Sammen OM MENIGHEDSPLEJE TEMA: Samvirkende Menighedsplejer har mange sider Ny generalsekretær er ansat se næstsidste side 4DECEMBER 2000
Valby Tingsted 7, 2500 Valby Fælles telefonnummer: 36 46 66 66 Telefax 36 30 34 20 E-mail: smp@menighedsplejer.dk Formand for Fællesudvalget Arkitekt m.a.a. Jørgen Kreiner-Møller Direkte tlf.: Konstitueret generalsekretær Administrationschefen Administrationschef Gorm Skat Petersen 36 13 06 33 Sekretariatsleder Anne Olesen 36 13 06 22 Reception Merethe Jægergaard 36 13 06 36 Ældreservicekonsulent Hans Lyndrup 36 13 06 31 Aflastningstjeneste Ellen Dalgaard Jensen 36 13 06 27 Besøgstjeneste/Omsorgsgruppe Irma Tonnesen 36 13 06 40 Birthe Johnsen 36 13 06 30 Käthe Steffensen 36 13 06 30 Birthe Thordsen 36 13 06 29 Træffetid : Tirsdag kl. 10-13 Udviklingskonsulenter Nord- og Midtjylland Lise-Lotte Nielsen 86 60 37 66 Hovedstadsområdet og Bornholm Anne Mette Johannsen 36 13 06 26 Diakonisekretær Elinor Rasmussen 36 13 06 32 Administration/Regnskab Rita Bjerregaard 36 13 06 23 Eva Godtfredsen 36 13 06 38 Anne Marie Jensen 36 13 06 35 Søren E. Knudsen 36 13 06 34 Ole Sørensen 36 13 06 25 Information/Forskning Palle Højland 59 19 47 67 Liselotte Malmgart 36 13 06 39 Fælleskontorets åbningstid Mandag-torsdag kl. 9-16; fredag kl. 9-15 Fonden De Stille Stuer Fælleskontorets åbningstid Forsidebilledet: Omsorg gør en forskel. Dette og fotos side 4,5,7,9,21og 29: Rune Hansen. 2 Samvirkende Menighedplejer har mange sider Mange menneskers opfattelse af Samvirkende Menighedsplejer er ret ensidig: Det er vist noget med plejehjem og besøgstjeneste - jo og så julehjælp! lyder det undertiden. Men dette arbejde omfatter meget mere. Med 98 års erfaring som en af drivkræfterne i kirkeligt socialt arbejde er Samvirkende Menighedsplejer en vidt spændende organisation med mange arbejdsgrene. Og helt nye initiativer er på vej. Dette nummer af Sammen fortæller derom. Med glæde vil vi sende flere blade, hvis de kan blive givet til nye og gamle venner, der behøver at få udvidet bekendtskabet. Indhold Formanden om ny generalsekretær og modernisering på Tingstedet side 3 Som en fisk i vandet - Om de to fisk i logoet side 4 Spillevende: - om værdigrundlag - ny målsætning - nye initiativer side 6 Vinderne af salmekonkurrencen og de tre nye salmer side 10 Aflastningtjeneste i 10 år side 14 Kommende arrangementer side 15 208 samvirkende sogne side 16 90 grise og et parti fuglefrø Julehjælp 1916 og 2001 side 20 Ungdomscafeen K side 22 Praktikanter udefra side 23 Hvad er bestyrelsesansvar? side 24 Genbrug med stor værdi side 28
Aktuel kommentar Formanden for Samvirkende Menighedsplejer skriver om ansættelse af generalsekretær, om kvalitet og om modernisering af kontoret i Valby med bedre muligheder også for frivillige medarbejdere. Jørgen Kreiner-Møller Fællesudvalget har i den aktuelle situation med et skift på posten som generalsekretær valgt at skynde sig langsomt. Vi har konstitueret administrationschef Gorm Skat Petersen som generalsekretær, og vi oplever, at Fælleskontoret fungerer, som det skal. Ny generalsekretær Vi har grundigt analyseret generalsekretærstillingens indhold og brugt tid på at finde den rigtige person, der kan løse den store og helt særlige opgave, det er at være generalsekretær i Samvirkende Menighedsplejer. Vi håber, at vi snart kan præsentere den nye generalsekretær for de lokale menighedsplejer, for vore mange samarbejdspartnere og for offentligheden. Der er grund til at sige Gorm Skat Petersen og alle hans medarbejdere på fælleskontoret tak for loyalitet og opbakning i denne situation, hvor der skal ydes en særlig indsats for at nå det hele. Opgaven med at finde en ny generalsekretær er kun en af de mange opgaver, Fællesudvalget aktuelt arbejder med. Kontoret i Valby moderniseres Vi har igennem nogle måneder sammen med Fælleskontoret haft en drøftelse af de fysiske rammer for organisationen og Fælleskontoret. Spørgsmålet har været, om vi har optimale kontorfaciliteter for Fælleskontoret, og om der er gode nutidige forhold for de frivillige aktiviteter, der er på Tingstedet. 3 Skal kvaliteten i kontorets arbejde hæves i forhold til menighedsplejerne og alle andre, så er det vigtigt at medtænke de fysiske rammer kontormiljøet. Skal arbejdet yderligere udvikles med flere aktiviteter på Tingstedet, så skal der bygges om. Samtidig har vi analyseret, om driften af ejendommen var for dyr i forhold til en lokalisering af vores aktiviteter på et andet sted f.eks. i et lejemål. Resultatet er en beslutning om at foretage en længe ønsket modernisering af Tingstedet. Formålet er at skabe bedre rammer for udviklingen af kontorets arbejdsmiljø og samtidig at skabe forbedrede kursus- og mødefaciliteter for frivillige og for personale tilknyttet vores institutioner. Vi ønsker at gennemføre en god og fornuftig modernisering af vores ejendom i en udformning, der signalerer en enkel, nutidig kvalitet i overensstemmelse med vores arbejde. Ombygningen er så omfattende, at kontoret til foråret skal bo i pavilloner på vores parkeringsplads! Alt vil blive tilrettelagt med færrest mulige gener for kontoret og alle, der bruger kontoret. 2001 er FNs frivillighedsår Og så minder jeg til slut om, at 2001 er FN s frivillighedsår det er menighedsplejearbejdet en helt naturlig del af. Vi hilser den øgede opmærksomhed for det frivillige arbejde velkommen. Jørgen Kreiner-Møller formand for Fællesudvalget
