Iagttagelses opgave i øvelses praktik

Relaterede dokumenter
Øvelsespraktik Opgave. Perioden 14 Aug.- 27Okt Børns leg og konflikter. Afleverings Dato: 23 oktober Praktikvejleder: Mette Barslev.

Indholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.

Pige er til fare for sig selv

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

SF Ungdom GUIDE TIL DET GODE SKOLEBESØG

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.

Sådan hjælper du en kollega i stress* - 5 trin der hjælper

INDLEDNING... 2 RESUMÉ... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 METODE... 3 TEORI... 6 KONKLUSION... 8 HANDLEFORSLAG... 9 LITTERATURLISTEN...

Fokus på det der virker

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

Sådan løfter du fællesskabet og tager ansvaret på dig. - de 5 trin. Bliv en bedre hjælp for dem, der er omkring dig

sker der?, Er det brandalarmen? og Hvad skal vi gøre nu?

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Overgange set fra en brugers perspektiv. Ved Jeppe Forchhammer

Gør jeg det godt nok?

En dejlig duft af mad breder sig sådan er det også med en positiv stemning!

Vejledere Greve Skolevæsen

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Science i børnehøjde

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

Kickoff praktik 3 - dag 2

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Oplæg til forældremøde den 27/ v/ Jørgen - Den anerkendende tænkning og pædagogik.

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

Ordforklaringer. Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen.

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

HJÆLPESPØRGSMÅL: Hvorfor kan det være generende, at der er meget larm i klassen, når de skal spise? Hvad kunne en løsning på det være? Kan hun sige no

Min mor eller far har ondt

Prøvenummer 3 Kommunikation marts 2007

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Personaleseminar november på Hotel Scandic, Silkeborg

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Udarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g.

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Bandholm Børnehus 2011

Samtale mellem leder og lærer på en skole efter observation.

Temadag om de studerendes

Alkoholdialog og motivation

Indeni mig... og i de andre

Aktionslæring som metode

Børnehave i Changzhou, Kina

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS

D. 07/ Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Lenes dagpleje. Data: Sms/ring: Mail:

Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Jeg kan mærke hvordan du har det

Flygtningen (Final draft) 8.B - Henriette Hørlück Skole

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Jeg jo ikke lige psykolog men

Forbundethed. Den samme synsvinkelovertagelse finder vi i masser af samtaler:

Undervisningsmateriale til indskolingen

SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET Køn

Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017.

FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 -

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

Den Gode Klasse på Tofthøjskolen

23 år og diagnosen fibromyalgi

Udarbejdelse af synopsis: 17. april 8. maj. Kære elev i 2g.

Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje. Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU

Med Pigegruppen i Sydafrika

TIPSKUPON SANDT ELLER FALSK

Projektarbejde vejledningspapir

Der er 3 niveauer for lytning:

Katrine N. Markussen 04F2F Iagttagelsesopgave Øvelsespraktik i Fritidshjem

Taskeprojekt. Aabenraa Pædagogseminarium Oplevelses-/udtryksformer og samspil. Anne - Mette B. Wilhelmsen Opgave i 2.

Trivsel Faglighed Bevægelse

Symmetriproblemet i den professionelle samtale - problemet med magt, identitet og etik. DSR Den 26. maj 2011 Tobias Dam Hede

Bella får hjælp til at gå i skole

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Test jeres klasse: Er du en god kammerat?

Pause fra mor. Kære Henny

Den vanskelige samtale

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Pårørende - reaktioner og gode råd

ktive fortællinger, rim og remser

Det, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er

PS Landsforenings generalforsamling "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

Det gode børneliv i dagplejen

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015

Usikkerhed om fremtiden

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

ADHD Konflikthåndtering

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Konflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl)

Opgaver til Skilles. Annette Møller. Forlaget Delta

LURE BOG FOR TOSPROGEDE

Transkript:

Iagttagelses opgave i øvelses praktik Vejleder: Lotte Westphael Studerende: 05-517 Tina Andersen, Peter Sabroe seminariet 7 marts -2006 Side - 1 -

