Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Relaterede dokumenter
Punkt 2 Udmøntning af "Aftale om budget 2017" for

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Punkt 1 Valg af formand - Per Mortensen leder valget

Udmøntning af Aftale om budget 2018 for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets ansvarsområde

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET BEVILLINGSRAMME 20.02

ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET BEVILLINGSRAMME 20.02

Økonomiudvalget

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 76 Offentligt

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Første opfølgning på Aftale om budget 2018 på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets område

Introduktion til Beskæftigelsesområdet. v/ Michael Bjørn Vicedirektør Velfærd

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 20.02

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Mål- og rammebeskrivelser for 2019 på bevillingsrammerne under Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Referat af møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Udmøntning af Aftale om budget 2018 for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets ansvarsområde

Økonomi, tal og styring på beskæftigelsesområdet

Beskæftigelsesplan 2019-

Beskæftigelsesplan 2018 Nyborg Kommune

Resultatrevision 2015

Udmøntning af, og status på Aftale om budget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Mål- og rammebeskrivelser for 2018 på bevillingsrammerne under Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Punkt 2 Status på arbejdsgiverens sociale ansvar for

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET BEVILLINGSRAMME 20.02

Referat fra Beskæftigelsesudvalgets møde den 8. oktober 2018 kl. 15:30 i mødelokale Aggersborg

Anden opfølgning på Aftale om budget 2018 for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Beskrivelse af opgaver

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 20.02

Resultatrevision 2017

Åben/lukket. DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD Dagsorden med vedtagelser. Mødested Administrationscentret Mødelokale 1. Mødedato Tirsdag den 13.

RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

Præsentation af arbejdsmarkedsområdet HVIDOVRE KOMMUNE CENTER FOR BESKÆFTIGELSE

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn

Unge på uddannelseshjælp

Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden

Beskæftigelsesplan 2016

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

Fjerde og sidste opfølgning på Aftale om budget 2018 for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesplan 2017

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst

JAMMERBUGT KOMMUNE. Det lokale beskæftigelsesråd

Arbejdsmarkedsudvalget Politiske forslag budget 2018 og overslagsår

Fjerde og sidste opfølgning på Aftale om budget 2017 på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets område

Beskæftigelsesplan 2017

Punkt 2 Præsentation af ny skoleleder på Egebjergskolen

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Anden opfølgning på Aftale om budget 2017 på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets område

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

Økonomiudvalget

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 3. november 2015

1. Status på indsatsen - herunder de to strategiske tiltag

Beskæftigelsespolitik

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Punkt 2 Nøgletal og faktasider for arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesområdet

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune

Forenkling af beskæftigelsesindsatsen Regel Indhold Berørte målgrupper Vurdering Ensrettet samtaleforløb på tværs af målgrupper

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked torsdag den 29. november 2012

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Bornholm

Afrapportering 2017 Helhedsorienteret Kontrol

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland

Åbent møde for Beskæftigelsesudvalgets møde den 01. december 2010 kl. 09:00 i Gæstekantinen, Jobcenteret

ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET BEVILLINGSRAMME 20.02

Referat af. møde i. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Møde nr. 41. Tirsdag kl Gladsaxe Rådhus, mødelokale 2608

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

De officielle ministermål for 2015 er endnu ikke kendt. Men det forventes, at der udmeldes 4 ministermål omhandlende følgende temaer:

Referat af møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Kære borgmestre, beskæftigelsesudvalgsformænd og jobcenterchefer

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Vest

Status på reformer og indsats RAR Vestjylland

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

Arbejdsmarkedsudvalget

Afrapportering 2015 Kontrolarbejdet. Fællescenter Økonomi

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Revideret marts 2016

Deltagere: Pia Dam, Hanne Ringgaard Møller, Maria Haladyn, Per Nykjær Jensen, Karl Magnus Bidstrup, Niels Christian Nielsen, Jesper Larsen