Som en fisk i vandet Af Flemming Jensen Flemming Jensen er tidligere landssekretær i Samvirkende Menighedsplejer og nu sognepræst i Avedøre. Han var en af dem, der var med, da Samvirkende Menighedsplejer fik nyt logo. 4 Det er der ingen ben i! siger Gunnar med bredt smilende velbehag, da han er gået i gang med en fiskeret, der i øvrigt er sund spise, og som flere danskere burde lægge sig på sinde. Hvad skal vi med to spegesild på langs? spurgte et kært medlem af Fællesudvalget, da Samvirkende Menighedsplejers nye logo blev præsenteret og udløste en latter, som var den på dåse. Var der tale om en skjult reklame for et truet erhverv, eller tegn på, at nu gik det da helt i fisk? Såmænd ingen af delene! Det begyndte med et udtalt ønske om en mere klar profilering, som det hedder i fagsproget, når produkterne skal føres bedre i marken. Kaldet management på udenlandsk, når der ønskes en bedre sammenhæng mellem indtægt og udgift. Vi kan også sige en tiltrængt ansigtsløftning, selv om man sagtens kunne se folk i øjnene med det, der allerede blev ydet. Men tiden var inde til, at det burde ses helt ned i de skriftlige produkter, der går ud fra Valby Tingsted. Signalværdien (her kom et andet udtryk fra den moderne verden) skulle ses allerede i det første brev, man modtog. Kort sagt var et nyt logo påkrævet. Det gamle logo, der forestillede et kors med lysstråler fra bjælkernes skæringspunkt førte tankerne hen på et sømærke. Og det nyere, der kunne ses som poststempel, var en stregtegning fra lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Symbolikken her var klar nok, hvis bare ikke en anden kirkelig organisation (Missionen blandt Hjemløse) havde samme motiv. Nytænkningen kom, da man henvendte sig til designerparret Lars Klint og Lise Vejse. De har i flere år undervist kommende arkitekter og havde således grafisk erfaring og praktisk indsigt i, hvordan husets publikationer kunne fornyes. Bladet, som du sidder med i hånden, er et præcist udslag af konceptet for det nye design. Her kommer fiskene ind. Fisken findes som kristent symbol i mange kirker. Billedet her er fra Avedøre kirke ved København
På Verahus, et af de nye plejecentre i tilknytning il Samvirkende Menighedsplejer, står de to fisk om symbol. Ordet fisk hedder på græsk ICHTHYS. Og hvert bogstav danner begyndelsen til et ord, som sammenlagt er en slags bekendelse. Ved at tegne en fisk i hånden eller i sandet viste man sit tilhørsforhold i en tid, hvor det kunne være livsfarligt at bekende sin tro åbenlyst. ICHTHYS bliver på dansk til Jesus Kristus Guds Søn Frelser. Jamen så de to fisk? Først og fremmest er der tale om et unikt design i en vel gennemtænkt komposition, der står klart i ethvert grafisk materiale lige fra brevpapir, check, kopiblad osv. Symbolsk står det lige så klart. Tanken ledes umiddelbart hen på bespisningen i ørkenen, hvor Jesus mættede flere tusind mennesker med fem bygbrød og to fisk, som en lille dreng havde bragt med sig. Vi kender beretningen fra Johannes-evangeliet kapitel 6, hvor Jesus viser sig som livets brød. Det brød får vi også del i, når vi modtager nadveren, der går tilbage til Skærtorsdag aften, hvor Jesus indstiftede dette måltid som et tegn på sit ubrudte fællesskab med os. På grund af den kærlighed og accept, som vi møder ved nadverbordet, sendes vi forpligtende ud i verden for at møde andre med kærlighedens tjeneste. Deraf fiskene, der hænger sammen, ligesom vi ved troen er bundet til Kristus. De to fisk husker os på kærlighedens tjeneste - det at se Kristus i medmennesker - og vores givne sammenhæng. Det nye logo med de to fisk er således både klar symbolik og tale for en kirkelig organisation, der lægger vægten på et tjenende fællesskab. Men det er vel at mærke fisk med ben i. For en nutidig tjeneste kræver rygrad, smidighed og styrke for at kunne være til gavn for mennesker, der har brug for hjælp. Her er Samvirkende Menighedsplejer som en fisk i vandet. Nogle tidligere logoer gennem nu 98 år i Samvirkende Menighedsplejer 5
Samvirkende Menighedsplejer er spillevende! Der er gang i fornyelsen. Samvirkende Menighedsplejers ledelse og medarbejdere har sat mange kræfter ind på nye initiativer - og på fornyelse i de gamle arbejdsformer. Ikke fornyelse for fornyelsens skyld, men for at yde samme tjeneste i en ny tid. Vi løfter her sløret for noget af det, som er på vej. Opgaven er nu, som gennem alle 98 år forud, omsorg for de svageste i vort samfund. Værdigrundlag Fællesudvalget har lagt kræfter i at formulere i nutidigt sprog, hvad der er grundlaget i Samvirkende Menighedsplejers arbejde. Fra dette nyformulerede - men dybest set uændrede - grundlag bringes nogle klip. - SMPs værdigrundlag er den kristne tro, som den kommer til udtryk i Den danske Folkekirkes evangelisk-lutherske bekendelser. - Vi tilslutter os et menneskesyn, der fremhæver det enkelte menneskes værdi som skabt i Guds billede, og som respekterer forskelle i tankegang og væremåde. - Vi ønsker et ligeværdigt fællesskab, hvor der må være åbenhed overfor ethvert menneske uanset etnisk eller religiøs baggrund. Målsætning Menighedsplejen har udgangspunkt i centrale kirkelige værdier. Det betyder bl.a. respekt for den enkelte - nærhed - mening med tilværelsen - ligeværdighed - fællesskab - rummelighed. At hjælpe og yde omsorg for udsatte grupper er en hovedhjørnesten for SMP. Arbejdet skal udføres fagligt kvalificeret, 6 forankres i den lokale menighed og ske i samarbejde mellem frivillige og professionelle. Derfor vil vi: - inspirere og støtte det kirkeligt