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Indledning/emnebegrundelse...2 Afgrænsning...2 Problemstilling...2 Metode...2 Teori...3 Baggrund...3 Iagttagelse...4 Analyse...4 Handleperspektiv...6 Konklusion...6 Perspektivering...6 Litteraturliste...7 Bilag...8 Indledning/emnebegrundelse Da jeg startede i praktik på Voksenskolen Lysbro, havde jeg mange overvejelser om, hvordan jeg skulle forholde mig iforhold til voksne udviklingshæmmede. Jeg følte mig usikker og har derfor ofte observeret pædagogernes måde at kommunikere og løse konflikter på. Jeg har været imponeret over deres handlemåder, som jeg syntes bekræfter, at de ser eleverne, som den de er. Jeg vil gerne tilegne mig disse kompetencer, og syntes derfor det kunne være interessant, at prøve mig selv af, få øjnene op for hvad jeg skal blive bedre til. Afgrænsning Så i min opgave vil jeg mest koncentrere mig om min egen rolle, men for at få øje på mine handlinger i samspil med en elev, vil jeg også koncentrere mig om eleven Problemstilling Hvordan kan/ bør jeg hjælpe Britt i spisesituationen? Metode Jeg har valgt at bruge Marianne Hedegårds metode. Dog skal oplyses at iagttagelsen er skrevet ned lige efter episoden. Side - 2 -

Teori Jeg vil benytte teorier om omsorg fra Bente Hansens bog omsorg og magt, (se litteraturliste.) Jeg er enige med Bente Hansen om at disse begreber skal være tilstede for at tale om omsorg: Interesse for medmennesket Indlevelse i den andens behov og situation Handling Solidarisk kærlighed Udholdenhed Nænsomhed Reaktion på uformelle behov Omsorgsudøveren skal ville noget med det andet menneske, og omsorgen skal udfoldes med mening og gennem handling. 1 Professionalitet fra Ida Schwartz, (se litteraturliste.) Vil jeg også komme ind på Citat fra Ida Schwartz: den ny faglighed betyder ikke, at vi ingenting skal gøre, så at brugerne må sejle sin egen sø, men at vi som pædagoger skal give brugeren den støtte og de behov, brugeren har brug for, så de samtidig bevarer deres myndighed og selvfølelse. Ida Schwartz mener ligeledes at pædagogens opgave er: 2 Vejlede uden at overtage styringen Rådgive uden at moralisere Tilkendegive holdninger og værdier uden at diktere Gribe ind uden at overtage Baggrund Britt er en elev i kunst og håndværksgruppen på en Voksenskolen. Hun har mongolisme og er en kraftig pige på 26 år. Jeg har fulgt Britt og læst hendes elevplan, hvor der bla. står at Britt ønsker hjælp til at få sundere spisevaner. Britt har det problem, at hun ikke kan styre sit mad forbrug. Derfor er der faste aftaler mellem Britt, skolen og bofællesskabet om, hvad og hvornår Britt må købe i skolens kantine Britts andet problem er, at hun tigger mad fra de andre elever, når der spises i kantinen, det de ikke kan spise, spiser Britt. Det skal lige siges, at der kommer elever fra andre grupper i kantinen også. Så derfor er aftalen, at Britt til alle pauser sidder sammen med en anden elev Lone fra kunst og håndværksgruppen, som kender til Britts problem, og det har tilsyneladende været en god løsning. 1 Hansen, citat ( s. 70) 2 Schwartz, citater (jf. s. 42-45) Side - 3 -

Iagttagelse Tid: 10,35 10,40 Sted: Kantinen, Voksenskolen Lysbro Personer: - Elev Britt (navnet er ændret) - Studerende, iagttager og fokusperson Tina - Elev Lone (navn ændret) nævnes i teksten, men er ikke tilstedet. Indledning: Jeg kommer tilbage fra formiddagspause på læreværelset. Eleverne er liget gået tilbage til grupperne. Derfor er der ikke andre i kantinen end Britt. 1. Britt sidder ved et bord med ansigtet skjult i hænderne 2. Jeg ligger hånden på hendes skulder 3. Tina: Hvad er der i vejen Britt? 4. Britt kigger op, græder, tørrer tårer væk 5. Britt: Lone vil bestemme 6. Tina: Hvad bestemmer hun 7. Britt. Jeg må ikke købe bolle for hende 8. Britt sidder med en kop te, ingen brød 9. Tina: ja men vi må finde ud af hvad aftalen er med det 10. Britt: Jeg må købe boller mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag 11. Tina: men plejer du ikke at have frugt med 12. Britt: Nej 13. Britt: Lone skal fandme ikke bestemme 14. Britt. Hun er altid efter mig 15. Tina: jeg tror bare hun vil hjælpe og passe på dig 16. Britt: Jeg kan godt selv 17. Tina: vi taler lige med Lone om det 18. Vi rejser os op, går tilbage i gruppen 19. Britt sætter sig til at sy 20. Jeg hjælper en anden elev Analyse (Når jeg henviser til teksten eks. linie 1, vælger jeg at forkorte til L.1) Jeg har valgt, at omtale mig selv i 3. person og bruger mit navn Britts intention er, at hun selv vil bestemme, hvornår hun køber boller i kantinen, ser jeg i L.7 Hun vil ikke have, at Lone bestemmer over hende L.5 og L.13. Jeg antager også i L. 13, at hun er vred på Lone, da hun bander. Side - 4 -