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Transkript:

Published on Ballerup.dk (https://ballerup.dk) Hjem > Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget - 09-05-2017 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget - 09-05-2017 09.05.2017 kl. 08:00 Mødecenter A, Lokale 3 på Ballerup Rådhus Deltagere Musa Kekec (A) - Deltog Deltog ikke under punkterne 5-7 Michael Krautwald-Rasmussen (A) - Deltog Christian Skjæran (V) - Deltog Kim Schulz Larsen (V) - Deltog Maria Lundahl Assov (A) - Deltog Mette Hedegaard (Ø) - Deltog Per Mortensen (A) - Deltog Mette Vaaben Mortensen (direktør) - Deltog Carsten Riis (direktør) - Deltog Steen Pedersen (centerchef for By Erhverv og Miljø) - Deltog Jette Rau (erhvervschef) - Deltog Ina Stevenius Ringsdal (arbejdsmarkedschef) - Deltog Åben dagsorden Punkt 1 Meddelelser

1. Revisionsberetning for regnskabsåret 2016. Revisionen har udarbejdet revisionsberetning for regnskab 2016. Revisionsberetningen indeholder i alt to bemærkninger, heraf en vedrørende tilsyn med bilagsbehandling inden for budgetområderne og en vedrørende det specialiserede børneområde, der er omfattet af statsrefusion. Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets område. Revisionsberetningen forelægges Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen i maj 2017 i forbindelse med andenbehandlingen af Ballerup Kommunes årsregnskab for 2016. 2 bilag 2. Bemærkninger fra det regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden (RAR) der på sit møde den 20. marts 2017 drøftede kommunernes beskæftigelsesplaner for 2017. 2 bilag 3. I forbindelse med indretningen af det nye arbejdsmarkedscenter på Kasperskolen inviteres borgere, som bruger centret, til at komme med input. Inddragelsesprocessen er netop begyndt og løber over de kommende måneder. 4. Orientering fra møde i Ballerup Beskæftigelsesforum den 25. april 2017. 2 bilag Beslutning Taget til efterretning Punkt 2 Afsluttende opfølgning på "Aftale om budget 2016" på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets område Tidligere behandling Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 8. november 2016 Punkt 2 Indhold Sammendrag

Den afsluttende opfølgning på "Aftale om budget 2016" forelægges hermed for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget til orientering. Baggrund Forligspartierne bag budget 2016 godkendte udmøntningen af "Aftale om budget 2016" i form af milepælsplanen i december 2015. Der bliver fulgt op på aftalen fire gange om året, hvor dette er den fjerde og afsluttende opfølgning. Den afsluttende opfølgning på budgetaftale 2016 er gennemført med udgangspunkt i de i 2016 gældende retningslinjer. Dette betyder, at ordlyden i milepælsformuleringerne er tilsvarende den ordlyd, der var gældende ved tredje budgetopfølgning 2016. Samtidig betyder det, at tolkningen af status ved den afsluttende opfølgning er tilsvarende den tolkning, der er benyttet ved de foregående tre opfølgninger. Opfølgningen på milepælene sker i form af smileys. Der er smileys på økonomi og på indsats. Sagsfremstilling Center for Økonomi og Styring har indkaldt endelig status på "Aftale om budget 2016", jævnfør vedlagte bilag, som viser status på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets område. Smileys bliver givet på denne baggrund: Smileys på økonomi: "Glad smiley" - besparelsen opnås i alle år "Sur smiley" - besparelsen opnås ikke i alle år. Smileys på indsats: "Glad smiley" - alle milepæle er opnået "Mellemfornøjet smiley" - nogle milepæle er opnået "Sur smiley" - ingen milepæle er opnået. Til information vil den fjerde og afsluttende opfølgning på budgetaftalen fremover blive gennemført umiddelbart efter årsskiftet, så den ikke falder sammen med første opfølgning på det efterfølgende års budgetaftale. Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ingen økonomiske konsekvenser 1 bilag Beslutningen træffes af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Indstilling Center for Økonomi og Styring indstiller, at 1. Den afsluttende opfølgning på "Aftale om budget 2016" på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets område tages til efterretning. Beslutning Taget til efterretning Punkt 3 Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Indhold Sammendrag Ifølge den Politiske Aftale for 2017 skal der udvikles en ny Erhvervs- og Vækstpolitik gældende for 2017-2021. Erhvervs- og Vækstpolitikken skal bidrage til at skærpe fokus for erhvervsindsatsen for, på den bedste måde, at kunne understøtte erhvervsudviklingen i Ballerup Kommune. Desuden skal politikken bidrage til at realisere visionen om Ballerup Kommune som en førende erhvervsby. Det indstilles, at forslag til Erhvervs- og Vækstpolitikken godkendes med henblik på intern høring i fagudvalgene. Baggrund Den gældende Erhvervspolitik (2013-2018) har dannet et solidt fundament for at kunne fastholde Ballerup Kommune som en af landets største erhvervskommuner. Politikken og de tilhørende handlingsplaner har sikret en langt tættere relation til erhvervslivet, som ikke har

