189» marts 2013 samfundsfagsnyt Tema: Udblik FORENINGEN AF LÆRERE I SAMFUNDSFAG
Indhold Deadline: Blad nr. 190: 15.04.2013 Redaktion: Marie-Louise Bach og Janne Bisgaard Wikman Redaktionens adresse: Marie-Louise Bach Christianslundsvej 14 5800 Nyborg Tlf. 2070 7812 Email: samfnyt@gmail.com Priser: Abonnement 300,00 kr./år Enkelteksemplar kr. 80,00 Henv. vedr. abonnement: falskasserer@gmail.com Annonceekspedition: Forlaget Columbus info@forlagetcolumbus.dk og bodil@forlagetcolumbus.dk Annoncer: 1/4 side kr. 500,00 1/2 side kr. 1.000,00 1/1 side kr. 2.000,00 Bagsiden kr. 4.000,00 Farvetillæg + 100% Udgivere: FALS og Forlaget Columbus Fond FALS Nyt fra Bestyrelsen... 3 Nyt fra fagkonsulenten... 4 Nyt fra forlaget... 6 Hvad vil de med samfundsfag?... 8 Strøtanker om Ny Nordisk Skole... 10 Politiske systemer og politiske kulturer... 36 Tema: Udblik Brasilien en ny stormagt!... 13 Guld og ingen grønne skove i Guatemala... 17 Fem år efter Kinas Eksperimenter : reformer og stormagtstatus eller problemer og afmagts-følelser?... 21 Ungdomsliv i Mellemamerika... 29 Anmeldelser... 43 Kurser... 55 Bestyrelsen... 61 Produktion: Forlaget Columbus og Clemenstrykkeriet Manuskripter til Samfundsfagsnyt sendes pr. email til samfnyt@gmail.com Forsidefoto: Niels Boel. 2
Nyt fra Bestyrelsen Her i slutningen af SRP/SSO perioden lige før AT-vejledningen for alvor går i gang forsøger jeg, noget groggy efter Bjarne Corydons knockout sejr at nedfælle hovedpunkterne for en opdatering af arbejdet i bestyrelsen. Bestyrelsen har holdt 2 møder siden generalforsamlingen. Eftersom bestyrelsen blev genvalgt og man valgte at fortsætte som hidtil, er der ikke nogen store overraskelser fra den front. Alle medlemmer af bestyrelsen fortsætter nogenlunde som hidtil på de samme pladser og med de samme opgaver som sidste år. Foreningen er undervejs med en del kurser (bl.a. 2 kurser om EU, et IT-kursus, et om ulighed i samfundet, et seminar om naturvidenskab og samfundsfag samt et om grundlæggende økonomi). Det første kursus er dog udviklingskurset i innovative kompetencer i samfundsfag d. 22. april 2013. Der er ikke tvivl om at vi kommer til beskæftige os en hel del inden for innovationsfeltet i fremtiden. På den måde ser dette kursus ud til at være på forkant med udviklingen i faget. Der har været ønsker fremme om at kontakten mellem foreningens medlemmer burde være bedre. Vi er enige om at lige for øjeblikket er Fals på Facebook vores bedste bud på et mødested og et sted hvor vi kan udveksle erfaringer, forløb og gode ideer. Vi har et mål om at nå 500 medlemmer af gruppen og påtænker at iværksætte en kampagne. Vi opfordrer alle til at melde sig ind på http://www.facebook.com/ groups/153505361359163/ Vi forsøger at holde kontakten ved lige med vores ISTTA venner. Hvis nogen er interesserede i at komme nærmere i kontakt med repræsentanter for den uafhængige Ægyptiske lærerforening er de meget velkomne til at kontakte formanden, der kan videreformidle kontakten. I dette nummer af Samfundsfagsnyt er den første interviewbaserede artikel under overskriften Hvad vil de med samfundsfag. Overskriften hentyder til vores ønske om at se nærmere på, hvilken opfattelse som agenterne på det ungdomsuddannelsespolitiske felt har af vores fag. I denne første artikel er det Troels Ravn fra Socialdemokraterne, der giver sin og partiet vurdering af vores fag til kende. Kommentarer til interviewsene er meget velkomne. I næste nummer følger vi op med et interview med Dansk Folkepartis ordfører for gymnasieområdet Marie Krarup. Jeg håber, at I kære medlemmer vil finde en rolig stund til at læse bladet der i denne omgang retter blikket udad. God fornøjelse. På vegne af bestyrelsen Jørgen samfundsfagsnyt marts 2013 3
Nyt fra fagkonsulenten af Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent i samfundsfag og AT Udviklingsplan Nu har du mulighed for at bidrage til gymnasiets udvikling. Lad mig nævne nogle gode muligheder i ministeriets udviklingsplan med relevans for samfundsfag: Indsatsområdet Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisningen. Her kan man arbejde med at styrke elevernes innovative kompetencer i samfundsfag og i fagligt samspil. Det gælder både arbejdsformer og skriftlige opgaver. Man kan fx afprøve, om det motiverer eleverne at tage udgangspunkt i et autentisk problem, at inddrage en ekstern partner og at udarbejde et produkt som del af et innovativt løsningsforslag. Gruppeprøver: Der er mulighed for at lave forsøg med gruppeprøver i samfundsfag A, B og C og i AT og KS. Det vil være hensigtsmæssigt at få afprøvet denne eksamensform, så vi har erfaringer at bygge på, hvis læreplanen skal ændres på dette punkt. Skolen kan lave forsøg med studieretninger, hvor man tillader samfundsfag A begyndersprog A eller samfundsfag A musik A. Dvs. at man ser bort fra 9 stk. 2, der i dag forhindrer disse studieretninger. Man kan også forsøge sig med studieretninger med samfundsfag A og begyndersprog B, innovation B eller informationsteknologi B. Indsatsområdet Elevernes internationale kompetencer giver mulighed for at styrke koblingen mellem sprogfag og samfundsfag. I KS kan man lave forsøg med at samle hele KS i 2. hf for at sikre et bedre samsspil mellem de tre fag i alle forløb. Læs nærmere om de mange muligheder i Udviklingsplanen på http://www.uvm.dk/uddannelser-og-dagtilbud/ Gymnasiale-uddannelser/~/UVM-DK/Content/ News/Udd/Gym/2013/Jan/130128-Udviklingsplan-med-gymnasieeleverne-i-centrum Vejledende opgavesæt 2013 Alle skoler har den 29.-30. januar modtaget en pakke med to vejledende opgavesæt Den globale verden og Uddannelse. De er formuleret ud fra læreplanen fra 2010 med inddragelse af lineær regression og mål for signifikant forskel, og ud fra at bilag til alle spørgsmål inkl. fællesdelen først udleveres kl. 10.00. I februar 2012 modtog I Vejledende eksempler på opgaver: Fremtidens velstand?. Her var der mange eksempler på, hvordan det nye kernestof med anvendelse af matematik kunne inddrages i en række forskellige opgaver. I de vejledende opgavesæt 2013 er der vist eksempler på, hvordan og ca. i hvilket omfang det nye kernestof kan inddrages. Omfanget af anvendelsen af det nye kernestof vil dog altid ske ud fra, i hvilken grad det er relevant i forhold til opgavernes indhold og krav. 4 samfundsfagsnyt marts 2013
