Samlet rapport. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Transkript

1 Samlet rapport Kvalitetsrapport =

2 Indhold Baggrunden for Kvalitetsrapporten Kvalitetsrapportens indhold, form, resultater og opfølgning... 4 Forklaring til de enkelte data... 5 Rammebetingelser... 8 Resultater... Sammenfatning af nes kommentarer vedr. de 6 temaer Dialogbaserede Aftaler Fokusområder for ne i aftaleperioden Konklusion vedrørende de dialogbaserede aftaler

3 Baggrunden for Kvalitetsrapporten Folkeskoleloven forholder sig til den kommunale tilsynsforpligtelse med folkeskolen i 4a, hvoraf det fremgår: 4a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, nes faglige niveau, de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Stk. 2. Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til rapporten og til opfølgning herpå. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten. Stk. 3. Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole ud fra en helhedsvurdering, som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet på skolen. Handlingsplanen skal vedtages på et møde i kommunalbestyrelsen. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse om handlingsplanen fra skolebestyrelsen. Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsrapporter, herunder om indhold og udformning, og om tidsfrister for vedtagelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner. I bekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 27 fremgår det, at formålet med kvalitetsrapporten er, at sikre dialog og systematik omkring evaluering og kvalitetsudvikling på ne. Det er byrådet, der træffer nærmere beslutning om overordnede mål og rammer i rapporten, hvad angår indhold og udformning. Kvalitetsrapporten skal indeholde oplysninger om: Rammebetingelserne for kommunens Pædagogiske processer på ne Resultater opnået af ne Der skal endvidere foretages en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på hver af kommunens samt for skolevæsenet i sin helhed. I den forbindelse skal rapporten omfatte en redegørelse for initiativer til forbedring af det faglige niveau. Tidsfristen for Byrådets behandling af Kvalitetsrapporten ar fastsat til 31. december. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporter og handlingsplaner samt skolebestyrelsers udtalelser herom på internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må ikke offentliggøres. 3

4 Kvalitetsrapportens indhold, form, resultater og opfølgning Denne kvalitetsrapport er gældende for skoleåret De steder, hvor det forekommer relevant, og hvor det er muligt grundet sammenlignelig dataindsamling, er der på kommunalt niveau lavet en sammenligning med og for at vise udviklingen over år. Når der i det følgende skrives i Viborg kommune er der tale om folke (almen, og specialtilbud). Andre skoleformer som privat- og efter er ikke omfattet af kvalitetsrapporterne. Kvalitetsrapporten omfatter 2 hovedafsnit. Det første afsnit er en datadel for de ministerielt fastlagte data, som efterfølges af en beskrivelse af, hvordan ne arbejder med at opnå progression indenfor de respektive kategorier med afsæt i udviklingen fra til. Det andet afsnit omfatter den Dialogbaserede Aftalestyring. En styringsform, hvor hver af ne fra 213 indgår en aftale med forvaltningen på vegne af det politiske niveau, der beskriver skolens indsatsområder for det følgende år og sikrer kontinuitet og progression i kerneydelsen i tråd med de politiske mål. Behandlingen af er iscenesat, så der er en fase med dataindsamling, udvalgsbehandling og Byrådsbehandling. Tidsplanen er udformet således: 1. Forvaltningen og sender den enkelte skoles data frem til verificering, inden apporterne og den samlede rapport for skolevæsnet som helhed udformes. 2. Skolerne udarbejder deres Dialogbaserede Aftaler november 213 Børne- & Ungdomsudvalgets behandling af. I henhold til bekendtgørelsens 8 i Folkeskoleloven skal kvalitetsrapporten indeholde relevante oplysninger om kommunalt besluttede indsatsområder og nes pædagogiske processer i denne forbindelse. I januar 21 blev der vedtaget ny lovgivning, der angiver at alle kommuner skal formulere nogle kvalitetsmål for hvert politikområde. I Viborg er der indført et fælles styringsredskab Dialogbaseret Aftalestyring, som har til formål at: fungere som dialogredskab mellem forvaltningen og driftsenheden at skabe synlighed og sammenhæng mellem politiske prioriteringer, budget og driftsenhedens aktiviteter sikre en systematisk opfølgning på sektorpolitikker og mål på området Den dialogbaserede aftale udarbejdes årligt og indgår som en del af den samlede Kvalitetsrapport for folkeskolen, specialskolen, ungdomsskolen og fremadrettet for klubberne, da de indgår som en del af den samlede opgaveportefølje på folkeskoleområdet. Aftalen formulerer et antal effektmål, som skolen skal have særligt fokus på i det kommende år gennem deres pædagogiske processer. Den dialogbaserede Aftalestyring er hermed det redskab, der anvendes af ne i Viborg Kommune til opfølgning på den del af Kvalitetsrapportens, der vedgår 8 i bekendtgørelsen. Der er vedtaget 5 effektmål på skoleområdet, der understreger målopfyldelsen i Børn og Unge politikken Lys i Øjnene : 1. TOPI - Tidlig Opsporing og Indsats for 2. Forældrenes oplevelse af skole-hjemsamarbejdet 3. Elevtrivsel i skolen 4. Faglig progression i læsning i de nationale test 5. Faglig progression i matematik i de nationale test december 213 Økonomiudvalgets behandling af december 213 Byrådsbehandling af 4

