Ny rapport: Tyrkiet EU-klar om otte år

EU Ny rapport: Tyrkiet EU-klar om otte år Udvidelse. Optagelse af Tyrkiet i EU vil kunne gennemføres langt hurtigere, end danske politikere tror - Ny rapport viser, at medlemskabet bliver væsentligt billigere end frygtet - Økonomisk er Tyrkiet langt bedre forberedt på EU-medlemskab, end de østeuropæiske lande var - Indlemmelsen af Tyrkiet kan gøre EU til en udenrigspolitisk stormagt BRUXELLES - Danske og andre politikere rammer helt ved siden af, når de vurderer, at det vil tage 20 år eller mere, inden Tyrkiet kan blive medlem af EU. Landet er på flere områder langt bedre forberedt, end de central- og østeuropæiske lande var, da de indledte forhandlinger om medlemskab. Det gælder bl.a. EUs indre marked. Tyrkiet deltager i en toldunion med EU og ligger derfor på en del strækninger meget tæt på EUs regler. Det fremgår af en ny rapport udarbejdet af den europæiske tænketank Centre for European Policy Studies (CEPS) i samarbejde med en af Tyrkiets ledende tænketanke, Economics and Foreign Policy Forum (EFPF). De to tænketanke konkluderer, at Tyrkiet er klar til EU-medlemskab allerede i 2012. Rapporten fastslår også, at Unionens udgifter til at optage Tyrkiet vil være langt mindre voldsomme, end flere politikere har forudsat i debatten. Omkostningerne er svære at beregne præcist, men rapporten anslår dem til at blive ca. dobbelt så store som udgifterne til at optage Rumænien og Bulgarien, selvom Tyrkiet har mere end dobbelt så mange indbygger som disse to lande tilsammen. Ifølge Ugebrevets beregninger med udgangspunkt i rapporten fra de to tænketanke vil den danske pris for optagelsen af Tyrkiet i EU være mindre end en krone om dagen pr. dansker. Se figur 1. Samtidig udpeger rapporten en lang række fordele ved at optage Tyrkiet: Udenrigspolitik. Et tyrkisk medlemskab vil give EU en hidtil uset vægt i Mellemøsten. Området udgør i dag EU-landenes største sikkerhedsproblem, men er næsten totalt domineret af amerikansk indflydelse. Tyrkiet vil samtidig give Unionen en kraftigt øget militær troværdighed, som kan få stor betydning for udviklingen af den europæiske forsvarsdimension. Tyrkisk EU-medlemskab vil med andre ord bidrage stærkt til at gøre EU til en egentlig udenrigspolitisk stormagt. Retslige og indre anliggender. Også når det gælder flygtninge- og asylpolitik vil Tyrkiet være et aktiv for EU. Bl.a. vil Tyrkiet skulle deltage i Schengensamarbejdet. Landet vil som EU-medlem kunne gennemtvinge tilbagetagelsesaftaler med sine nabolande. Det vil bidrage til at løse en del af Unionens eksisterende problemer med tilbagesendelse af flygtninge. Arbejdskraft. Tyrkiet er stort set det eneste land i Europa, hvor arbejdsstyrken vokser. Det vil have enorm betydning for EUs muligheder for at løse de problemer, der opstår over de kommende årtier, hvor den aldrende befolkning forudses at skabe stadigt større mangel på arbejdskraft. Energiforsyning. Tyrkiet er i høj grad et transitland for såkaldte sikre energileverancer - både olie og gas. Som EU-medlem vil Tyrkiet være tvunget til at overholde EUs gasdirektiver, og det kan få positiv betydning for energipriserne, vurderer rapporten. Omvendt opregner rapporten en række risici, hvis EU-landene beslutter sig for at ignorere tidligere løfter og afvise Tyrkiet som EU-medlem. I værste fald vil det kunne destabilisere Tyrkiet og give øget indflydelse til de religiøse og militære kræfter i landet. Det er en udvikling, som på flere områder vil kunne skade EU. Europa-Kommissionen præsenterer på onsdag sin rapport om optagelse af Tyrkiet i EU. Den forventes at være generelt positiv og anbefale at indlede forhandlinger om medlemskab. Hvis det er tilfældet, skal EU-topmødet i Bruxelles 16 Nr. 33 4. oktober 2004

