Katrine N. Markussen 04F2F Iagttagelsesopgave Øvelsespraktik i Fritidshjem
|
|
- Søren Jeppesen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mål I min opgave vil jeg komme ind på, hvordan jeg som pædagog kan hjælpe med til, at vanskelige afhentningssituationer gøres lettere både for børn og forældre. Hvad gør barnet i afhentningen? Hvordan skal en mor få børnene med hjem, hvis ikke de vil? Jeg vil i min opgave bl.a. koncentrere mig om, hvordan afhentningen kan forløbe uden at det behøver at være en kamp mellem børn og forældre. Derudover vil jeg se på vigtigheden af, at der er en klar dialog mellem både barn-voksen og voksen-voksen. I såvel små som store problematikker omkring barnet og dets relationer må personale og forældre arbejde sammen og hjælpe hinanden. Metode Mine iagttagelser tager udgangspunkt i et tvillingepar - en pige og en dreng på fem år, som er begyndt i børnehaveklasse. I to af mine iagttagelser har jeg brugt iagttagelsesmetoden fra Marianne Hedegaards Beskrivelser af småbørn. Derudover har jeg genfortalt i et kort referat, hvordan jeg handlede før min opmærksomhed blev skærpet omkring disse afhentninger af Astrid og Malthe. Det er først efterfølgende, at jeg kunne se, at min handlen måske ikke var hensigtsmæssigt. Derfor kan jeg ikke give den samme præcise gengivelse som i de to andre situationer. Mine commonsense bemærkninger og genfortælling vil være farvet af, at det er min oplevelse af situationen. Da jeg er den eneste fra personalegruppen, som var tilstede, har jeg ikke kunne få videre med- eller modspil til mine personlige vurderinger. Her kunne en videooptagelse evt. kunne klargøre nogle vigtige detaljer (Om observation i institution og skole s. 29.) Begrebsafklaring Tydelig kommunikation bevirker, at man lettere kan forstå meningen i kommunikationen/samtalen. Ligeværdighed betyder, at alle har samme værd også selvom forholdet er ligestillet. Punktuering er en formodning. Fx bestemmer punktueringen oplevelsen af relationen mellem de, som kommunikerer. Iagttagelser (se bilag 1) Jeg har valgt to iagttagelser af et tvillingepar fra børnehaveklasse, som foregår i to typiske og lignende afhentningssituationer på fritidshjemmet. Iagttagelserne skal belyse to eksempler på en 3
2 mors daglige besvær med at få børnene med hjem. I min gennemgang vil der ikke skelnes meget mellem de to børn, da det ikke er deres forskelligheder, jeg vil beskæftige mig med. Som iagttager og øvelsespraktikant kom bl.a. disse lidt problematiske afhentningssituationer i fokus efter flere oplevelser af den slags. Udover de to iagttagelser har jeg genfortalt, hvordan jeg handlede disse situationer, inden jeg blev opmærksom på det som en problematik. Dagligt problem med afhentning Astrid og Malthe er to velfungerende og aktive børn, som er glade for at komme på fritidshjemmet. De er selvstændige og er ikke bange for at sige, hvad de gerne vil og ikke vil. De er som regel i gang med noget, når moren kommer for at hente. Hvis ikke de er, kan de hurtigt finde noget at lave. For det meste står moren og ser på børnene og deres foretagender. Hun stopper ikke deres leg med det samme, men spørger efter lidt tid, om de vil med hende hjem. Dette gør det ikke lettere for hende, da hun lægger det over til dem i første omgang, og de svarer nej jf. iagttagelse 1 (I1), 2-3. Dette bevirker, at hun giver dem længere tid og fx forlader fritidshjemmet for en tid jf. I1 1,4-5. Derefter prøver hun med fast tone at fastslå, de nu skal tage med hjem, men børnene tror, at de kan gentage det og få længere tid endnu jf. I1,7. Moren prøver at få Astrid til at komme ved at sige hun skal finde sine sandaler, men Astrid tager for givet, at moren alligevel vil give op og finde dem for hende I1,14. Dette ses gentagne gange, at hun