Biodiversitet. Dagsorden for mødet er: 0. Velkommen og bordrunde

Relaterede dokumenter
Naturstyrelsen Nordsjælland. Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018

Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat

Biodiversitetsskov i statens skove

Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland

Tilskudsordninger for skov - fordele og udfordringer

Referat af dialogmøde med DOF d. 7. nov. 2016

Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene

Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene

Repræsentant. Arvid Jebens. Jens Bjerregaard Christensen (JBC) Jan Kidholm Christensen Anna Thormann Jens Ole Andersen (JOA)

PROGRAM NATUR-SPORET. Dette er punkt 1. Dette er punkt 2. Dette er punkt 3. Dette er punkt 5

Natura2000. Brugerrådsmøde 8. juni 2012

Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter

NATURA Brugerrådsmøde 30. august Ida Dahl-Nielsen

Skævinge Skov. Grundvandsbeskyttelse og ny afgrænsning for Skævinge Skov. v/hofor. Skovrejsning ønsket/uønsket i kommuneplanen v/hillerød Kommune

Søborg Sø. Genopretning af. den 15. november 2018 Ida Dahl-Nielsen, Naturstyrelsen Nordsjælland

ny natur, friluftsliv og kvælstofreducerende tiltag.

Dato: 16. februar qweqwe

Naturstyrelsen. De truede arter i tilbagegang hvor er de og hvad har de brug for?

Biodiversitetsskov - Hvad det specifikt er vi vil have af natur i skoven og hvordan vi kommer derhen

Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES

DN Sønderborg Årsmøde den 5 november 2018

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Græsningsskov -hvorfor? Resume fra forskerrapporten Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov til biodiversitetsformål

DN og Naturprojekter

Natura Status. Europæisk Natur. Natura 2000 områder. Natura 2000 i Danmark

Naturstyrelsen Høringssvar til NST s forslag til udpegning af skov til biodiversitetsformål fra DN Rudersdal

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Naturstyrelsen. Mere skov i Naturpakken

Vand- og Natura2000 planer

11. Kort nærmere karakteristik af hidtidig drift. 12 a. Kort nærmere karakteristik af primær fremtidig drift. (PLEJE)

Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

Analyse og prioritering af indsatsen for biodiversitet

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Forslag til. Møde i Det Grønne Råd den 11. april 2012 /dof

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129

Konsulentmøde Konsulentmøde, Kolding d. 11. april 2018

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Afbud: Tine Fricke, Aabenraa Kommune, Søren Gülck, Sønderborg Kommune, Søren Svennesen Landbosyd Karl Erik Olesen, Haderslev Kommune.

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.

Det Grønne Råd. Onsdag den 20. april Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder

Referat af brugerrådets møde d. 4. oktober 2016

Natura 2000-handleplan Gurre Sø. Natura 2000-område nr Habitatområde H115

Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer

Høringssvar fra Verdens Skove ang. Bekendtgørelse om Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Foto: Kort: ISBN nr. [xxxxx]

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove

Natura plejeplan

Natura 2000-handleplan Vallø Dyrehave. Natura 2000-område nr Habitatområde H198

Natura handleplan. Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov. Natura 2000-område nr. 139 Habitatområde H123 Fuglebeskyttelsesområde F109

Det Grønne Råd. Onsdag den 30. november Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune

NOTE Udpegning af skov til biodiversitetsformål på statens arealer: Sammenligning af Naturstyrelsens forslag med anbefalingerne fra KU og AU

Samlerapport - natur. Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Naturpolitik Handleplan

Natura 2000-handleplan Ringgive Kommuneplantage. Natura 2000-område nr Habitatområde H237

Velkommen. Beskyttet natur i Skive Kommune. Uforstyrret natur = skov Skal vi pleje naturen? Uden drift forsvinder arterne. Naturen i landskabet

Natura plejeplan

Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov

KYSTSIKRING OG GENSKABELSE AF NATURLIG HYDROLOGI I NATURPERLEN LL. LYNGBY MOSE

Forslag til forvaltningen af Hammer Bakker

Driftsplan for Naturstyrelsen Himmerland høringssvar fra DN

Natura 2000-handleplan Kaløskovene og Kaløvig. Natura 2000-område nr Habitatområde H230

Serviceeftersyn. Forvaltningen af græsningsarealer i Naturstyrelsen Vadehavet. Af Stine Nüchel Tuxen

Referat af møde i Brugerråd SØ, Naturstyrelsen Vestsjælland d. 12/ kl

Afbud: August Kragh, Haderslev Kommune, Tine Fricke, Aabenraa Kommune, Søren Svennesen Landbosyd.