NYT FRA FAGKONSULENTEN Skriftlig prøve 2013 Der er skriftlig prøve i samfundsfag tirsdag den 28. maj og torsdag den 30. maj. Der er censormøde i Odense tirsdag den 18. juni. Mundtlig prøve i samfundsfag Læs grundigt læreplan og vejledning om de mundtlige prøver, således at misforståelser undgås. Til sommer går alle hold (bortset fra TeamDK-elever) til prøve efter ny læreplan og tilhørende vejledninger. Vær særlig opmærksom på følgende: Eksaminandens fremlæggelse af synopsis må højst tage ca. 10 minutter ifølge de nye læreplaner for samfundsfag. Overhold nøje krav om prøvematerialernes omfang og indhold. Mange lærere udarbejder stadig for lange prøvematerialer. Vær opmærksom på at en normalside er defineret som 1300 bogstaver. Tjek antal i Word. Alle prøvematerialer skal ifølge læreplaner og vejledninger indeholde både tekst og statistik. Ganske enkelt for at kunne teste en række af de faglige mål. Prøvematerialer skal sendes til censor mindst 5 hverdage før prøvens afholdelse. Censor skal ifølge Eksamensbekendtgørelsen 29 gribe ind, hvis prøvematerialerne ikke overholder kravene og bede eksaminator om at ændre dem. Eksaminanderne skal bedømmes ud fra de faglige mål. Dette gælder, uanset om der har været mangler i undervisningen. Hvis prøven ikke foregår i overensstemmelse med reglerne, eller hvis prøven giver censor anledning til at formode, at der har været (alvorlige) mangler i undervisningen, skal censor afgive indberetning herom til skolens ledelse jf. Eksamensbekendtgørelsen 29: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710. aspx?id=143085#kap5 Mundtlig prøve i KS Her skal man være særlig opmærksom på: En kursist kan ikke gå til prøve, hvis der ikke er rettidigt er afleveret en synopsis med det indhold, der kræves i læreplanen. Censor ser først prøvematerialerne, efter at de har været i brug. Derfor har eksaminatorerne det fulde ansvar for, at prøvematerialerne overholder kravene vedr. omfang og indhold. Censor skal skrive en indberetning til skolens ledelse, hvis det ikke er tilfældet. Formålet er at undgå gentagelser. Fremlæggelse af synopsis må vare 10-15 minutter. Kursisterne skal selv finde og kritisk anvende relevant og væsentligt supplerende materiale. Det anbefales, at kursisten vedlægger dette materiale til sin synopsis. Kurser og konferencer 1/3: Regionsmøde i Aalborg. 11/3: Inspirationsdag på AU om velfærdsøkonomi mm. 20/3: Regionsmøde i Sønderborg. 18/4. MBU afholder konference om forsøg med innovation i AT. 22/4. Fals afholder kursus om Innovative kompetencer i samfundsfag. Nyborg. 28/8, 29/8, 11/9 og 12/9: MBU afholder konferencer om AT. 5-6/9: Regionssekretærkursus. 16/9: IT-didaktik i samfundsfag. Nyborg. 31/10-1/11: Generalforsamlingskursus i Middelfart. Nyt fra fagkonsulenten. Se nærmere her i bladet. Hold selv øje med kurser på www.fals.info Tilmeld dig Fagkonsulentens Nyhedsbrev Du kan tilmelde dig Fagkonsulentens nyhedsbrev på min side på emu en: www.emu.dk / Gymnasiale fag / Samfundsfag / Fagkonsulenten Bent Fischer-Nielsen samfundsfagsnyt marts 2013 5
Nyt fra forlaget af Anders Hassing, redaktør på Forlaget Columbus Bøger til AT-eksamen Med emnet Kampen for det gode liv har årets AT-eksamen som vanligt placeret samfundsfag i en nøgleposition. Man kan forestille sig et utal af problemstillinger, hvor samfundsfag kommer på banen og flere af forlagets nye bøger har været efterspurgt i den sammenhæng. Især de to nye udgivelser Protestbevægelser af Kjeld Mazanti Sørensen og Økonomiske kriser af Per Henriksen. Protestbevægelser tilbyder med teorier om bevægelser mulighed for at analysere mangfoldigheden af protestbevægelser før og nu. Økonomiske kriser giver (blandt meget andet) neoklassiske, keynesianske og marxistiske bud på, hvordan kriser kan forklares og måske løses. Kritisk økomomi Steen Borg Rasmussens Økonomi i et sociologisk perspektiv går kritisk på tværs af disciplinerne ved at undersøge forhold som arbejdsudbud, velfærd, produktivitet, konkurrenceevne og økonomisk politik i et sociologisk perspektiv. Materiale til forsøgs- og udviklingsprojekter Til nogle af de nye indsatsområder defineret af Ministeriet for Børn og Unge (se også Nyt fra fagkonsulenten s. 4) har Columbus en række velegnede bøger i bagkataloget. På denne plads har vi flere gange omtalt landeserien, der giver mulighed at styrke elevernes internationale kompetencer. Foruden de allerede udkomne bøger om USA, Mellemøsten og Brasilien er Storbritannien og Tyskland i pipelinen. Flere af bøgerne vil oplagt kunne bruges i samarbejde med ungdomsuddannelsernes sprogfag og være med til at give studieretninger med samfundsfag en klar profil. I den forbindelse skal også nævnes en ny udgave af den udsolgte Unge og identitet, der med nye kapitler gør det muligt at arbejde med socialisation og identitetsdannelse i henholdsvis Spanien og Egypten. Endelig barsler vi med en didaktisk orienteret udgivelse, der kan give vejledning og inspiration til at sætte samfundsfag i spil og formidle erfaringer med alternative tilrettelæggelser af undervisningen. Ny hjemmeside De kommende udgivelser kan man læse meget mere om på forlagets hjemmeside, www.forlagetcolumbus.dk. Indpakningen bliver dog anderledes, idet hjemmesiden i løbet af nogle måneder kommer i en ny og mere tidssvarende version, hvad angår æstetik og brugervenlighed. Den nuværende hjemmeside indeholder en overflod af hemmelige supplementer til lærebøgerne, som i fremtiden vil få en stærkere og mere intuitiv fremtræden. I den forbindelse vil vi også opfordre til at like os på Facebook; www. facebook.com/forlagetcolumbus, hvor man kan holde sig opdateret om udgivelser og tilbud til undervisningen. Vi erindrer i øvrigt om, at man kan få bøgerne til 30 pct. af skoleprisen ved at tegne abonnement på forlagets udgivelser - bestil på tlf. 35420051. 6 samfundsfagsnyt marts 2013
