Ulbjerg Skole 531 KV13 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013
Rammebetingelser 10/11 11/12 12/13 Klassetrin 0-6 0 6 0-6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen Nej Nej Nej Antal elever/børn På skolen i alt incl. specialtilbud 92 99 94 Heraf i specialtilbud 0 0 0 Undervisning i dansk som andetsprog 0 0 0 I SFO i % af det samlede elevtal i indskolingen 66,7 82,1 83,1 (incl. spec. tilbud) Gennemsnitlige udgifter pr. elev I almentilbud 67.015 58.847 57.978 I specialtilbud - 0 Antal elever pr. klasse i almentilbud 13,1 16,5 14,4 Antal elever pr. lærer, ansat pr. 5/9 * 10,2 11,3 10,6 Elevernes fravær (gennemsnitlig fraværsdage pr. elev) 8,1 9,4 4,7 Medarbejdernes fravær i % Sygefravær 4,17 6,04 2,13 Øvrigt fravær 2,39 0,17 3,69 Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) 2,3 2,4 1,4 Forbrug af samlet budget i % 105,0 103,6 95,50 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (normbeløb) I almentilbud 1808-1.097 I specialtilbud - - Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning % * 46,3 40,25 39,6 Planlagte timer 0. - 3. klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 3060 100 2460 100 3030 100 4. - 6. klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 2430 100 2910 100 2400 100 7. - 9. klasse (planlagt i timer/gennemført i %) 0 0 Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Tid pr. lærer 19 16 17 Kursusafgift pr. lærer 3.000 1.500 2000 Børn der har søgt om skoleudsættelse i % af børn indskrevet på årgangen 5,0 4,4 4,7 KV13 2 * Hvis skolen har specialtilbud er resultatet incl. skolens specialtilbud Ulbjerg Skole
Rammebetingelser Undervisning varetaget af lærere med liniefag eller kompetencer svarende til liniefag 10/11 11/12 12/13 x/y/z x/y/z x/y/z Humanistiske fag Dansk 100/0/0 100/0/0 100/0/0 Engelsk 100/0/0 100/0/0 100/0/0 Tysk/Fransk - - Historie 50/50/0 0/100/0 50/0/50 Kristendomskundskab 50/50/0 33/67/0 0/0/100 Samfundsfag - - Naturfag Matematik 100/0/0 100/0/0 100/0/0 Natur/Teknik 50/50/0 0/50/50 0/50/50 Geografi - - Biologi - - Fysik/Kemi - - Praktiske/Musiske fag Idræt 50/50/0 0/100/0 0/100/0 Musik 50/50/0 100/0/0 100/0/0 Billedkunst 100/0/0 100/0/0 100/0/0 Håndarbejde 100/0/0 0/100/0 0/100/0 Sløjd 100/0/0 100/0/0 100/0/0 Hjemkundskab 100/0/0 0/100/0 0/100/0 Specialtilbud 100/0/0 100/0/0 100/0/0 Dansk som andetsprog (modtageklasse) - - Ulbjerg Skole x = Antal klasser, som undervises af en lærer med liniefag i faget y = Antal klasser, som undervises af en lærer med kompetencer svarende til liniefag z = Antal klasser, som undervises af en lærer med andre kompetencer KV13 3
Resultater Karakterer ved folkeskolens afgangsprøve 10/11 11/12 12/13 Klassetrin Fag Karaktergennemsnit 9. klassetrin Dansk, Læsning 9. klassetrin Dansk, Retskrivning 9. klassetrin Dansk, Skr. fremstilling 9. klassetrin Dansk, Orden 9. klassetrin Dansk, Mundtlig 9. klassetrin Matematik, Færdighed 9. klassetrin Matematik, Problem 9. klassetrin Matematik, Mundtlig 9. klassetrin Engelsk, Skriftlig 9. klassetrin Engelsk, Mundtlig 9. klassetrin Tysk, Skriftlig 9. klassetrin Tysk, Mundtlig 9. klassetrin Fransk, Skriftlig 9. klassetrin Fransk, Mundtlig 9. klassetrin Fysik/Kemi, Praktisk/Mundtlig 9. klassetrin Biologi, Skriftlig 9. klassetrin Geografi, Skriftlig 9. klassetrin Historie, Mundtlig 9. klassetrin Samfundsfag, Mundtlig 9. klassetrin Kristendomskundskab, Mundtlig 9. klassetrin Obligatorisk projektopgave Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Overgangsfrekvens i % 10/11 11/12 12/13 * Hvis skolen har specialtilbud er resultatet incl. skolens specialtilbud KV13 4 Ulbjerg Skole
