Frihed til frivillighed/ Færre barriere for frivillighed

Transkript

1 Evaluering af frikommuneforsøg Frihed til frivillighed/ Færre barriere for frivillighed Gladsaxe Kommune Afleveret april 2016

2 Evaluering af frikommuneforsøg: Færre barriere for frivillighed/frihed til frivillighed side 1 Indhold 1. Sammenfatning og konklusion Beskrivelse af forsøget... 4 Indledning... 4 Baggrund... 4 Forsøgets indsatser Programteori: Indsats og virkning Evalueringsmetode Forsøgets resultater... 9 Orientering om udvidet adgang til frivilligt arbejde... 9 Direct kampagne over for organisationer og foreninger... 9 Frivilligt mentornetværk målrettet unge uddannelseshjælpsmodtagere Vurdering/anbefaling

3 Evaluering af frikommuneforsøg: Færre barriere for frivillighed/frihed til frivillighed side 2 1. Sammenfatning og konklusion Beskrivelse af forsøget Gladsaxe har i frikommuneperioden gennemført to forsøg omhandlende frivilligt arbejde frihed til frivillighed og færre barrierer for frivillighed. Begge forsøg giver mulighed for, at modtagere af offentlig forsørgelse kan deltage i frivilligt arbejde. De to forsøg er i Gladsaxe gennemført som ét forsøg, da det i praksis ikke er meningsfuldt at adskille de to forsøg. Det er Gladsaxe Kommunes antagelse, at de lediges og efterlønsmodtagernes deltagelse i frivilligt arbejde kan medføre kompetenceudvikling og netværksdannelse for de ledige/efterlønnerne, som gør det, og at det frivillige arbejde samtidig kan komme andre samfundsgrupper til gavn. På den måde styrkes civilsamfundet samtidig. Formålet med forsøget: At give ledige og efterlønsmodtagere mulighed for kompetenceudvikling og netværksskabelse gennem frivilligt arbejde. At rekruttere og vejlede et korps af frivillige mentorer med det formål at give unge i alderen år, bosat i Gladsaxe, mulighed for at få tilknyttet en frivillig mentor, som kan motivere, støtte og vejlede unge til at begynde og gennemføre en kompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår. Frikommuneforsøget har altså ikke alene fokus på efterlønsmodtagere- og lediges deltagelse i frivilligt arbejde, men også på den effekt og betydning disse gruppers frivillige indsats har for en andre målgrupper i nærværende projekt har der været særligt fokus på unge Gladsaxe borgere uden en kompetencegivende uddannelse i alderen år. Frivillighedsforsøget har hovedsageligt bestået af tre elementer: 1. Orientering af ledige og om muligheden for at varetage frivilligt arbejde ud over fire timer om ugen i deres ledighedsperiode 2. Opsøgende kampagne målrettet organisationer og foreninger i lokalområdet. 3. Etablering og vedligeholdelse af frivilligt mentornetværk målrettet unge uddannelseshjælpsmodtagere. Resultater af forsøget Det har i forsøgsperioden vist sig at være relativt svært at styre og registrere resultater af forsøget generelt set. Ikke mindst, fordi målgruppen er meget svær identificerbar, og der ikke umiddelbart er nogen registrering af det frivillige arbejde ledige og efterlønsmodtagere laver. I kommunens eget projekt med frivilligt mentor netværk har det været muligt at registrere og derved uddrage nogle resultater i forhold til lediges og efterlønneres deltagelse. Men i et bredere perspektiv i Gladsaxe samlet set har det vist sig svært. Jobcenteret har i forbindelse med den almindelige sagsbehandling af de ledige oplyst om muligheden for at udføre frivilligt arbejde. Den ledige har derudover selv haft ansvar for at finde og fastholde frivilligt arbejde. 2