Økonomi i et sociologisk perspektiv Steen Borg Økonomi på sociologisk grundlag. Bogen stiller det helt grundlæggende spørgsmål: På hvilken måde kan sociologisk teori bidrage til bedre at forstå de økonomiske sammenhænge? Ved kritisk at undersøge eksisterende økonomisk teori og især hvordan den bruges i økonomisk politik kommer der nye synsvinkler på økonomi. Hvad betyder livsform og livsstil for adfærden? Er den universelle velfærdsmodel mere robust i forhold til økonomiske kriser? Hvad er konkurrenceevne set i et bredere perspektiv? Hvorfor føres der en bestemt form for økonomisk politik? Bogens udgangspunkt er kritisk og til tider debatterende og bidrager på den måde til at skærpe elevernes evne til at imødegå, hvad der i offentligheden fremstår som indlysende sandheder. Steen Borg Økonomi i et sociologisk perspektiv Skolepris kr. 109,- ekskl. moms og forsendelse Direkte salg forlaget columbus samfundsfagslærernes forlag
Hvad vil de med samfundsfag? af Jørgen Lassen, Formand for FALS Interview med Troels Ravn, Socialdemokraterne Under overskriften Hvad vil de med samfundsfag er det tanken at der i Samfundsfagsnyt vil blive bragt artikler baseret på interviews med agenter inden for det uddannelsespolitiske felt. Meningen med disse artikler er at give et indtryk af holdningen til vores fag blandt beslutningstagerne. Troels Ravn (T.R.), der er Socialdemokraternes ordfører på det ungdomspolitiske område, har indvilget i at stillet op til et interview. Han tager imod mig på Christiansborg, hvor han svarer på mine spørgsmål efter at have ført mig ind på i sit kontor. - Har Socialdemokraterne en særlig holdning til samfundsfag og hvad mener Socialdemokraterne at samfundsfag kan tilbyde de unge? T.R: Vi har med tilfredshed noteret os, at der er flere der vælger samfundsfag på højt niveau i 2011 end i 2008. På STX ligesom på HHX er der en pæn stigning. Der er et lille fald på HTX og en lille stigning på HF. Det er alt i alt en pæn stigning og det vil sige, at der er flere elever der tager samfundsfag, fordi de mener at det er et vigtigt fag. Jeg mener, at samfundsfag er et rigtigt vigtigt fag. Det har stor betydning at vores unge mennesker, dvs. de kommende borgere også på arbejdsmarkedet, har en samfundsmæssig forståelse. Hvis man ikke forstår sit samfund fra i går og til i dag, har man rigtig svært ved at udtale sig og tag bestik af en udvikling, som vi gerne vil have i morgen. Troels Ravn mener, at der går en lige linje fra grundskolen og ind i gymnasiet, hvor de unge blive almen dannet således at de kender til samfundsudviklingen. Socialdemokratiet har været optaget af at samfundsfag skal stå stærkt. Det har man ment i partiet både tidligere og nu, også mens man har regeringsmagten. Vi har ikke nogen planer om at ændre ved det siger T.R. Han tilføjer så i den sammenhæng, at selv om man ikke ønsker nogen ny reform, så skal der foretages service checks. Konklusionen er, at tingene ser fornuftige ud. Udvikling og forandring kan derfor, for en periode, ske på de enkelte gymnasier, hvor der nu politisk er lagt op til lokale eksperimenter og forsøg. På mit spørgsmål om samfundsfag en gøgeunge, der har taget elever fra de naturvidenskabelige fag og studieretninger svarer Troels Ravn. For mig er det ikke et enten eller, men et både og. Vi vil gerne styrke grundfagene. Samfundsfag giver på et empirisk og teoretisk grundlag, viden om de dynamiske og komplekse kræfter nationalt, regionalt og globalt der påvirker samfundsudviklingen. Det mener T.R. giver eleverne mulighed for at kvalificere deres standpunkter. Det mener jeg er vigtigt. Man kan altid diskutere om et fag bliver for stort, men det må ske på et kvalificeret grundlag men vi kan se at samfundsfag bliver valg til SRP og AT og det er et udtryk for, at de unge mennesker finder faget relevant. Samfundsfag indgår ofte i 8 samfundsfagsnyt marts 2013
HVAD VIL DE MED SAMFUNDSFAG? samspil med andre fag i studieretningerne. De unge kan altså se relevansen af faget, men hvis man skal tage diskussionen om faget bliver for stort vil jeg gerne gøre det på et kvalificeret grundlag. Men jeg mener ikke man skal sige, at det er enten eller i forholdet til naturfagene udtaler T.R. - Der er borgerlige kritikkere der mener at faget har en tendens i en venstreorienteret retning hvad angår indhold og undervisning Hvad er din kommentar til det? T.R: At antage at de unge mennesker bliver venstreorienterede af samfundsfag har jeg svært at tage seriøst. Det mangler jeg empiri på, men jeg kan konstaterer at de unge svingede til højre ved 2011 valget, hvor Liberal Alliance stod rigtig stærkt mens de ved 2007 valgte lå til venstre for midten. - Er det relevant at have et c-niveau fag, der kan ses som et fag, der socialiserer de unge politisk en slags forlængelse af folkeskolefag som dannelse til demokrat? T.R: Det mener jeg det er og det ligger i begrebet om almendannelse, det at være klædt på til aktiv deltagelse i et samfund. - Hvad er dit indtryk af den politiske dannelse hos de unge i alderen 15-20 år? T.R: Unge har en meget stor spredning. Det skyldes bl.a. at mange kommer ind, hvilket jeg bifalder selv om det giver underviserne store pædagogisk og didaktiske udfordringer. Overordnet gør de unge det rigtig godt som aktive medborgere på et oplyst niveau. På spørgsmålet om hvad T.R. kunne tænke sig var anderledes ved faget svarer han, at det kunne have større vægt på idehistorie. Med et større fokus på historie og idehistorie kan man undgå at faget bliver (undskyld mig) lidt for poppet i retning af populær sociologi. (Han nævner et par danske eksempler som han kategoriserer som stående uden for den idehistorisk verdenselite og Deres udsendte nikker bekræftende)...ikke kun retorik og statistik, men mere historie og filosofi ind i faget. Det kunne give mere substans og større selvstændighed for eleverne, både de venstre- og de højreorienterede. Like Forlaget Columbus på Facebook www.facebook.com/forlagetcolumbus samfundsfagsnyt marts 2013 9