Skolens bemærkninger til data og dialogbaseret aftale Elevtal for almenområdet Fravær Undervisningstimer Karakterer for afgangsprøver Nationale test Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne Skolens bemærkninger til hvordan der arbejdes med progression i forhold til udviklingen fra KV12 og KV13 Der ses et nogenlunde stabilt elevtal på skolen. Elevfraværet på Ulbjerg skole har et acceptabelt niveau. Dog ses en stigende tendens til afholdelse af ferie udenfor skolernes normale ferieperioder. Fremadrettet ønskes undersøgt, hvor meget ferieafholdelse fylder i fraværsstatistikken. Skolen gennemfører undervisningsministeriets vejledende timetal samt de ekstra lektioner, som helhedsskolen medfører. Der aflyses ikke undervisningslektioner. Ikke aktuelt for Ulbjerg skole I alle danskfaglige test ligger skolen over middel. I matematik er resultaterne lige omkring landsgennemsnittet. Skolen har på den baggrund iværksat en række tiltag: Der arbejdes i år med holddeling på alle årgange ligesom ikke årgansdelt undervisning er etableret i såvel indskoling som mellemtrin. Dette som en del af skolens arbejde med at målrette undervisningen til den enkelte elev såvel fagligt som socialt. Ikke aktuelt for Ulbjerg skole KV13 Ulbjerg Skole 5
Dialogbaseret aftale mellem Skals Skole og Ulbjerg Skole og Børn & Unge forvaltningen (Skolechef Jan Henriksen) 2014 1
Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås mellem forvaltningen og den enkelte budgetansvarlige enhed. Aftalen udarbejdes årligt, og følger kalenderåret. Aftalen er et dialogredskab til at sikre afstemning af forventninger til opgaven og øge bevidstheden om sammenhængen mellem kvalitet og ressourcer. Institutionsbestyrelser og MED-udvalg inddrages i denne proces. Aftalen tilpasses til de enkelte institutionsområder, så den så vidt muligt kan erstatte andet lovpligtigt dokumentationsmateriale. Aftalen forpligter institutionen på nogle få overordnede mål og synliggør, hvad den skal have særligt fokus på i det kommende år. Ved siden af de skitserede mål kan institutionen/aftaleenheden formulere andre/nye initiativer som man ønsker at fremme. Aftalemodellen sikrer, at institutionerne bevarer deres decentrale ledelsesrum og frihed til at være innovative og udvikle kvaliteten. Aftalen tager udgangspunkt i de politisk vedtagne målsætninger og budget for politikområdet hvorunder institutionen/ aftaleenheden hører til, og suppleres af direktionen/forvaltningen med yderligere mål og aftaler om indsatsen. De vedtagne målsætninger, effektmål og budget fremgår af budgetstyringsdokumentet Mål og Midler, der vedtages af Byrådet i oktober måned. Aftalen er på ingen måde udtømmende i forhold til forventningerne til den enkelte driftsenhed. Med formulering af et antal mål, bliver det synligt, hvad enheden skal have særligt fokus på det kommende år. Målene er udtryk for en prioritering mellem ønsker og muligheder. Målene er også udtryk for et håndslag mellem politikere, ledere og medarbejdere, og det gøres synligt, hvilke forventninger, der er til den service der skal ydes til borgerne. De valgte mål skal nås indenfor den økonomiske ramme, der er tildelt enheden. Kerneydelse og enhedens service til brugerne fortsættes og videreudvikles sideløbende med, at der arbejdes med de skitserede mål. Aftalen tjener således flere formål: Den skal fungere som et dialogredskab mellem forvaltningen og driftsenheden Skabe synlighed og sammenhæng mellem de politiske prioriteringer, budget og driftsenhedens aktiviteter Sikre en systematisk opfølgning på sektorpolitikker og mål på området. 2
Fokusområder for skolerne i aftaleperioden Titel for effektmålet Baggrund TOPI Tidlig opsporing og indsats skoler Viborg Kommune har fra 2010-2012 deltaget i et forskningsprojekt under Socialstyrelsen som har rettet sig mod udvikling, afprøvning og vidensopsamling af effektive opsporingsmetoder med henblik på at lave en kvalificeret tidlig indsats over for socialt udsatte børn i alderen 0 til 10 år. I forskningsprojektet har der været fokus på, hvordan man kan styrke arbejdet med opsporing af børn i mistrivsel så tidligt i deres liv og så tidligt i en problemudvikling så muligt, med henblik på hurtigt at sætte ind med støtte og hjælp for at undgå, at begyndende vanskeligheder og problemer vokser sig store og alvorlige. På baggrund af de gode erfaringer fra projektet har Børne- og Ungdomsudvalget besluttet at udbrede konceptet til hele Børn & Unge området. Mål/effektmål Andelen af børn, der i løbet af året mod en grøn markering i trivselsskemaet stiger. Der tages udgangspunkt i målinger fra 2013. 