Hvad er god seksualundervisning? Evidens og erfaringer Konference om seksuel sundhed i Danmark Nyborg Strand den 31. oktober 2011 Line Anne Roien, lærer, cand.pæd. National projektmedarbejder lr@sexogsamfund.dk
Workshop Hvad er formålet med seksualundervisning - er vi enige om dette eller arbejder vi i forskellige retninger? Hvilke erfaringer har vi med god seksualundervisning i kommuner, skoler, sundhedstjeneste, på tværs af fagligheder mv.? Hvad karakteriser god seksualundervisning ifølge forskning og hvordan kan vi benytte denne viden bedre i vores indsatser og projekter?
Seksualundervisningens formål 1: Hurtigskrivning Sæt pennen til papiret og skriv uden stop. Fortsæt denne sætning: Formålet med seksualundervisning er 2: Tal med sidemanden Læs højt/fortæl om, hvad I har skrevet. Tal kort om enigheder/uenigheder.
Handlekompetence - forskellige diskurser om seksualundervisningens formål En sundhedsfaglig diskurs om forebyggelse/sundhedsfremme: Undgå sexsygdomme og uønskede graviditeter Undgå tidlig seksuel debut Undgå seksuelle krænkelser En pædagogisk diskurs om demokratisk læring: Ikke kun det sundhedsmæssige udbytte også de pædagogiske konsekvenser At blive aktører i eget liv Demokratisk deltagelse Se f.eks. Simovska (2011)
Hvad karakteriserer god seksualundervisning ifølge forskning? Udfordringer Seksualundervisning er et kompleks felt at forske i. Det kan være svært at påvise effekten af seksualundervisning. Det er meget begrænset, hvad der findes af forskning i en dansk kontekst. Den internationale forskning, der findes, giver ikke nødvendigvis mening i en dansk kontekst. men helt uinteressant er det nu alligevel ikke!
Virker seksualundervisning? Unge der har haft god seksualundervisning er mere tilbøjelige til: At have deres første seksuelle erfaringer senere At have færre seksualpartnere At bruge kondom eller anden prævention At modtage seksualundervisning betyder ikke at man har sex tidligere. Der er evidens for, at programmer, der baserer sig på just say no / abstinence only (kombineret med ingen information) ikke er effektive i fht. ændring af unges seksuelle adfærd. Kirby (2007), UNESCO (2009), NICE (2010)
Skolen er den centrale arena Der er bred enighed i international forskning om, at skolen er den helt centrale arena for en seksualundervisning, der ønsker at skabe rammer for udviklingen af børn og unges seksuelle handlekompetence. Det er her, man når stort set alle børn og unge samtidig med at egentlige undervisningsbaserede indsatser viser sig som de mest effektive, når det handler om at udvikle børn og unges handlekompetence i forhold til sex og seksualitet og deres evner til at vurdere risici. Forsberg (2007)
Finland det tydelige eksempel Seksualundervisning blev obligatorisk i 1970, men fra 1994 ændredes faget til frivilligt. I slutningen af 1990erne oplevede Finland en 50% stigning i teenage-aborter, en stigning i antallet af piger, der begyndte at have sex som 14-15årige samt et fald i brugen af prævention. I 2006 indførtes det obligatoriske fag sundhed i grundskolen. På nogle klassetrin har eleverne minimum 20 timers undervisning. Lærerne modtager særlig uddannelse inden for faget. Trenden er nu ændret: Der ses et fald i antallet af teenageaborter og graviditeter. Piger er begyndt af have sex ved en senere alder og flere bruger prævention. Apter (2009)
Den brede og omfattende indsats De skolebaserede indsatser er mest effektive (f.eks. i relation til reduktion af risikoadfærd), hvis de bakkes op af bredere indsatser i lokalsamfundet. Effekten er størst, jo flere fronter indsatsen er på: f.eks. undervisningsforløb indenfor flere temaer med forskellige redskaber og metoder, efteruddannelse af fagpersoner, kampagner, inddragelse af forældre og klubber, sundhedsklinikker for unge, adgang til prævention (f.eks. uddeling af kondomer), klamydia-hjemmetest, samarbejde med praktiserende læger, sundhedsbus, sundhedsbod, skriftligt materiale osv. Forsberg (2007). UNESCO (2009)
Samarbejde mellem sundhedsfagligt og pædagogisk personale Undersøgelser viser, at effekten af sundhedsprojekter for børn og unge er størst, hvis der er et omfattende og konstruktivt samarbejde mellem sundheds- og uddannelsespersoner. Samarbejdet bør etableres tidligt i processen, og mål og indhold defineres af sundheds- og uddannelsespersoner i fællesskab: "Vi konkluderer, at der ofte mangler sundhedspædagogisk refleksion. Hvis børn og unge skal lære at tage medansvar for egen sundhed, kræver det at pædagoger og sundhedsfolk arbejder sammen på tværs og er oprigtigt interesserede i børn og unges viden og værdier om sundhed. Wistoft m.fl. (2009).