Strøtanker om Ny Nordisk Skole af Ditte Nørtoft Nielsen, næstformand i FALS og projektleder for SamfundsCup I foråret 2012 lancerede børne- og undervisningsminister Christine Antorini en vision om en Ny Nordisk Skole. Overskriften leder jo umiskendeligt tankerne hen på det Ny Nordisk Køkken men også 90ernes dogmefilm, for Ny Nordisk Skole har nemlig også såvel manifest som dogmer på lige fod med dogmefilmene. Så set fra lægmands perspektiv var tanken bag vel at ride med på bølgen af nordiske brands. Udover disse umiddelbare associationer til andre nordiske brands vidste jeg ved indgangen til dette skoleår ikke så meget om, hvad Ny Nordisk Skole egentlig er. Nedenstående indlæg er mine refleksioner over Ny Nordisk Skole, og om det er noget, vi som samfundsfagslærere kan bruge til noget i vores daglige undervisning. Hvad er Ny Nordisk Skole egentlig er der nogen, der ved det? Min afsøgningsproces startede naturligt nok på http://nynordiskskole.dk/ med udgangspunkt i de tre overordnede mål som blev fastlagt i foråret 2012, der definerer hensigten om at: 1. Udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Styrke tilliden til dagtilbud og uddannelser med respekt for professionel viden og praksis. Umiddelbart tænkte jeg, at de to første mål da er nogen, som jeg i mit daglige virke også har som mål, og så var det tredje mål, om en mere positiv og anerkendende tilgang til pædagoger, folkeskolelærere og gymnasielærere, da bestemt tiltalende. Det er jo ikke just fordi, at det er hverdagskost!en mere positiv dagsorden i forhold til undervisningsområdet med fokus på de dygtige vidensarbejdere, der er på de enkelte institutioner, hilser jeg bestemt velkommen. Christine Antorini om Ny Nordisk Skole Det var derfor med en pæn portion forventninger, at jeg i oktober måned deltog i en konference på Svendborg Erhvervsgymnasium, hvor Christine Antorini var gæstetaler. Hun skulle netop berige deltagerne med at berette om sin vision med Ny Nordisk Skole, men essensen i hendes oplæg var, at visionen indebar, at vi skulle berige vores egen institution ved at igangsætte en forandringsproces fra neden for at realisere de tre mål. Og at det netop var på grund af hendes respekt for vores professionalisme og i erkendelse af at forandring sker fra neden, at der ikke blev trukket noget ned over hovedet på os. Hmm Det vil sige, at Christine Antorini synes det skal være anerledes, men ved ikke præcist hvordan, og så er det op til os at udtænke hvordan. Således kommer vision om Ny Nordisk Skole i mine øjne mere til at fremstå som en ramme om en forandringsproces og måske endda en bevægelse/sekt, idet der på hjemmesiden henvises til, at man som institution bliver medlem af Ny Nordisk Skole. Men man kan ikke bare uden videre blive medlem af denne 10 samfundsfagsnyt marts 2013
NY NORDISK SKOLE klub, fordi man har gode hensigter næ nej man skal netværke og derigennem forsøge at indlemme andre medlemmer i klubben på tværs af uddannelsessektoren. Så mødet med Christine Antorini levede ikke helt op til mine forventninger og jeg tænkte, at det måske ville hjælpe mig at søge yderlige viden i en mere lokal kontekst. Derfor henvendte jeg mig til Kristian Würtz, Socialdemokratisk Børn og Unge Rådmand i Aarhus, medlem af dialoggruppen bag Ny Nordisk Skole og ikke mindst dommer ved den jyske regionalfinale i SamfundsCup. Kristian Würtz om Ny Nordisk Skole og samfundsfagsundervisningen Kristian Würtz berettede, at han i foråret blev anmodet om at deltage i dialoggruppen, ifølge ham formentlig fordi Aarhus er pioner på området med at samtænke og integrere horisontalt og vertikalt i dagsinstitutionstilbud, klubber, folkeskoler og ungdomsskoleregi. Han fortalte desuden, at dialoggruppen består af mange forskellige ressourcepersoner, og at det var en lang proces at blive enig om såvel mål, manifest og dogmer. Han er dog godt tilfreds med, at man til sidst blev enige om, at det første og vigtigste mål har fokus på det faglige udbytte altså at få uddannet så dygtige unge som muligt. Han understregede dog, at det faglige udbytte skal have et mere anvendelsesorienteret perspektiv, som kan styrkes ved udvikle den anvendte faglighed i de gymnasiale uddannelser, så eleverne oplever, at deres viden og kunnen kan skabe konkret værdi og innovative løsninger. Mere anvendelsesorienteret undervisning vil være til gavn for både de elever, der kommer fra bogligt stærke hjem, og de elever, der kommer fra uddannelsesfremmede hjem. Og at det er en opgave, som vi på gymnasierne godt kan blive bedre til at løse. Direkte adspurgt mente Kristian Würtz, at samfundsfag bestemt har noget at byde på i den forbindelse. Hans anbefalinger til samfundsfag handler basalt set om at komme mere ud i virkeligheden, men at det skal ske med en faglig forankring, så der også er fokus på de klassiske dyder. Det handler ifølge ham også om slid, hårdt arbejde og ha næsen i bøgerne. Selv om innovationsdagsordenen er dominerende, er det vigtigt at huske på, at de færreste gode ideer kommer af ingenting. Den faglige substans er nødvendig. Jeg gik fra mødet med Kristian Würtz en smule klogere på ræsonnementet bag Ny Nordisk Skole og samfundsfags mulige rolle, men samtidig også forsikret om, at der er politiske agenter, der stadig har blik for den faglige fordybelse. Samfundsfag og Ny Nordisk Skole Som det jo fremgår af ovenstående beretning, besidder jeg en vis portion skepsis i forhold til visionen om Ny Nordisk Skole, men jeg er trods alt så pragmatisk indstillet og omstillingsparat, at jeg er med på at afsøge mulighederne for at integrere nogle af tankerne i den daglige samfundsfagsundervisning. Således er jeg måske ikke så begejstret for implementeringen af hele konceptet, men tankerne om at styrke de mere anvendelsesorienterede arbejdsformer ligger fint i tråd med nogle af de områder og didaktiske overvejelser, der i forvejen interessere mig i samfundsfagsundervisningen. Som tovholder for et udviklingsprojekt om, hvordan vi i samfundsfagsundervisningen kan fremme elevernes innovative kompetencer og som den ene af to projektledere på SamfundsCup, forsøger jeg netop at være med til at præge en udvikling i retning af, at vi samfundsfagslærere i vores daglige virke husker ikke kun at hente virkeligheden ind i klasselokalet men også kommer ud den. samfundsfagsnyt marts 2013 11
