Kommunalbestyrelsen REFERAT

Kommunalbestyrelsen REFERAT Sted: Rådssalen, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Dato: Torsdag den 6. september 2018 Start kl.: 19:00 Slut kl.: 21:00 Medlemmer: Fraværende: Carsten Rasmussen (A) (Formand) Leif V. Nielsen (A) (Medlem) Rikke Zwisler Grøndal (A) (Medlem) Martin Stokholm (A) (Medlem) Burak Ulrik Ulucan (A) (Medlem) Connie B. Jensen (A) (Medlem) Thomas Bisgaard (B) (Medlem) Grethe Saabye (C) (Medlem) Mikael Ralf Larsen (F) (Medlem) Marinus Bastian Meiner (F) (Medlem) Christian Plank (F) (Medlem) Claus Jørgensen (F) (Medlem) Julie Hermind (F) (Medlem) Ole Blickfeldt (O) (Medlem) Lotte Greve (V) Sanne Hilliger (O) (Medlem) Erik Rønnenkamp Holst (V) (Medlem) Lotte Greve (V) (Medlem) Carsten Helles Rasmussen (V) (Medlem) Christian Fjeldsted Andersen (V) (Medlem) Jens K. Jensen (V) (Medlem) Tina Mandrup (V) (Medlem) Flemming Damgaard Larsen (V) (Medlem) Line Holm Jacobsen (V) (Medlem) Ivan Mott (Ø) (Medlem) Inger Marie Vynne (Sekretær) Bjørn Lykke Sørensen (C) (Medlem) Lars Kimer Mortensen

Indholdsfortegnelse 1. KB - Spørgetid...1 2. KB - Godkendelse af dagsorden...2 3. ØU - Budget 2019, 1. behandling...3

Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen 06-09-2018 Side 1 1. KB - Spørgetid 00.01.00.A00 18/124 Åben sag Resumé Kommunalbestyrelsens åbne møder indledes med spørgetid, hvor fremmødte borgere kan stille spørgsmål til Kommunalbestyrelsen. Der er kun spørgetid ved Kommunalbestyrelsens ordinære møder. Der er ikke spørgetid i forbindelse med Kommunalbestyrelsens 2. behandling af budgettet. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen Beslutning Kommunalbestyrelsen den 06-09-2018 Der var ingen spørgsmål. Sagsfremstilling Spørgsmålet kan stilles skriftligt eller mundtligt. Enhver borger i Lejre Kommune bortset fra Kommunalbestyrelsens medlemmer kan stille spørgsmål til Kommunalbestyrelsen. Borgmesteren svarer på vegne af Kommunalbestyrelsen. Borgmesteren kan give ordet til ét af Kommunalbestyrelsens øvrige medlemmer. Borgmesteren kan som mødeleder fastsætte begrænsninger i den spørgendes og den svarendes taletid. Skriftlige spørgsmål skal være administrationen i hænde senest 3 hverdage før Kommunalbestyrelsens møde. Skriftlige spørgsmål besvares kun, hvis spørgeren er til stede blandt tilhørerne. Der kan stilles spørgsmål om alle kommunale forhold. Spørgsmålet skal dog have en generel interesse for lokalbefolkningen, og besvarelserne skal respektere tavshedspligt. Hvis et spørgsmål ikke umiddelbart kan besvares, sender borgmesteren et skriftligt svar senest 10 hverdage efter Kommunalbestyrelsens møde. Selvom spørgetiden ikke er en del af Kommunalbestyrelsens møde, noteres spørgsmål og svar i Kommunalbestyrelsens protokol. Skriftlige besvarelser tilstilles Kommunalbestyrelsens medlemmer.

Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen 06-09-2018 Side 2 2. KB - Godkendelse af dagsorden Åben sag Beslutning Kommunalbestyrelsen den 06-09-2018 Der er indkaldt 1 stedfortræder til mødet i dag jfr. Kommunestyrelseslovens 15, stk. 2 og Lejre Kommunes styrelsesvedtægt. Lotte Greve (V) har meldt forfald og Lars Kimer Mortensen (V) er indkaldt som stedfortræder. Godkendt.

Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen 06-09-2018 Side 3 3. ØU - Budget 2019, 1. behandling 00.30.00.S00 18/26 Åben sag ØU Resumé Hermed fremsendes budgetforslaget for 2019-2022 til 1. behandling i Økonomiudvalget. Økonomiudvalgets forslag til budget 2019-2022 skal behandles to gange i Kommunalbestyrelsen med mindst tre ugers mellemrum. 1. behandling i Kommunalbestyrelsen sker den 6. september 2018 og 2. behandling finder sted den 4. oktober 2018. Økonomiudvalget har en mellemliggende yderligere behandling den 26. september 2018. Budgetforslag 2019-2022, som forelægges til 1. behandling i Økonomiudvalget, er 2. budgetstatus (teknisk budgetgrundlag). 2. budgetstatus er udarbejdet på baggrund af den indgåede økonomiaftale 2019 mellem Regeringen og KL samt en teknisk fremskrivning af udgiftssiden. Derudover fremlægges direktionens budgetoplæg, der indeholder forslag til ændringer til 2. budgetstatus. Formålet med direktionens budgetoplæg er at anvise muligheder for at skabe et budgetgrundlag for den kommende fireårige budgetperiode, som er i balance. Samtidig skal budgetoplægget skitsere potentielle handlemuligheder og prioriteringsrum for de afsluttende politiske forhandlinger. Efter Økonomiudvalgets 1. behandling sendes budgetforslaget i høring i perioden 30. august til 20. september 2018. Høringsmaterialet består af dokumenterne 2. budgetstatus, Direktionens budgetforslag 2019-2022, Omstillings- og Reduktionskatalog, Budgetjusteringer i det tekniske budget 2019-2022, Bevillingsoversigt for det tekniske budget 2019-2022 samt Takstkatalog 2019-2022. Indstilling Direktionen indstiller: 1. at Økonomiudvalget fremsender 2. budgetstatus for budget 2019-2022 som budgetforslag til Kommunalbestyrelsens 1. behandling den 6. september 2018, 2. at budgetforslaget, inkl.bilag sendes i høring i perioden 30. august til 20. september 2018. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen Beslutning Økonomiudvalget den 29-08-2018 Indstillingerne anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den 06-09-2018 Indstillingerne tiltrådt. Afbud:

Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen 06-09-2018 Side 4 Lotte Greve (V) Sagsfremstilling Budgetforslag 2019-2022 tager udgangspunkt i 2. budgetstatus og Direktionens budgetforslag, som blev gennemgået på budgetseminar den 22. august 2018. 2. budgetstatus viser et likviditetsunderskud på 49,0 mio. kr. i 2019 ved valg af statsgaranti. Likviditetsunderskuddet på 49,0 mio. kr. er inkl. forskydning af udgifter (anlæg inkl. lån) fra 2018 til 2019 for 34 mio. kr., således at underskuddet uden overførsel af anlæg fra 2018 til 2019 er på 15,0 mio. kr. Som en del af budgetvedtagelsen skal Kommunalbestyrelsen vælge mellem et statsgaranteret indtægtsgrundlag eller et eget skøn for indtægtsgrundlaget, hvilket kaldes selvbudgettering. Beslutningen træffes som en del af vedtagelsen af budgettet og er bindende for budgetåret. Såfremt der vælges selvbudgettering vil der være en gevinst på 18,6 mio. kr., og det samlede resultat i 2019 bliver således et lille overskud på 3,6 mio. kr. KL og regeringen har den 7. juni 2018 indgået aftale om kommunernes økonomi for 2018. Hovedelementerne i aftalen er et løft på serviceudgifterne på 1,2 mia. kr. i forhold til aftalen for 2018 til at imødegå det demografiske pres samt et anlægsniveau på 17,8 mia. Derudover videreføres finansieringstilskuddet på 7,1 mio. kr. i 2019. Tabel 1: Balance for Lejre Kommune 2019 2022 (på baggrund af 2. budgetstatus) 1. 2019 budget BF201 BF202 BF202 BF202 Budgetaftal -status 9 0 1 2 e 2018-21 2019 A. Driftsvirksomhed 1.514,2 1.567, 1.561, 1.560, 1.565, 1.571, 5 0 3 3 7 B. Anlægsvirksomhed 53,8 42,9 105,8 54,6 54,6 54,6 Faste anlægsudgifter 53,8 41,7 40,2 41,7 41,7 41,7 Anlægsprojekter 0,0 1,2 15,4 12,9 12,9 12,9 Anlæg overført fra 2018 0,0 0,0 50,2 0,0 0,0 0,0 PRIS-/LØN- STIGNINGER 00-06 36,3 0,0 0,0 37,9 72,9 109,0 Drift og anlæg i alt 1.604,3 1.610, 1.666, 1.652, 1.692, 1.735, 4 8 7 8 3 C. RENTER 9,6 9,5 9,5 9,6 9,6 9,6 Øvrige balanceforskydninger (Bl.a. byggelån 2,2 2,2-10,5 1,3 1,3 1,3 ældreboliger) D. Balanceforskydninger 2,2 2,2-10,5 1,3 1,3 1,3 E. AFDRAG PÅ LÅN OG LEASING- FORPLIGTELSER 29,4 29,4 29,4 30,5 30,7 30,7 SUM (A + B + C + D + E) 1.645,5 1.651, 4 1.695, 1 1.694, 1 1.734, 3 Forøgelse af likviditet ( 0,0 11,7 2,4 0,0 0,0 0,0 1.776, 9

Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen 06-09-2018 Side 5 Tempelkrog Nord) Optagne lån (8.55.63 8.55.79) Tilskud og udligning (7.62.80 7.62.86) Refusion af købsmoms (7.65.87) Skatter (7.68.90 7.68.96) 2019 Budgetaftal e 2018-21 1. budget -status 2019 BF201 9 BF202 0 BF202 1 BF202 2-5,0-5,0-8,3-6,3-6,3-6,3-123,4-117,7-139,2-140,2-148,6-152,6 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9-1.521,7 Finansiering i alt -1.649,2-1.532,2-1.642, 3-1.501,9-1.646, 1-1.551,1-1.696, 7-1.583,8-1.737, 8-1.624,4-1.782, 5 LIKVIDITETUNDERSKU D (+) LIKVIDITETOVERSKUD -3,7 9,1 49,0-2,6-3,5-5,6 (-) Heraf forskydning af anlæg fra 2018 til 2019 Anlægsvirksomhed 0,0 0,0 50,1 0,0 0,0 0,0 Låneoptag 0,0 0,0-2,0 0,0 0,0 0,0 Balanceforskydninger 0,0 0,0-14,0 0,0 0,0 0,0 Budgetforslag uden anlægsforskydninger LIKVIDITETUNDERSKU D (+) -3,7 9,1 15,0-2,6-3,5-5,6 LIKVIDITETOVERSKUD (-) A. Selvbudgettering ( forbedring ved + 271 i 0,0 0,0-18,6 0,0 0,0 0,0 folketal) Budgetforslag ved valg af selvbudgettering (+271 i folketal) LIKVIDITETUNDERSKU D (+) LIKVIDITETOVERSKUD (-) B. -3,7 9,1-3,6-2,6-3,5-5,6 2. budgetstatus viser et likviditetsoverskud på 3,6 mio. kr. i 2019, såfremt der vælges selvbudgettering. De 3,6 mio. kr. i likviditetsoverskud er uden anlægsoverførsler (inkl. lån) på 34 mio. kr., medregnet anlægsoverførsler er der et likviditetsunderskud på 30,4 mio. kr. i 2019. Hovedresultaterne i 2. budgetstatus er: Driftsvirksomheden på 1.561,0 mio. kr., hvilket er 20,5 mio. kr. højere end oprindeligt budget 2018 (i 2019 PL). Stigningen skyldes hovedsageligt demografi Der er afsat rådighedsmidler til anlægsprojekter for 105,8 mio. kr. i 2019. Der optages lån på 8,3 mio. kr., der kan henføres til anlægsudgifter vedr. energioptimering Valg af statsgaranti eller selvbudgettering

Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen 06-09-2018 Side 6 I budgetlægningen kan kommunerne vælge mellem beregning af skatteprovenuet - som udgør størstedelen af Lejre Kommunes indtægter ud fra et statsgaranteret udskrivningsgrundlag eller et eget skøn over udskrivningsgrundlaget (selvbudgettering). Beslutningen træffes som en del af vedtagelsen af budgettet og er bindende for budgetåret. Statsgarantien findes kun for budgetåret (2019), mens overslagsårene (2020-22) altid er selvbudgetteringsskøn. Lejre Kommune har de senere år valgt statsgaranti. I 2. budgetstatus vises både resultatet ved valg af det statsgaranterede indtægtsgrundlag (A) og en foreløbig beregning ved valg af selvbudgettering (B) i ovenstående resultatopgørelse. Ved statsgaranti er kommunen sikret indtægter fra indkomstskat, tilskud og udligning beregnet ud fra et udskrivningsgrundlag og et folketal. De to beløb er beregnet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og udmeldt kort tid efter indgåelse af økonomiaftalen. Folketallet følger prognosen fra Danmarks Statistik for befolkningsudviklingen. I tal fra Danmarks Statisk forventes en stigning i antallet af borgere fra 27.544 pr. 1. januar 2018 til 27.573 pr. 1. januar 2019, svarende til 29 borgere. Pr. 1. juni 2018 har Lejre Kommune 27.606 borgere, og har derved allerede flere borgere, end Danmarks Statistik forventer pr. 1. januar 2019. Ved selvbudgettering skønner Lejre Kommunen selv sit beskatningsgrundlag for personindkomster og sit folketal, mens tilskuds- og udligningsbeløb beregnes som konsekvens heraf. Det beregnede tal indgår i budgetlægningen, men både skatteindtægter, tilskud og udligning genberegnes senere ud fra den faktiske udvikling i beskatningsgrundlag og udgifter for både kommunen selv og for landet som helhed. Forskellen mellem beløbet modtaget i budgetåret og de genberegnede beløb afregnes med kommunen som efterregulering tre år efter. Den endelige efterregulering kan opgøres med den såkaldte maj-afregning for indkomstskat, der for indkomståret 2019 først kendes i maj 2021. Det samlede provenu eller tab for selvbudgetterende kommuner indgår i beregningen af kommunernes balancetilskud i 2022. Bloktilskuddet forhøjes eller reduceres, alt efter om den faktiske vækst i skat, udgifter og folketal viser sig lavere eller højere end forudsat i statsgarantien. Beregningerne viser, at der i 2019 kan være en potentiel gevinst for Lejre Kommune på samlet set 18,6 mio. kr. ved at vælge selvbudgettering. Det er en pæn gevinst, men det skal understreges, at det også giver en risiko for tab/gevinst, hvis forudsætningerne ikke holder. Ved både selvbudgettering og statsgaranti bygger skatteindtægterne på: 1. Udskrivningsprocenten fastsættes uændret til 25,2 procent, 2. Grundskyldspromillen for grundskatter fastsættes uændret til 28,23 promille, 3. Dækningsafgiften for statsejendomme og andre offentlige ejendomme fastsættes til 14,1 promille af grundværdien for statsejendomme og 8,75 promille af forskelsværdien for andre ejendomme Direktionens budgetoplæg 2019-2022 (Forslag til ændringer til 2. budgetstatus) Direktionens budgetforslag for 2019-2022 bygger ovenpå 2. budgetstatus. Budgetforslaget hviler derudover på en række forudsætninger og præmisser, som er nærmere beskrevet i vedlagte bilag 2. Direktionen anbefaler en budgetreduktion på det tekniske område, som forbedrer budgetsituationen med 3 mio. kr. i 2019 stigende til 5 mio. kr. fra 2021 og frem.

Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen 06-09-2018 Side 7 Herudover har direktionen forslag til budgetudvidelser, som samlet set reducerer budgetgrundlaget med 5,6 mio. kr. i 2019. Tabel 2 Direktionens forslag til budget 2019-2022 (mio. kr.) 2019 2020 2021 2022 I alt Resultat, 2. budgetstatus (selvbudgettering): -3,60-2,60-3,50-5,60-15,30 Direktionens forslag til budgetreduktioner 1 Reduktion i udførerenhedernes budget på det tekniske område -3,00-4,00-5,00-5,00-17,00 Direktionens forslag til budgetudvidelser 2 Fastholdelse af budget til erhvervsfremme 0,35 0,35 0,35 0,35 1,40 3 Fremskudt visitation ved udskrivning 0,50 af borgere fra sygehus 0,50 0,50 0,50 2,00 Opnormering - Kontraktforhandlinger 4 og controlling på det specialiserede 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 socialområde 5 Tidlig/forebyggende indsats på børneområdet 0,50 0,50 0,50 0,50 2,00 6 Tilpasning af reduktionskrav - Effektiv ejendomsdrift 1,20 1,20 1,20 1,20 4,80 7 IT-investeringer 1,50 1,85 0,55 0,25 4,15 8 Planlæggerstilling 0,50 0,50 0,50 0,50 2,00 9 Indsatser omkring nedbringelse af sygefravær 0,50 0,50 0,50 0,50 2,00 10 Pulje - Velfærdsudvikling 0,50 0,50 0,50 0,50 2,00 Resultat - Direktionens budgetoplæg: -1,05-0,70-3,90-6,30-11,95 Effekt - Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet (MEP) 4,50 6,80 6,80 6,80 24,90 Resultat - Eksklusiv MEP 3,45 6,10 2,90 0,50 12,95 Omstillings- og reduktionskatalog Økonomiudvalget vedtog den 23. maj 2018 Budgetstrategi 2019-2022. I henhold til strategien har administrationen udarbejdet et omstillings- og reduktionskatalog på 45,2 mio. kr. i 2019 stigende til 53,8 mio. kr. i 2018. Kataloget fordelt på udvalg fremgår af bilagene 3 8. Der er udmeldt måltal for hvert udvalg og på den baggrund har administrationen peget på de muligheder, der er for at reducere omkostningerne på udvalgets område. Arbejdet med omstillings- og reduktionskataloget er sket i perioden 23. maj til sommerferien. Bilag: 1 Åben Bilag 1-2. budgetstatus for budget 2019-2022 75672/18 2 Åben Bilag 2 -Direktionens budgetforslag til budegt 2019-2022 75671/18 3 Åben Bilag 13 -Budgettering af skatter, tilskud og udligning budget 2019 75674/18-2022 4 Åben Bilag 12 -Takstkatalog 2019 69145/18 5 Åben Bilag 11 -Bevillingsoversigt budget 2019-2022 75774/18 6 Åben Bilag 10 -Budgetjusteringer i det tekniske budget 2019-2022 75673/18

Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen 06-09-2018 Side 8 7 Åben Bilag 3 OVERBLIK, omstillings- og reduktionsforslag til budget 75962/18 2019.pdf 8 Åben Bilag 7 UTM - Omstillings- og reduktionsforslag 75960/18 9 Åben Bilag 9 USSÆ - Omstillings- og reduktionsforslag 75959/18 10 Åben Bilag 5 UKF - Omstillings- og reduktionsforslag 75958/18 11 Åben Bilag 8 UJA - Omstillings- og reduktionsforslag 75957/18 12 Åben Bilag 6 UBU - Omstillings- og reduktionsforslag 75954/18 13 Åben Bilag 4 ØU - Omstillings- og reduktionsforslag 75953/18 Udtalelser I henhold til budgetprocessen for 2019-2022 udsendes budgetforslaget som Økonomiudvalget oversender til Kommunalbestyrelsens 1. behandling af budget 2019-2022 til høring efter Økonomiudvalgets møde den 29. august 2018. Høringsperioden er den 30. august 20. september 2018. Høringsberettigede parter er brugerbestyrelser, råd, nævn og lokaludvalg/personalemøder med MED-status/Centerudvalg. Administrationens vurdering Administrationen anbefaler, at det her fremlagte forslag til budget 2019-2022 lægges til grund for Økonomiudvalgets 1. behandling af budgettet. Handicappolitik Sagen har ingen handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering Jfr. sagsfremstilling ovenfor.

NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Dato: 01-08-2018 J.nr.: 18/3 2. budgetstatus for budget 2019 2022 2. budgetstatus indeholder: side 1. Sammenfatning 1 2. Hovedresultat i 2. budgetstatus 2 3. Statsgaranti eller selvbudgettering 4 4. Befolkningsprognose et væsentligt element i selvbudgettering 5 5. Pris- og Lønregulering (PL) 6 6. Budget 2019-2022 forudsætninger + væsentlige elementer 7 A. Drift 7 B. Anlæg 9 C. Finansiering 10 7. Budgetproces status 11 1. Sammenfatning Denne 2. budgetstatus for budget 2019 2022 tjener som informationsgrundlag, så Kommunalbestyrelsen kan følge med i hvilke ændringer af både generel karakter og lokal karakter, der er med til at ændre vilkårene for budgetbalancen. Der redegøres endvidere for valg af henholdsvis statsgaranti og selvbudgettering i forhold til indtægter. 2. budgetstatus viser et likviditetsunderskud på 49,0 mio. kr. i 2019 ved valg af statsgaranti. Likviditetsunderskuddet på 49,0 mio. kr. er inkl. forskydning af udgifter (anlæg inkl. lån) fra 2018 til 2019 for 34 mio. kr., således underskuddet uden overførsel af anlæg fra 2018 til 2019 er på 15,0 mio. kr. Som en del af budgetvedtagelsen skal Kommunalbestyrelsen vælge mellem et statsgaranteret indtægtsgrundlag eller et eget skøn for indtægtsgrundlaget, hvilket kaldes selvbudgettering. Beslutningen træffes som en del af vedtagelsen af budgettet og er bindende for budgetåret. Såfremt der vælges selvbudgettering vil

der være en gevinst på 18,6 mio. kr., og det samlede resultat i 2019 bliver således et lille overskud på 3,6 mio. kr. KL og regeringen har den 7. juni 2018 indgået aftale om kommunernes økonomi for 2018. Hovedelementerne i aftalen er et løft på serviceudgifterne på 1,2 mia. kr. i forhold til aftalen for 2018 til at imødegå det demografiske pres samt et anlægsniveau på 17,8 mia. Derudover videreføres finansieringstilskuddet på 7,1 mio. kr. i 2019. 2. Hovedresultat i 2. budgetstatus Lejre Kommunes budgetlægning er som alle andre kommuners budgetlægning underlagt en række eksterne grundvilkår. Økonomi- og Indenrigsministeriet har udmeldt det statsgaranterede indtægtsgrundlag, og KL har udsendt prognosemodel for 2020 til 2022. Udmeldingen indebærer, at Lejre Kommune får flere indtægter fra tilskud og udligning, svarende til 17 mio. kr. i forhold til forventningen i budgetaftalen for 2018-2021. I de 17 mio. kr. indgår finansieringstilskud på 7,1 mio. kr. Modsat er indtægter fra skatter blevet nedjusteret med 22,1 mio. kr. De lavere skatteindtægter skyldes bl.a., at statsgarantien indeholder en forventning om en lavere demografisk udvikling fra 2018 til 2019. Derudover er skatteaftalen fra februar 2018 blevet udmøntet. Det medfører øget beskæftigelsesbidrag og nyt job- og pensionsfradrag fra og med 2018 med fuld indfasning i 2020. Dertil kommer, at Lejre Kommune får 4,5 mio. kr. mindre i indtægter fra selskabsskat end forventet i 2017, men omvendt 5,4 mio. kr. mere i udligning vedr. selskabsskat. I alt får Lejre Kommune 5 mio. kr. mindre i indtægter i 2019 end forudsat ved budgetvedtagelsen for 2018-2021. Tabel 1 -Skatteindtægter og tilskud og udligning Mio. kr. Budget 2018 (2018 PL 2019 Budgetaftale 2018-21 Budgetforslag 2019 Kommunal indkomstskat -1.290,9-1.335,5-1.317,5 Andel af skat af dødsboer -0,3 0,0-0,4 Selskabsskat -35,0-36,9-32,4 Grundskyld -148,7-149,0-151,3 Anden skat på fast ejendom -0,3-0,3-0,3 Skatter i alt -1.475,2-1.521,7-1.501,9 Tilskud og udligning -144,1-123,4-139,2 Indtægter i alt -1.619,3-1.645,1-1.641,1 Side 2 af 11

Lejre Kommunes andel af den samlede anlægsramme på 17,8 mia. kr. svarer til ca. 78 mio. kr. Budgetforslag 2019-2022 indeholder bruttoanlægsudgifter for 98,7 mio. kr., hvilket er ca. 21 mio. kr. mere end vores andel af anlægsrammen. Der er udmeldt en teknisk serviceramme fra KL på 1.209,9 mio. kr. i 2019. I 2. budgetstatus indgår serviceudgifterne med 1.213,7 mio. kr., hvilket er 3,8 mio. kr. mindre end den udmeldte tekniske serviceramme for Lejre Kommune. Som det fremgår af tabel 2 viser 2. budgetstatus et likviditetsunderskud på 49,0 mio. kr. i 2019. Likviditetsunderskuddet på 49,0 mio. kr. er inkl. forskydning af udgifter (anlæg inkl. lån) fra 2018 til 2019 for 34 mio. kr. således underskuddet uden overførsel af anlæg fra 2018 til 2019 er på 15,0 mio. kr. Tabel 2. budgetstatus for budget 2019-2022. 2019 Budgetaftale 2018-21 1. budgetstatus 2019 BF2019 BF2020 BF2021 BF2022 A. Driftsvirksomhed 1.514,2 1.567,5 1.561,0 1.560,3 1.565,3 1.571,7 B. Anlægsvirksomhed 53,8 42,9 105,8 54,6 54,6 54,6 Faste anlægsudgifter 53,8 41,7 40,2 41,7 41,7 41,7 Anlægsprojekter 0,0 1,2 15,4 12,9 12,9 12,9 Anlæg overført fra 2018 0,0 0,0 50,2 0,0 0,0 0,0 PRIS-/LØN-STIGNINGER 00-06 36,3 0,0 0,0 37,9 72,9 109,0 Drift og anlæg i alt 1.604,3 1.610,4 1.666,8 1.652,7 1.692,8 1.735,3 C. RENTER 9,6 9,5 9,5 9,6 9,6 9,6 Øvrige balanceforskydninger (Bl.a. byggelån ældreboliger) 2,2 2,2-10,5 1,3 1,3 1,3 D. Balanceforskydninger 2,2 2,2-10,5 1,3 1,3 1,3 E. AFDRAG PÅ LÅN OG LEASING-FORPLIGTELSER 29,4 29,4 29,4 30,5 30,7 30,7 SUM (A + B + C + D + E) 1.645,5 1.651,4 1.695,1 1.694,1 1.734,3 1.776,9 Forøgelse af likviditet ( Tempelkrog Nord) 0,0 11,7 2,4 0,0 0,0 0,0 Optagne lån (8.55.63 8.55.79) -5,0-5,0-8,3-6,3-6,3-6,3 Tilskud og udligning (7.62.80 7.62.86) -123,4-117,7-139,2-140,2-148,6-152,6 Refusion af købsmoms (7.65.87) 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 Skatter (7.68.90 7.68.96) -1.521,7-1.532,2-1.501,9-1.551,1-1.583,8-1.624,4 Finansiering i alt -1.649,2-1.642,3-1.646,1-1.696,7-1.737,8-1.782,5 LIKVIDITETUNDERSKUD (+) LIKVIDITETOVERSKUD (-) -3,7 9,1 49,0-2,6-3,5-5,6 Heraf forskydning af anlæg fra 2018 til 2019 Anlægsvirksomhed 0,0 0,0 50,1 0,0 0,0 0,0 Låneoptag 0,0 0,0-2,0 0,0 0,0 0,0 Balanceforskydninger 0,0 0,0-14,0 0,0 0,0 0,0 Budgetforslag uden anlægsforskydninger LIKVIDITETUNDERSKUD (+) LIKVIDITETOVERSKUD (-) -3,7 9,1 15,0-2,6-3,5-5,6 Selvbudgettering ( forbedring ved + 271 i folketal) 0,0 0,0-18,6 0,0 0,0 0,0 Budgetforslag ved valg af selvbudgettering (+271 i folketal) LIKVIDITETUNDERSKUD (+) LIKVIDITETOVERSKUD (-) -3,7 9,1-3,6-2,6-3,5-5,6 Side 3 af 11

I budgetforslag 2018-2021 var der en forventning om, at driftsudgifterne ville falde 0,5 pct. fra 2018 til 2019. Den demografiske- og konjunkturbestemteudvikling betyder imidlertid, at udgifterne stiger med 0,4 pct. fra 2018 til 2019. 3. Statsgaranti eller selvbudgettering I budgetlægningen kan kommunerne vælge mellem beregning af skatteprovenuet - som udgør størstedelen af Lejre Kommunes indtægter ud fra et statsgaranteret udskrivningsgrundlag eller et eget skøn over udskrivningsgrundlaget (selvbudgettering). Beslutningen træffes som en del af vedtagelsen af budgettet og er bindende for budgetåret. Statsgarantien findes kun for budgetåret (2019), mens overslagsårene (2020-22) altid er selvbudgetteringsskøn. Lejre Kommune har de senere år valgt statsgaranti. I 2. budgetstatus vises både resultatet ved valg af det statsgaranterede indtægtsgrundlag (A) og en foreløbig beregning ved valg af selvbudgettering (B) i ovenstående resultatopgørelse. Ved statsgaranti er kommunen sikret indtægter fra indkomstskat, tilskud og udligning beregnet ud fra et udskrivningsgrundlag og et folketal. De to beløb er beregnet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og udmeldt kort tid efter indgåelse af økonomiaftalen. Folketallet følger prognosen fra Danmarks Statistik for befolkningsudviklingen. I tal fra Danmarks Statisk forventes en stigning i antallet af borgere fra 27.544 pr. 1. januar 2018 til 27.573 pr. 1. januar 2019, svarende til 29 borgere. Pr. 1. juni 2018 har Lejre Kommune 27.606 borgere, og har derved allerede flere borgere end Danmarks Statistik forventer pr. 1. januar 2019. Ved selvbudgettering skønner Lejre Kommunen selv sit beskatningsgrundlag for personindkomster og sit folketal, mens tilskuds- og udligningsbeløb beregnes som konsekvens heraf. Det beregnede tal indgår i budgetlægningen, men både skatteindtægter, tilskud og udligning genberegnes senere ud fra den faktiske udvikling i beskatningsgrundlag og udgifter for både kommunen selv og for landet som helhed. Forskellen mellem beløbet modtaget i budgetåret og de genberegnede beløb afregnes med kommunen som efterregulering tre år efter. Den endelige efterregulering kan opgøres med den såkaldte maj-afregning for indkomstskat, der for indkomståret 2019 først kendes i maj 2021. Det samlede provenu eller tab for selvbudgetterende kommuner indgår i beregningen af kommunernes balancetilskud i 2022. Bloktilskuddet forhøjes eller reduceres, alt efter om den faktiske vækst i skat, udgifter og folketal viser sig lavere eller højere end forudsat i statsgarantien. Det er kun de selvbudgetterende kommuner som efterreguleres direkte, men summen af efterreguleringer finansieres via bloktilskudspuljen, som fordeles mellem alle landets kommuner. Derfor vil det typisk være en fordel, at flere Side 4 af 11