sociale arbejde i sognet - udføre og organisere professionel service som entreprenør for offentlige myndigheder - støtte frivilligt arbejde, som f.eks. besøgstjeneste, væresteder, sorg / krisegrupper, genbrugsbutikker, aflastningstjeneste for pårørende til demente, syge og døende m.m. - som landsorganisation tage socialpolitiske initiativer og deltage i den offentlige debat, - som virksomhed fokusere på kvalitet og forbedringsmuligheder, samt sikre brugere/beboere, medarbejdere og frivillige indflydelse på egen situation og trivsel. - som offentlig aktør påtage os et socialt ansvar for at skabe et rummeligt arbejdsmarked, en grøn bevidsthed i anvendelse af ressourcerne, samt medvirke til at kvalificere boliger og service, - i fremtiden videreudvikle traditionelle virkefelter til også at omfatte nye målgrupper.
Omsorg og kærlighed gør en forskel 7
Nye boligformer til nye grupper Det var karakteristisk for menighedsplejernes første tid, at man var socialpolitisk banebryder. Både hjemmesygepleje, børneplejestationer og plejehjem var helt nyt - dengang. Nu er det en del af det sociale system. Et kirkeligt socialt arbejde skal ikke halte bagefter, men bryde nyt land. Derfor er arbejdet med nye boligformer på vej - og ikke kun for den ældste aldersgruppe. Hans Lyndrup er ansat som konsulent for Samvirkende Menighedsplejers ældreservice, der også omfatter boligområdet Nye målgrupper Overvejelserne - om Samvirkende Menighedsplejers opgaver fremover har medført en udvidelse af målgrupperne. Man vil medvirke til 1. Boliger og service for plejekrævende ældre, syge og handicappede. 2. Boliger og service for fysisk og psykisk handicappede (yngre fysisk handicappede, psykisk udviklingshæmmede, psykisk syge m.m.) 3. Boliger og service for familier med handicap og vanskeligt stillede børn og unge 4. Boliger og service for seniorer og unge 5. Ferieophold for alle målgrupper 6. Boliger og service for hjemløse og misbrugere 7. Boliger og service for flygtninge og asylsøgere. Samarbejde med kommuner og amter Efter en lang periode, hvor stat og kommuner har været meget bange for samarbejde med private og kirkelige organisationer, så er der nu tværtimod en voksende interesse for et samarbejde. Som ældreservice-konsulent er jeg ansat til at arbejde med disse muligheder. SMP har etableret mange kontakter foreløbig 8 på Sjælland, og der er mange nye arbejdsformer i støbeskeen. Nye hustyper også for private Naturligvis må der tages hensyn til lokale forhold, men meget udviklingsarbejde kan genbruges ved at arbejde med koncepter, eksempelvis bygges seniorboliger med følgende indhold: Seniorboliger bygges som ustøttede nonprofit andelsboliger med stor grad af tilgængelighed og brugervenlighed for ældre og handicappede (handicapegnede eller forberedt handicap-egnede). Boligtilbudet er til personer i gruppen af over 55 årige, der ønsker et socialt fællesskab baseret på et kristent og humanitært grundlag og med forankring i folkekirkens lokale menigheder. Planen er at bygge en individuel tilpasset bolig med plads til en aktiv tilværelse med megen fritid og beboerindflydelse, og frigjort fra arbejdskrævende forpligtelser som udvendig vedligeholdelse, samt til en moderat husleje. Beskrivelse af boliger og aktiviteter Der opføres et fælleshus og fra 20 til 50 boliger i størrelsen 80 100 kvm med 3-4 rum, entre, køkken, wc/bad og evt. udhus.
Vibegården, et af Samvirkende Menighedsplejer præmierede plejehjem Et-plansboliger får østterrasse og sydvestterrasse; etageboliger altan. Husene opføres som standardiseret elementbyggeri med mulighed for variationer tilpasset individuelle ønsker til levevis og boligens rum. Der er plads til computeren, symaskinen, staffeliet og værktøjet, uden at husene af den grund er luksuspræget indrettet. En alkove udgør gæstepladsen. Hvis man får flere overnattende gæster kan fælleshusets gæsterum bruges. Husene er forberedt til, at beboerne er eller en dag vil blive ældre med handicap og funktionstab. Derfor er der niveaufri adgang til alle dele af boligen. Alle døre og gange er brede nok til at give plads til en kørestol. Soverummet og wc/badeværelset ligger ved siden af hinanden, og der er skydedør imellem, eller den er forberedt til at blive installeret. Alle huse bygges topisolerede og med lavt energiforbrug. Den udvendige vedligeholdelse af træhusene foretages fælles af andelsboligforeningen. Fælleshuset bygger på ideen om en aktiv beboerforening, der selv tilrettelægger sine aktiviteter. Fællesskabet er uforpligtende, men der vil blive plads til alt fra 9 klubaktiviteter til fælles spisning. Fælleshuset ligger midt imellem beboelserne og bliver derved det naturlige samlingspunkt. Hidtil har SMP bygget i sten, men vi er for tiden optaget af de muligheder, som et industrialiseret træhusbyggeri i ét plan eller etagebyggeri opført som prototyper med variationsmuligheder i et elementbyggeri giver i form af godt indeklima, mange kvadratmeter til prisen, energilav drift m.m. Det er vort indtryk, at dette mærkbart kan forbedre bolig- og institutionsbyggeriet for de svageste grupper. Hans Lyndrup Henvendelser er velkomne Samvirkende Menighedsplejer hører gerne fra grupper af personer, der ønsker et samarbejde om et bolig-projekt efter disse linier. Netop da denne artikel var færdig, kom fra Københavnsområdet en henvendelse fra en gruppe, der ønsker, at SMP skal stå for et lokalt seniorboligbyggeri. Der er p.t. også planer om projekter i Slagelse og Ringsted.