Økonomiske kriser fra finanskrise til gældskrise Per Henriksen Finanskrisen der startede i 2008 blev starten på den mest alvorlige krise i den vestlige verden siden depressionen i 1930erne. Økonomiske kriser fra finanskrise til gældskrise giver en dybdegående redegørelse for krisens årsager og forløb i USA, Danmark og Europa. I fokus er ikke alene finanskrisen, men også koblingen mellem finanskriser og økonomiske kriser og mellem økonomiske kriser og gældskriser. I et selvstændigt kapitel belyses både den finansielle sektors betydning for den reale økonomi og sektorens udvikling. Til at forklare krisen gennemgås tre økonomiske skoler den neoklassiske, den keynesianske og den marxistiske! Hvorfor opstod krisen? Og hvad kan der gøres? Bogen afsluttes med et perspektiverende kapitel, hvor politiske kriser og mistillid kobles til økonomiske kriser. Gennemgangen understøttes af mange figurer, modeller og tabeller og følger dermed de faglige mål, der er for samfundsfag i STX og international økonomi i HHX. Per Henriksen Økonomiske kriser fra finanskrise til gældskrise Skolepris kr. 109,- ekskl. moms og forsendelse Direkte salg forlaget columbus samfundsfagslærernes forlag
Brasilien en ny stormagt! af Svend Roed Nielsen, Danmarks ambassadør i Brasilia, og Jacob Graves Sørensen, lektor på Øregård Gymnasium På kun 30 år - fra 2000 og fremefter - vil de økonomiske og politiske magtforhold i verden, som vi har kendt dem i århundreder, efter al sandsynlighed blive ændret fundamentalt. Økonomierne i BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) vil inden for perioden 2025-2030 overhale G7-landenes økonomier (USA, Canada, UK, Frankrig, Tyskland, Italien og Japan). Med øget økonomisk styrke følger også øget politisk magt og indflydelse. Den unipolære verden, vi så i 90 erne efter Den kolde Krigs bipolaritet, er allerede nu afløst af en multipolær verden med en gruppe af nye centrale globale spillere. For at forstå denne nye verdensorden må vi interessere os for og sætte os ind i de synspunkter og politikker, de nye stormagter står for. En af disse nye stormagter på den globale scene er Brasilien, som allerede nu er verdens 6. største økonomi og måske snart kan overhale Frankrig og blive den 5. største. Det er denne udvikling, der er baggrunden for bogen Brasilien en ny stormagt. Brasiliens historie har været præget af fremmede magters gentagne og hårdhændede indblanding under kolonitiden Portugal, senere England og under Den kolde Krig USA. Svage demokratiske regeringer har skiftet med diktaturer, senest militærdiktaturet fra 1964 til 1984. Social ulighed og undertrykkelse af store fattige befolkningsgrupper har historisk hørt til dagens orden. Den historie præger det brasilianske samfund og brasilianske politikker internt og eksternt også i dag. Fra begyndelsen af 90 erne og frem til nu er det brasilianske samfund økonomisk, socialt og politisk ændret fundamentalt. Cardoso-regeringen fra 1994 til 2002 gennemførte en lang række dybtgående reformer ud fra en rendyrket liberal filosofi: den såkaldte Washington-consensus med vægt på balance på statsbudgettet, privatiseringer og frihandel. Det gjorde ondt på mange, og ikke alt lykkedes, men det lagde grunden til et langt mere konkurrencedygtigt og effektivt Brasilien. Da Lula endelig - efter tre forgæves forsøg - kom til magten i 2003, kunne han høste gevinsten af disse reformer, og hertil kom en periode med høj global økonomisk vækst. Dette lagde grunden til en lang stabil højvækstperiode i Brasilien. Samtidig blev den økonomiske vækst mere end tidligere anvendt til også at skabe fremgang for den fattigste del af befolkningen og en styrket social indsats. Millioner af brasilianere er derfor kommet ud af dyb fattigdom, og middelklassen er vokset dramatisk, så den nu udgør over 50 % af den samlede befolkning. Demokratiet er styrket, og der er opnået klare forbedringer på menneskerettighedsområdet. Brasilianerne har under Lula-tiden rettet ryggen og kræver øget respekt og indflydelse nationalt og internationalt. Det var især i de sidste år af Lula-perioden, at vi så et nyt og mere selvbevidst Brasilien på den internationale scene, bl.a. i København under COP 15 i december 2009, hvor Brasilien var en helt central og indflydelsesrig aktør. Brasilien rykkede frem og blev en ny global stor- samfundsfagsnyt marts 2013 13
TEMA: UDBLIK BRASILIEN magt - en stormagt, der ikke nødvendigvis delte de gamle magters holdninger og værdier, men samtidig så indflydelsesrig, at man i stadig flere sager må tage skyldigt hensyn til disse nye signaler og synspunkter. I den latinamerikanske region tog Brasilien lederrollen i konkurrence med Mexico. Globalt var det først i G20-regi og senere i BRIKS-samarbejdet, at Brasilien søgte magt og indflydelse. De gamle stormagter i Europa har tabt terræn, og den økonomiske krise i EU har forstærket denne proces. Disse lande har nu erkendt, at vejen frem er et styrket samarbejde med lande som Brasilien. Så der er nu kø ved indgangen til det brasilianske udenrigsministerium og ved præsidentkontoret med henblik på at opnå særlige strategiske samarbejdsrelationer med Brasilien. Også Danmark er med i denne kø. Lula sluttede sin præsident-periode i 2010 med uhørt høje popularitetstal og som en national og international politisk ikon. Det var ham, der bar Dilma Rousseff frem til at blive valgt som præsident det var faktisk første gang, hun stillede op til en folkevalgt position i samfundet. Med Dilma ved magten fulgte snart tømmermændene for det brasilianske samfund efter festen under Lula. Nu kom der global lavvækst, og det viste sig hurtigt, at Lula havde forsømt at bruge de gode år til at få gennemført nødvendige strukturreformer, og Lula-myten blegnede. Den aktuelle tilstand i Brasiliens økonomi Nu må Dilma så kæmpe med global lavkonjunktur og en svækket national konkurrenceevne, især i industrisektoren. De seneste to år er den økonomiske vækst faldet markant og regeringens tiltag inklusive en række protektionistiske foranstaltninger - har ikke endnu virket positivt på væksten. Generelt er brasilianerne imidlertid optimistiske mennesker med store forventninger til fremtiden. Det gælder også på det økonomiske område, hvor de sidste mange års solide økonomiske vækst giver tro på, at den blot vil fortsætte. Det var denne optimisme, der medvirkede til, at de fleste prognoser ved starten af 2012 forudså en BNP-vækst på 4,5-5 % på trods af en vækst på kun 2,5 % i 2011. Hen gennem 2012 blev forventningerne så gradvist reduceret, og her lige efter årsskiftet må Dilma-regeringen nødtvungent indrømme, at resultatet bliver en vækst på kun ca. 1 % - ikke just imponerende. Samtidig gentager historien sig nu med skøn for væksten i 