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode

Politisk Udviklingsområde. Rammer for Friluftsrådets naturpolitik

NATURMÆSSIGE UDFORDRINGER I NATURA 2000-FORVALTNINGEN

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

I perioden er der i alt indkommet 7 høringssvar til Faxe Kommune (FK), Guldborgsund Kommune (GK), Næstved Kommune (NK) og Vordingborg Kommune (VK).

Natura plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer. 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Thy Statsskovdistrikt

LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter

Natura plejeplan

Anders Højgård Petersen

Natura Status og proces

Offentligt møde LIFE Helnæs

Naturmålsplan. Hellebæk Kohave- og Tilstødende skovarealer. Del af Teglstrup Hellebæk skov

Hvordan passer vi på naturen i Vejle.

UDKAST. 2. planperiode. Natura 2000-handleplan Tisvilde Hegn og Melby Overdrev. Natura 2000-område nr Habitatområde H119

Natura 2000 handleplan Tolne Bakker. Natura 2000-område nr. 214 Habitatområde H214

Konflikter mellem skovdrift og biodiversitet

Forslag til Natura 2000 handleplan

BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE

Naturtjek Mere og bedre viden om samspil mellem natur, kvæg og økonomi

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv?

Referat af brugerrådsmøde d. 2. maj Deltagere: Danmarks Naturfredningsforening

Naturmæssigt særlig værdifuld skov på Offentlige arealer Resultater af kortlægning

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Forslag til Natura 2000-handleplan LILLERING SKOV, STJÆR SKOV, TÅSTRUP SØ OG TÅSTRUP MOSE

Forslag til Natura 2000 handleplan

Arealer til bortforpagtning:

Dødt ved i de danske skove før, nu og i fremtiden

Transkript:

Biodiversitet. Dagsorden for mødet er: 0. Velkommen og bordrunde 1. Naturstyrelsen orienterer om status og ideer til tiltag vedrørende biodiversitet herunder -Tiltag under naturpakken bl.a. hvor langt er processen omkring udpegning biodiversitetsskov - Mere dødt kød på Naturstyrelsens arealer? - Stort overdrevsareal på Arrenæs - Invasive arter og tiltag. - Indsats for truede arter på lysåbne arealer 2. Miljøstyrelsen orienterer om 25Kortlægning af naturmæssig særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Sjældne mosser i Nordsjælland v/ Irina Goldberg 3. Ild i rigkærene. Kan det være med til at fremme biodiversiteten? v/ Anders Michelsen

4. Sommerfugle.Reintroduktionaf mørk pletvinge. Status for udsætningen i Børstingerød Mose, mm. Muligheder for udsætning i Gribskov v/ Allan B. Clausen, Lepidopterologisk f. 5. Bier.Insektvenlige skove. v/ Kurt Hansen fra Kronborg Vester Birks Biavlerforening og Majken Sundahl, Plan-Bi 6. Hellebæk Kohave -naturforvaltning. Input fra Hellebæk Kohaves venner v/thor Hjarsen 7. Kom frit med ideer/kommentarer vedrørende biodiversitet. Måske emner til næste møde! 8. Dialog og cafedrøftelser om biodiveristet Her serveres en sandwich og drikkelse 9. Kort opsamling

Naturstyrelsen Nordsjælland Arealforvaltningen på ca. 23.000 ha. Myndighedsopgaver omkring jagt Frø & Genetik 52 medarbejdere + elever

Øget fokus på biodiversitet - og friluftsliv Mindre fokus på drift Ramme: Natura 2000 planer Driftsplaner. Naturnær skovdrift og andre retningslinjer Tilskud naturpakken og andre projektmidler Økonomi arbejdsprogram - bevilling Nationalpark Dialog: Brugerråd /søbrugerråd/skovrejsningsråd Løbende kontakt med borgere, DOF, ildsjæle Frivillige tiltag fx træk et træ Forskningsprojekter og studerende BioBlitz Møder med DN, DOF og øvrige organisationer

5

Biodiversitet øges ved: Mere vand, gamle træer, dødt ved, lys

Vådområder i Gribskov 1858 og 1988

Biodiversitet fremmes Fokus på tiltag for arter og biotoper

Reintroduktion af dyr og planter? Bæverens tilstedeværelse giver flere vådområder, og skabe større dynamik og diversitet i naturen Bæveren blev udsat 2009 m.fl. og trives flere steder i Arresøens opland bl.a. Ved DronningholmMose Eghjort er planlagt udsat

Naturpakken Udsendt den 20. maj 2016 Bag Naturpakken står: Regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance Det Konservative Folkeparti 16 projekter gennemført i Naturstyrelsen Nordsjælland i efteråret 2016

Overordnede mål med Naturpakken Dansk natur mere robust Rustet mod tilbagegang i naturtyper og biodiversitet