2014 2015 2016 2017 Implementering I indskolingen På mellemtrinnet For overbygningen Andel af børn der flytter sig mod grøn position stiger med 2 % ifht. 2013 5 % ifht. 2013 Fortsat positiv udvikling Indsatser for at nå målet Der foretages en samlet virkningsevaluering af implementeringen af TOPI. I forhold til effektmålet gennemfører personalet tre trivselsskemaer om året for alle børn. I trivselsskemaerne markeres det om barnet er i rød, gul eller grøn position. Undersøgelserne udfyldes i enalyzer, så det er muligt at se bevægelser fra en position til en anden. Der sker en løbende implementering af konceptet i hele Børn & Unge. På skoleområdet forventes den løbende implementering at finde sted i årene 2013-2016. Processen faciliteres af en projektleder og undervisere fra VIA. Nærmere information om indsatserne kan ses på viborg.dk/topi Økonomi / ressourcer Finansiering af indsatsen skal ske inden for den enkelte skoles nuværende ramme. Der er desuden bevilget tværgående midler til indførelse af TOPI i alt 2,5 mio. kr. i 2013 og 1,5 mio. kr. i henholdsvis 2014 og 2015. Status for mål i sidste regnskabsår (udfyldes ikke for nye mål) 3
Titel for effektmålet Baggrund Forældrenes oplevelse af skole- hjemsamarbejdet I foråret 2013 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet. Effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Mål/effektmål Forældre, der har en positiv oplevelse af skole- hjem samarbejdet stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne for 2013. Andelen af forældre, der har en positiv oplevelse af skole- hjemsamarbejdet stiger med 2014 2015 2016 2017 Gennemførelse af baselinemåling. 2 % Der er en fortsat positiv udvikling. Indsatser for at nå målet Målingen baseres på en spørgeskemaundersøgelse (udarbejdes i Viborg Kommunes surveyprogram Enalyzer). Spørgeskemaet udarbejdes og testes i efteråret 2013 i samarbejde med skolerne. Den første måling gennemføres i foråret 2014. Målingen i 2014 fungerer som baseline for de kommende progressionsmålinger. Der er i sundhedsfremmegrupperne (SUF-grupper) udarbejdet handleplaner for samarbejdet med forældrene. Disse handleplaner skal sammen med indførelsen af TOPI og Den tværfaglige model danne grundlag for en forbedring af forældrenes oplevelse af skole-hjemsamarbejdet. Økonomi / ressourcer Finansiering af indsatsen skal ske inden for den enkelte skoles nuværende ramme. Der er desuden bevilget tværgående midler til indførelse af TOPI i alt 2,5 mio. kr. i 2013 og 1,5 mio. kr. i henholdsvis 2014 og 2015. Status for mål i sidste regnskabsår (udfyldes ikke for nye mål) 4
Titel for effektmålet Baggrund Elevtrivsel i skolen I foråret 2013 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet.effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Mål/effektmål Det er målet at den oplevede sociale trivsel skal stige. Der tages udgangspunkt i målingerne fra 2014. 2014 2015 2016 2017 Den oplevede sociale trivsel stiger med Første måling 2% ifht. 2014. Målingerne baseres på en spørgeskemaundersøgelse til elever (Surveysystemet klassetrivsel.dk anvendes). I efteråret 2013 udvælges og afprøves de endelige spørgsmål til undersøgelsen i samarbejde med udvalgte skoler. Den første måling gennemføres i foråret 2014 og danner udgangspunkt for de efterfølgende progressions mål. Det forudsættes, at alle skoler anvender systemet. Indsatser for at nå målet Som forlængelse af tidligere års målsætning om inklusion, sættes der nu fokus på elevernes oplevede sociale trivsel. Centralt er der i 2012-2013 i forbindelse med den ny struktur for specialundervisning, oprettet læringscentre, som har til formål at inkludere flere børn i den almene undervisning og dermed skabe øget trivsel. Desuden er der afsat midler til kompetenceudvikling af lærerne, med henblik på inklusionsindsatsen kaldet Lær i egen praksis. Det forudsættes desuden, at de enkelte skoler iværksætter konkrete initiativer på egen skole. Økonomi / ressourcer Status for mål i sidste regnskabsår (udfyldes ikke for nye mål) Der er afsat ca. 5,45 mio. kr. til driften af læringscentrene samt 6 mio. kr. til kompetenceudvikling af lærerne. Herudover fordeles de resterende specialundercisningsmidler til skolerne jf. ressourcetildelingsmodellen. Specialundervisning er takstfinansieret og betales af den enkelte skole. Yderligere tiltag finansieres inden for skolens nuværende ramme. 5