Tyrkiet koster en krone Indtægter og udgifter ved tyrkisk EU-medlemskab Udbetaling fra strukturfondene Udbetaling af landbrugsstøtte Andre udbetalinger fra EU-kassen Brutto udgifter til tyrkisk EU-medlemskab Tyrkiets bidrag til EU-kassen Nettoudgifter til tyrkisk EU-medlemskab Danmarks andel 8 mia. euro 9 mia. euro 3 mia. euro 20 mia. euro 2 mia. euro 18 mia. euro ca. 1,7 mia. kr. Figur 1: Hvis Tyrkiet blev EU-medlem i dag, ville landets medlemskab koste EU-borgerne i de øvrige lande omkring 18 mia. euro. Danmarks andel ville være 1,7 mia. kr., hvilket er mindre end en krone om dagen pr. dansker. Kilde: The European Transformation of Modern Turkey og Ugebrevet Mandag Morgen. i december beslutte, hvornår forhandlingerne om medlemskab kan indledes. De to tænketanke vurderer, at hvis forhandlingerne indledes i 2005, kan de afsluttes inden for fem år. Tiden fra 2010 til 2012 vil derefter skulle anvendes på at få medlemskabet ratificeret - muligvis gennem folkeafstemning i flere lande end blot Tyrkiet. Bl.a. overvejer den franske regering en folkeafstemning om emnet. Store fremskridt Tyrkiet er på vej mod EU-medlemskab med stormskridt. Landet har gennem de seneste år gennemført en lang stribe politiske og juridiske reformer, der skal gøre det muligt for EU at tage beslutning om at indlede forhandlinger, og reelt er Tyrkiet nu nået så langt, at EU har svært ved at sige nej til at starte forhandlingerne. På det økonomiske område er Tyrkiet mindst lige så langt som Rumænien og Bulgarien, der har forhandlet om EUmedlemskab siden 2000 - og væsentligt længere, end flere lande fra Central- og Østeuropa var ved begyndelsen af deres forhandlinger. Egentlig er det ikke overraskende. I modsætning til den gamle østblok, har Tyrkiet gennem flere årtier været en velfungerende og åben markedsøkonomi. Tyrkiets store problemer har været landets politiske og demokratiske vilkår. På disse områder er der dog sket enorme fremskridt i de seneste år. Med den fart, reformerne har haft de seneste tre år, vil den manglende lovgivning og de tilbageværende institutionelle udfordringer kunne overkommes på relativt kort tid af de tyrkiske myndigheder. Det, der kræver mere energi og tid, er indsatsen for at ændre tænkningen hos nogle offentlige embedsmænd, specielt inden for politiet og dele af det civile og militære bureaukrati, vurderer rapporten. Rapporten peger på, at EU-landene besluttede at indlede forhandlinger med Rumænien og Bulgarien trods bevidstheden om udbredt korruption og misfunktion i disse landes offentlige administration. Og så sent som i år har Europa- Parlamentet påpeget, at der stadig er problemer med forholdene for de russisktalende mindretal i Letland, der blev medlem 1. maj. Ved EU-topmødet i Helsingfors i december 1999 blev EUlandenes stats- og regeringschefer enige om, at Tyrkiet er kandidat til EU-medlemskab. Men det blev samtidig understreget, at forhandlingerne først kan indledes, når Tyrkiet opfylder de såkaldte Københavns-kriterier om demokrati og menneskerettigheder. Tre måneder efter topmødet offentliggjorde Kommissionen den første partnerskabsaftale med en række anbefalinger til Tyrkiet, som landet burde følge. Og det blev startskuddet til en stribe demokratiske ændringer i landet. Se figur 1. Alene i oktober 2001 blev der fremsat 34 ændringsforslag til den tyrkiske forfatning. Eksempelvis en begrænsning for, hvor lang tid en person kan sidde fængslet uden retssag, og afskaffelse af dødsstraffen. EU-landenes reaktion har langt hen ad vejen været at skrue yderligere op for kravene. Rapporten fra de to tænketanke peger på, at EU dermed giver Tyrkiet negativ særbehandling i forhold til de eksisterende medlemslande. Et