kommuner selvbudgetterer, da flere så deler risikoen for en negativ efterregulering. Beregningerne viser, at der i 2019 kan være en potentiel gevinst for Lejre Kommune på samlet set 18,6 mio. kr. ved at vælge selvbudgettering. Det er en pæn gevinst, men det skal understreges, at det også giver en risiko for tab/gevinst, hvis forudsætningerne ikke holder. 4. Befolkningsprognose et væsentligt element i selvbudgettering Et væsentligt element i vurderingen af skønnet for udskrivningsgrundlaget i 2019 er udviklingen i antallet af skattepligtige og dermed udviklingen i folketallet. Hvis der forudsættes et højere folketal end den faktiske befolkningsudvikling vil det øge risikoen for, at beregningerne overvurderer gevinsten ved selvbudgettering. Den væsentligste forudsætning for befolkningsprognosen 2019 er befolkningstallet pr. 1. januar 2018 samt Lejre Kommunes forventninger til boligbyggeri i de kommende år, fertilitet og dødelighed. Der henvises endvidere til befolkningsprognosen i budgetmappen på Politiker Portalen hvor der kan læses mere om forudsætninger for befolkningsprognosen. I befolkningsprognosen er forudsat en vækst i folketallet på i alt 294 borgere mellem 1. januar 2018 og 1. januar 2019. Foreløbige statustal pr. 1. maj viser, at der er kommet 62 flere borgere i Lejre Kommune siden 1. januar 2018, og der aktuelt bor 27.606 borgere i Lejre Kommune pr. 1. juni 2018. Hvorvidt befolkningsprognosen fortsat vurderes at afspejle virkeligheden har afgørende betydning for valget mellem statsgaranti og selvbudgettering, idet en forventet højere vækst i folketal end forudsat i statsgarantien, alt andet lige vil give merindtægter ved valg af selvbudgettering. Omvendt kan det give betydelige tab i efterreguleringssituationen, hvis væksten udebliver. Lejre Kommunes boligbyggeprogram forventer i alt 159 nye boliger færdige i 2018, hvor de største er Søtorvet, Valdemarsgård og Vestervang. Side 5 af 11

Som det fremgår af nedenstående graf ligger Lejre Kommune allerede pr. 1. maj 2018 40 borgere over det statsgaranterede betalingsfolketal pr. 1. januar 2019. 27.800 27.600 27.400 27.200 27.000 26.800 26.600 26.400 27.487 27.718 27.447 Statsgaranti OIM Eget skøn Lejre Kommune Faktisk betalingskommunefolketal I nedenstående tabel 3 sammenlignes indtægter ved henholdsvis statsgaranti og selvbudgettering: Tabel 3 - Indtægter ved henholdsvis statsgaranti og selvbudgettering 1.000 kr. Ved statsgaranti Ved selvbudgettering Forskel Indkomstskatteprovenu 1.319,9 1.345,4 25,5 Foreløbigt tilskud og udligning 140,4 133,5-6,9 Nettoprovenu 1.460,3 1.478,9 18,6 5. Pris- og Lønregulering (PL) Budgettet er fremskrevet med KL s seneste skøn af 29. juni 2018 for udviklingen i priser- og lønninger i forhold til drift og anlæg. Dette betyder, at også eksisterende anlæg er blevet pris- og lønfremskrevet. Tabel 4 - KL s pris- og lønfremskrivning indarbejdet i budgetforslag 2019-2022 2017/2018 2018/2019 2019/2020 2020/2021 2021/2022 Lønstigninger 1,25 1,72 3,16 2,70 2,70 Lønpuljer 0,00 0,24 0,07 0,00 0,00 Prisstigninger 1,61 2,01 2,01 2,01 2,01 Løn- og prisstigninger 1,40 2,00 2,80 2,50 2,50 Side 6 af 11

Den 28. april 2018 indgik KL overenskomstforlig (O.18) med Forhandlingsfællesskabet. Den nye overenskomst betyder en lavere udmelding om udviklingen i priser og lønninger fra dels 2017 til 2018, dels fra 2018 til 2019. Den nye udmelding er indarbejdet i 2. budgetstatus og betyder, at budgettet er fremskrevet med 9,0 mio. kr. mindre end i 1. budgetstatus. I forhold til lønninger skal der gøres opmærksom på, at fremskrivningen udelukkende indeholder aftaleelementerne fra forligene med Forhandlingsfællesskabet inkl. organisationsforligene. Den faktiske kommunale lønudvikling har de seneste par år ligget lidt højere end de aftalte lønstigninger. Denne forskel kaldes reststigningen. Reststigningen skønnes til 0,2 pct. i gennemsnit på landsplan og var på 0,17 pct. for Lejre Kommune fra 2017 til 2018. Reststigningen skyldes bl.a., at der også indgår en erfaringsbaseret lønudvikling i en række overenskomster, hvilket betyder, at der er en vis automatik i lønstigningerne for nogle grupper. Denne stigning dækkes ikke af den automatiske lønfremskrivning, men finansieres af kommunen selv. Derudover dækker reststigningen over, at der decentralt forhandles lokal løndannelse. Endelig kan personaleomsætningen både give mindre- og merudgifter. Forligene indeholder puljer til særlige formål herunder en rekrutteringspulje og nogle mindre særlige puljer. Der er i budgetforslag 2019-2022 indarbejdet 1,9 mio. kr. i 2019 og 2,5 mio. kr. i efterfølgende budgetår til disse puljer. Puljerne er ikke fordelt på de enkelte bevillinger, men står under bevilling 1.40.60 Fælles vikarpulje. Rekrutteringspuljen er primært målrettet ældre- og sundhedsområdet, herunder til et markant løft af lønnen til social- og sundhedselever, social- og sundhedsassistenter samt erfarne sygeplejersker og sygeplejersker med specialuddannelse. 6. Budget 2019-2022 forudsætninger og væsentlige elementer A. Drift Budgetforslaget på driften tager udgangspunkt i år 2019 fra det vedtagne budget 2018-2021 (1. overslagsår). Hertil er indregnet vedtagne budgetændringer siden vedtagelsen af budget 2018-2021, PL-fremskrivning, påvirkning af demografiske ændringer samt øvrige tekniske korrektioner. 2. budgetstatus for budget 2019-2022 tager udgangspunkt i følgende: 1. Budgetforslaget dannes ud fra oprindeligt budget 2018 samt overslagsår 2019-2022. Side 7 af 11

2. Konkrete politiske beslutninger fra Kommunalbestyrelsen og Økonomiudvalg med konsekvens for budget 2019 2022 er indarbejdet i budgetforslaget med såvel positive som negative konsekvenser (inklusive eventuelle korrektioner for tidsbegrænsede bevillinger). 3. Budgettet er fremskrevet med KL s seneste prognose af 29. juni omkring udviklingen i priser- og lønninger. 4. Konsekvenserne af ny lovgivning, herunder områder omfattet af bloktilskudsregulering, det udvidede totalbalanceprincip (DUT) med indvirkning på budgettet for Lejre Kommune forventes at udgøre i alt ca. 0,3 mio. kr. som ikke pt. er indarbejdet i budget 2019. I august opgøres den præcise udgift for Lejre på bevillingsniveau. 5. Der er indarbejdet demografikorrektioner på baggrund af Lejre Kommunes egen befolkningsprognose. Befolkningsprognosen danner grundlag for den demografiske korrektion på en række af kommunens serviceområder. 6. For de lovbundne og konjunkturafhængige områder (kontantydelser, sikringsydelser, beskæftigelse mv.) tages der udgangspunkt i Lejre Kommunes eget skøn for aktivitetsniveau 2019. 7. Der indgår ikke i budgetforslag 2019-2022 effekt af forenkling af erhvervsfremmesystemet. Det er aftalt mellem KL og regeringen, at den lokale erhvervsfremmeindsats skal gå fra at koste 500 mio. kr. pr. år til at koste 320 mio. kr. pr. år., mens kommunerne skal lade betalingen til de nuværende Væksthuse på 100 mio. kr. stige til 180 mio. kr. til de nye Erhvervshuse, og endelig skal ændringen føre til at kommunerne flytter 100 mio. kr. fra lokal erhvervsfremme til borgernær service. For Lejre Kommune vil dette umiddelbart betyde, at Lejre Kommune fremover skal betale ca. 350.000 kr. mere til væksthusene. Såfremt der ikke tilføres yderligere midler på området vil dette betyde at der bliver færre penge til de eksisterende kommunale aktiviteter. 8. Der er indarbejdet budgetforslag, 1. behandling fra Movia, som bestyrelsen har godkendt den 19. juni 2018. 9. I økonomiaftalen for 2017 blev der aftalt et Moderniserings- og Effektiviseringsprogram (MEP) med en målsætning på 1 mia. kr. årligt. I budgetforslag 2019 er der som følge heraf forudsat en reduktion på 4,6 mio. kr., som på nuværende tidspunkt ikke er konkret udmøntet. Side 8 af 11

Effektiviseringen kan i henhold til finansministeriet henføres til: Forenkling af kommunernes rammer og styrket styring mio. kr. Effektiv drift gennem samarbejde og nye organiseringer mio. kr. Bedre indkøb og øget digitalisering mio. kr. 2,3 1,3 1,0 4,6 10. På de specialiserede socialområder udestår en endelig fordeling af udgifterne i 2019 mellem børne- og voksenområdet, men det forudsættes af den samlede ramme ikke ændres. I rammen indgår de i 2018 vedtagne besparelser. I alt 11. Der er indarbejdet Sundhedsdatastyrelsens skøn for kommunefordelte udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering, hvilket betyder merudgifter på 5,1 mio. kr. i forhold til 1. budgetstatus. 12. Der er indarbejdet investeringsprojekt på sygedagpengeområdet. I budgetforslag 2019-2022 indgår derfor en effektivisering på 1,5 mio. kr. på sygedagpengeområdet, og en udvidelse af den administrative budgetramme med 0,5 mio. kr., således der netto er tale om en effektivisering på 1,0 mio. kr. i 2019 og frem. Investeringsprojektet er rettet mod at få reduceret antallet af borgere på sygedagpenge efter 26. uge. Projektet har kørt i 2018 og haft gode resultater. 13. Der er indarbejdet en forøgelse af barselsfonden med 2,3 mio. kr. på baggrund af forventede udgifter i 2018 og 2019 på ca. 6 mio. kr. Ordningen er solidarisk finansieret, og skal økonomisk over en årrække kunne hvile i sig selv. Bidraget er i budgetforslag 2019-2022 på 0,7 pct. af lønsummen. Barselsfonden er herefter på 6,0 mio. kr. i 2019. Barselsfonden, der er en fælles ordning i Lejre administreret af Center for Økonomi & HR, refunderer 80 % af merudgifterne i forbindelse med vikardækning under de ansattes barselsorlov. Barseludligningsordningens formål er at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder ved at udjævne tjenestestedernes udgifter til løn under barsel, således alle tjenestesteder bidrager ligeligt til finansiering af barselsudgifter. B. Anlæg Anlægsudgifterne udgør i budgetforslag 2019 i alt 105,8 mio. kr., hvilket er en stigning på 62,9 mio. kr. siden 1. budgetstatus. Stigningen skyldes overførsel fra 2018 til 2019 og indarbejdelse af Allerslev projektet. Side 9 af 11