Titel for effektmålet Baggrund Faglig progression i læsning i de nationale tests I foråret 2013 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet. Effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Effektmål I de nationale test handler en af delmålingerne om Tekstforståelse. Det er målet, at andelen af elever med resultater i de to laveste kategorier Klart under middel og Under middel falder. 2014 2015 2016 2017 Klart under middel falder med ½ % ifht. 2013 Fastholdes på 2013 niveau minus 1 ½ %. Fastholdes på 2013 niveau minus 1 ½ %. Fastholdes på 2013 niveau minus 1 ½ %. Under middel falder med 2 % ifht. 2013 3 % ifht. 2013 4 % ifht. 2013 Fastholdes på 2013 niveau minus 4 %. Indsatser for at nå målet Målingerne hentes fra de nationale tests. Der tages udgangspunkt i testresultaterne for skoleåret 2012/13, hvor målingerne for det samlede skoleområde er som følger: Klart under middel : 3,96 % Under middel : 18,23 % Målinger for Skals Skole: Klart under middel : 5,69 % Under middel : 18,72 % Målinger fra Ulbjerg Skole: Klart under middel : 3,56 % Under middel : 3,70 % Der er oprettet et centralt læringscenter for læsning, hvor elever med vedvarende læsevanskeligheder tilbydes særligt tilrettelagte forløb. Det forventes derudover, at alle skoler efterlever strategien for sprog og læsning fra 2011, hvor målet er, at alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Økonomi / ressourcer Herunder at alle skoler årligt foretager sprogvurdering og løbende evaluering af den enkelte elevs sprog- og læsefærdigheder. Skolen skal altså tilrettelægge og justere sin læseindsats ud fra de forskellige årganges læseresultater og tilpasse indsatsen den enkelte elev. Der er centralt afsat ca. 2 mio. til det centrale læringscenter for læsning. Status for mål i sidste regnskabsår (udfyldes ikke for nye mål) 6
Titel for effektmålet Baggrund Faglig progression i matematik i de nationale tests I foråret 2013 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet. Effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Effektmål I de nationale test handler en af delmålingerne om Matematik i anvendelse. Det er målet at andelen af elever med resultater i de to laveste kategorier Klart under middel og Under middel falder. 2014 2015 2016 2017 Klart under middel falder med ½ % ifht. 2013 1 % ifht. 2013 1½ % ifht. 2013 Fastholdes på 2013 niveau minus 1 ½ %. Under middel falder med 2 % ifht. 2013 4 % ifht. 2013 6 % ifht. 2013 7 % ifht. 2013 Indsatser for at nå målet Målingerne hentes fra de nationale tests. Der tages udgangspunkt i testresultaterne for skoleåret 2012/13, hvor målingerne for det samlede skoleområde er som følger: Klart under middel : 4,5 % Under middel : 17,05 % Målinger for Skals Skole: Klart under middel : 3,00 % Under middel : 21,16 % Målinger fra Ulbjerg skole: Klart under middel : 10,34 % Under middel : 10,55 % Der er oprettes et centralt læringscenter for matematik fra august 2014, som skal arbejde med at understøtte og udvikle skolernes matematikindsats i samarbejde med lokale matematikvejledere. Der uddannes en matematikvejleder på hver skole. Økonomi / ressourcer Der er afsat ca. 2 mio. til uddannelse og koordinatorfunktion. Øvrig finansiering skal findes inden for skolens nuværende ramme. Status for mål i sidste regnskabsår (udfyldes ikke for nye mål) 7