To vindere til tre præmier En salme med moderne udtryk om ensomhed og velfærdssystemets arkiver, blev udvalgt som 1. præmietager, da Samvirkende Menighedsplejers salmekonkurrence blev afgjort, og der måtte vælges blandt de 45 indsendte salmer. Den salme har tanker om et forhåbningens skær midt i hverdagen. Alle salmer var indsendt uden navn under - men sammen med en lukket konvolut, der indeholdt navn og adresse på forfatter og eventuelt tillige komponist. Først da dommerpanelet helt havde sluttet sit arbejde, og der var enighed om præmierne og disses rækkefølge, blev kuverterne åbnet. Bibliotekar Gudrun Ring Wiwe fra Snejbjerg ved Herning havde skrevet både tekst og melodi til den vindende salme Vor ensomhed gror bag den lukkede dør. 2. præmie - og viste det sig - 3. præmie gik til sognepræst Frederik Hjerrild, der bor i Valby og er sognepræst ved Enghave og Baunehøj kirker på Vesterbro i København. Efter konkurrencebetingelserne kan ingen få to præmier, så 3. præmien blev ikke udbetalt, men salmen beholdt naturligvis sin placering. En del af de mange indsendte salmer havde også vedlagt melodi, men ingen af disse blev præmieret. Adskilligt flere end de tre præmierede salmer er med i planerne om et særligt salmehefte med diakonisalmer, der skal udsendes i forbindelse med Samvirkende Menighedsplejers 100 års jubilæum i 2002. Tak til alle, der medvirkede. En særlig tak til universitetslektor Erik A. Nielsen, kulturskribent Marie Tetzlaff, Politiken, og organist Finn Evald. Disse tre medvirkede som dommere sammen med Diakonisalmeudvalget. 10 45 forslag til nye salmer om diakoni Salmen der fik 1. præmie (Melodi vedlagt) Vor ensomhed gror bag den lukkede dør i villa og storbyens blokke. Den vokser sig stærk, så vi ingenting tør, når angstfugles flyvende flokke kan finde en sprække og trænge derind, hvor smerten er størst i det ensomme sind. 2. Er fællesskab noget af det, vi har gemt i velfærdssystemets arkiver? En tillidsfuld nærhed er ikke bestemt af pen og papirdirektiver, og mennesker søger forgæves kontakt, mens meningsløs tale i verden får magt. 3. At være som menneske mennesker nær, - i tanke, i ord og i handling - kan give vor hverdag forhåbningens skær og vende den modløses vandring. Den kærlige stemme med livsglæde i vil klinge i mørket som lys melodi. 4. Det ord om at elske sin fjende som bror og gøre mod ham alt det bedste, som vi i vort inderste håber og tror vil komme til os fra vor næste - er lagt i vort hjerte som kærlighedsbud, men sjældent vi magter at leve det ud. 5. Gud gav os sin Søn som et kærlighedspant på løftet, han aldrig vil glemme: At gå midt iblandt os som livets garant, at give til mennesker stemme. Gud, hjælp os at høre de svagestes røst og give dem glæde og livsmod og trøst. Gudrun Ring Wiwe
De to vindere ved præmieoverrækkelsen Salmen, der fik 2. præmie (Melodi vedlagt) for evigt blev dødsriget kvit Strakt ud mellem himmel og jord - et hengivet liv, lever kirken i spændingens felt som følger af Gudsordets giv. som del af det himmelske kor 5. og dog i det jordiske telt Sendt ud med et glædeligt bud - et spændende sted, kæmper kirken, når Ånden er med, fornyet af Gudsrigets fred. så frelsen i verden når ud 2. med retfærd og glæde og fred Spredt ud over jorden som korn - en håbefuld strid spirer kirken, slår rod i hvert land, i denne fortabelsens tid. i kamp dog mod tidsel og torn, 6, i venten på livgiver-vand Vi beder dig Gud, at dit ord, - en farlig mission som er hørt og forkyndt overalt, kun båret af tro og passion. til stadighed virker og gror 3. i kirken, hos os, jordens salt Vi takker dig Gud, at dit ord - Guds ord, verdens lys, gav os skabelsens storhed og pragt, den kraft, hvorved livet fornys. et lys og et liv på vor jord, 7. som kalder på omsorg og agt Kaldt ud ved vor dåb som et folk - Guds ord lodret ned er vi kirken, der lever i dag fra evighed til evighed. som hænder og fødder og tolk 4. med ansvar for Gudsrigets sag Delt ud - som man deler et brød - - et kald, ja et råb giver kirken alt gratis og frit om fylde og mening og håb. som Kristus, der gennem sin død Frederik Hjerrild 11
Ved den reception, hvor præmierne overraktes af Samvirkende Menighedsplejers formand Jørgen Kreiner-Møller, havde begge præmiemodtagere ordet, og de forklarede lidt om, hvorfor de skriver salmer. Frederik Hjerrild føjede dertil nogle tanker om, at gudstjeneste og tjeneste (diakoni og mission) hører sammen. Hans tanker gengives på næste side. Salmen, der blev nr. 3 (Melodi vedlagt) Kristi legem, som en gang fødtes under engles sang, gik omkring med store ord, bredte frelsen på vor jord, Guds og vores verden. 2. Kristi legem blev hængt op på en øde bakketop brudt og brækket, alt var sort, solens skin var veget bort over syndens verden. 3. Kristi legem lå i død indtil påske-morgenrød. Samme legem stod nu op som en ny, en livets krop, frelse for al verden. 12 4. Kristi legem, menighed, gik med Ordet, led og stred, spredte ud med troens dåb Åndens ild og livets håb til en håbløs verden. 5. Kristi legem deler vi, brød og vin med næring i, det er vores rejsemad på vor vej mod Herrens stad gennem denne verden. 6. Vi er Kristi legem nu, menighed! kom det i hu, hvilken ære, hvilken fryd: Kristi legems jubellyd over hele verden. Frederik Hjerrild