giver besked på noget, men ikke følger op på det. Det gælder både når det er oprydning og afhentning I1,6,12 og I2,4 og 6. Moren virker derfor eftergivende og viljesvag, da hun ikke reagerer på den manglende respons fra sine børn. Det virker som om børnene præcis ved, hvad de skal gøre for at få lov til at bestemme. Deres samværsmønster kan have en snært af den selvartikulerende mønster, og samtidig vil jeg beskrive dem som samværskompetente (Barndoms psykologiske facetter s ) Hjælp fra personale I de to iagttagelser stopper jeg tenniskampen og spillet I1,15 og I2,3 for at hjælpe moren til at få børnene med hjem. De har slet ikke tid til at tale med hende, før den igangværende aktivitet er sluttet. En direkte påmindelse om at børnene skal med deres mor hjem, bliver også taget til efterretning i hvert fald i genfortællingen. Dog blev det kørt for langt ud, inden jeg greb ind og hjalp til. Før jeg blev opmærksom på at stoppe aktiviteten indenfor en vis tidsramme, når moren kom, kunne der gå lang tid med, at hun kæmpede for at få dem til at høre efter hende. I 4
3 iagttagelserne går jeg ind og tackler situationen på forskellig vis - lige fra at være passiv jf. genfortælling til at stoppe aktiviteten og sige, at jeg vil have, de skal tage med deres mor hjem I1,15. Mangel på tydelighed Et af de største problemer er, at moren ikke altid kan trænge igennem til sine børn og være konsekvent overfor dem. Hun virker meget usikker og spørgende, når hun kommer for at hente og alene dét, opfanger børnene og udnytter jf. I1,1. Måske kan dette også være i forhold til personalet, som er tilstede. Hun undskylder afhentningssituationerne og prøver at lade som om, at det ikke er et problem for hende I2,10. Selvom hun til en pædagog har nævnt sine problemer omkring, at Astrid styrede for meget. Det er vigtigt, at moren i sin kommunikation med børnene udviser en klar og tydelig holdning til, hvornår hun gerne vil se lidt på deres leg, og hvornår hun vil have dem med hjem. Jeg mener ikke, at børnene selv kan eller skal administrere dette som 5-årige. Hun har myndigheden over sine børn og har dermed også størstedelen af ansvaret for deres opdragelse og sociale forståelse. Børnene kan beskrives som grænsesøgende. De prøver af, hvor meget de kan få lov til at bestemme. De har brug for en tydelig og klar besked fra deres mor. Kunsten her vil være at finde en balance, hvor de får lov til at have medbestemmelse indenfor visse rammer. Børn skal ikke styre deres forældre, og forældre skal heller ikke diktere deres børn. Børnene skal tilegne sig en social kompetence, så de kan indgå i forhold til andre børn og voksne og få en forståelse af relationerne. Enhver funktion i barnets udvikling opstår to gange: Først på det sociale niveau, senere på det individuelle. Først mellem mennesker, dvs. interpsykisk, og så i barnet dvs. intrapsykisk. De erfaringer barnet har gjort sig om mellemmenneskelige relationer i forhold til de voksne, bliver en del af barnets forestillinger om hvad relationer generelt set handler om, og dette overføres til barnets relationer til kammeraterne. (Børneliv og opdragelse s. 96.) Derfor har det stor betydning, at børnene kan få udviklet deres interpsykiske relationer. Det er vigtigt at lade børnene erfare et ligeværdig forhold, men ikke nødvendigvis et ligestillet forhold. 5