tøvet med at give kvalificeret sparring omkring erhvervsudviklingen. Der er skabt en tættere sammenhæng mellem arbejdsmarked og erhvervsudvikling. Nu er der behov for nye initiativer for at kunne realisere visionen. Sagsfremstilling Forslaget til den nye Erhvervs- og Vækstpolitik er udarbejdet med input fra en lang række møder med erhvervslivet, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Det Rådgivende Erhvervspanel samt borgmestermøder og workshops, fokusgrupper, netværksmøder mv. Erhvervslivet er blevet spurgt om, hvad de foretrækker, at BusinessBallerup bør fokusere på. Herudover har Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget på udvalgsmøderne i februar og marts 2017 haft workshops, hvor de politiske målsætninger for politikken blev drøftet. På den baggrund er et forslag til ny Erhvervs- og Vækstpolitik formuleret. I forslaget er der opsat klare mål, som udmøntes i tre spor, der udgør rygraden i politikken. Politikken følges op af 2-årige handlingsplaner. Første forelæggelse vil ske kort tid efter politikken er endeligt vedtaget. Såfremt Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget kan godkende vedlagte forslag til Erhvervs- og Vækstpolitikken, videresendes politikken til høring i Teknik- og Miljøudvalget samt Børne- og Skoleudvalget den 30. maj 2017. På baggrund af høringssvarene forelægges en ny sag til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen den 19. juni 2017. På Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde deltager borgmester Jesper Würtzen (A) og erhvervsudviklingskonsulent Mette Bjørn-Andersen under behandlingen af sagen. Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser 1 bilag Beslutningen træffes af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Indstilling Center for By, Erhverv og Miljø indstiller, at 1. Erhvervs- og Vækstpolitikken godkendes til videre politisk behandling. Beslutning Indstillingen godkendt med disse bemærkninger: Der foretages formuleringsmæssige ændringer i Erhvervs- og Vækstpolitikken jævnfør de faldende bemærkninger på mødet. Punkt 4 Beskæftigelsesindsatsen for unge Indhold Sammendrag I sagen følges op på den forstærkede indsats over for aktivitetsparate unge, som indgår i aftalen om budget 2017. Der lægges op til en tydeliggørelse af anvendelsen af de tilførte indsatsressourcer for at sikre indfrielse af målene. Endvidere redegøres der for status vedrørende Jobcenter Ballerups ungemålgruppe generelt, med henblik på overvejelser omkring fremtidig prioritering af indsatsen. Baggrund I aftalen om budget 2017 indgår en investering i intensiveret indsats for de aktivitetsparate unge med det sigte, at godt 20 borgere i målgruppen opnår en god start i uddannelsessystemet eller fast fodfæste på arbejdsmarkedet i løbet af 2017. Der er fastlagt milepæle for denne indsats, og samarbejdet med private aktører om indsatsen er påbegyndt. Samtidig viser de seneste nøgletal i de regelmæssige Faktasider til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget (den 4. april 2017 punkt 4) stigende ungeledighed - både i absolutte tal og i forhold til landsudviklingen. Sagsfremstilling

