SOCIALØKONOMISK VIRKSOMHED

2018 SOCIALØKONOMISK VIRKSOMHED TJEKLISTE - VED ETABLERING AF SOCIALØKONOMISK VIRKSOMHEDER

Indhold Indledning... 2 Den statslige registreringsordning... 2 Idéfasen... 2 Finansiering... 3 Forretningsplan... 3 Målgruppe... 4 Etableringsfasen - Vælg selskabsform... 4 CVR-nummer og RSV... 4 Valg af samarbejdspartnere?... 5 Organisationsudvikling... 5 Hvad stiller Furesø Kommune til rådighed... 6 Cases... 6 Mere information?... 9

INDLEDNING Furesø Kommune har et ønske om, at der etableres flere socialøkonomiske virksomheder i kommunen til gavn for borgere og virksomheder. Denne tjekliste til etablering af socialøkonomiske virksomheder indeholder en række punkter, der er gode at overveje inden du går i gang med opstart af en socialøkonomisk virksomhed i Furesø Kommune. DEN STATSLIGE REGISTRERINGSORDNING Du skal start med at overveje, om virksomheden skal være omfattet af den statslige registreringsordning. Det er ikke et krav, men det er en blåstempling, der kan bruges til at forklare, hvordan virksomheden fungerer. Der er fem kriterier, virksomheden skal leve op til, for at den kan registreres som socialøkonomisk: Socialt formål Virksomhedens primære formål har samfundsgavnlig karakter med et socialt, beskæftigelses- sundheds-, miljømæssigt eller kulturelt sigte, som desuden fremmer aktivt medborgerskab Væsentlig erhvervsdrift Virksomheden har et væsentligt element af erhvervsdrift ved salg af serviceydelser eller produkter, som udgør en betydelig del af dens omsætning. Uafhængighed af det offentlige Virksomheden fungerer uden væsentlig offentlig indflydelse på ledelsen og driften af virksomheden. Inddragende og ansvarlig ledelse Virksomheden involverer ansatte, kunder, samarbejdspartnere og interessenter og har en etisk forsvarlig ledelse. Social overskudshåndtering Virksomheden bruger primært sit overskud til at fremme sociale formål, reinvestere i egen virksomhed eller i andre socialøkonomiske virksomheder. En begrænset andel af overskuddet kan udbetales som udbytte til investorer. Kilde: Vækstcenter for Socialøkonomiske Virksomheder IDÉFASEN I idéfasen skal du huske at indtænke selve formålet med at etablere en socialøkonomisk virksomhed. Overordnet set er der to formål, nemlig at skabe både social værdi og økonomisk værdi: Social værdi Har virksomheden til formål at skabe en positiv samfundsmæssig forandring? Overvej hvilket problem virksomheden vil løse. SIDE 2 AF 10

Økonomisk værdi Virksomheden skal kunne skabe et økonomisk overskud, som kan geninvesteres. Interessenter skal analyseres, og der skal finde et produkt, der kan sælge både i forhold til målgruppe, efterspørgsel og kvalitet. Her kan det være en god idé at stille sig selv følgende spørgsmål: Er der efterspørgsel efter produktet? Hvem er konkurrenterne? Hvad kan virksomheden tilbyde kunderne, som er værd for dem at betale? Hvilke personlige og kapitalmæssige ressourcer har virksomhed til rådighed? Er der eventuelt brug for partnerskaber? FINANSIERING Långivere og investorer har ofte lille eller slet ingen erfaring med socialøkonomiske virksomheder. Derfor kan de være usikre på, om det kan lade sig gøre at opfylde kriterierne for en socialøkonomisk virksomhed og samtidig skabe en økonomisk bæredygtig forretning. Det er din opgave at overbevise dem om det. Når du skal beslutte dig for, hvordan den socialøkonomiske virksomhed skal finansieres, er der følgende valgmuligheder: Dig selv og dit netværk Lån og Kassekredit Investering (Business Angels, investorer) Økonomisk støtte (offentlige og private fonde) Crowdfunding Du kan læse mere om de enkelte muligheder hér: http://socialvirksomhed.dk/komigang/socialokonomisk-virksomhedsguide/modul-2- opstart/kapital Hvis du ønsker støtte fra Den Sociale Kapitalfond kan du læse Civilsamfundets videns center guide til, hvordan du søger her http://www.altinget.dk/civilsamfundetsvidenscenter/artikel/lynguide-saadan-soegerdu-om-kapital-hos-den-sociale-kapitalfond Kilde: https://www.altinget.dk/civilsamfundetsvidenscenter/artikel/saadan-opretter-du-ensocialoekonomisk-virksomhed FORRETNINGSPLAN Det er vigtigt, at en socialøkonomisk virksomhed kan skabe og dokumentere økonomisk og social værdi. Derfor er en forretningsplan et godt redskab. Forretningsplanen er desuden obligatorisk, når du skal søge kapital hos banken eller hos andre potentielle investorer. En forretningsplan kan består af: Vision og mission Målgrupper