4 Vigtige elementer i kommunikation Ligeværdighed er en kvalitet, som dagligt må indlæres (Dit kompetente barn s ). Det ideelle i forholdet mellem barn-voksen er en ligeværdig dialog. Tydelighed er en vigtig bestanddel i denne kommunikation, så parterne kan opnå en forståelse for hinanden. Her taler vi ikke kun ordene, som kommer ud, men hele holdningen. Enhver kommunikation har et indholdsaspekt og et relationsaspekt. Indholdet af kommunikationen afhænger også af relationen, hvilket kan gøre at det er svært for en mor at sætte sig igennem overfor sine børn. Pædagogen har en anden forudsætning og ikke de samme følelser omkring dialogen med børnene. I dette tilfælde er indholdet af morens kommunikation meget uklart og dermed bliver relationen også usikker. Det er der kommer til udtryk i disse afhentninger af Astrid og Malthe. Oplevelsen af denne relation bestemmes af punktueringen af konsekvenserne mellem de som kommunikerer. Det, jeg som pædagog prøver, er at bestemme punktueringen i kommunikationen mellem de to børn og deres mor. Moren vil højest sandsynlig se på kommunikationen med sine børn på en anderledes måde. Alle i iagttagelsen har alle forskellige forestillinger og forudsætninger, hvilket gør at der ikke er den samme opfattelse af dialogen (Dialog og gensidig forståelse s. 39). I følgende afsnit vil jeg komme med nogle forslag til, hvad pædagogen kan gøre for at hjælpe til i disse afhentninger, så børnene og moren kan få en bedre kommunikation og gensidig forståelse. Autoritet og konsekvens Pædagogens rolle er at understøtte det, som moren siger til børnene og fornemme, hvad der skal til. Det er en oplagt mulighed, at pædagogen tager en samtale med moren og spørge hende, hvordan hun oplever afhentningen, og om hun gerne vil have, at personalet hjælper hende med at få børnene med hjem. Samtidig kan moren få nogle redskaber, så hun kan være mere tydelig overfor børnene. Fx gøre opmærksom på at børnene skal opleve, at hun ikke viger i forhold til dem og er konsekvent i sine beskeder og krav til børnene. Hvis hun er eftergivende hver gang børnene siger fra, skal hun ikke regne med, at de tror, at der er hold i hendes krav til dem. I denne forbindelse betyder det også meget, at pædagog, som måske går ind og hjælper moren, understøtter hendes krav til dem. I stedet for at lægge valget hen til børnene eller komme med begrundelser, som bygger på at institutionen lukker jf. genfortælling. Idet pædagogen understøtter moren, kan det forhåbentlig hjælpe til, at børnene hører mere efter, hvad hun siger. Derfor tror jeg, at det er vigtigt, at det ikke kommer ud, som alene pædagogens forventning nu skal du hjem!, men nu skal du høre, hvad din 6
5 mor siger. Hun vil gerne have dig hjem nu! jf. I1,15. Autoriteten må ikke tages fra moren, men pædagogens rolle er at hjælpe hende og børnene. I begge iagttagelser ses det, at aktiviteten stoppes, inden de tager hjem med deres mor. I iagttagelse 1 og 2 er Astrid og Malthe de eneste, som er med, så det falder helt naturligt, at tenniskampen og labyrintspillet stopper. Jeg mener ikke, det er nødvendigt, at pædagogen stopper en aktivitet med flere børn, for at en eller to skal hentes. Konklusion Samles der op på denne problematik omkring afhentning af Astrid og Malthe, må man sige, at der skal være en mere tydelig og konsekvent mor. Børnene skal lære, at de ikke kan styre deres mor. De prøver grænser af, og moren sætter ikke disse grænser i forbindelse med sin afhentning, hvilket gør det sværere for børnene at tilegne sig en sund interpsykisk erfaring og forståelse af relationen mellem dem og deres mor. Moren skal bevare et ligeværdigt forhold til sine børn, men må gerne vise at de ikke er ligestillet. Det virker til, børnene har det forhold til personalet, da de går med hjem når de sætter ind og hjælper i afhentningen. Moren skal også ses som en autoritet, idet hun har myndigheden over dem og skal opdrage dem. Derfor ville det sandsynligvis hjælpe med en klar kommunikation, hvor hun er bevidst om både indholdsaspektet og relationsaspektet. Punkteringen i dialogen vil ses forskelligt af børn, mor og pædagog, men tydelighed i kommunikationen skulle gerne hjælpe en gensidig forståelse på vej. Et