5 Forklaring til de enkelte data I det følgende forklares, hvordan de enkelte tal og processer i rapporten er opgjort. Det fungerer som opslagsværk til læsningen og forståelsen af de enkelte data, da der specielt i apporterne ikke er yderligere forklaringer til definitionen og opgørelsen af data. Indsamlingen af data er foregået på 3 forskellige måder: Dataudtræk fra ministeriet af de data, der hvert år indberettes til ministeriet fra hver skole. Indsamling af navngivne og definerede data direkte fra ne Data som forvaltningen kan producere fra andre dataopgørelser internt i Viborg Kommune. De enkelte s Kvalitetsrapporter samles i en sammenfattende del for skolevæsenet som helhed. I den kommunale Kvalitetsrapport anskueliggøres sammenfatningen for de enkelte områder hovedsageligt grafisk i det spænd som skolevæsenet indeholder på det pågældende område. Med andre ord så vises udsvingene i de forskellige rammebetingelser, indsatsområder og resultater, så det fremgår af en skalainddeling, hvor mange, der er på hver inddeling i skalaen. Den grafiske opstilling er suppleret med forklarende tekst. Rammebetingelser Data til beskrivelse af rammebetingelserne er defineret stramt af bekendtgørelsen, der foreskriver 23 data, der skal synliggøres dels på den enkelte skole og dels for kommunen som helhed. Derudover er der beskrevet nye data som vurderes relevant for forståelsen af Viborg Kommunes skolevæsen og hvor data har været tilgængelig, er der vist data fra tidligere år for at vise udviklingen over år. Klassetrin Angiver de klassetrin, der findes på skolen fx fra. 6. klasse. Spor i almentilbud Viser, hvor mange parallelklasser der forefindes på en årgang på skolen fx 3 klasser på hvert år gang er 3 spor. Mange har et differentieret bille-de med fx 2 klasser på nogle årgange og 3 på andre. I denne opgørelse vises det, der kendetegner skolen. Specialtilbud på skolen Her angives bekræftende eller benægtende, hvorvidt der er et specialtilbud på skolen. Antal elever Det totale antal elever på skolen på opgørelsestidspunktet i september 212 inkl. evt. specialtilbud.. Opgørelsen indeholder to separate special. Heraf i specialtilbud Antal elever i specialtilbud på skolen pr. september 212. Antal elever på skolen, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Her vises det antal elever, der i september 212, modtog undervisning på skolen i dansk som andet sprog. Elever i SFO En procentvis opgørelse over, hvor mange af eleverne i indskolingen, der går i SFO i skoleåret. Gennemsnitlig udgift pr. elev Opgørelse fra økonomisk forvaltning på udgiften pr. elev på hver almenskole. I specialtilbud Opgørelse fra økonomisk forvaltning på udgiften pr. elev i specialtilbud. Heraf undervisning i dansk som andetsprog Udgiften pr. elev i kommunens modtageklasser indgår i opgørelsen for Nordre skole. 5

6 Forklaring til de enkelte data 6 Antal elever pr. klasse Viser hvor mange elever, der er i gennemsnit i klasserne i almentilbud. Antal elever pr. lærer Viser elevtal pr. lærer defineret ved resursetildelingen til lærere fra skoleårets start i almentilbud ekskl. ledelse Elevernes fravær Elevfraværet i gennemsnitlige fraværsdage i skoleåret, opgjort som et samlet fravær uden skelen til, hvorvidt det er sygefravær eller andet fravær. Medarbejdernes sygefravær Skolens sygefravær i skoleåret, opgjort som et procentvis samlet sygefravær for det samlede personale. Medarbejdernes øvrige fravær Skolens øvrige fravær i skoleåret, opgjort som et procentvis samlet fravær eksklusiv sygefravær for det samlede personale. Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) Denne opgørelse viser antal elever pr. computer på skolen. Skolernes forbrug af budget Skolernes tildeles en økonomisk ramme og opgørelsen viser regnskabsresultat for Budget 212 for ne. Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning Lærerne har en samlet årsnorm, som fordeles til undervisning og undervisningsrelaterede opgaver. Undervisningen defineres bredt som klasseunder-visning, lejrskole, skolefest m.m. Med andre ord de situationer, hvor lærere er sammen med elever med det formål at udvikle og forbedre elevernes kompetencer. Denne undervisning vil af overenskomstmæssige årsager bevæge sig omkring 4 % med afvigelser til begge sider. Opgørelsen viser lærernes undervisningsprocent samlet på skolen. Planlagte undervisningstimer Der er vedtaget nogle bestemmelser for antallet af undervisningstimer til eleverne i de danske folke. Det drejer sig både om antallet af timer i de enkelte fag og det totale timetal. I denne opgørelse vises nes planlagte undervisningstimer for de enkelte faser (. 3., 4. 6., klasse). Gennemførelse af planlagte timer Der kan være tilfælde, hvor ne vælger at aflyse undervisning og give elever fri. Denne opgørelse viser i procent for hele skolen og i timer for den enkelte afdeling, hvor mange af de planlagte timer, der er gennemført. Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Kompetenceudvikling opgøres dels i antal timer pr. lærer i skoleåret og dels i udgift til kursusafgift pr. år pr. lærer. Andel af børn, hvor der er søgt skoleudsættelse Nogle forældre søger om skoleudsættelse for deres børn, således de venter et år med at starte i børnehaveklassen. Opgørelsen viser, hvor stor en procentdel af de forventede børn, der på den enkelte skole udsætter skolegangen. Undervisning gennemført af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer Lærerne underviser i skolen med forskellig grad af faglige kompetencer. Der kan være tale om linjefag, erhvervet fagspecifikkompetence ved deltagelse i større kompetenceudviklingsforløb, der kan sidestilles med linjefag eller mange års undervisningserfaring i faget. I denne opgørelse har den enkelte skoleleder vurderet fagkompetencen på den enkelte skole, og det er angivet i procent, hvor mange fagtimer i fx dansk der undervises med linjefagskompetencer ud af det samlede dansktimetal på skolen. Det skal bemærkes, at fagkompetencen i alle tilfælde suppleres af lærerpersonligheden og er dermed kun en del af den kompetence en lærer i skolen skal have. Opgørelsen vises for alle fag. For specialtilbud og modtageklasser vises de specifikke fagkompetencer, der kan henføres hertil.