2013 på 4 %. Så spørgsmålet er, om dette er et realistisk skøn eller blot optimistisk ønsketænkning. Det virkeligt svage led i brasiliansk økonomi er industriproduktionen. Manglende effektivitet, begrænset innovation, stigende lønudgifter og et højt omkostningsniveau generelt pga. ringe infrastruktur og stort bureaukrati har betydet, at brasilianske industriprodukter ikke blot har tabt markedsandele internationalt, men også på det store hjemmemarked. Resultatet er, at industrien nu ventes at vise et produktionsfald i 2012 på godt 2 %. Også den traditionelt stærke landbrugssektor har leveret mindre vækst i 2012 end i de tidligere år, hvor der var en stærkere stigning i fødevarepriserne. Tilbage er der servicesektoren, som kan leve af det store beskyttede hjemmemarked, og det er stort set herfra hele væksten kommer den er på næsten 4 % - og det er her, der skabes mange nye jobs, så arbejdsløsheden er fortsat lav, og lønningerne stiger. Der er derfor endnu ikke noget stærkt politisk pres fra brede vælgergrupper på Dilmaregeringen for at rette op på udviklingen. De nye jobs er imidlertid dels lavtlønnede jobs i private servicevirksomheder, hvilket ikke giver eksport eller importreduktion/substitution, dels højtlønnede jobs i den offentlige sektor, som øger de offentlige udgifter og oftest kun resulterer i mere bureaukrati og ikke bedre service. Dette betyder, at Brasilien har fået et stigende 14 samfundsfagsnyt marts 2013
TEMA: UDBLIK BRASILIEN underskud på betalingsbalancen og et reduceret overskud på de offentlige budgetter. Økonomien er stadig robust, men analytikere minder regeringen om, at der er behov for at vende denne udvikling i de kommende år. Det hævder regeringen også vil ske, og præsidentvalget i 2014 nærmer sig. Men hvorfor skulle økonomien bedre sig så markant i 2013? Regeringen peger på, at de mange tiltag, der er gennemført i 2012 for at styrke især industriproduktionen og det hjemlige forbrug, først rigtigt vil slå igennem i 2013. De tiltag, der er gennemført, er en serie protektionistiske foranstaltninger, der øger beskyttelsen for betydelige dele af brasiliansk industri via toldforhøjelser og krav om øget lokal medproduktion for at udenlandske firmaer kan deltage med leverancer til en lang række aktiviteter. Hertil kommer en massiv rentenedsættelse Brasiliens diskonto er nu nede på 7.25 %, hvilket er et historisk lavt niveau, men stadig meget højt i forhold til de vestlige i-landes. Desuden har man i 2012 devalueret valutaen (Realen) med ca. 10 % i forhold til Euroen, hvilket har bevirket, at de brasilianske virksomheder nu bedre kan konkurrere både internationalt ved eksport og også mod importerede udenlandske produkter. Det hjemlige forbrug har man søgt at styrke ved reducerede afgifter på varige forbrugsgoder, bl.a. biler, samt øgede offentlige bevillinger til både løbende forbrug og investeringer i infrastruktur. Realiteten er, at disse tiltag endnu ikke har givet sig udslag i større industriproduktion eller forbrug. Konkurrencen på eksportmarkederne er øget som følge af den internationale lavkonjunktur, og også på hjemmemarkedet søger både europæiske, amerikanske og asiatiske eksportører at hente noget af det hjem, som tabes på de traditionelle markeder, og det presser de ofte ikke særligt effektive brasilianske virksomheder. Derfor kommer der næppe synderlig vækst fra denne sektor i 2013. Det private forbrug viser heller ikke nogen klar stigning. Dette skyldes ifølge analytikere fra især banksektoren, at den private gældsætning over de senere år er vokset, og nu er forbrugere - og banker - tilbageholdende med nye forbrugslån på trods af de lavere renter og afgiftsnedsættelserne. Dette ændrer sig næppe heller markant i 2013. Hertil kommer, at der ikke er nogen ændring i et af de fundamentale problemer i brasiliansk økonomi - nemlig det lave investeringsniveau, privat som offentligt. Det ligger samlet på kun ca. 18 % af BNP og har endog været faldende i 2012 ned til 17 % trods regeringens forsøg på at accelerere de offentlige investeringer. Der er bred enighed om, at Brasilien kun kan have en stabil inflations-fri vækst på 4-5 % - som bør være et realistisk mål for en ressourcerig udviklingsøkonomi som den brasilianske - hvis investeringerne kommer op på ca. 25 %. Men der savnes endnu gode argumenter, der kan overbevise om, at dette vil ske allerede inden for det kommende år. Verdensmesterskabet i fodbold i 2014 og de olympiske lege i 2016 vil naturligvis presse visse investeringer i sportsinfrastruktur igennem, men det er en lille andel af den samlede investeringsmasse. Nybyggeriet eller renoveringen af de 14 stadions til fodbold-vm vil således kun udgøre en meget ringe andel af landets samlede BNP. Samtidig er der allerede tegn på forsinkelser i de virkeligt samfundsnyttige investeringer, som skulle være knyttet til disse sportsbegivenheder, nemlig lufthavne, veje, metroer og andre togforbindelser. Samlet vil VM og OL sætte internationalt fokus på Brasilien, men for økonomien havde det nok været bedre, hvis landet havde brugt sin politiske og økonomiske kapital på det, der virkelig kan skabe varig høj vækst - og det er ikke flere sportsanlæg. Alt i alt er det formentlig mere realistisk at vente et vækstniveau i Brasilien, der givet vil være bedre i 2013 end i 2012, men nok i størrelsesordenen 3-3,5 %. Samtidig er der grund til at samfundsfagsnyt marts 2013 15