Investeringsoversigt 2019-2022: Anlægsprojekter BF2019 BF2020 BF2021 BF2022 Faste anlæg Broer 3,1 3,1 3,1 3,1 Asfalt og slidlag 6,0 6,0 6,0 6,0 Trafiksikkerhed samt cykel/gangsti 5,6 5,6 5,6 5,6 Pulje til tilgængelighed handicap 0,5 0,5 0,5 0,5 Vedligeholdelse af kommunale bygninger 18,8 20,3 20,3 20,3 Byfornyelsespulje 5,2 5,2 5,2 5,2 Anvendt borgernær teknologi 0,5 0,5 0,5 0,5 Nationalpark 0,5 0,5 0,5 0,5 Faste anlæg i alt 40,2 41,7 41,7 41,7 Anlægsprojekter Styrket vedligehold græsfodboldbaner 2018 0,7 Netdækning landsbyer 4,6 Udisponeret pulje 10,1 12,9 12,9 12,9 Anlægsprojekter i alt 15,4 12,9 12,9 12,9 Anlægsprojekter overført fra 2018 Erhvervsgrunde i Kr. Såby 0,8 Halanlæg Kirke Hyllinge 12,8 Kunstgræsbane i Osted 1,1 Degnejorden 0,6 Anvendt borgernær teknologi 0,8 Dagtilbud kapacitetstilpasning 10,0 Pendlerparkering Lejre 0,4 Udbygning af idræts- og fritidsfaciliteter Allerslev 16,5 Lejrevej 15 salg -5,4 Opførelse 12 plejeboliger 15,3 Grund til 12 plejeboliger -1,6 Udvikling lokalområder 2017 0,6 Detailprojekt og anlæg vådområde Tempelkrog Nord -2,4 Indkøb af hjælpemidler 0,2 Sarbjerg - udstykning 0,1 Færdiggørelse Baunemosen 0,4 Anlægsprojekter overført fra 2018 i alt 50,2 0,0 0,0 0,0 I alt anlægsinvesteringer 105,8 54,6 54,6 54,6 C. Finansiering Der er på finansieringsområdet siden 1. budgetstatus indarbejdet lånoptag på 2 mio. kr. vedr. energioptimeringsprojekter overført fra 2018 samt byggelån vedr. 12 nye plejeboliger på 14 mio. kr. Derudover er der indarbejdet finansieringstilskud på 7,1 mio. kr. i 2019. Lejre Kommune vil i 2019 får 33,4 mio. kr. i selskabsskat, hvilket er 4,5 mio. kr. mindre end tidligere forventet. Side 10 af 11

Der henvises endvidere til særskilt notat om Budgettering af skatter, tilskud og udligning, budget 2019-22 7. Budgetproces status I 2. budgetstatus 2019-2022 er indarbejdet følgende markerede elementer og frem mod fremlæggelsen af det endelige budgetforslag 2019-2022 indarbejdes de øvrige elementer: Status Aktivitet X X X X Konkrete politiske beslutninger fra Kommunalbestyrelsen og Økonomiudvalg med konsekvens for budget 2019 22 er indarbejdet i budgetforslaget med såvel positive som negative konsekvenser (inklusive eventuelle korrektioner for tidsbegrænsede bevillinger) frem til 1. budgetstatus. Demografi (Ældre, daginstitutioner, undervisning, SFO samt Tandpleje) Øvrige tekniske korrektioner Pris- og lønfremskrivning (KL skøn april) X Endelig opgørelse af viderefordelingen af selskabsskat for indkomståret 2016 og tidligere år. X X X X X X X X Låneoptagelse Skøn for renter og afdrag Takstkatalog Prisregulerede takster Satsreguleringer Investeringsoversigt Aftale mellem KL og Regeringen om kommunernes økonomi Lov- og Cirkulæreprogram Tilskud/udligning jf. udmelding fra Økonomi og Indenrigsministeriet Valg mellem selvbudgettering eller statsgaranti af udskrivningsgrundlag X Ansøgning afsendt i forhold til særtilskudspulje 16 og 19 Søges Ansøgning omkring lånepulje målrettet effektiviseringspotentiale ikke X Beslutninger i forbindelse med FR-1 Beslutninger i forbindelse med FR-2 Side 11 af 11

NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Henrik Nielsen Direktionen D 2047 6169 E henn@lejre.dk Dato: 21. august 2018 J.nr.: Budget 2019-2022 - Direktionens budgetoplæg Som led i processen omkring budget 2019-2022 forelægger direktionen sit budgetoplæg. Udgangspunktet for direktionens budgetoplæg er 2. budgetstatus, hvor senest kendte forudsætninger og tekniske korrektioner er indarbejdet i budgetgrundlaget Ikke mindst de endelige udmeldinger omkring de kommunale skatter, tilskud og udligning baseret på aftalen om kommunernes økonomi, indgået i juni 2018 mellem regeringen og KL. 2. budgetstatus er nærmere beskrevet i et særskilt notat. Formålet med direktionens budgetoplæg er at anvise muligheder for at skabe et budgetgrundlag for den kommende fireårige budgetperiode, som er i balance. Samtidig skal budgetoplægget skitsere potentielle handlemuligheder og prioriteringsrum for de afsluttende politiske forhandlinger. Sammenfatning af direktionens budgetoplæg: Lejre Kommune har over de seneste år fået opbygget en grundlæggende sund økonomi, hvor der er styr på såvel udgifter som indtægter. Det er et godt og trygt udgangspunkt for den forstående politiske proces frem mod den endelige vedtagelse af budget 2019-2022. Som det fremgår af dette notat, er der i hvert af de fire budgetår balance Både i 2. budgetprognose og i direktionens forslag til budget 2019-2022. Denne balance bygger på en forudsætning om, at der bliver valgt det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag i 2019, hvilket direktionen anbefaler. Det lyder jo rigtig godt, og det er det faktisk også. Det betyder dog ikke, at der ikke er vigtige beslutninger at træffe i den afsluttende budgetproces. I den vedtagne budgetstrategi, som der er redegjort lidt nærmere for i næste afsnit, er der således peget på en række udfordringer i forhold til balancen mellem Drift, Anlæg samt Likviditet og éngangsindtægter. Disse udfordringer er fortsat gældende.

Herudover er der særligt behov for at have opmærksomhed på kommunens likviditetsmæssige situation. For på trods af, at der årligt er balance mellem udgifter og indtægter, er der en særlig udfordring knyttet til de fortsat markante overførsler af uforbrugte anlægsmidler mellem årene. Det foreliggende budgetoplæg rummer således overførte anlæg fra 2018 til 2019 for 50 mio. kr., som i hovedtræk knytter sig til halprojektet i Kirke Hyllinge (12,8 mio. kr.), kapacitetstilpasning på dagtilbudsområdet (10 mio. kr.), udbygning af idræts- og fritidsfaciliteter i Allerslev (16,5 mio. kr.) samt opførelse af 12 plejeboliger ved Ammershøjparken (15,3 mio. kr.). I figur 1 herunder er den forventede likviditetsudvikling for budgetperioden illustreret i to scenarier Henholdsvis valg af statsgaranteret udskrivningsgrundlag (stiblet grøn linje) og valg af selvbudgetteret udskrivningsgrundlag (stiblet sort linje). Herudover indgår en orange linje, som viser en alternativ likviditetsudvikling, hvor der er forudsat fuldt likviditetstræk i 2019 0g 2020 som følge af anlægsinvesteringer, hvorimod der i scenariet med valg af selvbudgetteret udskrivningsgrundlag er indarbejdet en forudsætning om, at likviditetstrækket er mere spredt over de fire budgetår. Figur 1: Likviditetsprognose - Budget 2019-2022 Som det fremgår af prognosen vil der med de nuværende budgetforudsætninger ske en markant reduktion i kommunens likviditet over de kommende fire budgetår. Denne udvikling kan altovervejende forklares med forventninger til realisering af store anlægsinvesteringer i henholdsvis 2018 og 2019. Med en Side 2 af 11

forventning om valg af selvbudgetteret udskrivningsgrundlag vil kommunens likviditet således primo 2021 komme under det politisk fastsatte niveau i den økonomiske politik. Likviditetsudviklingen bør således være et centralt pejlemærke i de afsluttende politiske forhandlinger. Status på det strategiske afsæt for budget 2019-2022: Økonomiudvalget vedtog på sit møde den 23. maj 2018 en budgetstrategi som grundlag for det videre arbejdet med budget 2019-2022. I budgetstrategien, som også blev gennemgået på Kommunalbestyrelsens budgetseminar den 26. juni 2018, har direktionen givet en række konkrete anbefalinger for hver af parametrene Drift, Anlæg samt Likviditet og éngangsindtægter. Udgangspunktet for direktionens anbefalinger særligt i forhold til behovet for driftsreduktioner i størrelsesorden 30-35 mio. kr. årligt bygger på en forudsætning om, at der er balance i budgetudgangspunktet. Et mer- eller mindreforbrug i budgetudgangspunktet ville således have henholdsvis øget eller reduceret behovet for driftsreduktioner. Som det fremgår af 2. budgetstatus, som også er udgangspunktet for direktionens budgetoplæg, er der i hvert af de fire budgetår et marginalt mindreforbrug i størrelsesorden 3-6 mio. kr. Den oprindelige forudsætning for direktionens anbefalinger i budgetstrategien er således fortsat opfyldt, og direktionen vurderer på den baggrund ikke, at der er behov for at foretage justeringer i forhold til de afgivne anbefalinger. Direktionens forslag til budget 2019-2022: Direktionens budgetoplæg tager, som tidligere omtalt, afsæt i 2. budgetstatus, hvor der i hvert af de fire budgetår er et marginalt mindreforbrug Samlet set 15 mio. kr. i budgetperioden. Med afsæt i 2. budgetstatus har direktionen en række forslag til henholdsvis budgetreduktioner og budgetudvidelser. Disse forslag fremgår af tabel 1 på næste side, og de er også efterfølgende nærmere beskrevet. Samlet set summer direktionens forslag op til en marginal budgetudvidelse over de fire budgetår på 3 mio. kr. Der er således fortsat et marginalt mindreforbrug i hvert af de fire budgetår, akkumuleret til 12 mio. kr. i budgetperioden. Dette mindreforbrug bygger på en forudsætning om, at effekten af Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet (MEP) bliver realiseret fuldt ud i hvert af budgetårene. Samlet set er der tale om 25 mio. kr. over hele budgetperioden. Sidst i dette oplæg fremkommer direktionen med en konkret anbefaling til realisering af denne effekt. Side 3 af 11