Cirka 12 pct. af de 18- til 29-årige i Ballerup Kommune (772 borgere) er på offentlig forsørgelse, jævnfør seneste Faktasider til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Det er primært disse tre tre grupper: Ledige - dvs. de stærkeste forsørgede unge: Modtagere af dagpenge og uddannelseshjælp/kontanthjælp/integrationsydelse, som er jobparate/åbenlyst uddannelsesparate og aktuelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. "Mellemgruppen" af uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, som forventes at kunne påbegynde uddannelse (eller job) inden for 1 år. Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, som ikke forventes at kunne påbegynde uddannelse inden for 1 år. Dertil kommer sygedagpengemodtagere, førtidspensionister og en række mindre ydelsesgrupper. Der kan være ret store forskelle i billederne af de unge, som er omfattet af beskæftigelsesindsatsen, og den virkelighed de oplever. Fx dimittender, der har svært ved at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet, alenemødre uden motivation for job eller uddannelse, psykisk sårbare eller ustabile unge, rodløse unge og "zappere" med flere afbrudte uddannelsesforsøg eller kortvarige ansættelser bag sig, ordblinde, unge uden stabil bolig, ensomme unge, misbrugere, kriminelle og kriminalitetstruede unge osv. Ligesom blandt de offentligt forsørgede voksne, er det unge med stærk tilknytning til arbejdsmarkedet og rodfæstet jobidentitet, der er blevet ledige, syge, har fået en arbejdsskade eller lignende, og som forventes at vende hurtigt tilbage i job. Uddybende eksempler findes i bilag. Ungeledighed er, som det fremgår af de seneste Faktasider, steget i andet halvår af 2016 således at ungeledigheden var oppe på 245 i januar 2017, og dermed var på samme niveau som i januar 2016. Dette vedrører specifikt ovennævnte gruppe af ledige, altså de stærkeste forsørgede unge. Udviklingen er uddybet i bilag. Også mellemgruppen af uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere var i januar 2017 på samme niveau som året før (godt 100 borgere). Gruppen af aktivitetsparate er i samme periode faldet svagt, så der i januar 2017 var knap 190 aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere. I løbet af 2016 har i alt 262 personer være aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere i kortere eller længere tid. Det er netop de aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, som er målgruppen for investeringen i intensiveret aktiveringsindsats i forbindelse med budget 2017. Der er dog en del af de aktivitetsparate, som aktuelt ikke kan indgå i den intensiverede aktiveringsindsats. Heriblandt mødre på barsel, elever i langvarige forløb som STU, samt på grund af helbred eller ferie. Primo april 2017 er 35 aktivitetsparate unge fritaget for aktivering.