TEMA: UDBLIK BRASILIEN forvente, at Dilma-regeringen vil fastholde den protektionistiske linje, og i stedet for at ophæve de midlertidige toldforhøjelser m.m. vil man desværre nok indføre yderligere begrænsninger. Det er også kun begrænset mulighed for, at der vil ske fremskridt i EU-MERCOSUR frihandelsforhandlingerne. Danske virksomheder måtte i år betale for den lavere vækst i Brasilien og devalueringen af valutaen. Hvor dansk eksport til Brasilien oplevede en stigning i både 2010 og 2011 på omkring 40 %, så vil der i 2012 være en eksportvækst på et noget lavere niveau. Vi ser endvidere et stigende antal danske virksomheder etablere sig i Brasilien, og ofte flytter de en del af produktionen inden for de protektionistiske mure for at komme tæt på det store marked. Det giver på kort sigt et fald i Danmarks eksport, men generelt har de danske virksomheder i Brasilien en vækst på oftest 10-20 %. Dette vil både give indtjening til danske moderselskaber, men også i anden runde trække mere eksport til Brasilien, idet de mere avancerede komponenter stadig produceres uden for Brasilien og ofte i Danmark. Konklusion Trods de omtalte problemer er det et stærkt og selvbevidst Brasilien, der med Dilma ved roret fortsat vil stille krav til de gamle stormagter og andre om øget indflydelse i globale institutioner. Brasilien fokuserer først og fremmest på kravet om at opnå et permanent sæde i FN s Sikkerhedsråd. I denne forbindelse har man bl.a. etableret IBSA sammen med Indien og Sydafrika, som også ønsker reformer af de internationale organisationer. Danmark er blandt de lande, der støtter dette krav fra brasiliansk side, men Brasilien modarbejdes her af bl.a. de to BRIK-kolleger: Kina og Rusland, der som bekendt allerede har permanente pladser i Sikkerhedsrådet, og de bliver jo ud fra en realistisk synsvinkel mindre værd, hvis flere lande opnår samme status. Brasiliens muligheder for at få opfyldt sine udenrigspolitiske ambitioner er i høj grad afhængige af, at landet igen kommer op på en stabil økonomisk vækst på 4-5 %, så det lever op til betegnelsen en stor vækstøkonomi. Svend Roed Nielsen og Jacob Graves Sørensen er forfattere til Brasilien en ny stormagt, som udkom på Columbus i sommeren 2012. 16 samfundsfagsnyt marts 2013
Guld og ingen grønne skove i Guatemala af Niels Boel og Finn Rasmussen Udnyttelsen af kontinentet umådelige naturressourcer har været Latinamerikas dobbeltæggede sværd lige siden europæerne invaderede kontinentet: En gave og en svøbe. Således oplever også det centralamerikanske land Guatemala sin nyvundne status som mineland: Som mulig kilde til økonomisk vækst og samtidig en årsag til omfattende sociale og miljømæssige problemer. Vi er langt fra alfarvej. Mere end 300 kilometer nordvest for hovedstaden Guatemala By. De sidste to timers kørsel er af små og snoede veje i San Marcos departementet tæt på grænsen til Mexico. Frem til målet for rejsen: Marlinminen, der er Guatemalas største og hidtil eneste udnyttede guldmine. Minen breder sig over de to fattige kommuner San Miguel Ixatahuacán og Sipacapa. Store gravemaskiner arbejder sig ned i terrænet. Lastbiler transporterer det opgravede materiale på grusvejene inden for det afspærrede område. Der arbejdes konstant. Selv denne søndag, hvor vi lægger vejen forbi, brummer bulldozere og lastbiler ideligt. Guldreserverne her blev opdaget i 1998, og firmaet Montana Exploradora, der er et datterselskab af det canadisk-baserede Goldcorp, fik licens til udnyttelse af minen i 2003. Produktionen gik dog først i gang i slutningen af 2005 efter at firmaet havde fået opkøbt jordlodder af de lokale beboere og etableret den nødvendige infrastruktur til produktionen. Ingen høring Lige fra starten af projektet var der en kraftig modstand fra dele af lokalbefolkningen. De lokale beboere var i første omgang opbragte over, at der ikke blev foretaget en lokal høring, inden påbegyndelsen af arbejdet. Hovedparten af indbyggerne er Maya Mam- og sipacapenseindianere, som traditionelt lever af landbrug. Ifølge Den Internationale Arbejdsorganisation ILOs konvention nr. 169, skal oprindelige folk tages med på råd, inden der iværksættes store projekter med udvinding af naturressourcer på deres territorier. Men indianerne i San Marcos blev hverken spurgt eller sågar informeret, inden Marlin minens etablering. Indbyggere blev overtalt til at sælge jordlodder til mineselskabet til en billig pris uden at vide, at der lå 44 tons ren guld i områdets undergrund. Andre problemer med forurening, sygdomme og splid i lokalsamfundet kom til senere. En lokal indbygger, María Hernández, viser, at hendes træhus i lighed med mange andre i området slår revner på grund af sprængninger i undergrunden. Hendes mor, 57-årige Leonora Hernández, har betalt en høj pris for naboskabet. Hun mistede sit ene øje, da husstanden en sen aftentime blev angrebet tilsyneladende af tidligere ansatte i mineselskabet. De kom ved aftenstid og bad om en kop kaffe, fortæller María. Der blev affyret flere skud, og Leonora Hernández måtte indlægges på det lokale hospital. Huset ligger klos op af mineselskabet, og mineselskabet havde uden at spørge om lov samfundsfagsnyt marts 2013 17
TEMA: UDBLIK GUATEMALA anlagt en vej gennem familiens område. Leonora Hernández havde nægtet selskabet adgang til vejen. Hver nat hælder firmaet giftvand fra deres vandcontainer ud i åen, der løber ned i Cuilco floden, siger María Hernández. Familien har på den konto mistet en ko, som drak det forgiftede vand. Forurenede floder Mange af områdets indbyggere klager over, at kvæg pludselig hensygner og dør. Men det er ikke kun dyrene, som er ofre for minens forurening. Børn får hudaffarvning, hævelser og udslet. Aborttallene og tallene for misfostre er alarmerende. Såvel børn som voksne oplever mave-tarmsygdomme og hårfald. Floderne ved byen San Miguel Ixtahuacán er angiveligt generelt forurenede. Forureningen skyldes blandt andet kemikalier som kviksølv og arsenik, der bruges til at udvinde guldet i det opgravede materiale. Områdets 50.000 indbyggere må María Hernández mor var udsat for et attentat. Hun mener, at mineselskabet stod bag. Foto: Niels Boel. drikke vand, der indeholder de giftige stoffer. Universitetsstudier viser, at lokalbefolkningen har unormalt højre forekomster af bly i urin og blod. Studier fra Tufts Universitetet i USA konkluderende forrige år, at de langsigtede miljørisici langt overstiger de kortsigtede økonomiske gevinster ved Marlin minen. I 2010 krævede Den Internamerikanske Menneskerettighedskommission mineaktiviteterne suspenderet under henvisning til de store miljøproblemer. Den mest vedholdende kritiker af mineselskabet er den katolske kirkes lokale miljøorganisation Pastoral de Medio Ambiente. Madilia López fra organisationen fortæller om stærke spændinger blandt lokalbefolkningen i San Miguel Ixtahuacán, hvor borgmesteren og hans parti Den Nationale Enhed for Håbet sammen med mineselskabets ansatte søger at lukke munden på kritikere. En fredelig demonstration udviklede sig forrige år til et slagsmål med mange sårede. Klagesager løber dog ud i sandet. Rådhuset, lokalrådene og den lokale domstol er ifølge Madilia López købt af mineselskabet. Familier og lokalsamfund er dybt splittet over minedriften, siger hun. Myndighederne har udstedt arrestordre på 15 lokale indbyggere, som har protesteret imod minedriften. Det er ubehageligt at gå igennem byen, siger Humberto Velázquez, der også er tilknyttet den katolske kirke. Man risikerer, at fulde ansatte fra mineselskabet råber efter én. Antallet af udskænkningssteder i centrum af San Miguels Ixtahuacán angiveligt eksploderet fra 2 til over 60. Inden vi rejste fra Guatemalas hovedstad, forsøgte vi forgæves at få mineselskabets presseansvarlige i tale. Goldcorp har tidligere udtalt, at områdets floder altid har haft et højt indhold af mineralske stoffer. Selskabet fremhæver, at det har opført et medborgerhus, en skole og et hospital. 18 samfundsfagsnyt marts 2013