eksempel er den omfattende mediedebat om det tyrkiske lovforslag om at gøre utroskab strafbart. Det blev trukket tilbage, efter at en række politiske ledere i EU offentligt meddelte, at de anså en sådan lovgivning for uforenelig med EU-medlemskab. Men faktisk har en række af EUs katolske medlemslande haft tilsvarende regler langt op i tiden. I Frankrig eksisterede forbuddet frem til 1975. Og i Østrig blev utroskab først afkriminaliseret i 1997 - to år efter at landet blev optaget i EU. I USA er utroskab kriminelt og strafbart i 20 stater. EU som stormagt Det mest vidtrækkende perspektiv ved et tyrkisk EU-medlemskab ligger formentligt på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. Her vil det give EU-samarbejdet en vægt, som det ikke har i dag. Ønsker EU at blive en ledende aktør i de nærliggende sydlige og østlige områder? Hvis EU - ud over mere symbolske handlinger - virkelig aspirerer til at spille en stabiliserende, pacificerende og moderniserende rolle i forhold til sine naboer, vil inddragelsen af Tyrkiet i den fælles udenrigspolitik medføre reelle fordele. Modsat vil en afvisning af et tyrkisk EU-medlemskab risikere at destabilisere Tyrkiet selv, hvilket kan føre til øget kaos blandt de nærmeste naboer, skriver tænketankene. Nr. 33 4. oktober 2004 17

EUs løfter og krav til Tyrkiet EU-topmødernes udtalelser om udvidelse Tyrkiske reformtiltag 2004 2003 2002 2001 1999 1998 1997 1996 1995 1994 1993 København juni 1993 (dansk formandskab, Nyrup) EU-topmødet opstiller betingelser for et EU-medlemskab. Det er IKKE nødvendigt at opfylde betingelserne for at kunne starte forhandlinger. Inden egentligt EU-medlemskab skal et land: Have stabile institutioner til sikring af demokratiet Overholde retsstatsprincipperne og respektere og beskytte menneskerettigheder og landets minoritetsgrupper Have en fungerende markedsøkonomi Have kapacitet til at håndtere markedskræfterne og konkurrencepresset i EU Kunne påtage sig de forpligtelser, medlemskabet medfører, herunder dem i den økonomiske og monetære union Luxembourg december 1997 Topmødet bekræfter Tyrkiets mulighed for et senere EU-medlemskab og konkluderer, at Tyrkiet vil blive bedømt ud fra samme kriterier som andre. Topmødet beslutter at indlede forhandlinger med Cypern, Estland, Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovenien. Wien december 1998 Topmødet understreger den store vægt, som EU lægger på en videre udvikling af forholdet til Tyrkiet, og opfordrer til at fortsætte arbejdet med at sikre fremskridt for EUs strategi for Tyrkiets EU-medlemskab. Helsingfors december 1999 Topmødet konkluderer, at Tyrkiet ligesom andre EU-kandidater skal have del i EUs førtiltrædelsesstrategi og have lov til at deltage i møder for kandidatlande. Feira juni 2000 Topmødet meddeler, at det imødeser, at Tyrkiet gør konkrete fremskridt mod medlemskab. Specielt på områder som menneskerettigheder og retssikkerhed. Nice december 2000 Topmødet roser de hidtidige fremskridt i Tyrkiets arbejde mod EU-medlemskab velkommen. Göteborg juni 2001 Topmødet konkluderer, at beslutningerne fra Helsingfors har bragt Tyrkiet tættere på EU og åbner nye udsigter for landets medlemskab. Laeken december 2001 Topmødet konkluderer, at Tyrkiet har gjort fremskridt mod EU-medlemskab. Specielt med ændringerne af forfatningen. Dette har bragt starten af optagelsesforhandlinger nærmere. Topmødet opfordrer Tyrkiet til at fortsætte med fremskridtene. Sevilla juni 2002 Topmødet byder de seneste reformer velkommen og konkluderer, at implementering af reformerne bringer Tyrkiet nærmere et EU-medlemskab på lige fod med de principper og kriterier, der har været anvendt for de øvrige kandidatlande. Bruxelles oktober 2002 (dansk