7 Forklaring til de enkelte data Karakterer opnået ved folkeskolens afgangsprøve Her vises karakterer i folkeskolens afgangsprøve, som skolens elever har opnået ved prøven juni 212. Disse karakterer er en væsentlig del af kvalitetsrapporten, men er endnu ikke tilgængelige fra ministeriets side.. Nationale test Nationale test gennemføres for elever på 2., 4., 6. og 8. klassetrin. De nationale test opgøres I de Dialogbaserede Aftaler for den enkelte skole og for det samlede resultat for Viborg Kommune på henholdsvis Tekstforståelse i læsning og Matematik i anvendelse i matematik. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Denne opgørelse foretages af Ungdommens Uddannelsesvejledning, og viser hvordan eleverne, efter afslutning af skolegangen, fortsætter i en ungdomsuddannelse med fordeling på type af ungdomsuddannelse. Antal klager over kommunen til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning Når der er truffet en afgørelse om enkeltelevers undervisning, så meddeles dette forældre, der såfremt de er uenige i afgørelsen kan klage over kommunens afgørelse om skoletilbud. Denne opgørelse viser antal sager i skoleåret for kommunen som helhed. Vurdering og opfølgning Kvalitetsrapporten omfatter fra 213 de dialogbaserede aftaler og er nes dynamiske ledelsesredskab i forhold til at sikre retning og opfølgning på de decentrale udviklingsmål. Kvalitetsrapporten medvirker til at kvalificere nes opgave med omsætte de centrale mål til lokal praksis. Skolerne skal på baggrund af de kvantitative oplysninger i Kvalitetsrapportens datadel prioritere deres fremtidige pædagogiske, organisatoriske og økonomiske indsats. Parametrene for dokumentationen skal være rettet mod at være målinger på progression og effekt. Afsnittet rammebetingelser/datadel efterfølges af en faglig vurdering af, hvilke indsatser resultaterne giver grundlag for at iværksætte på den enkelte skole. I kvalitetsrapporten for det samlede skolevæsenet sammenskrives tendenserne i indsatserne. Det er politisk vedtaget at ne skal forholde sig til progression på 6 områder: 1. Elevtal for almenområdet 2. Fravær 3. Undervisningstimer 4. Karakterer for afgangsprøver 5. Nationale test 6. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne Som en del af budgetstyringsprogrammet Mål og Midler er det politisk vedtaget, at der for hvert politikområde udvælges 3-5 effektmål, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgene og samfundet. Disse effektmål er udgangspunkt for de dialogbaserede aftaler driftsenhederne skal indgå med forvaltningen på vegne af Børn og Ungeudvalget. De udvalgte effektmål på skole- og klubområdet er: 1. TOPI - Tidlig Opsporing og Indsats 2. Forældrenes oplevelse af skole- hjemsamarbejdet 3. Elevtrivsel 4. Faglig progression i læsning i de nationale tests 5. Faglig progression i matematik i de nationale tests. Afsnittet om Dialogbaseret Aftaler efterfølges af en konklusion for skolevæsnets særlige fokusfelter og tendenserne i nes prioriteringer i indsatsen. 7

8 Rammebetingelser Klassetrin på skolen Skolestrukturen i Viborg Kommune omfatter 3 fra årgang, 2 fordelt på to matrikler hvor den ene er fra og den anden fra årgang, 19 fra årgang, 1 Ungdomsskole for 1. årgang med et Helhedstilbud for årgang samt 2 separate special fra årgang. Elevtallet i de 3 kategorier - 6, - 9 og - 1 er stabilt Klassetrin på ne klassetrin Spor på skolen i almentilbud Mange vil have differentierede spor som følge af forskelligt elevantal på årgangene, men grafen viser det, der karakteriserer skolen. De et sporede er karakteriseret ved at være små fra. 6. klasse og overbygnings i mindre landsbysamfund. Halvdelen af ne i Viborg Kommune er tosporede, mens de 3 sporede er kendetegnet ved en placering i Viborg midtby (en enkelt i Bjerringbro) og have klassetrin fra. 9. klasse. Der ses en stigning i antallet af 1 sporede. Dette skal ses i lyset af, at ne Viborg Kommune har mulighed for at etablere klasser på over 28 elever, som en frikommuneaftale Spor på ne - i almentilbud spor 8 Elever på skolen Der er 29 i Viborg Kommune inklusiv special med i alt (1.879 i ) elever opgjort september 212. Udsvinget i skolestørrelser går fra 57 (specialskole) elever på den mindste skole til 7 elever på den største. Der er 2 separate special begge under 1 elever, mens de øvrige specialtilbud er placeret i tilknytning til almen og indgår med elevtal der. Den mindste almenskole er på 86 elever. Gennemsnitsskolen for almenne (inkl. evt. tilknyttede specialtilbud på skolen) i Viborg Kommune har 396 elever (413 i ). Skoler Antal elever på ne elever

9 Rammebetingelser Antal tosprogede på skolen Der er samlet set 2 % (2,7 % i ) af eleverne i Viborg Kommune, der opgjort september 212, modtager undervisning i dansk som andetsprog. Opgørelsen viser ikke den procentvise andel af tosprogede på ne, da mange tosprogede har været i Danmark så lang tid, at de indgår på lige fod med etniske danskere. 21 har ingen elever, der modtager dansk som andetsprog, mens 2 som de markant højeste antal har 6-8 % Antal tosprogede på ne % Elever i indskolingen tilmeldt SFO Elever i. 3. klasse tilbydes SFO. Over 8 % af indskolingens elever er tilmeldt SFO. 2 Antal elever i SFO i klasse % Gennemsnitlige udgifter pr. elev i almentilbud Resursetildelingsmodellen indebærer at ne er medfinancierende for de elever, skolen udskiller til specialtilbud. Udgiften pr. elev på ne, lig-ger i et spænd fra 41.4 til To afviger med en elevudgift fra 55. til 69. pr. elev. Dette udsving relateres til det differentierede grundtilskud. Gennemsnitlige udgifter pr. elev - i almentilbud kr. 9

10 Rammebetingelser Klassekvotient i almentilbud Klassekvotienten på almenne i Viborg Kommune spænder fra 13 til 26 (13 til 29 i ). 24 af de 26 almen ligger mellem 18 til 25 i klasse-kvotient. 2 ud af 26 almen har en klassekvotient på 2 eller derover. 2 har gennemsnitlig klassekvotient på 12 - elever Klassekvotient på ne antal elever Elever pr. lærer i almentilbud Elev/lærer ratio på almenne er afhængig af flere faktorer. Den mest betydningsfulde faktor er naturligvis resursetildelingen til lærerstillinger. Da eleverne i børnehaveklasse har færre lektioner end elever i 8. klasse, er resursetildelingen forskellig, da elever i udskolingen udløser flere resurser. Dette betyder, at en sammenligning kun kan foretages mellem helt ensartede fx 2 sporede. Elev/lærer ratio viser et meget differentieret billede og dækker over, der både har specialtilbud og almentilbud, hvor specialtilbud udløser flere lærere. 17 ud af 26 har en elev/lærer ratio på elever. I udgjorde denne kategori 3 ud af 26. Dette betyder, at antallet af elever pr. lærer er steget inden for det seneste år Elever pr. lærer - i almentilbud % Elevernes samlede fravær Elevernes fravær opgøres samlet som elevernes gennemsnitlige fraværsdage i skoleåret. Skolerne ligger hovedsageligt med et elevfravær mellem 2 og 5 dage (6 og 11 dage i ) svarende til et elevfravær på 4,5 % (4.3 % i ). Det samlede fravær dækker over sygefravær og al anden fravær, hvad enten det er begrundet eller ubegrundet. Det kan uddrages af tallene, at antallet af elever med kortere sygefravær er steget svagt, mens antallet af elever med større fravær er faldet Elevernes samlede fravær dage 1