Det bemærkes, at ovennævnte udvikling i målgrupper blandt uddannelseshjælpsmodtagere (aktivitetsparate, uddannelsesparate og ledige/åbenlyst uddannelsesparate) er følsom overfor og kan bære stærkt præg af evt. ændret praksis i Jobcenter Ballerup vedrørende visitation til disse målgrupper. Den oprindelige indsatsstrategi var at investere i en mere intensiv bredtfavnende vejledningsog brobygningsindsats. Men denne er ikke relevant for en del de aktivitetsparate unge, herunder fx unge med autisme og unge, som på grund af handicap er under afklaring til forventet førtidspension. Derudover er en del af de aktivitetsparate unge fritaget for aktivering (35 personer primo april 2017), heriblandt mødre på barsel, elever i langvarige forløb som Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), samt på grund af helbred eller ferie. Samtidig er der i forbindelse med implementeringen af unge-investeringen opnået så attraktive priser på den bredtfavnende vejlednings- og brobygningsindsats til aktivitetsparate, at der er ressourcer til at udvide den intensiverede indsats til andre unge, herunder aktivitetsparate unge med behov for en mere specialiseret indsats (fx autister). Endvidere er der ressourcer til at fortsætte indsatsen efter evt. målgruppeskift fra aktivitetsparat til uddannselsesparat, idet indsatsen fortsat vurderes relevant. Der lægges derfor op til at eksplicitere, at indsatsen kan fortsættes efter målgruppeskift fra aktivitetsparat til uddannelsesparat, hvilket vil bidrage til at indfri de samlede mål for ungeområdet. På Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde deltager sektionsleder Heidi Juel Johansson fra Center for Arbejdsmarked under behandlingen af sagen. Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser 2 bilag Beslutningen træffes af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Indstilling Center for Arbejdsmarked indstiller, at 1. Orienteringen om udviklingen på ungeområdet, herunder især ungeledigheden, tages til efterretning. 2. Det godkendes, at investeringen i en intensiveret indsats for aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere kan fortsættes efter at borgerne evt. har skiftet målgruppe til uddannelsesparat.

Beslutning Indstillingen godkendt Punkt 5 Forenkling af lov om aktiv beskæftigelsesindsats Indhold Sammendrag Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har henvendt sig til samtlige af landets kommuner og anmodet om forslag til, hvordan lov om aktiv beskæftigelsesindsats kan forenkles. Center for Arbejdsmarked indstiller, at Center for Arbejdsmarked udarbejder forslag til forenkling af lov om aktiv beskæftigelsesindsats, som sendes til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen senest den 1. juni 2017 og at Ballerup Kommunes forslag til forenkling af lov om aktiv beskæftigelsesindsats forelægges til orientering i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen på møderne i august 2017. Baggrund Lov om aktiv beskæftigelsesindsats regulerer beskæftigelsesindsatsen for ledige. Siden 2003 har lov om aktiv beskæftigelsesindsats løbende udviklet sig i takt med den række af reformer, der er implementeret på beskæftigelsesområdet, herunder reformen af førtidspension og fleksjobordningen i 2012, kontanthjælpsreformen i 2013, sygedagpengereformen i 2013 og beskæftigelsesreformen i 2014. Reformerne har, med afsæt i løbende politiske prioriteringer og ny viden om evidensbaserede metoder i beskæftigelsesindsatsen, medført nye målgrupper, redskaber, forløbstyper og rammer for kontakten med borgerne. Dette har ført til en øget kompleksitet i lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Som en del af beskæftigelsesreformen fra 2014 blev det derfor aftalt, at lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal forenkles. I økonomiaftalen 2017 mellem regeringen og KL blev det besluttet at gennemføre en gennemgribende forenkling af lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Det skal gøres ved at gennemskrive, sanere og forenkle de nuværende love. Formålet er at afbureaukratisere og forenkle beskæftigelsesindsatsen. Sagsfremstilling