Tabel 1: Direktionens forslag til budget 2019-2022 (mio. kr.) 2019 2020 2021 2022 I alt Resultat, 2. budgetstatus (selvbudgettering): -3,60-2,60-3,50-5,60-15,30 Direktionens forslag til budgetreduktioner 1 Reduktion i udførerenhedernes budget på det tekniske område -3,00-4,00-5,00-5,00-17,00 Direktionens forslag til budgetudvidelser 2 Fastholdelse af budget til erhvervsfremme 0,35 0,35 0,35 0,35 1,40 3 Fremskudt visitation ved udskrivning af borgere fra sygehus 0,50 0,50 0,50 0,50 2,00 4 Opnormering - Kontraktforhandlinger og controlling på det specialiserede socialområde 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 5 Tidlig/forebyggende indsats på børneområdet 0,50 0,50 0,50 0,50 2,00 6 Tilpasning af reduktionskrav - Effektiv ejendomsdrift 1,20 1,20 1,20 1,20 4,80 7 IT-investeringer 1,50 1,85 0,55 0,25 4,15 8 Planlæggerstilling 0,50 0,50 0,50 0,50 2,00 9 Indsatser omkring nedbringelse af sygefravær 0,50 0,50 0,50 0,50 2,00 10 Pulje - Velfærdsudvikling 0,50 0,50 0,50 0,50 2,00 Resultat - Direktionens budgetoplæg: -1,05-0,70-3,90-6,30-11,95 Effekt - Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet (MEP 4,50 6,80 6,80 6,80 24,90 Resultat - Eksklusiv MEP 3,45 6,10 2,90 0,50 12,95 1. Reduktion i udførerenhedernes budget på det tekniske område: Igennem den seneste årrække har der årligt været markante mindreforbrug på budgetrammerne under Udvalget for Teknik & Miljø. I perioden 2014-2017 har der i gennemsnit været et årligt mindreforbrug i størrelsesorden 10 mio. kr. En ikke uvæsentlig del af dette mindreforbrug har været på de såkaldte udførerenheder, som i hovedtræk dækker over Materielgårdens og Samordnet Rengørings opgaver. Med dette som afsæt anbefaler direktionen, at udførerenhedernes budgetter bliver reduceret med 3 mio. kr. i 2019, stigende til 4 mio. kr. i 2020 og 5 mio. kr. årligt fra 2021 og frem. Det er en klar forventning, at reduktionen kan gennemføres uden at have egentlige serviceniveaumæssige konsekvenser, og samtidig vurderer direktionen, at det vil være hensigtsmæssigt henover de kommende år at gennemføre en nødvendig tilpasning af budgetgrundlaget for disse enheder, således at de er rustet til en mulig, fremtidig konkurrenceudsættelse. 2. Fastholdelse af budget til erhvervsfremme: Som det er omtalt i 2. budgetstatus (punkt 7 på side 8) har den aftalte forenkling af erhvervsfremmesystemet som konsekvens, at Lejre Kommune fremadrettet årligt skal betale 0,35 mio. kr. mere til væksthusene. Det vil i praksis betyde, at en markant del af budgetrammen under Udvalget for Erhverv & Turisme vil være disponeret til dette formål. Side 4 af 11

Direktionen vurderer ikke, at det vil være hensigtsmæssigt på forhånd at disponere så stor en andel af udvalgets budgetramme, så på det grundlag anbefaler vi at opjustere budgetrammen med tilsvarende 0,35 mio. kr., således at udvalgets budgetramme er uændret i forhold til tidligere år. I praksis betyder det, at Lejre Kommune fra 2019 og frem bruger flere penge på erhvervsfremmeindsatser, primært i form af den øgede betaling til væksthusene. 3. Fremskudt visitation ved udskrivning af borgere fra sygehus: Med afsæt i dagsordenen Det nære sundhedsvæsen pågår der i disse år en markant udvikling i indsatserne omkring borgernes sundhed. En udvikling som blandt andet betyder, at borgerne bliver hurtigere udskrevet fra hospitalerne, hvilket stiller nye og anderledes krav til den kommunale del af sundhedsvæsenet. For at understøtte udviklingen omkring de hurtigere og mere komplekse udskrivelser anbefaler direktionen, at der bliver prioriteret midler til en fremskudt visitation. I praksis betyder det, at Lejre Kommune vil have en medarbejder, som har sin daglige gang på primært Holbæk Sygehus, hvor vedkommende, sammen med sygehusets personale, skal have en aktiv rolle i de forberedende drøftelser og overvejelser inden en udskrivelse. På den måde kan vi i endnu højere grad end i dag sørge for, at der er taget hånd om eksempelvis hjælpemidler, visitation af plejebehov etc. inden borgeren kommer hjem. Udover at det vil give en mere tryg oplevelse omkring udskrivelsen for den enkelte borger, er det vores klare forventning, at et sådant tiltag også vil have en positiv effekt i forhold til at nedbringe antallet af forebyggelige genindlæggelser. Det er dog vanskeligt at lave et egentligt estimat på den økonomiske effekt. 4. Opnormering Kontraktforhandlinger og controlling på det specialiserede socialområde: På det specialiserede socialområde både børn og voksne bliver en meget stor del af udgifterne brugt på de borgere, som har brug for omfattende og derfor også meget dyre døgntilbud. I dag er det hovedsagligt den enkelte rådgiver, som varetager dialogen med disse døgntilbud, både omkring de faglige og de økonomiske aspekter. I Lejre Kommune iværksatte vi tilbage i 2013/2014 en særlig indsats med et team, som havde til opgave at reducere omkostningsniveauet på disse dyre tilbud. Denne indsats blev afsluttet i forbindelse med den store omorganisering primo 2015, hvor der var behov for at sætte markant ind på forbedringen af ikke mindst den faglige og den organisatoriske kvalitet på områderne. At indsatsen på daværende tidspunkt blev afsluttet er ikke ensbetydende med, at der ikke siden har været fokus på omkostningsniveauet og udviklingen på Side 5 af 11

områderne. Dette fokus har dog i højere grad været hos den enkelte rådgiver og på ledelsesniveau. Direktionen er af den opfattelse, at vi nu har nået et niveau for den faglige og den organisatoriske kvalitet, hvor det igen vil være hensigtsmæssigt at tænke i en forstærket indsats i forhold til kontraktforhandlinger og løbende controlling af udgifterne på det specialiserede socialområde. Vi anbefaler derfor, at der bliver foretaget en opnormering til dette formål. Som det fremgår, er forslaget udgiftsneutralt, da vi som minimum forudsætter, at vi med en styrket indsats kan reducere omkostningerne svarende til udgiften ved en opnormering. Herudover har vi i kataloget med omstillingsmuligheder (nr. 6.20-07) peget på, at der potentielt kan være et yderligere potentiale i størrelsesorden op til 2,5 mio. kr. årligt. Hvorvidt der skal være et yderligere reduktionskrav koblet på den styrkede indsats omkring kontraktforhandlinger og controlling, vil vi fra direktionens side lade være op til de forestående politiske drøftelser. Derfor indgår det yderligere potentiale i kataloget med omstillingsmuligheder. Det er dog væsentligt at være opmærksom på, at et yderligere reduktionskrav vil sætte budgetterne på det specialiserede område, hvor der også i forbindelse med sidste års budgetlægning blev indarbejdet reduktionskrav som følge af KLK-analysen, under øget pres. 5. Tidlig/forebyggende indsats på børneområdet: I Lejre Kommune har vi en ambition om tidligt at få blik for de børn og unge, der har behov for støtte. Med tidligt mener vi både, mens børnene er små og tidligt i problemudviklingen. Målet er at sætte ind med den rette støtte til børn, unge og familier, før problemerne vokser sig store. Forudsætningen for at lykkes med det, er et sammenhængende børneområde. Det vil sige et børneområde, hvor vi i alle dele af organisationen arbejder ud fra en forudsætning om, at børnene er vores fælles ansvar og at indsatser skal hænge sammen, uanset om vi møder dem som lærere, pædagoger, sagsbehandlere, psykologer, sundhedsplejersker e.a. Vi ønsker at arbejde endnu mere med tidlige og forebyggende indsatser og at styrke vores systematik i arbejdet. Efter en bred og dyb inddragelse af forældre, børn, unge og ansatte på det sammenhængende børneområde er der identificeret en række fokusområder for næste fase af arbejdet: Fælles forebyggende mindsæt på hele børneområdet Bekymringer: fælles sprog, fælles redskaber Prioritere og udvide brugen af L-SAM Tydelig og kendt struktur for koordinering og samarbejde Mødefora, sparring og arbejdsgange: forenkling og fællesgørelse Side 6 af 11