11 Rammebetingelser Medarbejderes fravær - sygefravær Det samlede sygefravær for skolens ansatte opgøres i procent. 18 af de 28 har et sygefravær på 2-3 % og 1 har et fravær på 4-7 %. Sygefraværet ligger stabilt og lavt i forhold til sammenlignelige kommuner. 2 1 Medarbejdernes fravær - sygefravær % Medarbejdernes fravær øvrigt fravær Fraværet for de ansatte på ne opgøres separat for sygefravær og øvrigt fravær. Øvrigt fravær dækker barsel og omsorgsdage. Denne type fravær ligger generelt på et højere niveau end sygefraværet. En af forklaringerne er at relativt højt antal barsler som følge af generationsskifte på lærerområdet. Øvrigt fravær har været stabilt indenfor de seneste 3 år, hvor 75 % af ne har et øvrigt fravær på %. 2 1 Medarbejdernes fravær - øvrigt fravær % Antal elever pr. nyere pc (5 år eller nyere) Opgørelse viser, hvor mange elever, der er pr. nyere computer. 75 % af ne råder over it svarende til 2-3 elever pr. computer. Der vil i løbet af indeværende og kommende skoleår ske en opdatering på IT-området med henblik på en forbedring af netværksinfrastrukturen, indkøb af nye enheder (computere og andre devices), således at forudsætningerne for at eleverne kan medbringe egne private enheder i skolen er i orden Antal elever pr. computer antal elever 11

12 Rammebetingelser Forbrug af budget Skolerne tildeles en samlet ramme til drift og udvikling af skolen. Der er overførselsret mellem budgetårene, så et eventuelt over-/ mindreforbrug kan overføres til det efterfølgende budgetår. Opgørelsen viser at 22 ud af 28 har en forbrugsprocent mellem 95 - %. 3 forbruger mindre end 95 % af budgettet og 3 forbruger mellem - 12 %. Skolerne har generelt siden 21 formået at skabe sikker drift og overholdelse af budgettet Forbrug af budget % Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning Viborg modellen som er aftalen om lærernes arbejdstid betyder, at undervisningsprocenten vil svinge omkring 4 med meget små udsving til begge sider. Skolernes opgørelse af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, svinger fra 35 til 48 %. 24 af de 28 har en undervisningsprocent over 4. Det skal nævnes, at denne opgørelse er i forhold til nettoarbejdstiden, da der på landsplan offentliggøres en opgørelse om lærernes undervisningsprocent af bruttoarbejdstiden. Andel af lærernes arbejdstid - undervisning % 12

13 Rammebetingelser Planlagte og gennemførte undervisningstimer I Viborg Kommune er ne forpligtet på at tilbyde eleverne det såkaldte vejledende timetal. Der har på nationalt plan været debat om, hvorvidt der forekommer aflysninger af elevernes timer grundet sygefravær eller andet lærerfravær, så eleverne mister undervisning. I Viborg Kommune er der særlige forhold at iagttage ved læreres fravær. Viborg Kommunes særlige arbejdstidsaftale indgået med Viborg Lærerkreds foreskriver, at alle lærere arbejder i selvstyrende team og derfor tildeles det enkelte team kompetence til at træffe beslutninger fx om omlægning af undervisning, vikardækning med fokus på at skabe den bedste undervisning for eleverne. Det betyder også, at aflysninger stort set ikke forekommer, men i stedet gennemføres altid en pædagogisk aktivitet med relevans for elevernes læring. Opgørelsen om aflyste timer er opgjort afdelingsvis og viser, at de planlagte lektioner generelt set gennemføres mellem 98 til 1 % på ne med undtagelse af en enkelt skole, der i en sine afdelinger har gennemført 88 % af den planlagte undervisning. Opgørelsen for den enkelte skole kan ses i den pågældende skoles kvalitetsrapport Ressourcer anvendt til efterudd. og komp.udv timer Resurser anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Skolerne tildeles en samlet resurse, hvorefter det er op til den enkelte skole at prioritere efteruddannelse af lærerne på lige fod med de øvrige opgaver. Resursen til efteruddannelse og kompetenceudvikling er indeholdt i resursetildelingen. Dette giver den enkelte skole mulighed for at prioritere fra år til år afhængig af den økonomiske ramme/forbrugsprocent. Skolernes anvendelse af tid til kompetenceudvikling ligger hovedsageligt mellem 1 4 timer. To har anvendt over 4-5 timer pr. lærer. Udover arbejdstiden har 22 har brugt gennemsnitligt 2626 kr. pr. lærer. og 6 har i gennemsnit brugt 689 kr. pr. lærer Ressourcer anvendt til efterudd. og komp.udv kr. 13

14 Rammebetingelser Andel af børn, hvor der er søgt om skoleudsættelse Børnehaveklassen er obligatorisk. Nogle børn kan få udsættelse af skolegangen, og det sker efter ansøgning fra forældrene til skolelederen på distriktsskolen, som har kompetencen til at træffe afgørelse om skoleudsættelse. Kulturen omkring anvendelse af muligheden for at udsætte skolestarten ændrer sig i takt med den forøgede inklusionsindsats, hvor skolen indretter sig efter børnenes behov. Færre og færre børn får skoleudsættelse. Siden 21 er kategorien af med laveste andel af skoleudsættelser ( - 4 %) steget, mens kategorien af med 5-14 % skoleudsættelser er faldet. Andel af børn der har søgt skoleudsættelse Skoler % Børn henvist til specialtilbud 96 % af eleverne i folkene undervises i almenundervisningen. Skolerne arbejder målrettet på at udvikle den mangfoldige folkeskole, hvor udgangspunktet er, at den enkelte skole i videst muligt omfang indrettes efter de børn og unge, der frekventerer den. Dette har betydet at henvisningen til specialtilbud det seneste år er faldet markant. I Viborg Kommune har 16 af de 26 almene folke 97 % af deres elever i almenskolen. Af de øvrige har 8 over 95 % af deres elever i almenskolen. Der er forsat fokus på at styrke forudsætningerne for at kvalificere mangfoldige læringsmiljøer. Her kan nævnes, at og dagtilbud fra august 213 skal implementere Tidlig Opsporing og Indsats. Endvidere uddannes der på alle 1-2 lærere i specialpædagogisk grunduddannelse samt 1 matematikvejleder. Skoler Børn henvist til specialtilbud % 14