4 Evaluering af frikommuneforsøg: Færre barriere for frivillighed/frihed til frivillighed side 3 Det frivillige mentorkorps har løbende haft 47 aktive mentorer, hvoraf i gennemsnit, 10 % har været efterlønsmodtagere eller ledige. En del af korpsets resultater er således baseret på ledige og efterlønsmodtageres mulighed for at kunne arbejde frivilligt. En mulighed, der kun har eksisteret i kraft af frikommuneforsøget, da de ledige og efterlønsmodtagerne ikke ellers ville have kunne deltage i frivilligt arbejde i kommunalt regi. Adspurgt om de ville have arbejdet frivilligt i mentorprojektet, hvis de blev trukket i deres ydelse, har de ledige og efterlønsmodtagerne svaret, at de ikke ville arbejde frivilligt, hvis det havde økonomiske konsekvenser for dem. Erfaringerne med at gennemføre en opsøgende kampagne over for foreninger og organisationer med henblik på at skabe aftaler og samarbejde om frivilligt arbejde for ledige har været, at der ikke nødvendigvis er match mellem de opgaver, der tilbydes og de lediges ønsker og kompetencer og at de frivillige opgaver som oftest pågår i aften og weekend timerne. Yderligere er det en erfaring, at det frivillige arbejde typisk sker på grund af de frivilliges interesse eller ønske om at yde en indsats over for en bestemt problemstilling eller målgruppe. De ledige særligt de med andre problemer end ledighed havde ikke samme motivation i forhold til at arbejde frivilligt for en sag. Eller at det frivillige arbejde skulle indgå som en del af aktivering. Med hensyn til øvrige konklusioner og resultater ved at udvide adgangen til frivilligt arbejde for ledige og efterlønsmodtagere vil Gladsaxe afvente resultaterne af det nationale to-årige forsøg for a- dagpengemodtagere og efterlønsmodtagere, der blev igangsat i marts Forsøget giver modtagere af dagpenge, efterløn og fleksydelse mulighed for at udføre frivilligt, ulønnet arbejde i 15 timer om ugen uden fradrag i ydelsen. Forsøget giver dog ikke mulighed for, at ledige kan arbejde frivilligt i offentlige, herunder kommunale virksomheder. Da forsøget er landsdækkende og implementeret ved lov, åbner det op for et større erfaringsgrundlag idet, a-kasserne i perioden er forpligtet til at registrere og melde tilbage til jobcentrene. Med dette landsdækkende forsøg er der langt bedre mulighed for at evaluere resultaterne af ændrede rammer for frivilligt arbejde for ledige. Gladsaxe ser derfor frem til at se resultaterne af dette forsøg, der med understøttende lovgivning vil give langt bedre datagrundlag for evaluering end Gladsaxe har haft mulighed for i frikommuneperioden. Anbefaling på baggrund af forsøget Det er Gladsaxes vurdering, at det frivillige arbejde potentielt kan repræsentere en stor værdi både for ledige og de, der modtager den frivillige indsats. Gladsaxe har derfor også valgt at benytte muligheden for at forlænge forsøget frem til 30. juni 2017 og afventer resultaterne af den nationale forsøg på området. Det er Gladsaxe Kommunes erfaring, at efterlønsmodtageres og lediges mulighed for at deltage i det frivilligt mentornetværk har haft en meget værdifuld betydning. 10 % af de unge havde ikke haft en mentor, hvis ikke efterlønsmodtagerne og de ledige havde haft mulighed for at arbejde frivilligt i en kommunal virksomhed uden fradrag i deres ydelse. 3

5 Evaluering af frikommuneforsøg: Færre barriere for frivillighed/frihed til frivillighed side 4 2. Beskrivelse af forsøget Indledning Gladsaxe har i frikommuneperioden gennemført to forsøg omhandlende frivilligt arbejde frihed til frivillighed og færre barriere for frivillighed. Begge forsøg giver mulighed for, at modtagere af offentlig forsørgelse kan deltage i frivilligt arbejde. De to forsøg er i Gladsaxe gennemført som ét forsøg, da det i praksis ikke er meningsfuldt at adskille de to forsøg. Tanken med forsøgene er, at frivilligt arbejde kan skabe