Tjeneste og gudstjeneste hører sammen Sognepræst Frederik Hjerrild sagde blandt andet om betydningen af menighedspleje: Hvis I ikke var der, ville vor kirke og vore menigheder ende i en forkrampethed, hvor der ingen bevægelse, udvikling, liv var. Der er i kirke og menighed to bevægelser: indad og udad. Den indadgående bevægelse er liturgien, gudstjenesten, koncentreret i nadveren, hvor vi fastholdes på vores identitet som Kristi legeme i verden. Denne bevægelse må fastholdes søndag efter søndag. Den udadgående bevægelse er diakonien, tjenesten - men begge dele er gudstjeneste. Hvis der kun er den ene bevægelse, indad, ender kirken i en forkrampet ritualisme - en ceremonianstalt for religiøsitet i dette folk, og hvis der kun er den anden bevægelse, udad, kan det ende i hovedløs aktivisme, en behjertet indsats som kompensation for vores statsapparats mangler og dumheder på det sociale område. Bevægelse ind i gudstjenesten og ud i hverdagstjeneste Vores kirke, den danske folkekirke, er af historiske grunde mest indstillet på den ene bevægelse, liturgien. Hele apparatet er gearet til at tage sig af liturgien, gudstjenesten søndag i den lokale sognekirke. Administrationen med biskop, provst, præst, kirkebetjening, menighedsråd etc. er focuseret på liturgien, og vores kirkelige økonomi tilsvarende. Der er personel og penge i overflod til at varetage liturgien. Men den anden gudstjeneste, den udadgående: diakonien, er - også af historiske grunde - privatiseret. Jeg har ofte været i vanskeligheder, når jeg over for udlændinge skulle forklare noget om vores kirke, og de så har stillet spørgsmålet: 13 Hvad er der på jeres sognebudget til kontoen mission eller diakoni. Vi har lidt på rådighedsbeløbet, men mission og diakoni er overladt til alle de private organisationer, som heldigvis findes i vores kirke: missionsselskaber, diakonale organisationer, osv. Danske kristne har jo forlængst indset sammenhængen mellem liturgi og diakoni, og hvad vi af historiske grunde har manglet eller er blevet snydt for, er der fornuftige mennesker, som har kompenseret for, så vi har det hele: liturgi og diakoni. Diakoni er nødvendig for kirkens skyld Samvirkende Menighedsplejer er et af disse nødvendige, selvstændigt privat-finansierede foretagender, som for kirkens skyld er der. Hvis I ikke var der, ville vores kirke og vore menigheder ende i en forkrampethed, hvor der ingen bevægelse, udvikling og liv var... I kunne jo også have udskrevet en konkurrence til internt brug: om plejehjem, sorggrupper, besøgstjenester etc., men I har altså udskrevet en konkurrence om noget til liturgisk brug. Denne udskrivelse af en konkurrence om salmer med vægtlægning på diakonien viser for mig en dyb indsigt i kirkens katolske (dvs. altomfattende) dimension. Vi har i salmebogen nogle salmer som handler om denne udadgående bevægelse, diakonien; men ikke mange. I har set det, I har prøvet at ændre det, I er uundværlige i vores kirke! Tak!
Aflastningstjeneste i 10 år Det kan ikke lade sig gøre! sagde tvivlerne om tanken om at frivillige ganske gratis skulle komme i private hjem for at give et pusterum til pårørende til kronisk syge eller døende patienter. Men det lod sig gøre. Og i dette efterår fejrer aflastningstjenesten sine første ti år. Ideen er endog taget op mange steder - også i udlandet. Måske er et åg ikke så kendt i vore dage. Men det er en hjælp til at bære - her er det to, der bærer sammen, det er aflastningstjenstens bomærke. Tvivlerne og skeptikerne talte højt, da ideen om en aflastningstjeneste blev fremlagt. Det kan ikke lade sig gøre, sagde man, men det kunne det! Samvirkende Menighedsplejer vovede at tage arbejdet op. Behovet viste sig at være stort. Idéen har nu bredt sig til mange byer i landet. Og adskillige organisationer har taget arbejdet op. Der har endog været forespørgsler og kursus i adskillige andre lande. Idéens ophavsmand, konsulent i Samvirkende Menighedsplejer, Ellen Dalgaard Jensen startede arbejdet; hun er fortsat leder af aflastningstjenesten, og hun fortæller: Det var et pilotprojekt, et pionerarbejde, og naturligvis måtte vi finde vej gennem nye områder. Men det er dejligt, at en del af de medarbejdere, der var med næsten fra starten, stadig er med. Nu kan de fejre ti års indsats. Det kan være meget svært at passe syge og døende i eget hjem, især hvis forløbet strækker sig over lang tid, som det ofte gør ved kronisk eller håbløs sygdom. De nærmeste famliemedlemmer skal ofte 14 stå til rådighed 24 timer i døgnet. Søvn bliver en mangelvare. Man kan ikke komme i byen, ikke holde fri. Ofte bliver de pårørende selv syge af belastningen. Det er her aflastningstjenesten kommer ind. Vi tilbyder tre timers aflastning ad gangen. Desuden tilbyder vi støtte til efterladte. Tilbuddet er gratis. Medarbejderne har i almindelighed en baggrund i sundhedssektoren, men det er ikke en betingelse. Mange modne og ansvarsfulde mennesker har rige erfaringer at øse af. Og lige fra begyndelsen har vi lagt vægt på undervisning og vejledning. Vi arbejder tæt sammen med f. eks. hjemmeplejer, sundhedsforvaltninger og hospitaler, men vi går aldrig i stedet for professionelle. Arbejdet er et supplement til deres arbejde. Til netop aflastning, især for de pårørende. Der er mange behov i vort samfund, men der er også mange ubrugte ressourcer. Og det er en stor glæde at se, hvordan idéen med aflastningstjenester breder sig.