TEMA: UDBLIK GUATEMALA Guldets pris: Et tidligere frugtbart landskab efterlades som måneagtige kratere. Foto: Finn Rasmussen. Guatemalas universalløsning Minedrift er en forholdsvis ny aktivitet i Guatemala, men en tiendedel af landet er udset til minedrift. For eliten forretningsfolk og politikere samt medierne, der ejes af enkelte familier er udvinding af mineraler en universalløsning for Guatemalas store problemer med fattigdom og underudvikling. For Yuri Melini, direktør for miljøorganisationen Calas, har minedriften blot udsigt til at forværre de store uligheder i landet: Da man begyndte at planlægge mineaktiviteter i slutningen af 1990 erne, fik regeringen rådgivning fra canadisk udviklingshjælp til at udforme en minelovgivning. Kort tid efter indgik regeringen en aftale med det canadiske guldmineselskab Goldcorp. Den ny lovgivning indebar, at mineselskabet kun skulle betale 1 % af guldets værdi for retten til at udvinde den. På det seneste har selskabet frivilligt indvilget i at betale 5 % i lyset af de høje priser på guld under finanskrisen. Men i forhold til f.eks. Colombia hvor de såkaldte royalties er 14 % er beløbet meget lille. Og mineselskabet forbeholder sig retten til at sænke satsen til 1 %, hvis guldpriserne på de internationale markeder falder. En af Guatemalas førende journalister Marielos Mozón siger, at magtstrukturerne i Guatemala er domineret af en lille, sammenspist elite. Hun mener, at det såkaldte demokrati i Guatemala i dag på mange måder er en videreførelse af statens krig mod befolkningen som prægede årtiers militærdiktatur, der blev støttet af USA. Mere end 200.000 personer blev myrdet af politiske årsager, næsten alle af staten. Statsmagten organiserer sig for at undertrykke befolkningen for at bevare en økonomi, hvor få familier sidder på alt, mens resten intet har. Denne model videreføres i dag. Det grundlæggende problem i Guatemala er den fortsatte racisme, siger hun. Regerin- samfundsfagsnyt marts 2013 19
TEMA: UDBLIK GUATEMALA Danmark i Guatemala Det canadiske selskab Goldcorp etablerede Marlin-minen i det nordvestlige Guatemala i 2005 med 270 mio. kr. i lånestøtte fra Verdensbanken. Goldcorp er også under voldsom kritik for andre mineaktiviteter i Centralamerika, dels i Siria-dalen i nabolandet Honduras, dels i Cerro Blanco ved grænsen mellem Guatemala og El Salvador. Men selskabet kunne i 2012 melde om rekord profitter, bl.a. takket være Marlin-minen i Guatemala. I følge en Danwatch-rapport fra 2012 er der flere danske aktionærer i Goldcorp, blandt andre: Danske Invest og Nykredit Invest samt pensionskasserne Pensam, Lærernes Pension og Danica Pension. Pensionskassen PFA havde tillige for 25 mio. kr. investeringer i Goldcorp, som den afhændede efterfølgende. Danida har siden 1992 haft et regionalt program i Mellemamerika, der har støttet menneskerettigheder og demokrati med 400 mio. kr. En del af støtten bakker op om oprindelige folks rettigheder i forbindelse med udvindingsindustriers udnyttelse af deres territorier. Danida har således givet støtte til organisationen CALAS (Centro de Acción Legal Ambiental y Social de Guatemala), der arbejder med fortalervirksomhed og lobbyarbejde i forbindelse med miljømæssige og sociale forhold i Guatemala. CALAS giver juridisk og anden bistand til lokale organisationer, der er engageret i forsvaret af rettigheder og miljømæssige forhold i forbindelse med mine-produktion. Danida har desuden støttet AJCHMOL, der arbejder i San Marcos-departementet, og blandt andet støtter Maya Mam-indianernes organisationer og sammenslutninger, der forsvarer oprindelige folks rettigheder i forhold til Marlin-minen. gen ser fortsat stort på de indianske folks rettigheder ved at udvinde mineraler på deres territorier uden at spørge om lov og ved at slå hårdt ned på protester. Guatemala har den største koncentration af helikoptere i verden. Samtidig rammer den kroniske underernæring 50 % af børnene. Næsten en verdensrekord, kun sammenligneligt med de fattigste lande i tropisk Afrika. Dette land er dømt til at gentage sin voldelige historie, så længe der ikke er social retfærdighed. Minedriften er et direkte angreb på indianernes levevis, konkluderer Marielos Mozón. I den vestlige kultur er træer og floder blot og bar ressourcer, som kan udnyttes. For indianerne derimod er jorden, dyrene, steder, hvor de bor, en del af deres liv og forståelse af verden. Derfor vil indianerne også trods statens folkemord i 1980 erne, trods dagens fattigdom og sult blive ved med at kæmpe for et bedre liv og imod de vestlige selskaber. Cand. mag. Niels Boel og mag. art. Finn Rasmussen er forfattere til bogen Det nye Latinamerika (Forlaget Columbus, december 2010). De har begge boet i Latinamerika i flere år. Niels Boel holder foredrag på gymnasier m.v. om emner som globalisering og Latinamerika; migration fra Latinamerika herunder latinos i USA; udviklingen i Cuba; miljø, klima og indianere i Latinamerika og specielt i Amazon-junglen;, indianerliv i Andesbjergene; narkokrig i Mexico og Centralamerika; samt menneskerettigheder i Guatemala. Han har lavet en række dokumentarfilm om emnerne, bl.a. Stemmer fra Bolivia, som fik 5 ud af 6 stjerner i Berlingske Tidende og Migranterne, som fik 4 stjerner i Jyllands-Posten, DR Filmland og Politiken (se www.vffilm.dk). 20 samfundsfagsnyt marts 2013