Styrket forældresamarbejde - dialogbaseret underretning Der er udviklet en samarbejdsmodel, bestående af hhv. en ny mødestruktur for koordinering, udvikling, sparring og dialog, en grundlæggende organisering i 7 lokale kompetencecentre, samt en IT-platform, der understøtter arbejdet. For at sikre implementering, kompetenceudvikling ift. den nye samarbejdsmodel og drift af IT-platformen anbefaler direktionen at afsætte 0,5 mio. kr. årligt. 6. Tilpasning af reduktionskrav Effektiv ejendomsdrift: Ved budgetlægningen af budget 2015-2018 blev der, som en del af en større effektiviserings- og besparelsesøvelse, indarbejdet et reduktionskrav under overskriften Effektiv ejendomsdrift. Siden da har der været arbejdet målrettet med effektueringen af dette reduktionskrav, og der har løbende været forelagt såvel politisk afrapportering som beslutningsgrundlag. Blandt andet i forlængelse af en analyse, udarbejdet af Reflexio i 2017. Reduktionskravet er i 2019 på ca. 4,2 mio. kr., og den aktuelle status er, at der forventeligt kan realiseres ca. 3 mio. kr. med de iværksatte tiltag. Det er direktionens vurdering, at det ikke er realistisk at komme fuldt i mål med reduktionskravet, hvorfor vi anbefaler at de resterende 1,2 mio. kr. bliver nulstillet. En nulstilling af den resterende del af reduktionskravet er ikke ensbetydende med, at der ikke fremadrettet kan og skal være potentialer at hente på ejendomsområdet. Der er således iværksat en række projekter, som skal bidrage til at styrke ejendomsområdet i kommunen. Dette arbejde vil forventeligt også kunne udmønte sig i lavere ressourceforbrug. Med en nulstilling af det nuværende reduktionskrav vil det således være muligt at håndtere og tage stilling til disse fremtidige potentialer med en frisk tavle. 7. IT-investeringer: Der har i en længere periode været efterslæb på bevillingerne til tværgående og løbende IT-investeringer. Den eksisterende bevilling til IT og Kommunikation dækker drift, vedligehold, licenser, drift af en række centrale fagsystemer, alle Monopolbruds-systemerne, software, hardware, servere, storage, konsulentydelser, telefoni og netværk. En række nødvendige IT-investeringer har der til gengæld ikke været afsat bevilling til. Det drejer sig om udgifter til: lovpligtig arkivering fra de tværgående IT-systemer (fx ESDH) udskiftning/fornyelse af ESDH (eksisterende licens udløber i 2019) udskiftning/fornyelse af Citrix (eksisterende licens udløber i 2019) brugerrettighedssystem som følge af krav fra databeskyttelsesforordningen løbende opgradering/udskiftning af IT-systemer Side 7 af 11

Fælles for disse poster er, at udgifterne falder i 2019 og ikke kan udskydes. Hertil kommer, at Sharepoint (Medarbejderportalen) og kommunens telefoni-system er forældede og ikke længere kan udbygges, ligesom der er brug for investeringer knyttet til den besluttede udvikling af www.lejre.dk. For at udjævne investeringerne og arbejdsopgaverne forbundet hermed, skal der tilsvarende investeres i 2020 og derefter overslagsår. I budgetoplægget er investeringsbehovet og de hermed afledte opgaver fordelt konkret i budgetperioden 2019-2022. 8. Planlæggerstilling: Der er de senere år kommet mere gang i hjulene i Lejre Kommune, hvilket bl.a. har betydet en øget efterspørgsel på udviklings- og planinitiativer. Kommunalbestyrelsen har derfor af flere omgange besluttet at øge antallet af planlæggere i Lejre Kommune. I december 2016 blev det besluttet at ansætte en planlægger, der skulle finansieres af 5 pct. af de grundsalgsindtægter, som kommunen ville opnå. Modellen indebærer, at der ved hvert grundsalg skal lægges 95 pct. af salsprovenuet i kassen, mens 5 pct. tilgår Center for Teknik & Miljø til finansiering af planlæggeren. Denne model bygger på en forudsætning om, at der ved årets afslutning bliver udarbejdet opgørelse over de samlede grundsalgsindtægter, og at de 5 pct. heraf er tilstrækkeligt til at finansiere den allerede afholdte lønudgift. Det er direktionens vurdering, at denne model er tung at administrere i praksis, og at de administrative ressourcer kan anvendes mere hensigtsmæssigt. Direktionen foreslår derfor, at planlæggerstillingen ikke længere finansieres via de opnåede grundsalgsindtægter, men finansieres via den almindelige drift. Fremadrettet vil alle indtægter fra grundsalg dermed kunne blive lagt i kassen. 9. Indsatser omkring nedbringelse af sygefravær: I den seneste årrække har der været fokus på at nedbringe sygefraværet i Lejre Kommune Og i praksis er det også lykkes. Der har igennem årene været politisk vilje til at understøtte indsatserne med økonomiske midler, som igennem årene er brugt på både projektudgifter og på mere driftsorienterede udgifter, eksempelvis til finansiering af forløb for medarbejdere hos Falck Healthcare og BOMI. I 2017 blev der besluttet en model, hvor de omtalte forløb hos Falck Healthcare og BOMI blev finansieret med halvdelen lokalt og den anden halvdel via centrale midler. Direktionen vurderer, at det kan have en negativ betydning for antallet/omfanget af forløb, hvis det ikke også fremadrettet vil være muligt at bidrage med central medfinansiering. På den baggrund anbefaler vi, at der årligt bliver afsat 0,5 mio. kr. til central medfinansiering af forløbene. Side 8 af 11

10. Pulje Velfærdsudvikling: I de seneste budgetter har der været tradition for, at der årligt er blevet afsat en pulje på 0,5 mio. kr. til at understøtte indsatserne omkring velfærdsudvikling i Lejre Kommune. Midlerne er blandt andet blevet brugt til at understøtte arbejdet i Kernevelfærdsudvalget. Fundamentet for at udvikle velfærden i Lejre Kommune er efterhånden rigtig godt på plads. Der udestår dog fortsat et meget stort arbejde med at få hele organisationen til at stå på dette fundament. Til at understøtte dette arbejde er der politisk taget stilling til, at der skal rekrutteres en projektdirektør, som i de kommende fire år har et centralt, koordinerende ansvar for at vi lykkes. Direktionen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt i denne fireårige periode at have en pulje på 0,5 mio. kr. årligt, som kan prioriteres til at understøtte arbejdet, eksempelvis i form af (med)finansiering af centrale udviklingsforløb a la Din indgang og Der findes et sted, hvor vi taler sammen. Direktionens vurderinger og anbefalinger i forhold til det videre budgetarbejde: Tiden efter en sommerferie er traditionelt den tid, hvor de kommunale organisationer såvel politisk som administrativt for alvor trækker i budgetarbejdstøjet. Det er bestemt også tilfældet i år, hvor en lang række kommuner står overfor massive udfordringer med krav om enorme besparelser blot for at få enderne til at nå sammen. Set i det lys er det en forholdsvis udramatisk budgetøvelse, vi her i Lejre Kommune står overfor. Vi har med de seneste års indsatser skabt et rigtig solidt økonomisk grundlag, som vi bør være tilfredse med. Det betyder dog ikke, at der ikke er vigtige, og absolut også vanskelige, beslutninger, som skal træffes frem mod Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse af budget 2019-2022 den 4. oktober 2018. Herunder har direktionen givet en række vurderinger og anbefalinger til forhold, som det er vigtigt, at der politisk bliver taget stilling til i den videre budgetproces. Valg af selvbudgettering I 2. budgetstatus (på side 4 og frem) er der grundigt redegjort for valget om, hvorvidt Lejre Kommune i 2019 skal vælge et statsgaranteret eller selvbudgetteret udskrivningsgrundlag. Direktionen er af den klare opfattelse, at de anvendte kriterier for den udmeldte statsgaranti særligt i forhold til folketallet er markant undervurderet, hvilket vil betyde, at vi mister væsentlige indtægter ved at holde fast i statsgarantien. Overfor det står, at valget af selvbudgettering også rummer en risiko, da vi i 2022 vil opleve en krone for krone -regulering mellem det selvbudgetterede Side 9 af 11

udskrivningsgrundlag og det faktiske udskrivningsgrundlag Både i negativ og positiv retning. I de videre politiske overvejelser omkring denne potentielle risiko kan indgå muligheden for at deponere en andel af merprovenuet ved selvbudgettering til evt. imødegåelse af en negativ efterregulering i 2022. En sådan deponering vil dog i givet fald kræve, at der bliver fundet finansiering hertil i form af omprioriteringer, da det foreliggende budgetgrundlag ikke rummer mulighed herfor. Fasthold budgetstrategiens ambitioner Som der er redegjort for i dette budgetoplæg, er der grundlæggende balance i kommunens budgetgrundlag. Det vil således reelt være muligt blot at nikke til dette, og så vil vi også i de kommende fire år have et robust og realistisk budget for Lejre Kommune. Et sådant nik vil dog betyde, at der ikke er taget hånd om de udfordringer, som er adresseret i den budgetstrategi, som Økonomiudvalget besluttede i maj måned. Direktionen anbefaler derfor, at ambitionerne fra budgetstrategien bliver fastholdt i den videre politiske budgetproces. Udmøntning af moderniserings- og effektiviseringsprogram (MEP) I de årlige aftaler om kommunernes økonomi, indgået mellem Regeringen og KL, indgår det såkaldte moderniserings- og effektiviseringsprogram (MEP), hvor det forudsættes, at kommunerne og staten i samarbejde høster 1 mia. kr. årligt. Heraf får kommunerne lov til at beholde 0,5 mia. kr., som fortsat kan indgå i kommunernes budgetgrundlag. De resterende 0,5 mia. kr. bliver trukket ud af kommunernes økonomiske grundlag. I Lejre Kommune mangler vi fortsat at tage endelig stilling til, hvordan vores andel af de 0,5 mia. kr., som vi årligt skal aflevere, skal realiseres. I 2019 er der tale om 4,5 mio. kr., stigende til 6,8 mio. kr. i 2020 og frem. Taget i betragtning, at vi de kommende år kommer til at bruge mange kræfter på at arbejde i bund med velfærdsudviklingen, er det direktionens vurdering, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at iværksætte et egentligt projekt, som skulle have til formål at realisere effekterne af MEP. Direktionen peger derfor i stedet på at indarbejde en forholdsmæssig andel af reduktionskravet på de enkelte bevillinger i budgetgrundlaget. For den enkelte bevilling vil der være tale om en forholdsvis marginal reduktion, hvilket bør holdes op mod, at vi med en sådan udmøntning undgår et markant ressourceforbrug som følge af en mere præcis/direkte udmøntning af reduktionskravet via projektgørelse. Hvis effekterne af MEP ikke bliver realiseret som anbefalet af direktionen, vil der være behov for stillingtagen til en anden model for realisering. I en sådan model kan det være relevant at skabe sammenhænge til de indsatser og effekter som forventes opnået i kølvandet på Kernevelfærdsudvalgets arbejde. Prioritering af midler til dagtilbudskapacitet i Hvalsø Der pågår aktuelt en politisk stillingtagen til, hvordan det stigende behov for dagtilbudskapacitet i Hvalsø skal imødekommes. Udvalget for Børn & Ungdom Side 10 af 11