Britt formår ikke selv at klare situationen L.1, jeg tror hun føler sig magtesløs, det formoder jeg, fordi hun græder og gerne vil fortælle mig om sit problem, L.4, L.5, L.7 og L. 14 Jeg tror ud fra L. 5 og L.14 at Britt føler sig mindeværdig overfor Lone, fordi hun ikke sætter sig imod hende og køber den bolle alligevel i l.8. Det kan også være hun er konfliktsky og ikke tør tage kampen op. En anden mulighed kunne også være, at hun godt ved, at aftalen er, at hun ikke må købe bolle, men at ønsket bare er så stærkt, at hun ubevidst giver Lone skylden for det. Men i L16 mener Britt godt, hun selv kan styre sit mad forbrug, måske tror hun virkelig på det, eller måske er det i virkeligheden et ønske om selvstændighed. Tinas intention er at vise omsorg L..2, jeg mener, at hun ligger hånden på skulderen som en trøstende genus, og derved viser sin medfølelse. Tina er herved nænsom, og det er et udtryk for omsorg 3 Tina spørger ind til Britts problem L.6, og viser herved, at hun interesserer sig, bekymrer sig og forsøger at tage vare på Britt, at Britt er betydningsfuld, og hendes velbefindende vedkommer Tina. Og det er som pædagog netop vigtig, at hun som udgangspunkt, tager hensyn til Britts behov, samt viser at hun er til rådighed, opmærksom og lyttende 4. Tina giver udtryk for, at hun og Britt sammen skal følge sagen op og få en afklaring på problemet L. 9 og L.17, også her tager hun udgangspunkt i Britts behov, og viser hun er til rådighed. Men Tina handler ikke, ser jeg i L.20, hun går tilbage til arbejdet, og lader ligeledes Britt arbejde viderel.19, vel at mærke hun lader Britt sejle sin egen sø og giver hende ikke den støtte, hun har behov for. Det er ellers vigtigt, at pædagogen samarbejder med brugeren og giver den nødvendige støtte, men på en måde, så hun bevarer sin selvstændighed 5. Britt har brug for, at Tina hjælper hende med at løse konflikten med Lone, det formoder jeg, fordi Britt i L.1 og L.4 græder. Tina hjælper herved ikke Britt med at kommunikere og samarbejde.. Hun vejleder og rådgiver ikke Lone og Britt, hjælper ikke med at skabe en samtale, hvor de kunne få råd og hjælp til sammen at finde frem til en løsning 6. Men i L.15 viser Tina, at hun forsøger, at forklare Lones perspektiv, det er tilsyneladende en kompetence Britt selv mangler, og derfor vil hun nemt ryge i konflikter. Hun kan ikke se eller indleve sig de andres intentioner og behov. I L.16 undlader Tina at svare, da Britt giver udtryk for en smule selvbestemmelse, her burde Tina netop støtte Britt i, at udvikle selvbestemmelse. Derfor er det her vigtig, at Tina giver Britt plads til at gøre sig erfaringer med selv at løse problemet 7 Tinas er i et dilemma, da hun ikke klar kender aftalen omkring Britts mad aftaler L.9 og L.11 3 Hansen, ( s. 70) 4 Hansen,( jf. s. 70-71) 5 Hansen, (.s. 42) 6 Schwartz, ( s.45) 7 Schwartz, (. s. 44) Side - 5 -