handlingsforslag i dette tilfælde kunne være at holde en samtale med moren og høre, hvad hendes tanker omkring afhentningen er. Derudover kunne man give hende nogle redskaber til at blive mere tydelig overfor børnene og gøre opmærksom på at personalet gerne vil understøtte hende i det. Først og fremmest hjælpe moren på vej og samtidig være opmærksom på udviklingen efter snakken og give hende noget feedback om der er sket ændringer. Perspektivering I min opgave har jeg prøvet at gøre rede for nogle af de overvejelser, jeg har gjort i forhold til denne iagttagelse. Det er umuligt at komme med et endegyldigt svar på, hvad der sker, og hvad der skal gøres. Med det kendskab jeg har til forholdet og situationen, er det ovenstående mit umiddelbare bud på et skidt i den rigtige retning for både børn, mor og personale. 7
6 Litteraturliste Olesen, Søren Gytz: Om observation i institution & skole Forlaget PUC. Juul, Jesper: Dit kompetente barn Schønberg. Madsen, Benedicte: Dialog og gensidig forståelse Special-Trykkeriet Viborg a-s. Kragh-Müller, Grethe: Børneliv og opdragelse Hans Reitzels Forlag. Roffey, Sue: Er du min ven? Dansk Psykologisk Forlag. Bachelorprojekt 2003: Skilsmisse i drengehøjde Iagttagelsesopgave forår 2005: Børns opmærksomhed. Peter Sabroe Seminariet. 8
7 Bilag 1 Iagttagelse 1 varighed ca. 45 min. På fritidshjemmets boldbane 29. august ved 16-tiden. Tilstede: Malte, Astrid og jeg (studerende S) spiller minitennis (tennis, som spilles med skumbold og mindre bane). Mor kommer for at hente tvillingerne Malte og Astrid samt deres storebror. Commonsense af den studerende 1. Mor: "Hej med jer. Vil I med hjem nu?" 2. Malte: "Nej mor vi er lige ved at spille tennis." 3. A: "Vi gider ikke hjem nu!" 4. Hun står og kigger 5-10 min. tid og siger: "Okay, så går jeg lige ned og køber lidt fløde og henter jer bagefter. Så skal I hjem." minutter senere kommer moren tilbage og Malthe og Astrid spiller stadig med tennis med S. 6. Mor: "Så har jeg købt fløde - nu skal I komme med mig hjem." 7. Malthe: "Ej ikke lige nu - jeg spiller tennis." løber rundt efter bolden 8. Moren gentager det flere gange og spørger så Astrid: "Hvor er dine sandaler henne?" 9. A: "Det ved jeg ikke" og spiller stadig videre 10. Stud: "Jeg tror, at de er nede ved sandkassen, Astrid" 11. Moren: "Astrid, hent så dine sandaler dernede" siger det et par gange og hæver stemmen. 12. Da A ikke reagerer, går moren ned efter dem. 13. S: "Skulle du ikke hente dine sandaler?" 14. A: "Nej, nej, det gør min mor." 15. S: "Nå, nu stopper vi spillet. I skal jo til hjem med jeres mor nu." 16. Storebroren er kommet til og går hen og tager ketchen fra A. Storebror: Du skal tage dine sandaler på, så jeg kan godt have ketchen. 17. A: Gi mig den tilbage det er min! Storebroren giver hende et puf bagi med ketchen og A løber grædende hen til sin mor. 18. Mor til storebror: "Du må ikke slå A vel?" 19. A får sandaler på og de går hen i gaderoben for at hente taskerne og forlader fritidshjemmet. Børnene er begge optaget af aktivitet og vil ikke med hjem. Situationen er den samme, børnene vil stadig ikke med moren hjem. Barnet hører ikke efter morens spørgsmål og lader hende selv finde sandalerne. S. er nu opmærksom på at børnene skal med moren og stopper spillet. A. vil ikke af med ketchen og bliver sur. Begynder at græde højt og storebroren bliver irettesat. Konflikt mellem mor og storebror. 9
