» irh Kommunal erhvervsvenlighed - baggrund og debatoplæg Jacob Pedersen 09 12-2011 24.10.00-A00 5 11 [Version nr.]
1. Dansk Industris undersøgelse af den kommunale erhvervsvenlighed Dansk Industri har gennemført og offentliggjort en undersøgelse af 96 ud af landets 98 kommuners såkaldte erhvervsvenlighed. Formålet med undersøgelsen er set ud fra Dl's opfattelse at skabe et billede af, hvordan de enkelte kommuner servicerer organisationens medlemmer og hvordan det påvirker virksomhedernes opfattelse af den kommune, de er bosat i. I undersøgelsen er Faaborg-Midtfyn Kommune placeret på en plads som nummer 78, hvilket er en tilbagegang i forhold til en lignende undersøgelse fra 2010, hvor kommunen var placeret som nummer 70. Kommunens lave rangering står ikke alene på Fyn, der med Middelfart som klar undtagelse generelt må siges at præstere dårligt. De fynske placeringer er gengivet i tabellen nedenfor. Kommune Middelfart Assens Nordfyn Nyborg Ærø Kerteminde Faaborg-Midtfyn Langeland Odense Svendborg Placering 2011 6 45 63 65 69 73 78 81 86 91 Placering 2010 17 46 49 43 88 36 70 81 87 95 Plads nummer et og to indtages i lighed med 2010 af Ikast-Brande og Herning. Undersøgelsens metode Undersøgelsen omfatter tre hovedgrupper af spørgsmål, der på forskellig vis forsøger at tage temperaturen på den kommunale erhvervsvenlighed. Resultatet for de tre hovedgrupper har hver med en tredjedels vægt givet den endelige placering for kommunerne. For de to første hovedgruppers vedkommende er der tale om en spørgeskemaundersøgelse, som Dansk Industri har sendt til deres medlemmer. Spørgeskemaet har været af en type, hvor virksomheden har haft lejlighed til at vurdere forskellige kommunale services på en skala fra 1-5. I Faaborg-Midtfyn Kommune har 56 virksomheder, der beskæftiger omkring 15% af kommunens privatansatte, svaret på undersøgelsen. Det er en svarprocent på 42, hvilket skal ses i forhold til et landssnit på 35. I hovedgruppe 1 er virksomhederne helt enkelt blevet bedt om at vurdere kommunens samlede erhvervsvenlighed. Side 2
I hovedgruppe 2 går spørgeskemaet mere i detaljer med virksomhedernes opfattelse af kvaliteten i kommunale serviceydelser ved at stille 21 spørgsmål i 9 overordnede kategorier. Hovedgruppe 3 adskiller sig fra de andre i den forstand, at der her er tale om en kvantitativ undersøgelse af kommunale rammevilkår, hvor Dansk Industri via tal fra Danmarks statistik har målt kommunerne på 22 parametre. Denne del omhandler faktorer som skatteforhold, pendlingsmønstre antallet af nystartede virksomheder osv. Samlet set er der altså tale om, at kommunerne er blevet målt på i alt 44 parametre. Resultater For Faaborg-Midtfyn Kommune Der er til dette notat vedlagt en oversigt, der redegør for Faaborg-Midtfyn Kommunes placering indenfor samtlige spørgsmål og rammevilkår, der ligger til grund for kommunens samlede placering. Samlet i nogle hovedkategorier ser placeringerne således ud: Hovedgruppe 1 Overordnet vurdering af erhvervsvenlighed Hovedgruppe 2: Kommunal services Infrastruktur og transport Arbejdskraft Kommunal sagsbehandling Skatter, afgifter og gebyrer Fysisk planlæg Brug af private leverandører Kommunens image Kommunens velfærdsservice Information og dialog med kommunen Hovedgruppe 3 Kommunale rammevilkår Placering 80 71 38 64 49 32 84 74 80 94 61 Som det fremgår, er det særligt på spørgsmål om information og dialog med kommunen, opfattelsen af den kommunale velfærdsservice og oplevelsen af kommunens anvendelse af private leverandører, at kommunen scorer lavt ved virksomhederne. Kommunen er omvendt relativt godt vurderet på sine ydelser omkring arbejdskraft og den fysiske planlægning. For så vidt angår de kommunale rammevilkår er Faaborg-Midtfyn Kommune placeret i toppen af den nederste tredjedel. Side 3