Involvering af børn og unge Indsatser, der involverer de unge i udviklingen af rammer og indhold, har større succes, end dem, der ikke gør. Det handler om, at gøre indsatserne relevante og meningsfulde for de børn og unge, der er målgruppen: Her er det ifølge forskerne nødvendigt at kende målgruppen godt, og vide hvad de tænker og ønsker. Udfordringen er, at gøre projekter og informationer relevante for dem. Det skal ske ved at involvere børn og unge i kommunale sundhedsaktiviteter. UNESCO (2009). Wistoft m.fl. (2009)
Ægte deltagelse Børn og unge i alle aldre er i stand til og har ret til at deltage i beslutninger, der vedrører deres sundhed og liv. Men graden og formen af deltagelse kan variere afhængigt af alder, evner, interesser og kompetencer (Roger Hart). Harts deltagelsesstige : symbolsk deltagelse ægte deltagelse. Målgruppens aktive medvirken eller ægte deltagelse øger sandsynligheden for, at der udvikles et ejerskab til det, der arbejdes med. Fordelene ved ægte deltagelse inkluderer bl.a. styrkelse af færdigheder, kapacitet, kompetence og selvværd. Simovska m.fl. 2010
De gode erfaringer 1: Din erfaring Tænk på én god erfaring relateret til seksualundervisning, som du selv har gjort dig (alternativ: som du har hørt om fra andre). 2: Del med andre Rejs dig og gå rundt mellem de andre deltagere. Hver gang du møder en ny person, stopper du op, hilser og udveksler erfaringer.
God og effektiv seksualundervisning Forskningen viser, at der er nogle særlige karakteristika, der kan fremhæves ved god og effektiv seksualundervisning: Undervisningen tager udgangspunkt i en aktiv og involverende pædagogik og der benyttes en stor variation af undervisningsmetoder (f.eks. dialog, vurderingsøvelser, rollespil, film). Der arbejdes med klare og definerede mål i forhold til indhold, metoder og aktiviteter. Undervisningen tilrettelægges i forhold til elevernes alder og seksuelle erfaring. Indsatserne er længerevarende, dvs. flere timer og over en længere periode.
Fortsat Undervisningen foregår i et trygt socialt miljø. Der kommunikeres åbent om sex og relaterede temaer i undervisningen. Underviserens evne til at skabe en troværdig og tillidsfuld relation til eleverne er afgørende for om undervisningen kan fremme en forandringsproces hos eleverne. Underviseren skal være oprigtigt interesseret i at arbejde med seksualundervisningen og have modtaget særlig uddannelse inden for området med fokus på involverende pædagogik. Forsberg (2007), UNESCO (2009)
Refleksion og opsamling Hvilke tanker sætter det i gang hos jer, når: I hører om andres erfaringer med seksualundervisning? I hører om disse udvalgte pointer om seksualundervisning fra dansk og international forskning? Opsamling Hvilke pointer var vigtige? Hvad vil der blive arbejdet videre med blandt deltagerne? Er der vigtige anbefalinger at give videre?
Kilder Apter, D. (2009). Sexuality education programmes and sexual health services; links for better sexual and reproductive health (SRH). Entre Nous, The European Magazine for Sexual and Reproductive Health, 69, 12-14. Forsberg, M. (2007). Ungdomars sexuella hälsa. Internationella kunskapssammanställninger och svenska erarenheter av förebygganda arbete. Stockholm: Socialstyrelsen Kirby, D. (2007). Emerging Anwers 2007: Research findings on programs to reduce teen pregnancy and sexually transmitted diseases. Washington DC: National Campaign to Prevent Teen and Unplanned Pregnancy NICE (2010). Public Health draft guidance: School, college and community-based personal, social, health and economic education focusing og sex and relationships and alcohol education. www.nice.org.uk Simovska, V., Magne Jensen, J. Nordin, L. L. (2010). Inddragelse af unge i sundhedsprojekter opsummering af en DPU-litteraturgennemgang. København: Sundhedsstyrelsen Simovska, V. (2011). Læring gennem InterAktion. Et sociokulturelt perspektiv på handlekompetence. I: Dahl, K. m.fl. Essays om dannelse, didaktik og handlekompetence inspireret af Karsten Schnack. København: Danmarks Pædagogiske Universitet UNESCO (2009). International Guidelines on Sexuality Education. An evidence informed approach to effective sex, relationships and HIV/STI education. Paris: UNESCO Wistoft m.fl. (2009). Risikable børn og unge. DPU og CBS, Lundtofte
Tak for jeres opmærksomhed! Fortsat god konference...