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har til hensigt at afbureaukratisere og forenkle beskæftigelsesområdet og beder i den forbindelse alle landets kommuner om at komme med forslag til forenklinger af lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Formålet med forenklingerne er bl.a. at gøre loven nemmere for kommunerne at administrere og dermed frigive tid til at løse kerneopgaven. Med henblik på at gøre gavn af de nære erfaringer med lovgivningen, der findes hos de medarbejdere, som sidder direkte med borgerrettede opgaver, har Center for Arbejdsmarked bedt samtlige sektioner i Jobcenter Ballerup om at komme med forslag til regelforenklinger. Center for Arbejdsmarked arbejder med forenkling af forslag på følgende områder: Et individuelt kontaktforløb med borgeren i centrum Fokus på den virksomhedsrettede og tidlige indsats Sammenhængende forløb med fokus på progression Drop unødig forstyrrelse af den ledige og arbejdsmarkedet Ensretning af regler for målgrupper og visitation. Et samlet overblik over de foreløbige forslag til forenklinger fra Center for Arbejdsmarked fremgår af det vedhæftede bilag. Det er muligt at byde ind med forslag frem til den 1. juni 2017. Det betyder, at der kan komme yderligere forenklingsforslag til, end de der er præsenteret i bilaget. Derudover har Ballerup Kommune den 26. april 2017 modtaget KL's forslag til en ændret lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Frem mod den 1. juni 2017 vil Center for Arbejdsmarked gå i dybden med dette forslag og se, hvordan det stemmer overens med Ballerup Kommunes strategier på beskæftigelsesområdet samt ændringsforslag. Center for Arbejdsmarked foreslår derfor en proces, hvor ændringsforslagene til lov om aktiv beskæftigelsesindsats sendes til centerchef Ina S. Ringsdal i Center for Arbejdsmarked, som udarbejder Ballerup Kommunes endelige forslag, der sendes til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen. Det endelige forslag til forenkling af lov om aktiv beskæftigelsesindsat fra Ballerup Kommune forelægges efterfølgende til orientering i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen på møderne i august 2017. Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser 2 bilag

Beslutningen træffes af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Indstilling Center for Arbejdsmarked indstiller, at 1. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsens brev om forslag til forenkling af lov om aktiv beskæftigelsesindsats tages til efterretning. 2. Center for Arbejdsmarked udarbejder forslag til forenkling af lov om aktiv beskæftigelsesindsats, som sendes til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen senest den 1. juni 2017. 3. Ballerup Kommunes forslag til forenkling af lov om aktiv beskæftigelsesindsats forelægges til orientering i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen på møderne i august 2017. Beslutning Indstillingen godkendt Afbud / Fraværende Musa Kekec (A) Punkt 6 Kontrolgruppens årsrapport vedrørende kontrolindsatsen for 2016 Tidligere behandling Økonomiudvalget den 19. april 2016 Punkt 12 Indhold Sammendrag Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget præsenteres for Kontrolgruppens årsrapport for 2016, der forelægges til orientering. Det samlede bruttoprovenu af kontrolindsatsen udgjorde 7,94 mio. kr. i 2016, hvoraf de 5,02 mio. kr. tilfalder Ballerup Kommune. Det er ca. 6 pct. mere end i 2015. Provenuet af Kontrolgruppens egen indsats er steget markant, mens provenuet af samarbejdet med Udbetaling Danmark er faldet.

Endvidere orienteres om fremadrettede fokusområder. Baggrund Det er aftalt, at Kontrolgruppen hvert år fremlægger årsrapport med præsentation af det økonomiske provenu, indsatser og de fremadrettede fokusområder. Kontrolgruppen er en del af Ydelsescentret under Center for Arbejdsmarked. Årsrapporten behandles både i Økonomiudvalget samt Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, idet Økonomiudvalget har det formelle ansvar for området samtidig med at Kontrolgruppens indsats skal ses i tæt sammenhæng til samarbejdet med de borgere og den økonomiske bevillingsramme, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget har ansvar for. Sagsfremstilling Kontrolgruppen skal medvirke til, at borgerne fortsat har tillid til, at der foretages korrekt sagsbehandling, og det sikres, at der ikke kan snydes med velfærdsydelserne. Kontrolgruppen arbejder gennem helhedsorienteret sagsbehandling for at afsløre og forebygge, at der sker uretmæssig udbetaling af forskellige sociale ydelser på tværs af sektorer. Resultaterne af kontrolindsatsen i 2016 Kontrolgruppens indsats retter sig både mod ydelser, som udbetales af Ballerup Kommune og af Udbetaling Danmark. Det samlede bruttoprovenu af kontrolindsatsen udgjorde 7,94 mio. kr. i 2016, heraf vedrører størstedelen (5,76 mio. kr.) ydelser, som udbetales af Ballerup Kommune. Bruttoprovenuet er ca. 6. pct. større end i 2015. Der er sket en provenustigning på ca. 2 mio. kr. vedrørende ydelser, som udbetales af Ballerup Kommune. Samtidig er provenuet på samarbejdet med Udbetaling Danmark faldet med ca. 1,5 mio. kr. Faldet skyldes, at Udbetaling Danmark nu foretager hyppigere fejlsøgning på sine udbetalinger, og det betyder, at Udbetaling Danmark af egen drift har reduceret omfanget af fejludbetalinger. Bruttoprovenuet på 7,94 mio. kr. består dels af tilbagebetalte ydelser, som udgjorde 4,22 mio. kr. i 2016, og dels af en beregnet fremtidig besparelse som følge af ydelsesophør. De fremtidige besparelser er beregnet til 3,72 mio. kr.