værdi ikke kun for samfundet som helhed, men også for den enkelte borger. Frivilligt arbejde kan øge livskvaliteten og f.eks. være et afsæt for ledige til at få fodfæste på arbejdsmarkedet og skabe netværk og ikke mindst forventes det frivillige arbejde at kunne medvirke til, at ledige vil få mulighed for at udvikle deres kompetencer. Det frivillige arbejde kan finde sted i organisationer og foreninger, men der er også borgere, der ønsker at gøre en indsats, uden at det sker i regi af en forening eller organisation, men i en offentlig virksomhed; et plejehjem, værested for socialt udsatte og lignende. Dette er i frikommuneforsøget også muligt. Baggrund Den helt grundlæggende antagelse, der ligger bag forsøget med frivilligt arbejde er, at der er et behov for den frivillige indsats, både i foreninger og i den kommunale organisation, og at der i civilsamfundet herunder også blandt ledige er et ønske om at yde denne indsats. For mange modtagere af offentlig forsørgelse er situationen dog den, at lovgivningen begrænser adgangen til at deltage i frivilligt arbejde. For ledige borgere ligger begrænsningen i, at man i visse tilfælde højst må arbejde frivilligt i fire timer om ugen og kun i frivillige foreninger, mens efterlønsmodtagere ifølge lovgivningen trækkes i deres ydelse, når de arbejder frivilligt. Borgere der modtager offentligforsørgelse mødes altså af et sæt komplicerede regler, hvis de ønsker at yde en frivillig indsats. Gladsaxe Kommune fik med forsøgene mulighed for, at de gældende regler på dagpenge-, efterløns- og kontanthjælpsområdet ikke står i vejen for, at borgere, der modtager sådanne ydelser, kan påtage sig et frivilligt ulønnet arbejde i såvel kommunen som i foreninger og organisationer uden samtidig at blive trukket i ovennævnte ydelser. Det er Gladsaxe antagelse, at de lediges og efterlønnernes deltagelse i frivilligt arbejde kan betyde kompetenceudvikling og netværksdannelse for de ledige/efterlønnerne, og at det frivillige arbejde samtidig kan komme andre samfundsgrupper til gavn. Ved at lade ledige og efterlønnere deltage i frivilligt arbejde uden at blive trukket i deres ydelser, mener Gladsaxe altså at kunne styrke civilsamfundet, løse nogle af de udfordringer, der kun kan løses af frivillige og understøtte de lediges vej ind på arbejdsmarkedet, på en og samme tid. Formålet med forsøget: At give ledige og efterlønsmodtagere mulighed for kompetenceudvikling og netværksskabelse gennem frivilligt arbejde. 4

6 Evaluering af frikommuneforsøg: Færre barriere for frivillighed/frihed til frivillighed side 5 At rekruttere og vejlede et korps af frivillige mentorer med det formål at give unge i alderen år, bosat i Gladsaxe, mulighed for at få tilknyttet en frivillig mentor, som kan motivere, støtte og vejlede unge til at begynde og gennemføre en kompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår. Frikommuneforsøget har altså ikke alene fokus på efterlønsmodtagere- og lediges deltagelse i frivilligt arbejde, men også på den effekt og betydning disse gruppers frivillige indsats har for andre målgrupper i frikommuneprojektet har der været særligt fokus på unge Gladsaxe borgere uden en kompetencegivende uddannelse i alderen år. 20% af en ungdomsårgang får ikke en ungdomsuddannelse, og det har desværre været tilfældet i mere end 10 år. Mange unge har været i gang med mindst én ungdomsuddannelse, men uden at gennemføre en uddannelse. Det landspolitiske mål er, at 95% af en årgang gennemfører en ungdoms- og/eller erhvervsuddannelse. Gladsaxe kommune har en målsætning om, at ingen ung må lave ingenting. I Gladsaxe kommune er der ca unge i alderen år, hvoraf ca. 5 % er tilknyttet Ungeenheden, fordi