formandskab, Fogh) Topmødet byder de seneste fremskridt i Tyrkiet velkommen og konstaterer, at dette har bragt Tyrkiet nærmere en start på forhandlinger om medlemskab. Topmødet opfordrer Tyrkiet til at fortsætte reformprocessen. København december 2002 (dansk formandskab, Fogh) Topmødet byder de seneste reformer i Tyrkiet velkommen og opfordrer den nye regering til at fortsætte reformprocessen yderligere. Topmødet konkluderer, at hvis reformerne fortsætter tilfredsstillende, så vil topmødet i december 2004 træffe beslutning om at indlede forhandlinger med Tyrkiet. Thessaloniki juni 2003 Topmødet roser de yderligere fremskridt i Tyrkiet og opfordrer til at fortsætte reformerne. Bruxelles juni 2003 Topmødet roser igen nye fremskridt i Tyrkiet og understreger bl.a. behovet for, at Tyrkiet er samarbejdsvillig i spørgsmålet om Cypern, hvilket Tyrkiet senere viser sig at være. Marts 2001 Tyrkiet vedtager et økonomisk reformprogram i samarbejdet med IMF og Verdensbanken. Reformprogrammet er et svar på den økonomiske krise, der fik tyrkisk økonomi til at kollapse i februar 2001. April 2001 Tyrkiet vedtager det første program for landets gradvise overtagelse af EUs lovgivning (acquis). Oktober 2001 Tyrkiet gennemfører 34 ændringer af forfatningen. Blandt reformerne er afskaffelse af dødsstraffen, afkortelse af perioderne for fængsling uden dom, styrkelse af den civile repræsentation i det nationale sikkerhedsråd. November 2002 Valg i Tyrkiet. AKP-partiet vinder valget og får 66 pct. af pladserne i parlamentet. Marts 2003 Tyrkiets parlament nægter at lade USA benytte Tyrkiet som base i krigen mod Irak. Juli 2003 Tyrkiet gennemfører fire reformpakker. Det gælder områder som menneskerettigheder og minoriteters rettigheder. Ytringsfrihed og forsamlingsfrihed. Bl.a. blev det tilladt at undervise og sende radio og tv på andre sprog end tyrkisk. Dette var imødekommelse over for især kurderne. Reformerne tvinger også tyrkiske domstole til at følge afgørelser fra den europæiske menneskerettighedsdomstol, hvilket fører til en ny prøvelse af sagen mod den kurdiske politiker Leyla Zana. Reformerne styrker den civile kontrol med militæret. Maj 2004 Nye ændringer af forfatningen. Bl.a. sikrer de civil kontrol med det nationale sikkerhedsråd, reformerer retsvæsenet og udvider pressefriheden. I forfatningen indskrives, at international lov skal overholdes, når det gælder fundamentale rettigheder og friheder. September 2004 Det tyrkiske parlament vedtager en række retsreformer, som reformerer det tyrkiske retsvæsen i en retning, som EU har angivet. Omstridt lov om utroskab droppes efter kritik fra flere EU-lande. Figur 2: Siden 1999 har EU-landenes stats- og regeringschefer hvert halvår rost Tyrkiet for fremgang og understreget, at yderligere fremskridt fører i retning af EU-medlemskab. Fra 2001 satte Tyrkiet så fart på arbejdet med økonomiske og demokratiske reformer i landet. Det kan føre til, at Tyrkiet kan starte forhandlinger om medlemskab næste år. Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen. 18 Nr. 33 4. oktober 2004

Tyrkiet grænser op til Syrien, Irak og Iran. Dermed vil EU i langt højere grad kunne engagere sig aktivt i at forbedre f.eks. de politiske forhold i disse lande. Den tyrkiske premierminister, Tayyip Erdogan, præsenterede i januar en række udenrigspolitiske argumenter for tyrkisk EU-medlemskab. Her pegede han på, at et tyrkisk EUmedlemskab vil gøre det klart for omverdenen, at demokrati, sekularisering og menneskerettigheder er universelle værdier. Rapporten peger samtidig på, at Tyrkiet i høj grad vil kunne bidrage til at gøre EUs udenrigs- og sikkerhedspolitiske samarbejde mere troværdigt. Dels er Tyrkiet et af Europas mest troværdige lande