15 Resultater Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse I samlet population for 9. og 1. klasse var der 227 elever. Skemaet beskriver, hvordan disse elever fordeler sig i de 4 kategorier mht. uddannelsesvalg efter afslutningen af skolegangen sommer 213. Den samlede overgangsfrekvens viser, at der er 97 % af de unge, der er tilmeldt en ungdomsuddannelse den. marts 211. Overgangsfrekvensen ligger generelt omkring de 96 % eller bedre og for 11 ud af de 26 almen ligger frekvensen på 1 %. Skolerne fremhæver udskolingslærernes gode samarbejde med UU-vejlederne og Ungdomsuddannelserne som væsentlige årsager til de gode resultater. De gode tal er en konsekvens af kontinuerligt fokus på kvalitet i læring og undervisning, lige som ne ser det som en meget vigtig opgave at informere eleverne om det vigtige i at få sig en uddannelse. % Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne 1. klasse Erhvervsuddannelse Gymnasiel uddannelse Andet uddannelse Nationale test Der er udbredt tilfredshed med de nationale test samt effekten heraf og brugen er inde i en sund udvikling; enkelte oplever øget brug af de frivillige nationale test. Udover at test viser skolens placering i forhold til landsgennemsnittet, bruges resultaterne også flere steder konstruktivt i tilrettelægning af undervisningen Resultater afgangsprøve karakterer og nationale test En helt væsentlig del af kvalitetsrapporten er resultatdelen og i denne er afgangsprøveresultater og de nationale test vigtige data. Prøveresultater kan ikke stå alene, men kan være med til at sætte retning for nes indsats rettet mod udviklingen af den didaktiske og den pædagogiske praksis. Ministeriet har ikke på tidspunktet for fremstilling af denne kvalitetsrapport offentliggjort den nationale præstationsprofil for de nationale test og dermed er graferne ikke tilgængelige endnu. Ligeledes er afgangsprøvernes resultater endnu ikke frigjort fra ministeriet. Det er dog uomtvisteligt, at disse resultater er meget væsentlige elementer i kvalitetsrapporten, og kvalitetsrapporten kan ikke fremstå uden disse data. Når opgørelserne er tilgængelige fra ministeriet udarbejdes opgørelse som tillæg til kvalitetsrapporten. Klager til kommunen til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning Det kan oplyses, at der er 3 verserende sager i skoleåret, hvoraf en er afvist behandlet i Klagenævnet og 2 sager, som er afgjort med medhold til Viborg Kommune.

16 Sammenfatning af nes kommentarer vedr. de 6 temaer I det følgende afsnit beskrives tendenserne i de prioriteringer ne foretager for den fremtidige planlægning med henblik på at opnå progression på de 6 områder. 1. Elevtal for almenområdet 5 % af ne har et stabilt elevtal. For disse som for de øvrige gælder, at de gennem oplysning og faglig profilering har opmærksomheden rettet mod, at alle forældre i distriktet vælger distriktsskolen. % af ne oplever et faldende elevtal fra til. Disse r udfordres dels af, at der i området er tradition for, at mange elever tager på efterskoleophold i 8. og/eller 9. årgang, dels af tilstedeværelsen af 1 eller flere lokale fri- og privat samt specifikke trafikale forhold, hvor forældrene vælger nabone til. 35 % af ne oplever et stigende elevtal, hvilket de tilskriver et styrket renommé på baggrund at en særlig indsats gennem flere år og endelig, at skolen øger mangfoldigheden og henviser færre elever til specialtilbud. afholde ferie sammen med deres skolesøgende børn udenfor de fastlagte ferieperioder. I forbindelse med børn i udsatte positioner med bekymrende fravær iværksættes et tværfagligt samarbejde efter procedurerne i Den Tværfaglige Model. 3. Undervisningstimer Skolerne i Viborg har i skoleåret generelt set planlagt med det vejledende timetal, men ikke alle har ikke kunnet gennemføre dette som følge af lockouten i foråret 213. Dette betød, at nogle af ne endte op med at gennemføre minimumstimetallet i stedet for det vejledende timetal. Et par enkelte havde som en del af en økonomisk genopretningsplan været nødsaget til at planlægge med minimumstimetallet, hvilket trods lockout blev gennemført. Skolerne gennemfører stort set al planlagt undervisning og meget få timer aflyses, hvilket skal ses i lyset af nes organisering i selvstyrende teams, hvor lærerne i de enkelte team dækker for teamkollegaers kortvarige fravær Fravær 79 % af ne oplever et fald i elevernes fravær og 21 % oplever et stabilt men samtidig lavt fravær. Langt størsteparten af eleverne har et fravær på 4-5 dage om året. Skolerne har alle fokus på nedbringelse af elevfraværet, hvilket må siges at have befordret et positivt resultat. Barnets og den unges motivation for læring og oplevelse af at være en del af fællesskabet spiller en vigtig rolle, når det drejer sig om at være motiveret for at komme i skole. Ud fra dette perspektiv arbejder ne forebyggende med at skabe god læringstrivsel gennem etablering af differentierede og varierede læringsmiljøer med høj grad af elevinddragelse. Det har vist sig at hurtig indgriben og tæt kontakt til forældrene, er et effektivt middel til at nedbringe elevfraværsprocenten. Mange af ne har udarbejdet en lokal fastholdelses-/ fraværspolitik med en tilhørende handleplan, hvilket systematiserer indsatsen og ser ud til at have en positiv effekt. En del har sat afholdelse af ferie udenfor nes ferieplan på dagsordnen sammen med skolebestyrelserne forårsaget af, at der i perioder har været et stigende antal familier på skolen, der vælger at