de ikke har en kompetencegivende uddannelse og modtager offentlig forsørgelse. Med frikommuneforsøget var det en målsætning at se, hvilken effekt en lempelse af reglerne om frivilligt arbejde ville have på, at ledige og efterlønsmodtagere med en frivillig indsats kunne være med til at løfte denne udfordring. Det samlede frivillighedsforsøg har været forankret i Gladsaxe Ungeenhed (oprindelig Jobcenter Gladsaxe.) Målgruppe Efterlønsmodtagere og ledige borgere, der modtager a-dagpenge, kontanthjælp, og siden også uddannelseshjælpsmodtagere. De ledige borgere i målgruppen for forsøget er typisk kendetegnet ved, at de selv har et ønske om at komme i gang i en virksomhed, hvor der er et imødekommende miljø, og der udvises særlige hensyn, omsorg og respekt for den enkelte og dennes behov og barrierer. Det kan være borgere, der ud over ledighed har barrierer i forhold arbejdsmarkedet og ikke umiddelbart kan træde ind i ordinær beskæftigelse. Forsøgets indsatser Frivillighedsforsøget har hovedsageligt bestået af tre elementer: 1. Orientering af de ledige om muligheden for at varetage frivilligt arbejde ud over fire timer om ugen i deres ledighedsperiode 2. Opsøgende kampagne målrettet organisationer og foreninger i lokalområdet. 3. Etablering og vedligeholdelse af et mentornetværk målrettet unge uddannelseshjælpsmodtagere. 5

7 Evaluering af frikommuneforsøg: Færre barriere for frivillighed/frihed til frivillighed side 6 1. Orientering af de ledige om muligheden for at varetage frivilligt arbejde ud over fire timer om ugen i deres ledighedsperiode. Som en del af den almindelige orientering af særligt de ny-ledige er der blevet oplyst om muligheden for, at ledige i frikommuneperioden har mulighed for at varetage frivilligt arbejde uden at blive trukket i forsørgelsesydelsen. De ledige har kunnet deltage i frivilligt arbejde i det omfang, de selv har været i stand til skaffe sig frivilligt arbejde. 2. Opsøgende kampagne målrettet organisationer og foreninger i lokalområdet. Dette element handler om at etablere og koordinere samarbejde med frivillige organisationer om praktik med mentorstøtte til ledige med andre problemer end ledighed samt orientering om de udvidede rammer for frivilligt arbejde for Gladsaxes ledige og efterlønsmodtagere. Elementet blev etableret for i højere grad at kunne hjælpe de ledige ind i organisationer og foreninger, der ikke selv kunne finde vej ind i frivilligt arbejde og derigennem udvikle kompetencer og netværk. Indsatsen omfatter: Kontakt til frivillige organisationer mailkampagne, hvor der sorteredes i mulige frivillige organisationer ud fra et sæt kriterier. Direct-mail kampagne med orientering om kommunens indsats og eventuel mulighed for etablering af samarbejde. Opfølgning på interesserede organisationer og etablering af møder om potentielle samarbejder. 3. Frivilligt mentornetværk målrettet unge uddannelseshjælpsmodtager I projektet frivillig mentor er der etableret et frivilligt mentorkorps til at motivere og understøtte unge, som ikke er i gang med en kompetencegivende ungdomsuddannelse til at påbegynde og gennemføre en sådan uddannelse, og frafaldstruede unge, der allerede er optaget på en ungdoms- eller videregående uddannelse eller erhvervsuddannelse. Alle frivillige mentorer tilbydes obligatorisk intro kursus (2 x 4 timer) samt deltagelse i netværksmøder 4 x om året og løbende sparring med mentorkoordinator i Gladsaxe Ungeenhed. Med en frivillig mentorstøtte oplever de unge en stabil overgang fra Ungeenheden og de unge oplever en særlig håndholdt støtte i fastholdelse. Der er tale om en mentorstøtte, der ligger ud over den rådgivning og vejledning de unge få via Ungeenheden og UU Nord. Mentoropgaver og -indsats defineres af og med den unge med udgangspunkt i den unges personlige og faglige behov og ønsker. Ordningen er frivillig for den unge, og mentor har tavshedspligt jf. straffelovens 152. Den frivillige mentorstøtte finder sted så længe den er relevant, hvilket løbende vurderes af mentor og mentee under supervision af mentorkoordinatoren i Ungeenheden, dog minimum 3 gange om året. 6