For størstedelen af ydelserne gælder, at noget af bruttoprovenuet tilfalder staten på grund af statslig medfinansiering af de afholdte udgifter. Den kommunale besparelse (nettoprovenuet) udgør i alt 5,02 mio. kr. Det er ca. 0,25 mio. kr. mere end i 2015. Kontrolindsatsen i 2017 I forbindelse med aftalen om Budget 2017 er der investeret 0,9 mio. kr. i en styrket kontrolindsats, som skal øge det kommunale provenu af Kontrolgruppens arbejde med 2 mio. kr. Investeringen er udmøntet i en opnormering af Kontrolgruppen med to årsværk. Det øgede provenu forventes opnået i kraft af et styrket samarbejde med Ballerup Kommunes øvrige afdelinger samt andre offentlige myndigheder, herunder Politi, SKAT og Udbetaling Danmark, om bl.a. flere virksomhedskontroller. Endvidere vil kontrolindsatsen i 2017 især fokusere på: Registersamkøring Kontrol af bopæl og civilstatus Opfølgning på kontanthjælpsmodtagere på udenlandsrejse. Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser 1 bilag Beslutningen træffes af Økonomiudvalget Indstilling Center for Arbejdsmarked indstiller, at 1. Kontrolgruppens Årsrapport for 2016 og planer for kontrolindsatsen i 2017 tages til efterretning. Beslutning Indstilles til godkendelse med disse bemærkninger: Der foretages formuleringsmæssige ændringer i bilagets side 2.

Afbud / Fraværende Musa Kekec (A) Punkt 7 Opfølgning på ledighedsydelse og fleksjob Indhold Sammendrag Sagen giver en status på sammensætning af målgruppen for fleksjobvisiterede borgere og en udvikling over størrelsen af målgruppen over tid. Ligeledes giver sagen et overblik over de forskellige indsatser (gennemførte og igangsatte). Baggrund Fleksjobvisiterede borgere (borgere, der modtager ledighedsydelse og borgere ansat i fleksjob) har været en prioriteret målgruppe, som beskrevet i strategier så som "Nye mål på beskæftigelsesområdet" samt "Fornyet fokus i beskæftigelsesindsatsen". Der er politisk blevet efterspurgt en introduktion til området, en opfølgning på status og udvikling i målgruppen samt en evaluering af kandidatbank-projektet. Sagsfremstilling Målgruppen af fleksjobvisiterede udgøres af borgere, som er tilkendt fleksjob, men er ledige, samt de borgere, som er ansat i et fleksjob. I Ballerup Kommune er størrelsen af målgruppen ca. 500 borgere, hvoraf ca. 360 er ansat i fleksjob (71 pct. af den samlede målgruppe). Andelen er lavere end landsgennemsnittet (82 pct.), som præsenteret af Dansk Handicap Forbund på Ballerup Beskæftigelsesforum, afholdt den 25. april 2017. Antallet af fleksjobvisiterede borgere er steget med 7 pct. i 2017, sammenlignet med året før. Antallet af borgere ansat i fleksjob efter ny ordning (pr. januar 2013) er 170. Knap halvdelen af de ansatte har en ugentlig arbejdstid på 11 til 20 timer og over 80 pct. er ansat i den private sektor. For en mere detaljeret overblik over målgruppen henvises der til bilaget. Ordningen