Produkter og services Organisationens opbygning Budgetter Markedsføringsplaner Risikovurderinger Inputs til, hvad forretningsplanen skal indeholde, kan findes hér: http://socialvirksomhed.dk/komigang/socialokonomisk-virksomhedsguide/modul-2- opstart/forretningsplan MÅLGRUPPE Du skal beslutte om virksomheden skal arbejde for eller med målgruppen. Hvis virksomheden arbejder for målgruppen, tjener den penge for at gavne en sag. Hvis virksomheden arbejder med målgruppen, gavner den sagen direkte ved at skabe jobs til målgruppen. ETABLERINGSFASEN - VÆLG SELSKABSFORM Når du stifter en virksomhed, skal du først og fremmest vælge en selskabsform. Forskellige virksomhedsformer har deres egne regelsæt i forhold til ledelse, hæftelse, startkapital, skattelovgivning osv., og det er derfor vigtigt at vælge den form, der passer bedst til virksomhed. En del socialøkonomiske virksomheder etableres som fonde, foreninger eller selvejende institutioner. Du kan finde en liste over selskabsformer her: https://startvaekst.virk.dk/opstart/vaelg-virksomhedsform/overblik-overvirksomhedsformer Uanset hvilken virksomhedsform du vælger, er det vigtigt, at du kan se, hvordan et eventuelt overskud genanvendes. Husk at en socialøkonomisk virksomhed, uanset selskabsform, altid skal være organisatorisk uafhængig af det offentlige. CVR-NUMMER OG RSV En socialøkonomisk virksomhed skal have et CVR-nummer. Den kan desuden registreres som Registreret Socialøkonomisk Virksomhed (RSV), når den lever op til de fem krav, der tidligere er nævnt under afsnittet Den Statslige Registreringsordning. Erhvervsstyrelsen fører kontrol med, at de registrerede virksomheder bliver ved med at opfylde lovens krav. På den måde har kunder og investorer en garanti for, at virksomheden fortsat lever op til kravene. Du kan læse mere om registrering her: http://kooperationen.dk/socialoekonomi/service-og-raadgivning/registrering/ SIDE 4 AF 10

VALG AF SAMARBEJDSPARTNERE? Du bør også overveje, hvilke samarbejdspartnere virksomheden skal have. Samarbejdspartnerne skal have kompetencer, som kan bidrage til at nå virksomhedens mål. Hvis du vil have hjælp til at vurdere hvilke kompetencer din virksomhed mangler, kan du tage kontakt til HIP Iværksætterhuset, der kan tilbyde iværksættere i Furesø Kommune gratis sparring og vejledning i forhold til opstart af en socialøkonomisk virksomhed. De kan lave en vurdering af din virksomheds kompetenceprofil og hjælpe med at afklare, hvilke partnere der kan styrke virksomheden. Partnerskaber kan f.eks. indgås med: Andre virksomheder (CSR) Kommuner Jobcentre Andet offentligt-privat partnerskab Frivillige organisationer Andre socialøkonomiske virksomheder Netværk med andre brancher Mentorordninger Du kan læse mere om valg af samarbejdspartnere her: http://socialvirksomhed.dk/komigang/socialokonomisk-virksomhedsguide/modul-2- opstart/forretningsplan ORGANISATIONSUDVIKLING Det er vigtigt, at du fra starten får sat det rigtige hold af både medarbejdere og ledere. I hovedtræk har en socialøkonomisk virksomhed behov for at besidde tre kompetencer: Iværksætteren: For at få projektet i gang Socialt engagement: Til at arbejde med målgruppen Branchekendskab: Sørge for at levere et ordentligt produkt, der kan klare konkurrencen. Typen af medarbejdere afhænger af, om virksomheden arbejder med eller for en sag. Hvis virksomheden arbejder med en sag, vil medarbejderstaben både bestå af ordinært ansatte og udsatte ansatte på særlige vilkår. I sådanne tilfælde er det vigtigt at sikre sig, at de udsatte ansatte er i stand til både at arbejde med sig selv og yde et stykke arbejde for sagen. Hvis virksomheden arbejder for en sag, vil der ikke nødvendigvis være udsatte ansatte.