8 Evaluering af frikommuneforsøg: Færre barriere for frivillighed/frihed til frivillighed side 7 3. Programteori: Indsats og virkning HVAD? Hvilke aktiviteter indgår i forløbet? Direkt mail kampagne til 104 virksomheder og organisationer med orientering om kommunens særligt fokus på frivillighed samt mulighed for etablering af samarbejde. Opfølgning på interesserede organisationer. Etablering af samarbejdsaftaler At det med forsøget er lykkedes at aktivere dele af civilsamfundet som under gældende lovgivning sandsynligvis ikke ville have påtaget sig den frivillige indsats Overdragelse af opfølgning og vedligeholdelse til den virksomhedsrettede indsats i Jobcenter Gladsaxe projekt "frivillig mentor" -oplæring og vejledning af mentorer, Match mellem mentorer og mentee HVORHEN? Hvilke resultater forventes der at komme ud af aktiviteterne? Ledige og fleksjobbere engagere sig i frivilligt arbejde. Lade frivilligt arbejde være en reel mulighed for kompetenceudvikling hos den enkelte borger Tillade netværksdannelse og nye perspektiver for den enkelte At de lediges og fleksjobberes deltagelse i frivilligt arbejde medfører at: 1. At flere unge gennefører deres ungdoms- og videresgående uddannelse 2. At de unge oplever overgangen til uddannelse mere smidig og positiv 3. At flere frafaldstruede unge fastholdes i uddannelse på ordinære vilkår 4. empowerment af de ledige der arbejder frivilligt HVORFOR? Hvilken proces sandsynliggør, at man når de forventede resultater? At frivillige organisationer som udgangspunkt var virksomheder med en arbejdsstyrke hvori værdigrundlaget var frivillighed og en meget rummelig og fleksibel tilgang til opgaver der udbydes til ledige borger i målgruppen i frikommune forsøget. Det antages som udgangspunkt, at den frivillige får en oplevelse af at blive inddraget som civilborger i en aktiv indsats målrettet andre medborgere - det vil sige unge mennesker. Hvis det i projektperioden viser sig at en stor andel af mentorkorpset udgøres af målgruppenm for frikommune forsøget dvs. ledige eller efterlønnere er det med forsøget lykkedes at aktivere dele af civilsamfundet som under gældende lovgivning sandsynligvis ikke ville have påtaget sig det frivillige indsats. Det vil sige at den gruppe af medborgere ikke ville have investeret deres tid i fald de havde fået trukket i deres forsørgelsesydelse. HVILKE ANDRE FORHOLD? Er der øvrige forhold, der kan få haft indflydelse på, om indsatsen opnår de forventede resultater? At frivillige virksomheder har præcis sammen tilgang og forventning til samarbejde med Gladsaxe kommune og ledig borger, som andre private såvel som offentlige virksomheder. At ledige borger ikke implicit opkvalificeres mere rummeligt i en frivillig organisation og at drivkraft i arbejdsstyrken ikke er andeledes end andre virksomheder. Store dele af frivilligt arbejde ligger uden for normal arbejdstid og i weekender. 7

