Bilag 4. Notat. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering for Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Transkript

1 Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 11. september 2014 Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering for 2015 Byrådet skal ved vedtagelsen af budgettet træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgetteringen af indkomstskat, tilskud og udligning i Valget omfatter desuden udskrivningsgrundlaget for kirkeskatten. Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel. Ved udarbejdelsen af Magistratens budgetforslag for 2015 viste beregningerne en fordel ved valg af selvbudgettering, og budgetforslaget er derfor udarbejdet med udgangspunkt i valg af selvbudgettering, men dog med statsgarantiniveau for udskrivningsgrundlaget i 2015, således at en eventuel positiv efterregulering af 2015 til afregning i 2018 kunne ses i sammenhæng med udviklingen i den øvrige økonomi. Budget og Planlægning 8100 Aarhus C Sagsnr. Journalnr. Sagsbeh. Marianne Pedersen og Karina Holme Frederiksen Telefon Direkte telefon / mrp@aarhus.dk og khf@aarhus.dk Efter udsendelsen af Magistratens budgetforslag har Økonomi- og Indenrigsministeriet justeret deres skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget i Økonomisk Redegørelse, og KL har herefter opdateret skatte- og tilskudsmodellen. På baggrund af modellens opdateringer samt anvendelse af Aarhus Kommunes egen befolkningsprognose i modellens skatteberegninger, er mervæksten i udskrivningsgrundlaget i Aarhus Kommune i forhold til landsplan justeret.

2 Efter disse justeringer viser modellen stadig en mindre fordel ved valg af selvbudgettering men dog kun i en størrelsesorden, som må betegnes at være indenfor en usikkerhedsmargin. Den mulige gevinst skal ses i forhold til usikkerhederne omkring væksten i samfundet samt det faktum, at den beregnede fordel ved selvbudgettering kontra statsgaranti kan ændre sig betragteligt fra budgetvedtagelsestidspunktet og frem mod det endelige opgørelsestidspunkt. Valget mellem selvbudgettering og statsgaranti skal drøftes på 1. Fællesmøde. Forudsætningen fra Magistratens budgetforslag ændres, så der forudsættes valg af statsgaranti (og ikke blot selvbudgettering på statsgarantiniveau) med mindre andet vedtages. Forskellen mellem statsgaranti og selvbudgettering Vælger kommunen statsgaranti, er udskrivningsrundlaget for indkomstskatten fastsat af staten. Dette er også tilfældet for de parametre, der indgår i beregningen af tilskuds- og udligningsbeløb, herunder befolkningstal, udskrivningsgrundlag samt grundværdierne. Ved valg af statsgaranti er kommunen sikret et bestemt indtægtsgrundlag i 2015, uanset hvordan konjunkturerne i øvrigt udvikler sig. Når en kommune omvendt vælger at selvbudgettere, anvendes kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget for indkomstskatten. Endvidere anvendes egne skøn i de parametre, der anvendes til beregning af tilskud og udligning. For selvbudgetterende kommuner vil der være en efterregulering i forhold til de faktisk realiserede skatteindtægter i Ligeledes vil tilskuds- og udligningsbeløbene blive efterreguleret på baggrund af det faktiske niveau for udskrivningsgrundlag, grundværdier og befolkningstal. Denne efterregulering vil finde sted tre år efter budgetåret altså i Selvbudgetterende kommuner realiserer dermed en gevinst i de tilfælde, hvor de faktiske nettoindtægter overstiger det statsgaranterede indtægtsniveau, men bærer omvendt også risikoen for, at de faktiske nettoindtægter bliver lavere end de statsgaranterede. Det kan fx være som følge af en anderledes udvikling i konjunkturerne end forventet eller ændrede forudsætninger i de øvrige komponenter, som indgår i Økonomi- og Indenrigsministeriets skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget. Tidligere års valg af statsgaranti og selvbudgettering Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering blev indført i Nedenstående tabeller viser den opgjorte forskel mellem selvbudgettering og statsgaranti for perioderne 1996 til 2003 og fra 2007 til I årene 2004 til 2006 blev efterregulering suspenderet som føl-