Institutionens/aftaleenhedens egne målsætninger Skals og Ulbjerg skoler. Institutionens/aftaleenhedens egne målsætninger beskriver de særlige fokusområder og indsatser, som den enkelte budgetansvarlige enhed ønsker at arbejde med i aftaleåret. Institutionens/aftaleenhedens fokusområder og mål vil typisk være en blanding af: Mål for, hvordan den enkelte institution/aftaleenhed vil arbejde med de fokusområder og effektmål, som er udpeget i afsnit 1: Fokusområder i aftaleperioden Andre mål og initiativer, som enheden ønsker at fremme. Titel for fokusområde Baggrund/udfordring Mål/effektmål Indsatser for at nå målet Økonomi/ressourcer Status for mål ved opfølgning på aftalen TOPI Tidlig opsporing og indsats skoler Hele personalegruppen i indskolingsafdelingens årgangsteam, SFO-personalet og yderligere 1 lærer fra Kompetencecentret deltager i det centralt og lokalt planlagte kompetenceudviklingsforløb. Alle deltagere har fået 10 timer til kompetenceudvikling. Evt. kommentar til status 8
Institutionens/aftaleenhedens egne målsætninger Skals og Ulbjerg skoler. Institutionens/aftaleenhedens egne målsætninger beskriver de særlige fokusområder og indsatser, som den enkelte budgetansvarlige enhed ønsker at arbejde med i aftaleåret. Institutionens/aftaleenhedens fokusområder og mål vil typisk være en blanding af: Mål for, hvordan den enkelte institution/aftaleenhed vil arbejde med de fokusområder og effektmål, som er udpeget i afsnit 1: Fokusområder i aftaleperioden Andre mål og initiativer, som enheden ønsker at fremme. Titel for fokusområde Baggrund/udfordring Mål/effektmål Indsatser for at nå målet Økonomi/ressourcer Status for mål ved opfølgning på aftalen Forældrenes oplevelse af skole-hjemsamarbejdet Den centrale brugerundersøgelse afventes. Der er ikke påtænkt særlige ressourcer. Evt. kommentar til status 9
Institutionens/aftaleenhedens egne målsætninger Skals Skole. Institutionens/aftaleenhedens egne målsætninger beskriver de særlige fokusområder og indsatser, som den enkelte budgetansvarlige enhed ønsker at arbejde med i aftaleåret. Institutionens/aftaleenhedens fokusområder og mål vil typisk være en blanding af: Mål for, hvordan den enkelte institution/aftaleenhed vil arbejde med de fokusområder og effektmål, som er udpeget i afsnit 1: Fokusområder i aftaleperioden Andre mål og initiativer, som enheden ønsker at fremme. Titel for fokusområde Baggrund/udfordring Mål/effektmål Indsatser for at nå målet Økonomi/ressourcer Status for mål ved opfølgning på aftalen Elevtrivsel i skolen Skolen tilslutter sig den centrale formulering. Der er på skolen indført holddeling og ikke-årgangsdelt undervisning. Dette medfører, at eleverne i det daglige indgår i flere forskellige fælleskaber. For at skabe de bedste forudsætninger for den enkelte elev i.f.t at indgå i forskellige sammenhænge, er der i skoleåret fokus på elevernes trivsel. Skolen tilslutter sig den centrale formulering. Det er målet, at den oplevede sociale trivsel skal stige. Skolen tilslutter sig den centrale formulering og supplerer med mindst 1 årlig måling via Klassetrivsel.dk. Skolen tilslutter sig den centrale formulering. Der er aftalt klassetrivselsforløb på alle klassetrin. Indførelse af trivselskanon med beskrivelse af obligatoriske indsatser på alle klassetrin herunder også involvering af forældrene. Der er ikke påtænkt særlige ressourcer. Opgaven er defineret indenfor teamsamarbejde (155 timers puljen), klasselærerakkorden samt AKT-funktionen. Evt. kommentar til status 10
Institutionens/aftaleenhedens egne målsætninger Skals og Ulbjerg skoler. Institutionens/aftaleenhedens egne målsætninger beskriver de særlige fokusområder og indsatser, som den enkelte budgetansvarlige enhed ønsker at arbejde med i aftaleåret. Institutionens/aftaleenhedens fokusområder og mål vil typisk være en blanding af: Mål for, hvordan den enkelte institution/aftaleenhed vil arbejde med de fokusområder og effektmål, som er udpeget i afsnit 1: Fokusområder i aftaleperioden Andre mål og initiativer, som enheden ønsker at fremme. Titel for fokusområde Baggrund/udfordring Mål/effektmål Indsatser for at nå målet Økonomi/ressourcer Status for mål ved opfølgning på aftalen Faglig progression i læsning i de nationale test Nationale test. Afventer fordelingen til skolerne. Evt. kommentar til status 11