9 Evaluering af frikommuneforsøg: Færre barriere for frivillighed/frihed til frivillighed side 8 4. Evalueringsmetode Det grundlæggende formål med forsøget var, at styrke lediges og efterlønsmodtageres muligheder for kompetenceudvikling og netværksskabelse gennem frivilligt arbejde i både foreninger og på kommunale arbejdspladser. Dette formål handler om den værdi det frivillige arbejde kan repræsentere for den frivillige selv. Yderligere var et formål også den værdi, som det frivillige arbejde repræsenterer i forbindelse med løsningen af udfordringer, som løftes bedst af civilsamfundet. For at tydeliggøre værdien af at give ledige og efterlønsmodtagere denne mulighed for frivilligt arbejde har projektet frivillig mentor været gennemført. Målet var her, at unge i alderen år, bosat i Gladsaxe, gennem et frivilligt mentorkorps motiveres, støttes og vejledes til at begynde og gennemføre en kompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår. Der har her været fokus på den effekt og værdi, som de ledige og efterlønsmodtagernes deltagelse i frivilligt arbejde har for andre snarere end den individuelle værdi for den enkelte frivillige. Følgende mål og succeskriterier ligger til grund for forsøgene: Mål At gøre opmærksom på muligheden for aktivt medborgerskab og engagement i frivilligt arbejde. At gøre frivillige foreninger med flere opmærksomme på muligheden for, at ledige kan arbejde frivilligt i henhold til frikommuneforsøget. At unge i alderen år, bosat i Gladsaxe, gennem et frivilligt mentorkorps støttes og vejledes i opstart samt gennemførsel af ungdoms- og videregående uddannelse på ordinære vilkår. Succeskriterier Der gives information til de ledige om muligheden i forbindelse med jobsamtaler i jobcentret. Direct kampagne over for organisationer og foreninger med henblik på at oplyse dem om muligheden for at gøre øget brug af frivillig arbejdskraft. Der skabes gode match mellem unge og frivillige så de unge hjælpes til uddannelsesstart og uddannelsesfastholdelse. Det har i forsøgsperioden vist sig vanskeligt at måle og evaluere frivillighedsforsøget. Der er ingen konsekvent registrering af frivilligt arbejde, der kan ligge til grund for en evaluering af forsøget hverken i A-kasserne, Jobcenteret eller i kommunen i øvrigt. Forsøget vil derfor primært blive evalueret via en evaluering af projektet frivillig mentor hvor det undersøges 1. Hvor stor en andel af det frivillig mentor korps der udgøres af ledige og efterlønsmodtagere 2. Hvor mange unge der er påbegyndt samt fastholdt uddannelse på ordinært vilkår Derudover er det via interview undersøgt, hvilken betydning den øgede frihedsgrad har for de efterlønnere der er en del af mentorkorpset. 8

10 Evaluering af frikommuneforsøg: Færre barriere for frivillighed/frihed til frivillighed side 9 Endeligt evalueres den opsøgende kampagne over for organisationer og foreninger i området gennem en kvalitativ erfaringsopsamling på arbejdet. 5. Forsøgets resultater Orientering om udvidet adgang til frivilligt arbejde Det har i forsøgsperioden vist sig yderst vanskeligt at måle og evaluere forsøget. De ledige a- dagpengemodtagere er ikke forpligtet til at oplyse Jobcenteret om, hvorvidt de arbejder frivilligt. De skal derimod oplyse deres A-kasse om det, men det er oplevelsen, at de ledige ikke nødvendigvis gør dette. A- kasserne har til gengæld ingen forpligtelse til at oplyse Jobcenteret om det frivillig arbejde. En anden problematik er, at selv om Jobcenteret oplyser om de ændrede og mere frie rammer for frivilligt arbejde, så oplyser de ledige ikke nødvendigvis Jobcenteret om, at de arbejder frivilligt enten fordi de er bekymrede for, at det influerer på deres sag eller fordi de ikke oplever, at det arbejde de udfører frivilligt har en relation til eller værdi i forhold til deres ledighed i øvrigt. Jobcenteret har oplyst ny-ledige om den udvidede adgang til at deltage i frivilligt arbejde, derudover har det ikke været muligt for Jobcenteret i øvrigt at etablere kontakt til frivilligt arbejde. Den