Biodiversitetsskov Udlægning af skov til biodiversitetsformål, så der samlet sikres mindst 28.300 ha. inkl. tidligere udlagt Der udlægges nu på det statslige: 10.000 ha urørt skov 3.300 ha skov med anden biodiversitets formål Yderligere udlægges 900 ha privat urørt samt 2400 ha privat biodiversitetsskov På statens arealer svarer det til, at der er udlagt 20% af skovareal til urørt skov eller anden biodiversitetsskov, -svarende til 25.000 ha. (Miljø og Fødevareministeriets og forsvarets skovareal svarer til 111.500 ha)

Biodiversitetsskov (fortsat) Indfasning over 10 år for løvskov 50 år for nåleskov De nye udlagte arealer vil omfatte hele skove eller dele af større skove inklusiv mindre åbne arealer som fx skovmoser, skovenge mv. som er en naturlig del af skoven Kan der byttes arealer? Urørt skov ved Gurre Sø Urørt skov i Tegltrup Hegn

Mere dødt kød på NST arealer?

Stort overdrevsareal på Arrenæs!

Frivillige Træk en træ på Melby Overdrev Høsletpå naturarealer fremmer biodiversitet Skiløjper i Gribskov Kulsvier i Gribskov Naturen studeres og registreres

Invasivearter Søren Agerlunds oplæg

Indsats for truede arter på lysåbne NST-arealer Erik Buchwald og Jakob Heilmann- Clausen Prioritering er på arter, som er af særlig betydning for, at Danmark kan nå det politisk vedtagne 2020-mål om at standse tabet i biodiversitet

Anbefalede indsatser De angivne arter er truet i et omfang, som viser at de generelt ikke trives med standard drift, som fx slåning uden fjernelse af materiale Høslet Slæt fjerner ca. 100 kg N/ha/år. Opdeling i flere delarealer med tidlig slet og sent slet. Variation i høslet, græsningsfolde. Slet i en bræmme langs skovveje og stier kan være en relativt billig og effektiv møde til at opnå både levesteder og spredningsveje for de truede blomster, sommerfugle og andre arter..

Anbefalede indsatser Græsning Ekstensiv græsning. En mere naturvenlig og svag græsning er nødvendig ikke mindst på levesteder for de truede sommerfugle( og en række andre arter). Der behøves et græsningstryk, som tillader/udvikler et rigt blomsterflor af ma ngeblomstrende arter hen over sæsonen, og derfor skal væsentlige dele af græsgangen se langhåret ud gennem sæsonen og efterlade vinterstandere af diverse urter. Opdeling i flere folde vil ofte være hensigtmæssig Andre indsatser Afbrændning. Småvande. Overgange mellem skov og natur. Opblød skovbryns skarpe linjer. Skovene har problematisk få insektbestøvede træer og buske. Plant eller fremelsk buske og træer med blomster til insekter.

Truede arter på lysåbne NST-arealer i Nordsjælland Løgfrø Ll. Lyngby Mose Rent ynglevandhul fri for fisk Drosselrørsanger Holløse Bredning Solbjerg Engsø Store kraftige tagrør i søer Markfirben Tisvilde Hegn Solåben sandjord til æglægning

Truede arter på lysåbne NST-arealer i Nordsjælland Pimpinellekøllesværmer AP-Møllergrunden Lysåbent næringsfattigt Rodstreg-øregule Nakkehoved Hornbæk Plantage Lysåbent, næringsfattigt Elmeugle Violetrandet ildfugl Præstevang Lysåbnet, næringsfattigt Fætterugle Bjerg-mus

Truede arter på lysåbne NST-arealer i Nordsjælland Stribet hedepletspinder AP-Møllergrunden Lysåbent, næringsfattigt Dolomedes plantarius Teglstrup Hegn Lysåbent, næringsfattigt, vådt Rød skægrovflue Krogerup Skovene Lysåbent, næringsfattigt

Truede arter på lysåbne NST-arealer i Nordsjælland Blomstersiv Store Dyrehave Lysåbent, næringsfattigt Plettet kongepen Hyllingbjerg Lysåbent, Næringsfattigt Liden stjernebold AP-Møllergrunden Lysåbent, næringsfattigt Tørve-nøgenhat Højmose St. Dyrehave

Truede arter på lysåbne NST-arealer i Nordsjælland Soral bredskivelav Danstrup Hegn Lysåbent, næringsfattigt Stengærde-kantskivelav Danstrup Hegn Lysåbent, nærigsstoffattigt Rudret skivelav Egebæksvang Skov Lysåbent, næringsfattigt Pude-korallav Valby Hegn Lysåbent, næringsfattigt