8 Iagttagelse 2 varighed 20 min. På en bænk med bord udenfor fritidshjemmet 5. september kl Tilstede: Malthes mor, Malte og jeg (S) 1. Moren kommer, da M og S netop er færdige med at spille den fortryllende labyrint. 2. M: "Mor, jeg vil ikke hjem nu. Vi sidder og spiller." 3. S: Jamen M, vi er færdige og vi kan spille i morgen igen." 4. Mor: "Ja, så må du lige hjælpe med at rydde op." 5. M løber hen og tager en stav til BallBouncer og skyder til bolden med den. 6. Mor: "Malte, vi skal til at hjemad!" 7. M: "Jeg skal bare spille lidt med det der." og løber rundt med staven. 8. Imens rydder S op og moren går ind for at hente tasken og de to søskende. 9. S går ind med spillet og møder moren i gangen. 10 M: "Man må da sige, det er et positivt problem, at de ikke vil med hjem." 11. S: " Ja, det er da dejligt, at de er glade for at være her og falder godt ind." M. vil ikke hentes og moren accepterer det. Giver M besked på at hjælpe, men følger ikke op på det. Går i stedet ind for at hente tøj. S. rydder op og siger ikke noget. Ser undskyldende på S og prøver at vende problemet til noget positivt. S. giver hende ret i, at det er godt de kan lide fritidshjemmet. Genfortælling Før jeg blev opmærksom på, at afhentningen var en daglig kamp for moren og spurgte ligesom moren: Vil I ikke med hjem jeres mor venter på jer? Jeg husker også fx en situation, hvor jeg tydeligt kunne mærke at moren gerne ville have dem med hjem, idet hun gentagne gange havde bedt dem om at komme. Jeg hjalp hende ved at begrunde, at de skulle hjem, da fritidshjemmet snart lukkede, og så ville det være kedeligt på fritidshjemmet. 10
Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog
Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til
Læs mereBørnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel
Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler
Læs mereFRI FOR MOBBERI. MOD (Børneord for mod er modig) Ved mod forstår vi: Turde sige fra og stop. Byde sig til. Stå ved det man føler
FRI FOR MOBBERI I børnehuset Skovdalen har vi fokus på børns samspil og fællesskab. Mary Fonden og Red Barnet har udviklet et antimobbe program. Programmet bygger på at mobning blandt børn er de voksnes
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereØvelsespraktik Opgave. Perioden 14 Aug.- 27Okt Børns leg og konflikter. Afleverings Dato: 23 oktober Praktikvejleder: Mette Barslev.
Øvelsespraktik Opgave. Perioden 14 Aug.- 27Okt. 2006. Børns leg og konflikter. Afleverings Dato: 23 oktober 2006. Praktikvejleder: Mette Barslev. Praktik lærer: Noona Jensen. Elev: Lisbeth Bjørkquist pv06e
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs mereJuvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber
Juvelernes evaluering af fokuspunktet 2014-2015: Inklusion med fokus på venskaber Bent Madsen, som er chefkonsulent for Centret for inklusion, nævner, at inklusion er en menneskeret. Spørgsmålet for os
Læs mereTransskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november
Læs mereFarsø Skole 2014 AKT+ 690 elever 64 lærere 20 pædagoger
Farsø Skole 2014 0.a 0.b 1.a 1.b 1.c 2.a 2.b 3.a 3.b 3.c 4.a 4.b 5.a 5.b 6.a 6.b 7.a 7.b 7.c 8.a 8.b 8.c 9.a 9.b 9.c A-klasser M-klasser A 3 M 1 A 4 M 2 A 5 M - 3 AKT+ 9 elever 690 elever 64 lærere 20
Læs mereTilrettelagt leg med børnemøder
98 Tilrettelagt leg med børnemøder Beskrevet med input fra pædagogerne Jane Leimbeck og Inge Nørgaard, Hald Ege børnehave, Viborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Tilrettelagt leg med børnemøder styrker
Læs mereInterview med Gunnar Eide
Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med
Læs mereIagttagelses opgave i øvelses praktik
Iagttagelses opgave i øvelses praktik Vejleder: Lotte Westphael Studerende: 05-517 Tina Andersen, Peter Sabroe seminariet 7 marts -2006 Side - 1 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Indledning/emnebegrundelse...2
Læs mereØje for børnefællesskaber
Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning
Læs mereHandleplan. i forbindelse med SKILSMISSE
Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode
Læs meresker der?, Er det brandalarmen? og Hvad skal vi gøre nu?