17 Sammenfatning af nes kommentarer vedr. de 6 temaer 4. Karakterer for afgangsprøver Alle har fokus på et højt fagligt udbytte og opnåelse af gode resultater i Folkeskolens Afgangsprøver. I forbindelse med negativt udsving i karaktergennemsnittet for de respektive fag eller ved ønsket om målrettet at opnå højere fagligt niveau på udvalgte fagområder har ne iværksat særlige indsatser. Her er tale om en bred vifte af indsatser, der kan inddeles i 3 overordnede kategorier: Udvikling af differentierede motiverende læringsmiljøer støtte og guidning af børn og unge i socialt udsatte positioner brobygningsprojekter omkring det gode valg af ungdomsuddannelse ressourcer afsat til prøveforberedelse IT-didaktik og digitale prøver holddeling i prøvefagene Kompetenceløft for lærere uddannelse til linjefagsniveau uddannelse af vejledere i prøvefagene Evaluering fagudvalg og udskolingsteamene evaluerer årligt prøveresultater og karakterer og foreslår på denne baggrund nye indsatser for det følgende år 5. Nationale test De nationale test anvendes af ne som et vigtigt internt pædagogisk værktøj, da resultaterne indgår som en del af den samlede evaluering af elevernes faglige trivsel og udbytte af undervisningen. På baggrund af blandt andet resultaterne fra de nationale test kan skolens pædagogiske personale og ledelse vurdere, hvilke faglige indsatser der er påkrævet at iværksætte for at højne det faglige niveau og forberede udskolingseleverne på deres forestående valg af ungdomsuddannelse. Der afholdes klassekonference for årgangs- og klasseteam med deltagelse fra ledelsen, hvor resultaterne fra de nationale tests evalueres. En anden målrettet vej at gå for at løfte skolen fagligt er systematisk kompetenceudvikling for det pædagogiske personale. Her spiller teamenes sparring med skolens uddannede vejledere indenfor især dansk og matematik en væsentlig rolle, da disse strukturer er fundamentale for at planlægning og gennemførelse af målrettede aktioner, der skal medvirke til at eleverne opnår faglig progression og forbedrede testresultater. Skolernes kompetencecentre, øvrige ressourcepersoner samt fagudvalg understøtter udviklingen af holddeling, fagfaglige indsatser og aktioner rettet mod den aktuelle pædagogiske udfordring. Organisatorisk set er der en klar tendens til, at alle udvikler fleksible former for holddeling, der både didaktisk og indholdsmæssigt kvalificerer den differentierede undervisning. De nationale test er implementeret og indarbejdet i skolekulturen. Der spores en tendens blandt ne til at resultaterne generelt bevæger sig i positiv retning, samtidig med at inklusionen øges. 6. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne 44 % af antallet af med overbygning inklusive special og med specialafdeling har en overgangsfrekvens på 1 %. Enkelte har negativt udsving mellem ca. 5 og 2 %, hvilket bl.a. skyldes, at elever, der er registreret i skolens database pr. 5/9 212, opholder sig midlertidigt i udlandet eller af særlige personlige omstændigheder er fraværende på indrapporteringstidspunktet. Skolerne nævner 2 væsentlige indsatser, som medvirker til det gode resultat. Forskellige brobygningstiltag i samarbejde med ungdomsuddan-nelserne og internt på skolen i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning samt praktikforløb og -aftaler med det lokale erhvervsliv. Her indtager projekt Skolen på job en væsentlig position, da ne i dette regi skaber lokale tværgående netværk og relationer mellem erhvervslivet og skolen. 17

18 Dialogbaserede Aftaler Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås mellem forvaltningen og den enkelte budgetansvarlige enhed. Aftalen udarbejdes årligt, og følger kalenderåret. Aftalen er et dialogredskab til at sikre afstemning af forventninger til opgaven og øge bevidstheden om sammenhængen mellem kvalitet og ressourcer. Institutionsbestyrelser og MED-udvalg inddrages i denne proces. Aftalen tjener således flere formål: Den skal fungere som et dialogredskab mellem forvaltningen og driftsenheden Skabe synlighed og sammenhæng mellem de politiske prioriteringer, budget og driftsenhedens aktiviteter Sikre en systematisk opfølgning på sektorpolitikker og mål på området. Aftalen tilpasses til de enkelte institutionsområder, så den så vidt muligt kan erstatte andet lovpligtigt dokumentationsmateriale. Aftalen forpligter institutionen på nogle få overordnede mål og synliggør, hvad den skal have særligt fokus på i det kommende år. Ved siden af de skitserede mål kan institutionen/aftaleenheden formulere andre/nye initiativer som man ønsker at fremme. Aftalemodellen sikrer, at institutionerne bevarer deres decentrale ledelsesrum og frihed til at være innovative og udvikle kvaliteten. Aftalen tager udgangspunkt i de politisk vedtagne målsætninger og budget for politikområdet hvorunder institutionen/aftaleenheden hører til, og suppleres af direktionen/forvaltningen med yderligere mål og aftaler om indsatsen. De vedtagne målsætninger, effektmål og budget fremgår af budgetstyringsdokumentet Mål og Midler, der vedtages af Byrådet i oktober måned. Aftalen er på ingen måde udtømmende i forhold til forventningerne til den enkelte driftsenhed. Med formulering af et antal mål, bliver det synligt, hvad enheden skal have særligt fokus på det kommende år. Målene er udtryk for en prioritering mellem ønsker og muligheder. Målene er også udtryk for et håndslag mellem politikere, ledere og medarbejdere, og det gøres synligt, hvilke forventninger, der er til den service der skal ydes til borgerne. De valgte mål skal nås indenfor den økonomiske ramme, der er tildelt enheden. Kerneydelse og enhedens service til brugerne fortsættes og videreudvikles sideløbende med, at der arbejdes med de skitserede mål. 18