Institutionens/aftaleenhedens egne målsætninger Skals og Ulbjerg skoler. Institutionens/aftaleenhedens egne målsætninger beskriver de særlige fokusområder og indsatser, som den enkelte budgetansvarlige enhed ønsker at arbejde med i aftaleåret. Institutionens/aftaleenhedens fokusområder og mål vil typisk være en blanding af: Mål for, hvordan den enkelte institution/aftaleenhed vil arbejde med de fokusområder og effektmål, som er udpeget i afsnit 1: Fokusområder i aftaleperioden Andre mål og initiativer, som enheden ønsker at fremme. Titel for fokusområde Baggrund/udfordring Mål/effektmål Indsatser for at nå målet Økonomi/ressourcer Status for mål ved opfølgning på aftalen Faglig progression i matematik i de nationale test Nationale test. Skolerne tilslutter sig den centrale formulering og udpeger en fra personalet, der uddannes til matematikvejleder. Afventer fordelingen til skolerne Evt. kommentar til status 12
2. Institutionens/aftaleenhedens egne målsætninger Skals Skole Institutionens/aftaleenhedens egne målsætninger beskriver de særlige fokusområder og indsatser, som den enkelte budgetansvarlige enhed ønsker at arbejde med i aftaleåret. Institutionens/aftaleenhedens fokusområder og mål vil typisk være en blanding af: Mål for, hvordan den enkelte institution/aftaleenhed vil arbejde med de fokusområder og effektmål, som er udpeget i afsnit 1: Fokusområder i aftaleperioden Andre mål og initiativer, som enheden ønsker at fremme. Titel for fokusområde Baggrund/udfordring Mål Indsatser for at nå målet Økonomi/ressourcer Status for mål ved opfølgning på aftalen Færre fravalg af udskolingen på Skals Skole i forhold til fri- og efterskoler Hvorfor vælger nogle elever pludseligt at søge en fri- eller efterskole, og hvad er konsekvensen på Skals Skole? Der dannes nye klasser på 7. årgang. Med et ukendt og skævt fravalg skal der i værste fald også dannes nye klasser på 8. eller 9. årgang. Tynde årgange presser skolen, jf. ressourcetildelingsmodellen, hvorfor tilbuddet i udskolingen forringes. Derved opstår en ond cirkel. Målet er at fastholde de elever, som ikke på forhånd sammen med familien har planlagt med ophold på fri- eller efterskole. Det er målet, at det pludselige fravalg udgør højst 5% ved overgangen til 8. klasse og højst 5% ved overgangen til 9. klasse. UU-vejlederen eller skolen afdækker ved overgangen fra 6. til 7. årgang, hvor mange familier der på sigt planlægger med, at deres barn skal overgå til fri- eller efterskole. Undersøgelsens resultat danner grundlag for klassedannelsen på 7. årgang, så vi ikke senere oplever en skævvridning af elevtallet i klasserne. Der skal udarbejdes en procedure, så der i alle tilfælde føres dialog med forældrene og den unge, når skolen får kendskab til ønske om overgang til fri- eller efterskole. Dialogen skal støtte vores mulighed for at se på egen praksis og eventuelle nødvendige ændringer af denne. Der skal fortsat arbejdes med et inkluderende læringsmiljø, hvor det pædagogiske personale har en anerkendende og relationsbaseret tilgang til de unge. Aktionslæring skal være en del af arbejdsformen på afdelingsmøderne, herunder ledelsesinvolvering. Der er ikke påtænkt særlige ressourcer. Evt. kommentar til status 13
3. Aftaler i aftaleperioden Aftaler, der indgås mellem aftaleparterne, som har betydning for institutionen/aftaleenheden i aftaleåret. Emne Aftale Dialog Økonomi Personaleforhold Andet 14
4. Opfølgning Der foretages en årlig opfølgning i november-december i aftaleåret, hvor evalueringen af aftalen samtidig er optakt til indgåelse af aftale for det følgende år. Emne Generelt om aftaleperiodens forløb Aftale Succeser Forbedringsområder Opfølgning er foretaget af Dato for opfølgning 15
5. Bilag Mål og Midler forside for udvalgsområdet (link) Mål og Midler for politikområdet, som aftaleenheden hører til (link) Eventuelle øvrige styringsdokumenter og lovpligtigt dokumentations 16