ledige har selv skulle drive processen omkring deltagelse i frivilligt arbejde. I marts blev et toårigt landsdækkende forsøg igangsat, hvor modtagere af dagpenge, efterløn og fleksydelse kan udføre frivilligt, ulønnet arbejde i 15 timer om ugen uden fradrag i ydelsen. Forsøget giver ikke mulighed for, at ledige kan arbejde frivilligt i offentlige, kommunale virksomheder. Da forsøget er landsdækkende og implementeret ved lov åbner det op for et større erfaringsgrundlag idet, a-kasserne i perioden er forpligtet til at registrere og melde tilbage til jobcentrene. Med dette landsdækkende forsøg er der langt bedre mulighed for at evaluere resultaterne af ændrede rammer for frivilligt arbejde for ledige. Gladsaxe ser derfor frem til at se resultaterne af dette forsøg, der med understøttende lovgivning vil give langt bedre datagrundlag for evaluering end Gladsaxe har haft mulighed for i frikommuneperioden. Direct kampagne over for organisationer og foreninger Det var forventningen i frikommuneforsøget, at frivillige organisationer ville have en interesse i at tage ledige som frivillig arbejdskraft alene pga. et fælles værdigrundlag omkring frivillighed. Der blev derfor indledningsvist i forsøgsperioden rettet henvendelse til lokale frivillige organisationer med henblik på at indgå et samarbejde om etablering af ledige, frivillige i de frivillige organisationer. Opgaver i det frivillige arbejde Størstedelen af de opgaver, foreningerne/organisationerne tilbød vurderedes ud fra et fagligt perspektiv at være uforenelige med de barriere, der var i målgruppen af ledige. Indsatsen var primært målrettet borgere med andre problemer end ledighed særligt personer med psykosociale problematikker. De tilbudte opgaver handlede i høj grad om en meget opsøgende, og kontaktskabende indsats som eksempelvis uddeling af flyere eller balloner på gaden. Inklusion og bevæggrunde for at lave frivilligt arbejde 9

11 Evaluering af frikommuneforsøg: Færre barriere for frivillighed/frihed til frivillighed side 10 Et andet element, der oplevedes som en barriere var det forhold, at den frivillige typisk udfører frivillig arbejde på grund af en særskilt interesse for det specifikke område eller for at yde en indsats for en bestemt målgruppe eller sag. I forhold til de ledige med andre problemer end ledighed, blev erfaringen, at der ikke nødvendigvis var et sådan match mellem interesse og ressourcer hos den ledige for at indgå i en frivillig sammenhæng og levere en ydelse på den baggrund. I forhold til de øvrige (ikke ledige) frivillige i organisationerne/foreningerne, blev erfaringen, at på trods af, at de havde meldt sig til at arbejde frivilligt og det derfor var antagelsen at der var en udpræget rummelighed så havde de frivillige jo meldt sig til frivilligt arbejde målrettet en specifik problemstilling og ikke til at løse opgaven med eksempelvis at inkludere ledige i det frivillige arbejde. Erfaringen blev altså, at foreningerne og organisationerne ikke nødvendigvis var gearet til at skulle løfte opgaven med at kompetenceudvikle ledige med andre problemer. Foreningerne/organisationerne er naturligt nok mere målrettet løsningen af deres kerneopgaver end af at inkludere ledige borgere med andre problemer end ledighed. Har en borger således eksempelvis meldt sig som træner i den lokale fodboldklub, er det trænergerningen, der er kerneopgaven for den frivillige, og således ikke nødvendigvis det, at få en ledig der måske finder det lidt udfordrende at arbejde frivilligt, til at kunne fungere i fodboldklubben. Den sociale ansvarlighed og interesse, der tydeligvis ligger bag det at udføre frivillige arbejde er således i høj grad fokuseret på specifikke