Det er i begge tilfælde værd at overveje, om du skal have frivillige inddraget i medarbejderstaben. Hvilke overvejelser du bør gøre dig i forbindelse med inddragelse af frivillige, kan du se læse mere om her: http://kooperationen.dk/media/71089/guide-til-etablering-afsocialoekonomiske-virksomheder-kooperationen.pdf Vigtige kompetencer, som ledelsen bør besidde: Iværksætterånd Forretningssans Branchekendskab Socialt engagement Hvis der er udsatte ansatte, skal ledelsen kunne rumme disse Du kan læse mere om det her: http://kooperationen.dk/media/71089/guide-tiletablering-af-socialoekonomiske-virksomheder-kooperationen.pdf HVAD STILLER FURESØ KOMMUNE TIL RÅDIGHED Furesø Kommune har en konsulent, der fungerer som primær kontaktperson vedrørende henvendelser om og løbende kontakt til socialøkonomiske virksomheder. Derudover kan iværksættere via HIP Iværksætterhuset modtage gratis sparring og vejledning i Furesø kommune, også i forhold til at starte en socialøkonomisk virksomhed. Det er et gratis tilbud til dem, der overvejer at starte virksomhed eller er nyetableret og har ambitioner om vækst. Iværksætterhuset tilbyder målrettet 1:1 sparring og vejledning til iværksættere i Furesø kommune også i forhold til at opstarte en socialøkonomisk virksomhed. Kommunen afholder halvårlige cafemøde i samarbejde med HIP Iværksætterhuset for nye iværksættere med interesse for socialøkonomiske virksomheder, eller for borgere som gerne vil arbejde i en. Under uformelle rammer kan deltagerne indhente relevant information om socialøkonomiske virksomheder samt møde andre virksomheder og fagrelevante personer. Jobcenter Furesø kan hjælpe med at formidle kontakt mellem de socialøkonomiske virksomheder og de ledige borgere, der egner sig til at være ansat i socialøkonomisk virksomhed. CASES Principperne for Social økonomisk virksomhed kan være svære at forstå, vi har derfor samlet er par cases. SIDE 6 AF 10