2. Kommunens handlemuligheder Hvad kan kommunen ændre på? Det må være kommunes overordnede målsætning at arbejde sig hen imod en bedre placering på kommende lister af denne type. Det er vigtigt, at erhvervet oplever kommunen som en god og fornuftig partner i deres forsøg på at drive virksomhed. Der er imidlertid i udgangspunktet stor forskel på i hvor høj grad, Kommunen har indflydelse på de enkelte parametre, der er målt på og med hvilken tidshorisont, kommunen kan forvente at ændre sin placering på en liste som Dl's. I særdeleshed inden for de mere hårde, factsbaserede faktorer er der tale om vilkår, der er vanskelige at gøre noget ved eller som - som minimum - har en længere tidshorisont i forhold til ændringer. Der er tale om forhold som eksempelvis erhvervsfrekvensen i kommunen andelen af arbejdsstyrken med minimum en erhvervsuddannelse, det lokale pendlingsmønster osv. Det er rammevilkår kommunen bør arbejde på at forbedre, men det er samtidig vilkår, der ikke ændres på kort tid. Forsøg på at ændre på forudsætningerne inden for de kommunale rammevilkår vil derfor først slå igennem i sådanne undersøgelser flere år frem i tiden. For så vidt angår de faktorer, der er belyst i den kvalitative spørgeskemaundersøgelse, er der tale om områder, der lettere kan påvirkes inden for en kortere tidshorisont. Dels er det muligt at ændre på kommunale sagsgange, hvor disse måtte give anledning til problemstillinger i samarbejdet mellem erhvervslivet og kommunen, dels er der en mulighed for at rydde eventuelle misforståelser mellem erhvervsliv og kommune af vejen og dels er der endelige muligheder for at forbedre kommunens kommunikation med virksomhederne, så forventninger og realiteter omkring den kommunale service kan afstemmes. Mulige handlinger På baggrund af Dl's undersøgelse er der blevet nedsat en administrativ arbejdsgruppe, der har haft til opgave at vurdere, hvor det er muligt at ændre på forholdene omkring den kommunale erhvervsservice. Arbejdsgruppen består af direktionsmedlem Annalise Horster, fagcheferne Jan Frederiksen, Social og Arbejdsmarked, Lars-Bo Johansen, Teknik og Christian Tønnesen, Plan og Kultur, samt udviklingskonsulent Jacob Pedersen, Plan og Kultur. Arbejdsgruppen er enige om, at det er nødvendigt at gøre en indsats over en bred front for at forbedre den kommunale service ry blandt virksomheder. Arbejdsgruppen peger dog også på, at der allerede er taget initiativer til at skabe en større bevidsthed om virksomhedernes behov og problemer blandt kommunale medarbejdere. I forbindelse med det sydfynske projekt Fremtidsfabrikken, der skal styrke udviklingen af kreative virksomheder i området, er det hensigten, at et Side 4
større antal af kommunens skal efteruddannes inden for områder, der vil gør dem bedre i stand til at forstå virksomhedernes behov og interesser. 38 medarbejdere inden for flere områder af den kommunale service vil således i de kommende år gennemløbe et efteruddannelsesforløb. Som afsæt til en bredere debat om kommunens indsats for en forbedret erhvervsvenlighed, peger arbejdsgruppen på følgende muligheder til overvejelse. 1. Der kan tages initiativ til, at afholde møder med lokale Dlvirksomheder for at få underbygget undersøgelsens resultater med mere specifikke tilbagemeldinger på, hvordan samarbejdet mellem erhvervsliv og kommunen styrkes. 2. Der kan tages på samme måde initiativ til at afholde møde med virksomheder, der ikke er organiseret under Dl. Der kan oplagt være tale om virksomheder, der er medlemmer af Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd. 3. Der bør sættes fokus på dialogen i forbindelse med den kommunale sagsbehandling. Der kan i den forbindelse eksempelvis være tale om at formulere en række standardformularer, der forklarer sagsgangen, når en ansøgning indleveres til behandling. 4. Der kan etableres et formelt dialogforum mellem erhvervsliv og kommunen, hvor spørgsmål om forholdet mellem de to parter kan vendes. 5. Der kan eventuelt også etableres et erhvervspolitisk ad-hocudvalg, der har til opgave at formulere en ny erhvervsstrategi og herunder, hvordan kommunens erhvervsvenlighed styrkes. Udvalget kan bestå af erhvervsfolk, politikere samt personer med viden og erfaring inden for området. 6. Kommunen kan etablere et nyhedsbrev rettet mod virksomhederne, hvorigennem det er muligt at kommunikere ændringer og ny tiltag i den kommunale administration med relevans for erhvervslivet. 7. Der kan foretages en kritisk gennemgang af den kommunale hjemmeside samt omstillingsfunktionen med henblik på at vurdere, om der er muligheder for at forbedre kommunikationen til virksomhederne ad den vej. 8. Der kan tages kontakt til kommuner, der har en bedre placering på Dl's liste for at hente inspiration i deres indhøstede erfaringer. 9. Kommunens opmærksomhed på at få formidlet de gode historier, der også er, kan styrkes. Side 5