19 Fokusområder for ne i aftaleperioden Titel for effektmålet Baggrund TOPI Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune har fra deltaget i et forskningsprojekt under Socialstyrelsen som har rettet sig mod udvikling, afprøvning og vidensopsamling af effektive opsporingsmetoder med henblik på at lave en kvalificeret tidlig indsats over for socialt udsatte børn i alderen til 1 år. I forskningsprojektet har der været fokus på, hvordan man kan styrke arbejdet med opsporing af børn i mistrivsel så tidligt i deres liv og så tidligt i en problemudvikling så muligt, med henblik på hurtigt at sætte ind med støtte og hjælp for at undgå, at begyndende vanskeligheder og problemer vokser sig store og alvorlige. På baggrund af de gode erfaringer fra projektet har Børne- og Ungdomsudvalget besluttet at udbrede konceptet til hele Børn & Unge området. Mål/effektmål Andelen af børn, der i løbet af året mod en grøn markering i trivselsskemaet stiger. Der tages udgangspunkt i målinger fra 213. Hvordan måler vi? Implementering I indskolingen På mellemtrinnet For overbygningen Andel af børn der flytter sig mod grøn position stiger med 2 % ifht % ifht. 213 Fortsat positiv udvikling Der foretages en samlet virkningsevaluering af implementeringen af TOPI. Indsatser for at nå målet Økonomi / ressourcer Status for mål i sidste regnskabsår (udfyldes ikke for nye mål) I forhold til effektmålet gennemfører personalet tre trivselsskemaer om året for alle børn. I trivselsskemaerne markeres det om barnet er i rød, gul eller grøn position. Undersøgelserne udfyldes i enalyzer, så det er muligt at se bevægelser fra en position til en anden. Der sker en løbende implementering af konceptet i hele Børn & Unge. På skoleområdet forventes den løbende implementering at finde sted i årene Processen faciliteres af en projektleder og undervisere fra VIA. Nærmere information om indsatserne kan ses på viborg.dk/topi Finansiering af indsatsen skal ske inden for den enkelte skoles nuværende ramme. Der er desuden bevilget tværgående midler til indførelse af TOPI i alt 2,5 mio. kr. i 213 og 1,5 mio. kr. i henholdsvis 214 og 2. 1% 2% 3% 4% 5% 6% 7% 8% 9% 1% 19

20 Fokusområder for ne i aftaleperioden Titel for effektmålet Baggrund Forældrenes oplevelse af skole- hjemsamarbejdet I foråret 213 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet. Effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Mål/effektmål Forældre, der har en positiv oplevelse af skole- hjem samarbejdet stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne for Andelen af forældre, der har en positiv oplevelse af skole- hjemsamarbejdet stiger med Gennemførelse af baselinemåling. 2 % Der er en fortsat positiv udvikling. Hvordan måler vi? Målingen baseres på en spørgeskemaundersøgelse (udarbejdes i Viborg Kommunes surveyprogram Enalyzer). Spørgeske-maet udarbejdes og testes i efteråret 213 i samarbejde med ne. Den første måling gennemføres i foråret 214. Målingen i 214 fungerer som baseline for de kommende progressionsmålinger. Indsatser for at nå målet Økonomi / ressourcer Status for mål i sidste regnskabsår (udfyldes ikke for nye mål) Der er i sundhedsfremmegrupperne (SUF-grupper) udarbejdet handleplaner for samarbejdet med forældrene. Disse handleplaner skal sammen med indførelsen af TOPI og Den tværfaglige model danne grundlag for en forbedring af forældrenes oplevelse af skole-hjemsamarbejdet. Finansiering af indsatsen skal ske inden for den enkelte skoles nuværende ramme. Der er desuden bevilget tværgående midler til indførelse af TOPI i alt 2,5 mio. kr. i 213 og 1,5 mio. kr. i henholdsvis 214 og 2. 1% 2% 3% 4% 5% 6% 7% 8% 9% 1% 2

21 Fokusområder for ne i aftaleperioden Titel for effektmålet Baggrund Elevtrivsel i skolen I foråret 213 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet. Effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Mål/effektmål Det er målet at den oplevede sociale trivsel skal stige. Der tages udgangspunkt i målingerne fra 214. Hvordan måler vi? Den oplevede sociale trivsel stiger med Første måling 2% ifht Målingerne baseres på en spørgeskemaundersøgelse til elever (Surveysystemet klassetrivsel.dk anvendes). I efteråret 213 udvælges og afprøves de endelige spørgsmål til undersøgelsen i samarbejde med udvalgte. Den første måling gennemføres i foråret 214 og danner udgangspunkt for de efterfølgende progressions mål. Det forudsættes, at alle anvender systemet. Indsatser for at nå målet Som forlængelse af tidligere års målsætning om inklusion, sættes der nu fokus på elevernes oplevede sociale trivsel. Centralt er der i i forbindelse med den ny struktur for specialundervisning, oprettet læringscentre, som har til formål at inkludere flere børn i den almene undervisning og dermed skabe øget trivsel. Desuden er der afsat midler til kompetenceudvikling af lærerne, med henblik på inklusionsindsatsen kaldet Lær i egen praksis. Det forudsættes desuden, at de enkelte iværksætter konkrete initiativer på egen skole. Økonomi / ressourcer Der er afsat ca. 5,45 mio. kr. til driften af læringscentrene samt 6 mio. kr. til kompetenceudvikling af lærerne. Herudover fordeles de resterende specialundervisningsmidler til ne jf. ressourcetildelingsmodellen. Specialundervisning er takstfinansieret og betales af den enkelte skole. Yderligere tiltag finansieres inden for skolens nuværende ramme. Status for mål i sidste regnskabsår (udfyldes ikke for nye mål) 1% 2% 3% 4% 5% 6% 7% 8% 9% 1% 21

22 Fokusområder for ne i aftaleperioden Titel for effektmålet Baggrund Faglig progression i læsning i de nationale tests I foråret 213 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet. Effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Mål/effektmål Hvordan måler vi? Indsatser for at nå målet I de nationale test handler en af delmålingerne om Tekstforståelse. Det er målet, at andelen af elever med resultater i de to laveste kategorier Klart under middel og Under middel falder Klart under middel falder med ½ % ifht. 213 Fastholdes på 213 niveau minus 1 ½ %. Fastholdes på 213 niveau minus 1 ½ %. Fastholdes på 213 niveau minus 1 ½ %. Under middel falder med 2 % ifht % ifht % ifht. 213 Fastholdes på 213 niveau minus 4 %. Målingerne hentes fra de nationale tests. Der tages udgangspunkt i testresultaterne for skoleåret 212/13, hvor målingerne for det samlede skoleområde er som følger: Klart under middel : 3,96 % Under middel : 18,23 % Der er oprettet et centralt læringscenter for læsning, hvor elever med vedvarende læsevanskeligheder tilbydes særligt tilrettelagte forløb. Det forventes derudover, at alle efterlever strategien for sprog og læsning fra 211, hvor målet er, at alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Herunder at alle årligt foretager sprogvurdering og løbende evaluering af den enkelte elevs sprog- og læsefærdigheder. Skolen skal altså tilrettelægge og justere sin læseindsats ud fra de forskellige årganges læseresultater og tilpasse indsatsen den enkelte elev. Økonomi / ressourcer Status for mål i sidste regnskabsår (udfyldes ikke for nye mål) Der er centralt afsat ca. 2 mio. til det centrale læringscenter for læsning. 1% 2% 3% 4% 5% 6% 7% 8% 9% 1% 22