Kommende arrangementer Vend livet på hovedet Seminar om udveksling af erfaringer - for frivillige, der arbejder med alvorligt syge og døende. I samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, Center for frivilligt socialt arbejde m.fl. arrangeres et erfaringsudvekslingsseminar på Fuglsangscentret i Fredericia 31. marts - 1. april. 2001. Weekendens program omfatter spændende oplæg som bl. a.: Følelsesmæssig intelligens i omsorgsarbejdet v. Keld Fredens, udviklingschef på Vejlefjordcentret. At være hjælper for andre v. Ole Råkjær, sognepræst, tilknyttet Kamilianergården i Aalborg. De professionelles syn på frivillige tilknyttet hospice og besøgstjenester for døende v. Inga Klode, sygeplejerske. Vend livet på hovedet Workshop om kommunikation, kropssprog og humor v. Brian Hansen, skuespiller og Dario Fo-elev Nærmere oplysninger hos udviklingskonsulent Lise-Lotte Nielsen Sct. Leonis Stræde 1.b 8800 Viborg. Tlf. 86 60 37 66. Inspirationsdag i Silkeborg lørdag den 20. januar 2001 I samarbejde med Mariehøj Kirke i Silkeborg arrangeres en inspirationsdag om sognediakonalt arbejde for nye og erfarne menighedsrådsmedlemmer og andre interesserede. Invitationer udsendes lokalt. Flere invitationer sendes meget gerne. Nærmere oplysninger hos udviklingskonsulent Lise-Lotte Nielsen tlf. 86 60 37 66. Møde for ledere af besøgstjenester i København og Helsingør stift. Samvirkende Menighedsplejer indbyder hermed ledere af besøgstjenester til møde på Valby Tingsted 7 i Valby onsdag den 17. januar 2001 kl. 17.30-20.00. Formålet med mødet er hovedsagelig erfaringsudveksling, men der vil være et kort oplæg som udgangspunkt for diskussion og erfaringsudvekslingen. Yderligere oplysninger og tilmelding til udviklingskonsulent Anne Mette Johannsen tlf. 36 13 06 26 e-mail: amjo@menighedsplejer.dk Samvirkende Menighedsplejer holder årsmøde lørdag 21. april 2001. Stedet er endnu ikke bestemt, men noter datoen allerede nu. 15 0
170 menighedsplejer fra 208 sogne er Samvirkende Menighedsplejer Flere er kommet med i fællesskabet. Ved årsmødet den 29. april 2000 kom der atter nye lokale menighedsplejer med i Samvirkende Menighedsplejer. Nye sogne - både store og små - er velkomne i dette fælles arbejde, et kirkeligt socialt arbejde Det Storkøbenhavnske område: se næste side. 16
Viborg stift Dollerup-Finderup-Ravnstrup Holstebro By Måbjerg Thisted Thyborøn Viborg (Asmild, Houlkær, Søndermark, Søndre sogn, Tapdrup, Vestervang og Viborg Domsogn) Aars-Haubro Aalborg stift Hasseris Søndre Tranders (med Gug) Århus stift Christian Gellerup Randers (Sct. Andreas, Sct. Clemens, Sct. Morten og Sct. Peder) Skt. Johannes Aaby (med Aabyhøj) Lolland-Falster stift Nykøbing F. Nysted (Bregninge, Døllefjelde, Godsted, Herritslev, Kettinge, Musse, Nysted, Vantore, Vester Ulslev og Øster Ulslev) Rødby (Nebbelunde, Ringsebølle, Rødby, Rødbyhavn og Sædinge) Roskilde stift Allerslev Fensmark Greve Havdrup Jersie Karlslunde Kildebrønde Mosede Nr. Asminderup Roskilde Domsogn Roskilde søndre (Jakobskirken) Sct. Peder, Næstved, Slagelse (Helligånds, Nørrevang, Skt. Mikkel og Skt. Peder) Solrød Sorø Helsingør stift Avedøre Ballerup Brøndby Strand Brøndbyvester Christian Dyssegård Gentofte Gladsaxe Grønnevang kirke Harald Hedehusene og Reerslev Hellerup Helleruplund Helsingør (Sct. Olai, Sct. Mariæ, Sthens og Vestervang) Hendriksholm Herlev Herstedøster Hillerød (Alsønderup, Frederiksborg Slot, Gadevang, Grønnevang, Præstevang, Tjæreby og Ullerød) Hvidovre Høje Taastrup Hørsholm Islev Kokkedal Ledøje-Smørum Lindehøj Maglegaard (Messiaskirken) Mørkhøj Nygaard Opstandelseskirken Ordrup Pederstrup (Hedegaardskirken og Vestkirken) Præstebro Risbjerg Rungsted Rødovre Skovlunde Skovshoved Stenløse-Veksø Strandmark Søborggård Søborgmagle Ullerød Vangede Værløse De to udviklingskonsulenter - placeret i Jylland og på Sjælland - kommer gerne til nye sogne over hele landet for orientering og inspiration. Ring bare. Adresserne står på side 2. 17