Tanker og følelser Kapitel 3: Øvelsesark 1 Side 1 af 2 Vi tænker hele tiden, og tankerne kommer i forskellige størrelser. Vi kan have store tanker, små tanker og dem midtimellem. Følelser findes også i
Læs mereHvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø
i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej
Læs mereUndervisningsmateriale til indskolingen
Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak i fællesskab Du kan starte med at (gen)fortælle, at tegnefilmen bl.a. viser, at børn og voksne tit tænker forskelligt. Malthes forældre tror slet
Læs mereHandleplan. i forbindelse med SKILSMISSE
Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereIngen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.
Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig
Læs mereElba lærer om tissemænd og tissekoner Et bidrag til udviklingen af sunde og velfungerende mennesker
Elba lærer om tissemænd og tissekoner Et bidrag til udviklingen af sunde og velfungerende mennesker af Frida Nøddebo Nyrup Illustrationer: Crystal Buchanan Falck og Frida Nøddebo Nyrup Redaktion: Frederik
Læs mereBallum Skole. Mobbe- og samværspolitik
Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereSkoleparathed. Den Integrerede Institution Den Flyvende Kuffert Nyrnberggade København S Tlf
Skoleparathed Den Integrerede Institution Den Flyvende Kuffert Nyrnberggade 33 2300 København S Tlf. 32 57 17 06 www.den-flyvende-kuffert.dk SKOLEMODENHED- SKOLEPARATHED Hvad skal et 5-6 årigt barn kunne?
Læs mereSamarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder
amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer
Læs mereBørneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3
Læs mereSAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE
SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE - OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE Materialet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for: SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE - OG DIALOGKORT
Læs mereElev APV Indledning
Indledning I undersøgelsen af elevernes undervisningsmiljø er programmet Termometeret blevet brugt. Vi vil i den efterfølgende bearbejdning af undersøgelsen skitsere de forskellige svar eleverne har givet,
Læs merePIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING
PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en nedsmeltning Jeg har været dér, hvor du er og ved, hvordan det føles, når
Læs mereMen lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.
Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder
Læs merePeter får hjælp til at styre sin ADHD
Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereMit barnebarn stammer
Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle
Læs mereNordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07
Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi
Læs mereLivet i familien Af Trond Kristoffersen
Livet i familien Af Trond Kristoffersen Indledning Denne artikel er en slags subjektiv kort version af Jesper Juuls sidste bog. Den er inspireret af en længere samtale med Jesper Juul og et tretimers kursus
Læs mereSAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE
SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE Materialet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for: SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA-
Læs mereUdsagn til konflikt trappen. Konflikt 1:
Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Beskrivelse: Intern konflikt i patruljen. Simple og klare udsagn som skal placeres på konflikttrappen. Slutter med påvirkning af konflikten udefra hvor TL er et
Læs mereGuide: Sådan lytter du med hjertet
Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter
Læs mere5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014
5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs mere10 spørgsmål til pædagogen
10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereSådan skælder du mindre ud E-bog
Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs
Læs mereNår mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld
Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan
Læs mereHvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen?