på forsvarsområdet. Landet er integreret NATO-medlem og derigennem i stand til at samarbejde med militær i hovedparten af EUs nuværende medlemslande. Samtidig har landet en militær kapacitet, som i høj grad vil bidrage til at øge troværdigheden om EU-landenes militære samarbejde. Og endelig har Tyrkiet en effektiv efterretningstjeneste, der vil kunne bidrage til en kraftig forbedring af EU-landenes efterretninger fra områder som Mellemøsten og det sydlige Kaukasus. Tyrkiet er økonomisk velforberedt Flere af dem, der mener at forhandlingerne om tyrkisk EUmedlemskab skal udskyde, har argumenteret med, at landet er for fattigt. Men landets velstandsniveau ligger på højde med Rumænien og Bulgarien. Og faktisk er økonomien det område, hvor tyrkerne er bedst forberedt. Integreret handel. Gennem sin deltagelse i toldunionen med EU er Tyrkiet allerede en del af det indre marked for varer. Medlemskabet betyder også, at Tyrkiet i forvejen overtager en del af EU-reglerne. På dette område er Tyrkiet meget bedre integreret, end central- og østeuropæerne var forud for deres medlemskab, skriver tænketankene. Landbrug. Rapporten konkluderer, at forholdene omkring det tyrkiske landbrug i høj grad er identiske med forholdene i Rumænien og Polen. Dog er det tyrkiske landbrug mere konkurrencedygtigt og moderne. Landet eksporterer allerede frugt, grøntsager, nødder og blomster til EU-markedet. Uddannelse. På dette område ligger Tyrkiet efter landene fra Central- og Østeuropa. Hvor befolkningen i de nye EU-medlemslande er mindst lige så godt uddannet som gennemsnittet i det gamle EU, er det et område, hvor tyrkerne halter bagefter. Arbejdskraft. Tyrkiet er stort set det eneste land i Europa, hvor arbejdsstyrken vokser, og det har skabt frygt for en invasion af tyrkisk arbejdskraft. Men det er svært at forestille sig, at EU vil give Tyrkiet lempeligere vilkår end de østeuropæiske landene, der har fået en syvårig overgangsperiode, før de er fuldt omfattet af reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed. Det vil i givet fald betyde, at tyrkiske arbejdere først kan flytte frit i EU fra omkring 2020. På det tidspunkt vil det europæiske arbejdsmarked i høj grad være præget af den voksende andel af ældre og manglen på arbejdskraft, konkluderer rapporten. Til den tid vil det tyrkiske velstandsniveau også være rykket tættere på EUs gennemsnit - og incitamentet til at flytte vil dermed være mindre. Selv hvis man kun kigger på de umiddelbare konsekvenser for Unionens budget, kommer rapporten frem til, at regningen for et tyrkisk EU-medlemskab er væsentligt mindre, end mange har frygtet. Rapporten understreger, at regnestykket er meget hypotetisk på grund af den forestående finansieringsreform, der skal forhandles på plads i løbet af de næste 18 måneder. Samtidig vil liberalisering af verdenshandlen inden for WTO formentligt betyde en grundlæggende ændring af den fælles europæiske landbrugspolitik. Men på de vilkår, der gælder for samarbejdet i dag, er prisen for at optage Tyrkiet overraskende lav. Rapporten når frem til et årligt beløb på 18 milliarder euro. Den danske andel svarer til mindre end en krone om dagen pr. person. Se figur 2. Ophedet debat Debatten om det kommende tyrkiske EU-medlemskab forventes at nå nye højder, når EU-Kommissionen på sit møde onsdag skal afgive en udtalelse om, hvorvidt Tyrkiets reformarbejde er nået så langt, at det er muligt at indlede forhandlinger om medlemskab. Kommissionens rapport mangler stadig at blive diskuteret mellem kommissærerne. Men ifølge en række forskellige medier er den klare forventning, at Kommissionen vil anbefale, at forhandlingerne med Tyrkiet nu indledes. Hvornår det skal ske, vil EU-landenes stats- og