Københavns stift Absalon Advents Aldersro Allehelgen Sct. Andreas Anna Ansgar Apostel Bavnehøj Bellahøj Bethlehem Bispebjerg (Grundtvigs kirke) Blågård Brorson Brønshøj Christian og Vor Frelser David De Døves Elias Emdrup Enghave Filip Flintholm Fredens Frederiks Frederiksberg sogn Frederiksberg Slot Frederiksholm Frihavn Gethsemane Godthåb Grøndal Hans Egede Helligkors Helligånd Holmen Husum Husumvold Hyltebjerg Højdevang Islands Brygge (Hans Tausens kirke) Skt. Jakob Johannes Døber Sct. Johannes nordre Sct. Johannes vestre Sct. Johannes østre Kapernaum Kastellet Kastrup Kildevæld Kingo Knudsker (Sct. Knuds kirke) Korsvejskirken Kristkirken Lindevang Sct. Lukas Lundehus Margrethe Maria Mariendal Skt. Markus Sct. Matthæus Nathanael Nazaret Sankt Olavs Færøske Menighed Sct. Paul Rigshospitalets kirke Rosenvænget (Luther kirken) Rønne (Sct. Nicolai kirke) Samuel Simeon Simon Peter Sion Symbolerne er ikke udtryk for en geografisk præcis placering. 18
Sjælør Solbjerg Solvang St. Stefan Sundby Sundkirken Tagensbo Sct. Thomas Tingbjerg Timotheus Trinitatis Tårnby Utterslev Valby (Jesuskirken) Vanløse Vigerslev Vor Frue Østervold (Esajas kirke) Aaker Ålholm Salg af kort Frivillige besøgsvenner Vi efterlyser frivillige til at besøge et ældre medmenneske i København eller Frederiksberg kommune. Arbejdet er ulønnet, men det kan til gengæld give mange personlige glæder. Vi forestiller os, at du - kan afse et par timer hver eller hver anden uge, - kan lide ældre mennesker, - har et personligt overskud - er medlem af folkekirken. Vi kan tilbyde - et spændende, udfordrende og ansvarsfuldt job, - et fællesskab med andre besøgsvenner - fællesmøder, undervisning og inspirationsdage. Vi søger besøgsvenner til at gå på besøg i sogne, som ikke selv har en besøgstjeneste. Konkret har vi ældre på venteliste, som ønsker støtte ved gåture, en at tale med og til at hjælpe med små praktiske ting. Vore besøgsvenner gennemgår et optagelsesinterview før første besøg. Du kan ringe og tale nærmere med besøgsleder Irma Tonnesen, Samvirkende Menighedsplejer telefon 36 13 06 40 Der er et antal smukke dobbelte brevkort med tilhørende konvolutter på lager i Samvirkende Menighedsplejer. Disse kort ville egne sig storartet til julehilsener og andre kærkomne hilsener. Hvert sæt med 6 kort. Et sæt er med blomstermotiver, malet af Poul Johansen; det andet sæt er med landskaber, malet af Hans Lundsten. Pris pr. sæt 30,- kr. Bestil dem på tlf. 36 46 66 66. Det bliver også en julegave til diakonien. 19
90 grise og et parti fuglefrø Engang hed dette blad Stefanus. I årgang 1916 fortæller Samvirkende Menighedsplejers fader, Alfred Th. Jørgensen om uddeling af julehjælp - dengang. Her er nogle klip: Julen 1916 fik dog sit Særpræg for os derigennem, at vi modtog Fødevarer i en Udstrækning som aldrig før. Vel er vi ikke uvante med at modtage Gaver i Naturalier og nogle Pakker med Tøj og med Fødevarer daglig bringer ikke Kontoret ud af Fatningen. At hjælpe med til at slæbe en Sæk Kartofler op ad Trappen kan ogsaa nok lade sig gøre, skønt det ærligt talt er noget uvant. Men naar vi ringes op og faar Meddelelse om, at vi den næste Dag kan hente nogle Tusind Kilo Fødevarer, som skal være afhentede i Løbet af Formiddagen, og vi i Forvejen sidder med Hænderne fulde af Arbejde, saa bliver Situationen indviklet. Og naar det tilmed er Fødevarer, som hører til de letfordærvelige, er Situationen lige ved at være kritisk.... Før køleskabenes tid Omkring 90 Svin, over 4000 Kilo Oksekød, over 300 Sække Kartofler, omkring 60 Stykker Fjerkræ, henved 300 Sække Hvidkaal, Rødkaal og Gulerødder, halvtredjehundrede Oste, over 200 Kilo Margarine og saa fremdeles er Varer, der ikke kan lagres. Vi kunde naturligvis heller ikke have mere end en lille Brøkdel af dem her paa vort Kontor. Naar alle disse Varer saa endda havde været ligelig fordelte over December Maaned. Men de fleste, ja næsten alle kom lige i Ugen før Jul, rimeligvis fordi Landmændene og vore andre Venner har tænkt som saa: Nu sender vi et Svin eller en Sæk Kartofler som Julegave til de Fattige i København, men saa skal de 20 ogsaa have det til Julen og ikke spise det før Julen. Derved samlede det Hele sig til et Kæmpelager i de sidste Dage før Juleaften. Vi ordnede Sagen saaledes, at to Vogne i flere Dage kørte rundt fra Morgen til Aftenen, - en Dag i 14 Timer - og bragte Varerne ud til de stedlige Menighedsplejer.... Hver Menighedspleje havde sit Centralsted, sædvanlig et Menighedshus, som modtog Varerne, og hvorfra Menighedsplejen selv delte dem ud til de Trængende. I alt var der ca. 60 Centralsteder, som atter var delte i 6 Distrikter, og hvert Distrikt fik nu sin Vognladning, i de sidste Dage før Jul hver eneste Dag. Saa drog da Svinene og Kartoflerne og Gulerødderne og de andre Herligheder afsted, og rundt om i Sognene stod Diakonisser og Hjælpere parate, sommetider med en Slagtersvend som Adjudant for at faa Kødet parteret,... Fra et af de fattigste Sogne meldte Diakonissen: I Aar har vi for første Gang ikke behøvet at sige Nej til nogen, som virkelig trængte! Da vidste jeg, at Hjælpen havde strakt til. Og da var vi mange, som sagde Gud Tak for de Gaver, han havde ladet gode Mennesker sende os... Hvad vi ikke mindst glædede os over, var, at det lykkedes os at hjælpe en Række stilfærdige Mennesker som Dyrtid og Sygdom havde bragt i midlertidig Nød. Foruden de letfordærvelige Gaver kom