Case 1 - Nær og Fjern Beskrivelse af opstartsfasen for den socialøkonomiske virksomhed Nær & Fjern Ideen Inger Vaaben dyrker økologiske krydderurter og spiselige blomster på Stengården, som hun sælger til en række københavnske restauranter, heriblandt Blå Congo i Brønshøj. Hun har i flere tilfælde oplevet, at markarbejdet kan virke helende for mennesker i sårbare situationer. Derfor bliver hun enig med en medejer af Blå Congo om at starte en socialøkonomisk virksomhed, som via markarbejdet skal hjælpe mennesker på kanten af arbejdsmarkedet med at komme på fode og komme i arbejde. De poster et opslag på Facebook, hvor de søger folk, som er interesserede i at være med til at igangsætte projektet. Efter en samtalerunde med kandidater bliver to medarbejdere knyttet til projektet. Første fase (foråret 2017) Gruppen holder en række brainstorm-møder. Der er allerede to væsentlige elementer på plads: en mark og en restaurant. De lægger sig hurtigt fast på at have flygtninge/indvandrere som deres målgruppe. Dette er der flere grunde til: Det er en stor udfordring for det danske samfund at få disse mennesker integreret og i arbejde. Det er en gruppe af mennesker, som kan få et stort udbytte af at indgå i fællesskaber, der handler om at dyrke jorden. I markarbejdet får de mulighed for at lære om det land, de er kommet til, samtidig med at de kan trække på erfaringer, viden og traditioner fra deres hjemlande. De kan indgå i arbejdsopgaverne uden at kunne tale dansk. Markarbejdet kan have en terapeutisk effekt på mennesker, der bærer på traumer. Inspiration (foråret 2017) Nær & Fjern besøger lignende projekter og socialøkonomiske virksomheder for at få inspiration og gode råd til opstartsfasen. De besøger/taler blandt andet med: FAKTI, Send Flere Krydderier, Nye Rødder, Grennesminde, Kryddor Från Rosengård, Madskolen Jorden Rundt. Kontakt til kommuner (sommeren 2017) Nær & Fjern tager kontakt til Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune og Furesø Kommune for at undersøge muligheden for at etablere et samarbejde. Nær & Fjern tilbyder opkvalificeringsforløb til flygtninge/indvandrere, hvor markarbejdet bliver kombineret med sprogundervisning, virksomhedsbesøg og forarbejdning af afgrøder. Furesø Kommune svarer positivt tilbage på deres henvendelse, og der bliver aftalt et prøveforløb fra august 2017 til november 2017. Markforløb (sensommer/efterår 2017) Fem syriske flygtninge starter i forløb hos Nær & Fjern i august 2017. Efter en måned bliver yderligere fem syriske flygtninge koblet på forløbet. Socialøkonomisk virksomhed I efteråret 2017 registrerer Nær & Fjern sig som socialøkonomisk virksomhed. Nær & Fjerns mål er at opkvalificere flygtninge/indvandrere, så de kan komme i arbejde, og på sigt at ansætte flygtninge/indvandrere i Nær & Fjern. De vil også arbejde for integration i bredere forstand ved at skabe møder mellem etniske danskere og flygtninge/indvandrere, ved at lave kulturudveksling og ved at facilitere frivillighedsbaserede aktiviteter. Kulturmødehus (efteråret 2017 - vinter 2018) Nær & Fjern er dialog med Københavns Kommune om at komme til at forpagte en café i et

kommunalt ejet hus i Brønshøj. Her vil de have forskellige jobtræningsforløb og madlavningskurser. De vil forarbejde og sælge afgrøderne fra Stengården, og de vil facilitere en række kulturelle og frivillighedsbaserede aktiviteter. Nær & Fjern søger støtte til renoveringen af huset og til etableringen af et storkøkken. I den forbindelse undersøger de mulighederne for at samarbejde med andre socialøkonomiske virksomheder såsom Logik & Co., Det Sociale Vaskeri og Place de Bleu. Vinterforløb (vinteren 2017-2018) Efter et meget positivt markforløb ønsker Nær & Fjern at fortsætte arbejdet med målgruppen i Furesø. De tilrettelægger i samarbejde med en underviser i madkundskab et madlavningskursus for indvandrerkvinder, som foregår i en spejderhytte i naturskønne omgivelser lidt udenfor Farum. Der indgås en samarbejdsaftale med Furesø Kommune om at tage imod 10 kvinder, 15 timer om ugen. De ansætter en deltager fra markforløbet som chauffør 8 timer om ugen. Forretningsmodel Nær & Fjerns primære indtægtskilde i opstartsfasen kom fra opkvalificeringsforløbene. I 2018 udvider de deres markareal og laver en dyrkningsplan, som skal give dem et større økonomisk afkast på deres afgrøder. De regner med at åbne deres café medie/ultimo 2018 og kommer på det tidspunkt til at have indtægter fra cafésalg, cateringvirksomhed, kursusforløb og lokaleleje. Nær & Fjern har i opstartsfasen haft tre frivillige og tre ansatte involveret i projektet. Case 2 - Gaver der gavner Beskrivelse af opstartsfasen for den socialøkonomiske virksomhed Gaver der gavner Huset Venture er en socialøkonomisk erhvervsvirksomhed, som har en professionel og velfungerende systue og en stor kursus- og afklaringsafdeling. Det har længe været et ønske at skabe endnu et forretningsområde, for derigennem at etablere flere arbejdspladser, med andre og nye funktioner. I 2017 søsatte vi derfor projektet Gaver der Gavner. Den gode idé I Danmark gives der hvert år, et stort antal gaver til medarbejdere og kunder i forbindelse med mærkedage og ikke mindst op til jul. Vores ønske med Gaver der Gavner, er at skabe et koncept, hvor gaven gør modtageren glad, og samtidig kan gives med god samvittighed, fordi man med en gave fra vores koncept er med til at tage et samfundsmæssigt ansvar. Vi har udelukkende valgt produkter fra leverandører som kan leve op til mindst 2 af disse kriterier: Arbejder for sociale formål Indsats for bæredygtighed Producerer økologisk Fairtrade-registreret Registreret socialøkonomisk virksomhed Projektets forankring Gaver der Gavner er etableret som projekt i Huset Venture Storkøbenhavn, der er Danmarks største og ældste Socialøkonomiske virksomhed. Det betyder at projektet fra start har været i forankret i den socialøkonomiske tankegang. Til projektet er ansat en Projektleder med stor erfaring fra firmagaver, og i Huset Venture ligger årelang erfaring i det at være socialøkonomisk. Sammensmeltningen af disse erfaringer udgør et væsentligt fundament for projektet. Projektets samfundsmæssige værdi Valget af leverandører til Gaver der Gavner, betyder at samtlige gaver er med til at støtte og SIDE 8 AF 10