3 ge af kommunal- og finansieringsreformen. Derfor indgår disse år ikke i tabellerne. (+) angiver fordel ved selvbudgettering og (-) en fordel ved statsgaranti. I årene med grå markerede felter har Aarhus Kommune valgt statsgaranti. Hvor Aarhus Kommune har valgt rigtigt, fremgår tallene med fed skrift. Mio. kr Selvbudgettering statsgaranti 30,5-4,4 31,4 10,8 46,9 102,7 31,9-75,7 Mio. kr Selvbudgettering statsgaranti 30,5-231,9-453,8 39,9-6,5 6,6 I 2012 har Aarhus tabt 6,6 mio. kr. på at vælge statsgaranti. Ved opgørelsen af 2012 endte væksten i Aarhus 0,6 procentpoint højere end budgetteret, mens landsplan endte 0,4 procentpoint højere. Årene 2013 og 2014 er endnu ikke endeligt opgjorte, og derfor kan der kun skønnes på, om valget af statsgaranti i disse år har været rigtigt. De foreløbige skøn for 2013 viser, at Aarhus Kommune har haft en gevinst på 258,9 mio. kr. ved valg af statsgaranti, mens valget af selvbudgettering i 2014 på nuværende (meget tidlige) tidspunkt ser ud til at give et tab på 131,3 mio. kr. Ved budgetvedtagelsen for Budget 2014 tegnede der sig en fordel på 45 mio. kr. ved valg af selvbudgettering, og dette har altså i løbet af et år ændret sig med knap 180 mio. kr. til et forventet tab på 131,3 mio. kr. som følge af nedjusteringen af væksten i udskrivningsgrundlaget i Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i 2015 Ved valget mellem statsgaranti og selvbudgettering indgår følgende parametre: udskrivningsgrundlag, grundværdier og indbyggertal. Herudover indgår overvejelser om konjunkturudviklingen. Økonomi- og Indenrigsministeriet har ultimo august udsendt nye og lavere skøn for væksten i det kommunale udskrivningsgrundlag, og KL har på baggrund af de nye skøn opdateret skatte- og tilskudsmodellen.

4 På baggrund af modellens opdateringer samt anvendelse af Aarhus Kommunes egen befolkningsprognose i modellens skatteberegninger, er mervæksten i udskrivningsgrundlaget i Aarhus Kommune i forhold til landsplan justeret. (Se evt. nærmere beskrivelse i samlenotatet til 1. Fællesmøde.) Ifølge den nye skatte- og tilskudsmodel har Aarhus i 2015 en fordel ved valg af selvbudgettering på ca. 33 mio. kr. i forhold til statsgarantien. Fordelen skabes primært via den budgetterede mervækst i udskrivningsgrundlaget i Aarhus i forhold til landsplan i årene , men også lavere grundværdier i selvbudgetteringen end i statsgarantien medfører højere tilskuds- og udligningsbeløb. Kommunen modtager dog altid grundskyld ud fra de faktiske ejendomsværdier. Modsat budgetterer Aarhus Kommune med et folketal, der er 642 personer lavere end det folketal (fra Danmarks Statistiks prognose), som beregningen af statsgarantien baseres på. Et lavt folketal giver lavere tilskuds- og udligningsbeløb, så denne faktor reducerer dermed fordelen ved selvbudgettering. Vurdering af usikkerheder Hvis mervæksten i Aarhus i forhold til landsplan i 2014 og 2015 bliver 0,3 procentpoint lavere end forventet (dvs. at der stadig vil være en mervækst på hhv. 0,6 og 0,4 procentpoint), vil den forventede gevinst på 33 mio. kr. ved selvbudgettering være forsvundet. Væksten i Aarhus Kommune må antages at være den faktor i usikkerhedsberegningen, som er lettest at forholde sig til selvom det også her er svært at forudsige væksten i de kommende år. Forventes en mervækst i befolkningen i forhold til landsplan, er der dog et godt belæg for at budgettere med en vækst i udskrivningsgrundlaget, der er højere end den budgetterede vækst på landsplan. Sværere kan det være at vurdere, hvordan væksten på landsplan udvikler sig. For det første er det vanskeligt at vurdere, hvordan økonomien i landets øvrige kommuner vil udvikle sig, hvilket har stor betydning for udligningen mellem kommunerne. For det andet har de seneste justeringer af skønnene for væksten i udskrivningsgrundlaget fra august 2013 til august 2014 ligeledes vist, hvordan skattetekniske forhold kan have stor betydning for udskrivningsgrundlagets størrelse uanset 1 I 2013 budgetteres med en mervækst på 0,7 pct.-point, i 2014 på 0,9 pct.-point og i 2015 på 0,7 pct.-point.