Navn: Hvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen? Dato: Kapitel 7: Øvelsesark 1 Side 1 af 2 I kapitel 7 i Børnenes lærebog ser vi på, hvad det betyder at være en del af en gruppe,
Læs merePrøvenummer 3 Kommunikation marts 2007
Af Prøvenummer 3 Indholdsfortegnelse: Indledning / Metodebeskrivelse s.2 Case s.2 Problemstilling s.3 Teori s.3 Analyse Opsamling / Handleforslag s.4+5 s.5+6 Litteraturliste Indledning / Metodebeskrivelse:
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mereDu må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie
Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Numselege - hvor går grænsen? Det er helt normalt, at børn mellem to og fem år undersøger hinandens kroppe og leger numselege. Men hvor går grænsen
Læs mereUdredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn
Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn Dato: Interviewer: Barnets navn: Cpr.nr.: Alder: Hvor går du i skole hvilken klasse? Hvad kan du lide at lave, når du ikke er i skole? Aktiviteter,
Læs mereBarnets udvikling af et sundt selvbillede Psykolog Ole Rabjerg
Barnets udvikling af et sundt selvbillede Psykolog Ole Rabjerg 2 statements 1. Du er en god forælder 2. Som forælder skal du hele tiden lære, først og fremmest af dine børn Tidligere: Kvinder havde langt
Læs mereAdvarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:
Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereTIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK
TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK HELSINGØR KOMMUNE VI ARBEJDER AKTIVT PÅ, AT TIKØB SKOLE ER EN SKOLE HVOR ALLE TRIVES VI ARBEJDER AKTIVT FOR EN MOBBEFRI SKOLE. ALLE BØRN HAR RET TIL GOD TRIVSEL TIKØB SKOLES MOBBEPOLITK
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND
18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs merePsykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.
Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse
Læs mereIndholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.
Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8
Læs mereSpørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015
1. Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015 Konflikter er en del af det at være forældre og barn altså menneske Det er OK at sige: NEJ! Det er OK at sige: det bestemmer
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereEvaluering af børnesamtalen
Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011
Læs mereKROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.
Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo
Læs mereArbejdet med førskole i Sneglehuset
Arbejdet med førskole i Sneglehuset Den Gode Overgang Vejle Kommune SNEGLEHUSET \\Vejle.dk\nvk\BU\ Dagtilbud\ Aldersint. Inst. Sneglehuset\Lene og Ebbas mappe\politikker\arbejdet med førskole i Sneglehuset.docx
Læs mere-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest
NETVÆRKSGRUPPER -Kom godt i gang! Vores barn har autisme og selvom vi elsker vores helt specielle barn meget højt fremkalder vores liv med dette helt specielle menneske ofte nogle stærke følelser i os
Læs mereJeg kan ikke, vel? Jeg kan ikke
Jeg kan ikke, vel? Vi er nødt til at stemple de mennesker der skiller sig lidt ud som sociale afvigere for at fastholde hvad der er normalt og hvad der ikke er normalt. Vi stempler dem for at vi selv kan
Læs mereudfordrer kristne fællesskaber
101 Mennesker med autisme og Aspergers syndrom udfordrer kristne fællesskaber Det er ikke særlig kaffehyggeligt, når der er en med, som hele tiden ødelægger det kaffehyggelige fællesskab, siger Henrik
Læs mereVi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være.
Trivselsfolder Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være. Fællesskabet og den enkeltes trivsel er afhængig af hinanden for at skabe et optimalt læringsmiljø. Det
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs merePAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg?
PAS PÅ DIG SELV Uddannelse i selvomsorg og kollegial omsorg for Bydelsmødre Wattar Gruppen Kognitivt Psykologcenter Center for Socialt Ansvar Hvad er selvomsorg? Når du er god ved dine tanker: så stiller
Læs mereMed denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde.
September 2010 Kære forældre Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde. Det er noget stort at
Læs mereNÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES
B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.
Læs mereHvordan er dit selvværd?
1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller
Læs mereInterview B: Transskription Socialrådgiver 2 Specialet 2016
Interview B: Transskription Socialrådgiver 2 Specialet 2016 Efter en kort introduktion vedrørende formålet med interviewet, etiske retningslinjer og anonymitet, tændes der for diktafonen og interviewet
Læs mereForebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.
Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt
Læs mereUdarbejdet af: Dato: Periode:marts-maj Evt. børnenes navne
Udarbejdet af: Dato: Periode:marts-maj Evt. børnenes navne Valg af Læringsmål: Læringsmål: Ud fra den overordnede læreplan se stjernen vælges et læringsmål. (0 til 2.år) Beskriv den aktuelle sammenhæng
Læs mereNår mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs mereKasperskolens mobbepolitik og strategi.