regeringschefer i så fald skulle træffe beslutning om på topmødet i Bruxelles i december. Den offentlige debat har vist, at en række ledende politikere ikke er særligt begejstrede for udsigten til tyrkisk medlemskab. De frygter bl.a., at EU-modstandere vil benytte det som et argument for at stemme nej ved de kommende folkeafstemninger om den europæiske forfatning. Frankrig er et af de lande, hvor denne frygt er udbredt. Derfor overvejer den franske regering for øjeblikket, om man skal love befolkningen en særlig afstemning om tyrkisk Nr. 33 4. oktober 2004 19

EU-medlemskab. Frankrig afholdt også folkeafstemning om Danmarks, Storbritanniens og Irlands EU-medlemskab. Flere af stats- og regeringscheferne kunne formentligt godt ønske sig en måde at udskyde forhandlingerne om det tyrkiske EU-medlemskab. Men EUs politiske ledere befinder sig i en situation, hvor det vil være meget svært at sige nej. For det første har de allerede besluttet, at Tyrkiets geografiske beliggenhed og kulturelle/religiøse baggrund ikke forhindrer, at landet bliver EU-medlem. Den beslutning blev truffet ved et topmøde i Helsingfors, hvor mange af dagens EU-ledere deltog. Principielt at udelukke et tyrkisk EU-medlemskab er med andre ord ikke en mulighed. En option kunne være at udskyde forhandlingerne. Det er Kommissionens opgave at vurdere, hvornår Tyrkiet er nået så langt i sine forberedelser, at det er forsvarligt at indlede forhandlingerne. Hvis Kommissionen skal anvende samme målestok som over for landene fra Central- og Østeuropa, kan konklusionen kun være, at Tyrkiet er parat nu. Den melding vil stats- og regeringscheferne næppe kunne ignorere. En lang række krav om forbedringer skal stadig indfris, før man kan afslutte forhandlingerne om medlemskab, men ingen af dem er en forudsætning for at indlede forhandlingerne. Første skridt i forhandlingerne vil være en nøje gennemgang af forskellene mellem tyrkisk og europæisk lovgivning - en såkaldt screening. Dette arbejde er allerede delvist i gang, og derfor er det forventningen, at forhandlingerne vil kunne begynde til foråret 2005 og fra starten skride fremad i et ganske pænt tempo. En vurdering i tænketankenes rapport, der støttes af erfarne EU-embedsmænd med indsigt i udvidelsen, er, at forhandlingerne med Tyrkiet kan afsluttes på ca. fem år, hvis Tyrkiet fortsætter med at udvise samme politiske vilje og engagement, som det har gjort de seneste tre år. Ole Vigant Ryborg or@mm.dk Er din organisation forberedt på KAMPEN OM OPMÆRKSOMHEDEN? Danske virksomheder og organisationer får stadigt sværere ved at sætte dagsorden. På trods af at de i dag bruger dobbelt så mange ressourcer på at kommunikere som for 10 år siden. Mandag Morgen har gennemført over 100 analyser af udviklingen inden for medier, PR, reklame og strategisk kommunikation. Den viden tilbyder vi nu vores kunder i skræddersyet form: FOREDRAG, SEMINARER eller WORKSHOPS for f.eks. direktion, ledergruppe eller kommunikationsafdeling. Oplæggene leveres af udviklingsdirektør Søren Schultz Jørgensen. Hør nærmere på tlf. 33 93 93 23 eller mail til ssj@mm.dk Et inspirerende og udfordrende oplæg, som meget præcist adresserer en række af de udfordringer og problemer, Novozymes står over for på kommunikationsområdet. Steen Riisgaard Administrerende direktør, Novozymes A/S Søren Schultz Jørgensen formår på kyndig, kompetent og levende vis at skabe overblik over medieudviklingens konsekvenser for politiske og offentlige organisationer, erhvervslivet og borgerne. Roy Langer Professor i kommunikation, RUC Mandagmorgen NyhedernesTænketank Valkendorfsgade 13 postbox 1127 DK 1009 København K Tlf. +45 3393 9323 Fax +45 3314 1394 e-mail: mm@mm.dk www.mm.dk 20 Nr. 33 4. oktober 2004