23 Fokusområder for ne i aftaleperioden Titel for effektmålet Baggrund Faglig progression i matematik i de nationale tests I foråret 213 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet. Effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Mål/effektmål Hvordan måler vi? Indsatser for at nå målet I de nationale test handler en af delmålingerne om Matematik i anvendelse. Det er målet at andelen af elever med resultater i de to laveste kategorier Klart under middel og Under middel falder Klart under middel falder med ½ % ifht % ifht ½ % ifht. 213 Fastholdes på 213 niveau minus 1 ½ %. Under middel falder med 2 % ifht % ifht % ifht % ifht. 213 Målingerne hentes fra de nationale tests. Der tages udgangspunkt i testresultaterne for skoleåret 212/13, hvor målingerne for det samlede skoleområde er som følger: Klart under middel : 4,5 % Under middel : 17,5 % Der er oprettes et centralt læringscenter for matematik fra august 214, som skal arbejde med at understøtte og udvikle nes matematikindsats i samarbejde med lokale matematikvejledere. Der uddannes en matematikvejleder på hver skole. Økonomi / ressourcer Status for mål i sidste regnskabsår (udfyldes ikke for nye mål) Der er afsat ca. 2 mio. til uddannelse og koordinatorfunktion. Øvrig finansiering skal findes inden for skolens nuværende ramme. 1% 2% 3% 4% 5% 6% 7% 8% 9% 1% Institutionens/aftaleenhedens egne målsætninger beskriver de særlige fokusområder og indsatser, som den enkelte budgetansvarlige enhed ønsker at arbejde med i aftaleåret. Institutionens/aftaleenhedens fokusområder og mål vil typisk være en blanding af: Mål for, hvordan den enkelte institution/aftaleenhed vil arbejde med de fokusområder og effektmål, som er udpeget i de 5 ovenstående skemaer: Fokusområder i aftaleperioden Andre mål og initiativer, som enheden ønsker at fremme Skolernes egne målsætninger kan læses i de respektive s og klubbers kvalitetsrapporter under afsnittet Dialogbaserede aftaler. Skals Skole og Ulbjerg Skole indgår ligesom Mønsted Skole og Sparkær Skole en fælles dialogbaseret aftale og tæller i den følgende konklusion som en skole. 23

24 Konklusion vedrørende de dialogbaserede aftaler TOPI - Tidlig Opsporing og Indsats Skolerne er i samarbejde med familieafdelingen, PPR og Sundhedsplejen i fuld gang med at omsætte teorien og implementere redskaberne til en systematisk praksis. 1 ud af 26 vælger TOPI som et særligt indsatsområde og iværksætter en indsats ud over det centrale niveau. Det sker typisk ved at implementere TOPI på hele skolen. 4 graduerer indsatsen til at omfatte udvalgte elevgrupper i special- eller i almenafdelinger. 1 følger de centrale mål, men formulerer samtidig, at de i organisationen sætter fokus på den sammenhængskraft, der med den rette vægtning og italesættelse, kobler TOPI med skolens øvrige pædagogiske indsatser (brobygning, LP-pædagogiske læringsplaner, ressourcecentre, Adfærd/kontakt/trivsels indsats etc.). Skoleledelserne på nogle af de, der vælger at øge indsatsen ud over det centralt fastlagte niveau indfører TeamUdviklingsSamtaler (TUS) og supervision for medarbejderne. Skolerne og klubberne prioriterer kompetenceudvikling for det pædagogiske personale som et væsentligt omdrejningspunkt for at kvalificere hele inklusionsarbejdet, her kan nævnes uddannelse i klasseledelse. 2. Forældrenes oplevelse af skole- hjemsamarbejdet Langt størsteparten af ne (18) vælger at følge det centrale mål for forældrenes oplevelse af skole- hjemsamarbejdet og afventer resultatet fra baselinemålingen i 214, inden der tages stilling til, hvilken indsats der er behov for. Selvom ne ikke formulerer mål ud over det centrale niveau, beskriver de betydningen af, at sundhedsfremmegrupperne udarbejder handleplaner for forældresamarbejdet og kobler disse sammen med TOPI indsatsen og Den tværfaglige model, som er redskaber til at nå en progression. 6 har valgt at iværksætte en indsats for at kvalificere skole-hjemsamarbejdet fra 214. Indsatserne omhandler: udarbejdelse af en lokal kommunikationsstrategi iværksættelse af undersøgelse i samarbejde med HR afdelingen med henblik på at finde hæmmere og fremmere for det gode forældre-samarbejde procesforløb med henblik på at udvikle skole/hjemsamtalernes indhold, form og organisering etablering af kontakt-forældre-ordning, hvor udvalgte kontaktforældre får rollen som bindeled til forældrene på skolen og som sparringspart til skolebestyrelsen udarbejdelse af handleplan for forældreansvar ledelsen deltager i forældremøder videreførelse af Ny nordisk skole projekter, som orienterer sig mod at styrke skole-hjemsamarbejdet 3. Elevtrivsel 9 har fokus på at øge elevtrivslen og iværksætte en indsats på dette felt. Det generelle billede for ne er samlet set, at de forventer, at TOPI afleder en positiv effekt i forhold til elevtrivsel. En del af ne har valgt at implementere redskabet Klassetrivsel.dk i 214 og iværksætte kompetenceudviklingsforløb indenfor rammerne af Lær i egen praksis. Andre opretter ressourcekorps i forskellige variationer eksempelvis Inklusionsforum og Helios (Hel-i-os). Disse ressourcekorps har til opgave at sparre og vejlede kollegaer i forhold til at udvikle en next praksis, der medvirker til at øge elevernes motivation, trivsel og læring. Der er også eksempler på, at ledelserne systematiserer TeamUdviklings- Samtalerne, som en del af indsatsen med henblik på at facilitere teamets udvikling og understøtte gensidig sparring. Fravær er et udtryk for mistrivsel. Ud fra dette perspektiv har et par af ne rettet indsatsen mod nedbringelse af bekymrende elevfravær. Endelig har udarbejdet antimobbe-strategier med eleverne i centrum for projektet, da inddragelse skaber motivation og ansvar, samtidig intensiveres elevrådets rolle. På en skole revitaliserer man legepatruljen samtidig med at elevrådet inddrages i etableringen af en ny legeplads.