5 økonomisk fremgang i landet i øvrigt. Disse to faktorer kan illustreres via den forventede efterregulering af indkomståret Som nævnt i tidligere afsnit tegnede der sig ved budgetvedtagelsen af Budget 2014 en fordel på 45 mio. kr. ved valg af selvbudgettering. Dette var ud fra en forudsætning om en vækst i udskrivningsgrundlaget på 3,9 % i 2012, 5,4 % i 2013 og 3,4 % i I disse tal var der indlagt en mervækst i Aarhus i forhold til landsplan på 0,6 procentpoint i 2012, ingen mervækst i 2013 og 0,4 procentpoint i Væksten i Aarhus i 2012 endte på 4,5 % svarende til 0,7 procentpoint over landsplan, og i KL`s seneste skøn er væksten nedjusteret til 3,1 % i 2013 og 2,5 % i Med den indlagte mervækst i Aarhus på 0,7 procentpoint i 2013 og 0,9 procentpoint i 2014 er vækstprocenterne i budgetforslaget for 2015 nu på henholdsvis 3,8 % i 2013 og 3,4 % i I forhold til budgetvedtagelsen for 2014 er 2012 således opjusteret med 0,6 procentpoint, 2013 er nedjusteret med 1,6 procentpoint, mens vækstprocenterne fastholdes i Disse forudsætningsændringer giver dog nu et tab på valget af selvbudgettering i 2014 på 131,3 mio. kr. KL begrunder primært nedjusteringen af skønnene med skattetekniske forhold, hvor størrelsesorden af indbetalinger på fradragsberettigede pensionsordninger stadig skaber usikkerhed omkring væksten i udskrivningsgrundlaget. KL gør samtidig opmærksom på, at usikkerheden omkring de skattetekniske forhold fortsat er stor frem mod I forhold til betydningen af udviklingen i landets øvrige kommuner, kan der ses nærmere på mekanismen i udligningssystemet. Som hovedregel vil en nedgang i skatteindtægterne i egen kommune medføre et større udligningsbeløb, selvom kommunen ikke udlignes fuldt ud for tabet af skatteindtægterne. Men sker der store forskydninger i resten af landets kommuner, kan en kommune tabe på både skat og udligning. Dette er tilfældet med efterreguleringen af 2014: På grund af den nedjusterede vækst for udskrivningsgrundlaget i 2013 og 2014 forventes Aarhus at miste 70,6 mio. kr. i skatteindtægter i forhold til det budgetterede i Aarhus budgetterer dog stadig med en mervækst på 0,9 procentpoint i forhold til landsplan og er derfor relativt rigere end resten af landets kommuner. Fordi landets kommuner generelt mister et stort beløb i skat og dermed skal kompenseres via udligning, flyttes der samtidig en større del af det forhøjede bloktilskud fra statstilskuddet, som fordeles via indbyggertal (som er en fordel for Aarhus) og over i den mellemkommunale landsudligning. Resultatet bliver, at Aarhus herved mister 12,4 mio. kr. i

6 tilskud og udligning, og dermed får et samlet tab på både skat og udligning på 83,0 mio. kr. i forhold til det budgetterede. Valget mellem selvbudgettering og statsgaranti Ovenstående viser, hvor svært det kan være at vurdere de forskellige faktorer, som har indvirkning på den endelige opgørelse af et indkomstår og en eventuel efterregulering. Det viser samtidig, hvor store spring, der kan ske i beløbene, indenfor relativt kort tid. På denne baggrund må en forventet gevinst på 33 mio. kr. ved selvbudgettering i 2015 anses for at være indenfor en usikkerhedsmargin. Det kan i øvrigt oplyses, at administrationen i de øvrige 6-byer i en foreløbig tilbagemelding alle vil anbefale statsgarantien. Forudsætningen fra budgetforslaget ændres, så der forudsættes valg af statsgaranti (og ikke blot selvbudgettering på statsgarantiniveau) med mindre andet vedtages.