opgaver og interesser og ikke nødvendigvis udtryk for et ønske om generelt at påtage sige sociale opgaver. På grund af ovenstående erfaringer efter gennemførelsen af kampagnen målrettet organisationer og foreninger, besluttede Gladsaxe ikke at forfølge denne strategi yderligere og lade det frivillige kompetence udviklende arbejde udelukkende være drevet af den ledige. En anden grund til at afslutte den opsøgende indsats over for organisationer i forbindelse med frivillighedsforsøget var, at Gladsaxe iværksatte et ambitiøst tværfaglig virksomhedsrettet arbejde på tværs af kommunens forvaltninger. Det var her vigtigt for Gladsaxe, at kommunen fremstod som en fælles enhed når virksomheder og organisationer blev kontaktet. Frivilligt mentornetværk målrettet unge uddannelseshjælpsmodtagere I opstartsfasen af det frivillige mentorkorps i foråret 2013, forventedes det, at de unge, som var tilknyttet Uddannelsesviften (ledige unge under 30), var den eneste målgruppe, der ville blive tilbudt en frivillige indsats. Dette billede har ændret sig i løbet af 2013, idet flere og flere skoler rettede henvendelse til korpset mhp. mentorstøtte til deres udfaldstruede Gladsaxe studerende. Flere skoler og uddannelsesinstitutioner har deres egen mentorordninger, så det frivillige mentorkorps er et supplement til de mere professionelle mentorordninger. Mentorkoordinatoren har derfor i 2013 etableret et netværk af frivillige mentorer på de skoler og uddannelses institutioner, hvor de unge Gladsaxe borger typisk går. Mentornetværket består af mange forskellige mennesker herunder også ledige og efterlønsmodtagere. Opgørelse af resultater i projektet Frivillig mentor per december 2015 Der er i perioden gennemført 148 mentor/mentee forløb. 112 unge er i uddannelse og fastholdt på ordinære vilkår svarende til 75% 17 unge er på uddannelseshjælp, uafklaret iht. uddannelses ønsker/muligheder svarende til 12% 18 unge er i ordinært arbejde svarende til 13% 10

12 Evaluering af frikommuneforsøg: Færre barriere for frivillighed/frihed til frivillighed side 11 Det frivillige mentorkorps har 47 aktive mentorer, hvoraf i gennemsnit 10 % har været efterlønsmodtagere eller ledige. En del af korpset resultater er således baseret på ledige og efterlønsmodtagere mulighed for at kunne arbejde frivilligt. Adspurgt om de ville have arbejdet frivilligt i mentorprojektet, hvis de blev trukket i deres ydelse, har de ledige og de efterlønsmodtagere, der har været en del af projektet svaret, at de ikke ville arbejde frivilligt, hvis det havde økonomiske konsekvenser for dem. Gladsaxe har på grund af ovenstående resultater med frivillige mentorer valgt at fortsætte forsøget frem til , således at efterlønsmodtagere og ledige fortsat kan deltage i det kommunalt organiserede mentornetværket. 6. Vurdering/anbefaling Det er Gladsaxes vurdering, at det er positivt, at der er etableret et nationalt forsøg med øget adgang til frivilligt arbejde for ledige og efterlønsmodtagere. Det er stadig Gladsaxes vurdering, at det frivillige arbejde potentielt kan repræsentere en stor værdi for såvel den ledige, som de der modtager den frivillige indsats, men at dette bør undersøges nærmere. Resultaterne af det to-årige forsøg med udvidet adgang til at lave frivilligt arbejde afventes derfor. Det er lokalt i Gladsaxe erfaringen, at efterlønsmodtagernes og de lediges mulighed for at deltage i projektet frivilligt mentornetværk har haft en værdifuld betydning for projektets resultater. 10 % af de unge havde ikke haft en mentor, hvis ikke efterlønsmodtagerne og de ledige havde haft mulighed for, at arbejde frivilligt i en kommunal virksomhed og uden fradrag i deres ydelse. 11