har således på deres møde den 14. august 2018 behandlet et punkt herom, hvor der i økonomiafsnittet indgår en anbefaling om, at der i budget 2019-2022 bliver indarbejdet yderligere 10-15 mio. kr. for at skabe sikkerhed for at kunne finansiere den forestående kapacitetsudvidelse. Direktionen anbefaler, at der i den videre politiske budgetproces bliver taget stilling til, hvordan der skabes tilstrækkelig finansiering Enten via prioritering af den udisponerede anlægspulje i 2019 og/eller via de omprioriteringer, som der i budgetstrategien er lagt op til. Behov for prioritering af anlægsinvesteringer På trods af det grundlæggende robuste budgetgrundlag, er der ét væsentligt element som udfordrer Lejre Kommunes økonomi, særligt i forhold til likviditetsudviklingen Og det er det budgetlagte niveau for anlægsinvesteringer, særligt i 2019. I det foreliggende budgetgrundlag indgår der i 2019 anlægsinvesteringer for 105,8 mio. kr., hvoraf 50,2 mio. kr. er allerede overførte anlæg fra 2018. En realisering af et sådant anlægsniveau inklusiv overførsler fra tidligere år vil udfordre kommunens likviditet Også selvom det skulle ske over en længere årrække. Dette er meget klart illustreret i likviditetsprognosen i sammenfatningen på side 2. Grundlæggende er der to muligheder for at håndtere den likviditetsmæssige udfordring som følge af det budgetlagte anlægsniveau i 2019. Den første mulighed er at foretage en grundig gennemgang af de indarbejdede anlægsprojekter i 2019 med henblik på at reducere omfanget/niveauet Vel at mærke UDEN at omdisponere de frigjorte midler til andre anlægsprojekter. Den anden mulighed er at gøre brug af den omprioriteringsøvelse, som der er lagt op til i budgetstrategien på en måde, hvor der allerede fra 2019 bliver realiseret varige omkostningsreduktioner på driftssiden, mens de frigjorte midler herfra først bliver disponeret til anlægsinvesteringer fra 2020 og frem. På den måde kan der sikres et reelt mindreforbrug i 2019, som vil bidrage til en styrkelse af likviditeten. Side 11 af 11

Budget 2019-22 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Henrik F. Søtorp D 2057 0134 E hfso@lejre.dk Dato: 31. juli 2018 Budgettering af skatter, tilskud og udligning, budget 2019-22 Lejre Kommunes indtægter Lejre Kommunes indtægter kan henføres til to indkomsttyper, nemlig 1) skatter samt 2) tilskud og udligning. Skatteindtægterne dækker over provenu fra indkomstskatter, selskabsskat, grundskyld samt anden skat på fast ejendom. Tilskuds- og udligningsindtægterne dækker dels tilskud fra staten, dels nettoindtægter fra udligning mellem kommunerne. Alle kommuner skal varetage de samme opgaver, men der er som udgangspunkt forskelle i deres finansieringsmuligheder og udgiftsbehov. Nogle kommuner har således et lavere skattegrundlag end gennemsnittet og/eller en større andel af befolkningen i meget udgiftskrævende aldersgrupper. Udligningssystemet formål er til en vis grad at udjævne disse forskelle. Gennem udligningen mindskes således forskellene i kommunernes skatteprocenter og/eller serviceniveau. Lejre Kommune vil i 2019 modtage 57,0 mio. kr. i landsudligning og 5,5 mio. kr. hovedstadsudligning. Statsgaranti vs. selvbudgettering I budgetlægningen kan kommunerne vælge mellem beregning af skatteprovenuet ud fra et statsgaranteret udskrivningsgrundlag eller et eget skøn over udskrivningsgrundlaget (selvbudgettering). Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag er beregnet af Økonomi- og Indenrigsministeriet som det senest opgjorte udskrivningsgrundlag fremskrevet med den forventede økonomiske vækst. Budgetoplæg 2019-22 er beregnet på baggrund det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Tilskuds- og udligningsindtægterne i overslagsårene er beregnet i KL's tilskudsmodel, hvori det fremskrevne statsgaranterede grundlag ligeledes anvendes.

Skattenedsættelse Der er etableret en præmieringsordning hvor staten giver op til 75 pc. I tilskud til at sænke skatten indenfor en ramme på 250 mio. kr.. Tilskuddet kan højest udgøre 75 pct. af provenutabet i 2019, 50 pct. i 2020 og 2021 og 25 pct. i 2022. Staten betaler tilskuddet. Lejre Kommune nedsatte i 2016 skatten for indkomstskat. I budgetoplæg 2019-22 indgår i den forbindelse et statstilskud på 1,0 mio. kr. i 2019. Nedenfor beskrives de enkelte indtægtsposter nærmere. Tabel 1 Skatteindtægter og tilskud og udligning Mio. kr. Budget 2018 (2018 PL) 2019 Budgetaftale 2018-2021 Budgetforslag 2019 Kommunal indkomstskat -1.290,9-1.335,5-1.317,5 Andel af skat af dødsboer -0,3 0,0-0,4 Selskabsskat -35,0-36,9-32,4 Grundskyld -148,7-149,0-151,3 Anden skat på fast ejendom -0,3-0,3-0,3 Skatter i alt -1.475,2-1.521,7-1.501,9 Tilskud og udligning -144,1-123,4-139,2 Indtægter i alt -1.619,3-1.645,1-1.641,1 Indkomstskat Skat af personlig indkomst er kommunens største indtægtskilde. Det samlede grundlag for den kommunale indkomstbeskatning kaldes for kommunens udskrivningsgrundlag. Udskrivningsgrundlaget beregnes forenklet set som befolkningens personlige indkomst og kapitalindkomst fratrukket personlige og ligningsmæssige fradrag. Selskabsskat Ud over de personlige indkomstskatter modtager kommunen også en andel af selskabs- og fondsskatter. Selskabsskatten afregnes tre år bagud, således at provenuet fra selskabsskat for indkomståret 2015 afregnes i 2018. Derfor er provenuvurderingen for kommunernes andel af selskabsskatten i 2018-2021 baseret på tal for selskabsskatten i 2015 og statslige skøn over væksten i selskabsindkomsterne i 2015-2018. Kommunens selskabsskat afhænger dels af virksomhedernes overskud, placering af moderselskabet samt antallet af ansatte i selskabernes afdelinger i kommunen. Indtægten kan påvirkes erhvervspolitisk med henblik på at øge antallet af selskaber og antallet af ansatte i selskabernes afdelinger i Lejre Kommune. Side 2 af 4

Provenu fra selskabsskat udlignes i en særskilt udligning af selskabsskat, hvor 50 pct. af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittet udlignes. Det vil sige, at de kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr. indbygger er højere end landsgennemsnittet skal betale et bidrag pr. indbygger svarende til 50 pct. af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet. Lejre kommune har et provenu af selskabsskat der er lavere end landsgennemsnittet. Provenuet på landsplan pr. indbygger er 1.572 kr. i 2019. Lejre Kommune har i 2019 et provenu på 1.181 kr. pr. indbygger, og modtager derfor 5,4 mio. kr. i udligning vedr. selskabsskat. Grundskyld Lejre kommune modtager desuden skatteindtægter fra grundskyld (også kaldet ejendomsskat). Det er staten (SKAT), der foretager vurderingerne. Kommunerne har ingen indflydelse på disse vurderinger. Den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld er blevet udmøntet med lovvedtagelse i april 2018 og udsendelse af nye ejendomsskattebilletter for 2. halvår 2018 med indefrysning primo juni 2018. Lånene er et kommunalt tilgodehavende frem til, at lånene overdrages til staten (SKAT) ved overgangen til den permanente indefrysningsordning. Lejre Kommune har mulighed for at finansiere udlånet ved lånoptagelse hos Kommunekredit, idet lånebekendtgørelsen giver adgang til at optage lån hertil. Lejre Kommune forudsætter at beløbet lånefinansieres via KommuneKredit. Tilskud og udligning Opgørelsen af tilskud og udligning er baseret på Økonomi- og Indenrigsministeriets udmeldinger i Kommunal udligning og generelle tilskud 2019. Tilskuds- og udligningsindtægterne i overslagsårene er beregnet i KL's tilskudsmodel. KL forventer et faldende balancetilskud i overslagsårene, hvilket afspejles i de faldende tilskuds- og udligningsindtægter. Mio. kr. Budget 2018 Budgetaftale 2018-21 2019 Budgetforslag 2019-22 2019 2020 2021 2022 Kommunal udligning 60,9 55,5 77,3 86,2 94,4 98,3 Landsudligning 58,9 53,5 57,0 68,2 76,1 79,7 Hovedstadsudligning 2,0 2,1 5,5 3,3 4,2 5,1 Statsafgift vedr. HMN 0,0 0,0-1,2 0,0 0,0 0,0 Statstilskud til kommuner 30,8 27,9 25,9 24,1 24,4 24,5 Udligning af selskabsskat 0,1 0,1 5,4 6,0 6,2 6,4 Udligning vedrørende udlændinge -11,1-11,5-11,5-12,3-13,2-14,0 Regionalt udviklingsbidrag -3,6-3,7-3,7-3,1-3,3-3,4 Særlige tilskud Beskæftigelsestilskud 45,9 45,9 45,6 45,6 45,6 45,6 Side 3 af 4

Mio. kr. Budget 2018 Budgetaftale 2018-21 2019 Budgetforslag 2019-22 2019 2020 2021 2022 Bidrag og tilskud vedrørende kommuner i hovedstadsområdet -2,8-2,9-2,9-3,0-3,1-3,2 Tilskud vedr. akutfunktioner i hjemmesygeplejen Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud Tilskud til et generelt løft af ældreplejen Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen Tilskud til styrkelse af kommunal likviditet Midlertidig overgangsordning vedr. refusionsomlægningen Tilskud vedrørende skattenedsættelse i 2016 0,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2,3 2,4 2,5 2,5 2,6 2,6 3,6 3,7 3,7 3,8 3,9 4,0 4,9 5,0 5,0 5,1 5,2 5,3 7,1 0,0 7,1 0,0 0,0 0,0 3,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2,1 1,0 1,0 0,0 0,0 0,0 i alt 144,1 123,4 139,2 140,2 148,6 152,6 Side 4 af 4