Handleperspektiv Tina viser, at hun vil hjælpe Britt, men da Britt går tilbage til arbejdet, ladet Tina sagen være glemt. Så hvordan burde burde Tina så hjælpe Britt i spisesituationen? Hun burde med det samme tag sagen op sammen med Lone og Britt, hjælpe dem med at løse konflikten, samt undersøge hvad den endelige aftale med Britts spisesituation er. Hvis det viser sig, at Britt gerne må købe bolle i kantinen, skal Lone selvfølgelig vide dette. Det kunne måske være en ide, at Britt for en tid sidder sammen med en anden elev i kantinen, da hun og Lone måske er kørt træt i hinanden. Det kunne også være, at Lone selv var træt af, at have ansvaret for Britt, det er netop de ting, som Tina burde tale med Britt og Lone om, så de sammen kunne finde en løsning, som kan tilgodese begges behov og gøre dem glade her og nu, som i fremtiden 8. Nu har jeg i iagttagelsen tænkt på Britt, men hvad med Lone, i det store og hele er det jo slet ikke Lones ansvar at sørge for Britt, så selvom om Lone måske ikke selv vil mene, at hun er træt af sit ansvar, er det muligvis for tung byrde for hende alligevel, som hun ikke selv kan overskue konsekvensen af. Og Lone kan nemt blive upopulær hos de andre elever, da de vil opfatte hende som bestemmende, også ryger hun også i konflikter. Så det bedste for Lone vil være at blive frataget opgaven, og det bør pædagogen hjælpe med. Pædagogen kunne i samråd med Britt fortælle eleverne om Britts problem, det vil måske bremse Britts tiggeri, når hun ved, at alle er klar over det. Og de elever som er i stand til det, vil føle et fælles ansvar. Det vil også være en god ting med en regel om, at hver mand spiser sin egen mad, også begrundet med smitte, forkølelse osv. Pædagogerne spiser jo heller ikke af hinandens rester. Sidst men ikke mindst kunne kantine personalet, have et lille øje på situationen i spisepauserne. Konklusion I iagttagelsen ses, at Britt har brug for hjælp til at løse hendes problem med at Lone vil bestemme over hende. Tina lytter til hende og viser omsorg lover at hjælpe hende. Men desværre følger Tina ikke sagen op som lovet, og Britt er lige vidt har stadig problemer med Lone. Så i forhold til Bente Hansens teori om omsorg har indlevelse i den andens behov og situation fundet sted, samt interesse for medmennesket, og nænsomhed. Men handlingen er i høj grad ud blevet. Og ud fra Ida Schwartz`s teori om professionalitet er ingen af dem opfyldt, tværtimod er det netop det hun mener pædagogen ikke skal gøre, som finder sted, nemlig at lade brugeren i stikken. Perspektivering Det skal lige fortælles, at til frokost har Britt problemet igen, og hun er gal på Lone, og vil ikke sidde hos hende,(jeg vedlægger den iagttagelse som bilag), Hun griber derfor fat i mig igen, og jeg gør den samme fejl, handler ikke. Jeg ved nu, at næste gang handler jeg med det samme, og er jeg usikker på situationen, vil jeg hente hjælp ved det faste personale, få styr på aftaler osv. Jeg mener, at hvis jeg ikke handler, vil Britt efterhånden miste tilliden til mig. Det er også vigtigt, at de personer konflikten handler om, alle inddrages i samtalen. 8 Citat fra Hansen, (. s. 71) Side - 6 -

I løsningen af situationen, mener jeg at pædagogen hjalp med at klare problemet for Britt og Lone, hvor de begge fik formuleret deres synspunkter og pædagogen hjalp efterfølgende med at finde en løsning som tilgodeså begges behov. Min iagttagelse er som sagt set ud fra omsorgsperspektivet. Men jeg mener, at andre perspektiver så som magt, pædagogens kompetencer, tillid, empati, samt sociale relationer kunne være andre emner at tage fat på. Litteraturliste Omsorg og Magt i det professionelle arbejde med mennesker, der har brug for særlig støtte Bente Hansen Kermenoglou, Ditte Sørensen 1. udgave, 1 oplag 2000 Livsværdier og ny faglighed Ida Schwartz, Semi forlaget 2001 Side - 7 -

Bilag Iagttagelse Tina Vinther Tid : 12,30 12,35 Sted: Kantinen, Voksenskolen Lysbro Personer - Elev Britt (navn ændret) - Studerende og iagttager Tina Elev Lone (navn ændret) Indledning: Eleverne er lige gået til frokostpause, nogen står i kø ved kiosken, andre sidder allerede ved bordene og spiser. Jeg er selv på vej til at købe frokost. Britt sidder alene ved bordet ved siden af kiosken og griber fat i mig 21. Britt: Tina, jeg vil sgu ikke snak med Lene, hun bestemmer 22. Tina: vi må finde ud af hvad aftalen er 23. Lone sidder ved et andet bord, det som hun og Berit plejer at sidde ved 24. Britt: gider ikke tale med hende 25. Tina: nej,men når nu vi ved, aftale er at du sidder ved Lone må du hellere sætte dig over til hende 26. Britt: Det tør jeg sgu ikke 27. Tina: Jo hun vil dig kun godt 28. Jeg har set ud af øjnekrogen af Lone ser sig søgende omkring 29. Britt: Ja 30. Britt rejser sig op 31. Imellem tiden kommer Lone og sætter sig ved Britts bord 32. Britt sætter sig ned igen 33. jeg klapper hende på skulderen og går Side - 8 -