sikre en mere giftfri natur, bæredygtig udvikling i u-lande, og konkret arbejde til socialt udsatte mennesker og mennesker med handicap. Samtidig lever gaverne op til flere af FN s verdensmål, hvilket har været et stort fokusområde. Gaver der Gavner vil, når projektet opnår den ønskede volumen, skabe arbejdspladser til mennesker med nedsat arbejdsevne eller handicaps, hvilket er hovedformålet for Huset Venture. Samtidig vil der være mulighed for at skabe afklaringsforløb med henblik på udvikling eller afprøvning af arbejdsevne for syge og handicappede, og dermed skabe mulighed for at de kan opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Udfordringer i projektet På trods af projektets forankring i en i forvejen eksisterende socialøkonomisk virksomhed, er Gaver der Gavner en ny måde at tænke gaver, og konceptet skal finde sin plads på et marked med stor konkurrence. I en socialøkonomisk virksomhed, er der ikke nogen kapital at trække på, hvorfor det er afgørende, hurtigt at få en række gode, trofaste og solide kunder, som ønsker at bakke op om projektet. Idéen kan være nok så god og samfundsmæssig vigtig, men uden et solidt kundegrundlag kan det ikke løbe rundt. Og udfordringen er, at kundegrundlaget skal skabes, lige nu og her. Ønsker og drømme Vi ønsker at levere gaver, som modtageren bliver glad for og samtidig ønsker vi at give virksomheder mulighed for, på en nem måde at styrke deres CSR indsats. Derfor er det et stort håb at virksomheder, der ønsker at have en social profil og støtte bæredygtighed, vil få øje på projektet og ser en værdi i at give Gaver der Gavner. I løbet af det første år har vi leveret ca. 1000 gaver til ca. 20 forskellige kunder. og der har været stor tilfredshed med gaverne. Det betaler sig at tænke Socialøkonomisk. MERE INFORMATION? Hvis du ønsker mere information eller overvejer at etablere socialøkonomisk virksomhed i Furesø Kommune, kan du kontakte: Jobcenter Furesø Hvedemarken 3-5 3520 Farum Mobil 72 35 51 00 Ligeledes er det også muligt at hente mere inspiration og viden via Sociale Entreprenører i Danmark (SED), der er landsdækkende forening for alle med interesse for socialt iværksætteri, samproduktion og andre former for løsninger på konkrete samfundsproblemer, der kan iværksættes på tværs af civilsamfund, markedet og det offentlige. Sociale Entreprenører i Danmark (SED): http://sociale-entreprenører.dk/eksemplerpaa-se.html?q=eksempler-paa-se.html