der ogsaa - som Gavelisten udviser - Fødevarer som Mel, Gryn, Kaffe, Te og andre Kolonialvarer. De blev fordelte saa hurtigt som muligt, men en Del maatte vente til efter Jul, og der kom ogsaa meget efter Jul til os.... Sækkenes Indhold af Mel og Gryn maatte vejes ud i Poser paa et Par Pund. Og det var et nyt stort Arbejde. Men da fik vi pludselig den Ide at kalde Spejderne til Hjælp.... og mellem Jul og Nytaar havde vi en hel Spejderlejr heroppe.... Endnu mens dette skrives har vi et Lager heroppe.... Men det tynder stærkt ud i Beholdningerne. Ja, det er sandt, vi har et større Parti Fuglefrø! Det har vi været noget i Tvivl med. Vi plejer jo ikke at hjælpe ogsaa Dyrene. Men nu ved jeg, hvad vi vil gøre. Det skal fordeles mellem nogle af vore Gamle; mange Gamle har jo Kanariefugle.... Julehjælp år 2000 På denne årstid planlægger de fleste menighedsplejer årets juleuddeling til de økonomisk svageste i sognet. Som tidligere år vil vi af vores legatmidler have mulighed for at yde et tilskud til menighedsplejer, som ikke på anden måde kan opfylde behovet for julehjælp i sognet. Tilskud til juleuddeling Såfremt lokale menighedsplejer ønsker at ansøge om tilskud til årets juleuddeling, skal ansøgningen være os i hænde senest med udgangen af november. Vi beder jer anføre det ønskede tilskud i ansøgningen og også gerne vedlægge budgettet for jeres juleuddeling. Efter behandlingen af ansøgningerne vil tilskud blive fremsendt i begyndelsen af december. 21 Husstandsindsamling i Storkøbenhavn Husstandsindsamling i december er en god indtægtsmulighed for menighedsplejens arbejde blandt vanskeligt stillede i sognet. Fælleskontoret vil som tidligere år anmelde indsamlingen til politiet for alle storkøbenhavnske menighedsplejer, dvs. menighedsplejerne i Københavns og Frederiksbergs politikredse samt Københavns Amt. Husk indsamlingsslister De menighedsplejer, som ønsker at foretage husstandsindsamling i december måned, kan rekvirere dertil nummererede lister ved henvendelse til Elinor Rasmussen på Fælleskontoret, telefon 36 13 06 32.
K er navnet på Ungdomscaféen i Kirkens hus Et helt nyt Ungdomsprojekt i det indre København er på vej. Samvirkende Menighedsplejer er med i et samarbejde med Helligånds Sogn og Vor Frue Sogn, med Landsforbundet FDF, KFUM-spejderne, KFUM og KFUK, KFUK og KFUM s Hovedforening, KFUM Idræt og Danmission. Sigtet er et kirkens hus for unge. Ungdomscaféen K Blandt andet er det tanken, at gadepræsten skal have et hjørne i cafeen for derved at skabe en naturlig kontakt til de unge, der færdes i City. Der arbejdes på at etablere en levende café med emner som netcafé, spil og sport, diskotek, musik-/multimedieværksted m.m. Forinden åbningen af cafeen forestår der et stort arbejde med at få ombygget og renoveret eksisterende lokaler i Skindergade, hvor cafeen skal have til huse. Et arbejde som ikke blot er tidsmæssigt tyngende, men som også tynges af ikke uvæsentlige omkostninger til istandsættelse. 22 Fra 1. september er Kurt Møller Pedersen ansat som projektleder. Kurt har i starten til opgave at samle trådene i projektet, men skal senere være den daglige leder af ungdomscaféen. Kurt Møller Pedersen har gode erfaringer fra børne- og ungdomsarbejde i KFUM i København og Ålholm samt fra konfirmandundervisning og sognearbejde. Ønskes yderligere oplysninger om projektet er man velkommen til at kontakte Kurt på tlf. 29 93 12 55 - eller pr. e-mail: khu@mail.dk Besøg hjemmesiden Der arbejdes også på at etablere en hjemmeside for Ungdomscaféen. Adressen bliver www.khu.dk. Her vil man fra foråret 2001 kunne indhente nyttige informationer omkring caféens etablering og drift. Har man lyst til at støtte projektet - enten økonomisk eller med frivillig arbejdskraft, så er man meget velkommen til at kontakte Kurt Møller Pedersen. Søren E. Knudsen