Fleksjob er ansættelse for personer med en varig og væsentlig begrænsning i arbejdsevnen. Det er Ballerup Jobcenter, der træffer afgørelse om retten til et fleksjob efter indstilling fra rehabiliteringsteamet. Der er en opmærksomhed på, at førtidspension- og fleksjobreformen fortsat vil generere flere fleksjobberettigede borgere end før 2013, borgere med ganske begrænset arbejdsevne, hvor der er brug for støtte til at skabe jobåbninger og sikring af fastholdelse i fleksjob. Borgere som er visiteret til fleksjob, men er på ledighedsydelse, er en prioriteret målgruppe i Ballerup Kommune, som beskrevet i strategien om Fornyet Fokus i Beskæftigelsesindsatsen. Indsatsen og resultater Ballerup Jobcenter har de seneste år aktivt forsøgt at arbejde på nye måder med målgruppen ved flere forskellige tiltag og indsatser. Ressourcerne er blevet prioriteret både på myndighedsområdet og på indsatsen. Bl.a. har der været fokus på følgende indsatser: Ballerup Jobcenters egen jobklub Den virksomhedsrettede indsats Behov for yderligere afklaring af arbejdsevne/målgruppeskift Støtte til fastholdelse i fleksjob Vejledning og støtte til nytilkendte og nyledige fleksjobbere Skabelse af jobåbninger for målgruppen via Ballerup Jobcenters virksomhedsservice eller eksterne aktører. Derudover, og som defineret i Fornyet Fokus i Beskæftigelsesindsatsen, blev kandidatbankmodellen afprøvet. Den gik ud på, at 50 borgere blev tilknyttet en kandidatbank, hvor 5 eksterne aktører havde adgang til borgernes CV med opgaven at finde et fleksjob. Efter 6 måneder var ca. 50 pct. af de fleksjobtilkendte borgere i projektet bragt i ansættelse. Projektet har styrket den opsøgende indsats og skabt reelle jobåbninger for målgruppen til glæde for både borgere, virksomheder og Ballerup Jobcenter. Indsatsen fremadrettet På baggrund af erfaringer med tiltag inden for de seneste år, har indsatsen fremadrettet primær fokus på: Udvidelse af kandidatbanken til at omfatte alle ledige jobparate fleksjobbere, som efter jobklub ikke er kommet i ansættelse Fastholdelse af Ballerup Jobcenters jobklub Skabelse af jobåbninger igennem Ballerup Jobcenters virksomhedsservice Højere servicering af virksomheder i og uden for Ballerup Kommune. Især er der fokus på, at der i form af løbende dialog, opnås tættere sammenspil med virksomheder, primært i Ballerup Kommune men også uden for kommunens grænser, med henblik på at få samlet de erfaringer med at have ansatte med særlige behov. Dermed vil der kunne opnås den rette match mellem den ledige borger og den helt rigtige arbejdsplads for denne borger. Også med tanke på hvad der skal til af støtte for, at netop disse borgere får et job de trives i og samtidigt kan være produktive i.

På Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets møde deltager sektionsleder Ann-Christina Pilsgaard fra Jobcenter Ballerup, Fastholdelse, under behandlingen af sagen. Økonomiske konsekvenser og finansiering Ingen økonomiske konsekvenser 1 bilag Beslutningen træffes af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Indstilling Center for Arbejdsmarked indstiller, at 1. Orientering om målgruppesammensætningen og udviklingen inden for ledighedsydelse og fleksjob tages til efterretning. Beslutning Taget til efterretning Afbud / Fraværende Musa Kekec (A)