Kasperskolens mobbepolitik og strategi. Hvornår mobbes der? Der mobbes, når en elev udsættes for gentagen negativ eller ondsindet adfærd fra et eller flere individer og har vanskeligt ved at forsvare sig
Læs mereJeanette Lund Madsen 1 Studienr.: R21027
1. Indledning...2 2. Problemformulering...2 3. Emneafgrænsning...2 4. R. SFO...3 5. Iagttagelse; 2 drenges konflikt...3 6. Anerkendelse...4 6.1. Definationsmagt...5 7. Overgang til KOL...5 8. Arbejdsmiljø...6
Læs mereSCENE 2 - Institution
SCENE 2 - Institution Vuggestuens garderobe. Lisbeth roder i glemmekassen. Pædagogen Paula kommer ind med en kande vand. Hun taler med engelsk accent. PAULA - Hej Lisbeth. LISBETH - Hej Paula, undskyld
Læs mereFase 1: Kortlægning af børnemiljøet
Fase 1: Kortlægning af børnemiljøet Sådan greb vi kortlægningen an Anvendte værktøjer og metoder, tidsramme for kortlægningen samt angivelse af hvem der var involveret Vi brugte spørgeskemaet fra DCUM
Læs mereIndholdsfortegnelse Indledning...2. Problemformulering Begrundelse af problemformulering Metode/afgrænsning... 3
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning...2 Problemformulering... 2 Begrundelse af problemformulering... 2 Metode/afgrænsning... 3 Institutionsbeskrivelse... 3 Hvad er en konflikt... 4
Læs mereTrivsel for alle. - Hvad kan du gøre?
Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler
Læs mereBørn lærer bedst, når de fungerer socialt
Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...
Læs mereNærum Skoles overordnede samværsregler
Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,
Læs mereKreativt projekt i SFO
Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering
Læs mereBØRNEHAVEBARNET OG DE SPÆNDENDE DELE AF KROPPEN
BØRNEHAVEBARNET OG DE SPÆNDENDE DELE AF KROPPEN De fleste børn i tre til seks års alderen synes, at kroppen er spændende især de kropsdele, der normalt er gemt under tøjet. Barnet interesserer sig også
Læs mereMobbehandlingsplan for. Langebjergskolen
Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores
Læs mereVi lægger vægt på at hjælpe børnene til at tænke og handle selvstændigt og tage hensyn til andre mennesker og deres følelser.
Johannesskolens SFO 2009 I Johannesskolen s SFO går børn fra børnehaveklasse til 5. klasse. Når børnene har fri fra skole, har de mulighed for at bruge deres fritid i SFO en. Vi lægger vægt på, at børnenes
Læs mereTRIVSEL OG TRYGHED I FORENINGEN
TRIVSEL OG TRYGHED I FORENINGEN 12 SAMTALEKORT TIL FOREBYGGELSE AF KRÆNKENDE ADFÆRD I FORENINGEN INTROKORT Dette sæt kort består af 12 samtalekort, som kan hjælpe jer i ledergruppen til at tage den svære,
Læs mereBella får hjælp til at gå i skole
Bella får hjælp til at gå i skole Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Titelblad Bella får hjælp til at gå i skole Skrevet af : Rikke og Jan Have Odgaard Forlag : JHOconsult 997731 ISBN: 978-87-997731-2-1
Læs meredobbeltliv På en måde lever man jo et
Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.
Læs mereovergang fra børnehave til Skægkærskolen
overgang fra børnehave til Skægkærskolen Hvorfor denne folder? Der lægges i denne folder op til, at styrke samarbejdet imellem forældre, børnehave, sfo og skole. Et samarbejde der har til formål, at fremme
Læs mereFritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013
Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen
Læs mereLektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning
Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,
Læs mereSkoleklar? - en god skolestart er fundamentet i et godt skoleliv
Skoleklar? - en god skolestart er fundamentet i et godt skoleliv Denne pjece skal ses som et bidrag til at vurdere, hvordan jeres barn kan få den bedste skolestart. For de fleste børn er overgangen fra
Læs mere- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte
Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger
Læs mere