P Økologisk dyrkning Konklusioner Økologisk dyrkning Artsvalg Artsvalg i korn og bælgsæd Vinterrug, hybridrug og triticale har givet de største udbytter i årets artsforsøg. Forsøget er i år udvidet med vinterspelt, som har givet et mindre udbytte end de øvrige arter. Der kan læses mere om årets forsøg i tabel 4. Havre er den vårsædsart, der giver det største udbytte. På grund af havrens lavere foderværdi er prisen på havre ikke så høj som for de andre kornarter. Alligevel giver havre en højere afgrødeværdi. Der er ikke sikker forskel på udbyttet af de øvrige arter af vårsæd. Resultaterne fra årets forsøg kan ses i tabel 5. Eftervirkningen af bælgsæd kan måles som en signifikant effekt på udbyttet i vårbyg, mens der ikke er målt en effekt efter blandsæd. Se tabel 6. Vintersædsarter På baggrund af seks års forsøg med økologisk dyrkning af vintersædsarterne rug, triticale og vinterhvede kan følgende konkluderes: Triticale giver det største udbytte. På sandjord er rug og triticale lige gode med hensyn til udbytte, mens vinterhvede klarer sig dårligst. På lerjord er triticale klart bedst, mens rug og vinterhvede er lige gode. P Tabel 1. Oversigt over flere års økologiske forsøg med arter af vintersæd, forholdstal for udbytte Vintersæd 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Antal forsøg 4 2 5 4 8 8 Vinterrug, hkg pr. ha 44,5 51,0 49,4 60,8 54,1 53,2 Vinterrug 100 100 100 100 100 100 Triticale 1) 110 116 131 110 101 107 Vinterhvede 87 102 103 94 94 91 Vinterbyg 70 83 - - - - Hybridrug 2) - - - 111 113 102 Vinterspelt - - - - - 82 LSD 18 ns 17 12 6 14 1) Sorten har været Modus i 1999-2000 og Lamberto i 2001-2004. 2) 2002-2003: Picasso 90 % + Hacada. 2004: Avanti 90 % + Hacada. Tabel 2. Oversigt over flere års økologiske forsøg med arter af vårsæd, forholdstal for udbytte, 2001 til 2004 Vårsæd 2001 2002 2003 2004 Antal forsøg 3 4 4 5 Havre, hkg pr. ha 55,7 41,0 55,5 54,6 Havre 100 100 100 100 Vårbyg 71 70 65 75 Vårhvede 73 77 73 65 Vårtriticale 68 87 77 78 1) Vårrug 62 86 64 73 LSD 14 18 24 15 1) Gennemsnit af Legalo og Nilex. 229
Konklusioner Vårsædsarter Valg af triticalesort På baggrund af fire års forsøg med økologisk dyrkning af vårsædsarter kan følgende konkluderes: Er der den mindste tvivl om overvintringsevnen, undgås sorten. Vælg sorter med: Havre giver det største udbytte pr. ha og ofte også det bedste økonomiske udbytte ved salg af kornet. Et højt udbyttepotentiale ved økologisk dyrkning. God stråstyrke. Hvis udbyttet beregnes i foderenheder, har vårtriticale et udbytte på højde med havre. Hvis forfrugten er kløvergræs, høstes samme udbytte i hkg pr. ha i havre og vårtriticale. Valg af vinterrugsort Vælg sorter med: God stråstyrke. God sygdomsresistens. På arealer, hvor der forventes udbytter under cirka 60 hkg pr. ha, eller hvor der er risiko for en uens og langvarig blomstring, foretrækkes sorter af almindelig rug. God resistens mod: Gulrust. Meldug. Septoria. Flere informationer om triticalesorter findes på: www.sortinfo.dk Triticale sortsvalg og dyrkning Det største udbytte i de økologiske sortsforsøg med triticale er i 2004 høstet i sorten Algalo, som har givet 57,8 hkg pr. ha. Det fremgår af tabel 8. Triticale, sået i sidste halvdel af september, giver i gennemsnit 3 til 5 hkg mere pr. ha end triticale, sået i første halvdel af oktober. Til Flere informationer om sorter af vinterrug fås på www.sortinfo.dk Vinterrug sortsvalg Caroass er med et udbytte på 48,4 hkg pr. ha den vinterrugsort, der i 2004 har givet det største udbytte i de økologiske landsforsøg med vinterrugsorter. Det fremgår af tabel 7. Vinterspelt sået på dobbelt rækkeafstand er en robust afgrøde. 230
Økologisk dyrkning Valg af vinterhvedesort Vælg en sort med: Et højt og stabilt udbytte under økologiske dyrkningsbetingelser. En god vinterfasthed. Langstråede sorter med en god stråstyrke. De vil normalt konkurrere godt med ukrudt og eventuelt udlæg af grøngødning. Modstandsdygtighed over for følgende sygdomme i prioriteret rækkefølge: effektiv resistens over for gulrust, effektiv resistens over for meldug, god resistens over for Septoria. Sorter, der kan sælges som brødhvede. Er der erfaring for, at der kan være problemer med stinkbrand på ejendommens arealer, bør der vælges en resistent sort. Alternativet er at dyrke vårhvede eller en anden kornart. Flere informationer om vinterhvedesorter fås på: www.sortinfo.dk Valg af vårbygsort Vælg en sort med: Maltbyg: En sort, der er accepteret af aftagerne. Et højt og stabilt udbytte over flere år. Sygdomsresistens i prioriteret rækkefølge: effektiv resistens over for meldug, effektiv resistens over for bygrust, bedst mulig resistens over for skoldplet, bedst mulig resistens over for bygbladplet. I sædskifter med meget korn (korn efter korn) vælges sorter med resistens over for havrecystenematoder. Stråegenskaber: et forholdsvis langt og stift strå (giver god konkurrenceevne over for ukrudt og eventuelt grøngødningsudlæg), ringe tendens til nedknækning af aks, ringe tendens til nedknækning af strå. Yderligere informationer om vårbygsorter findes på: www.sortinfo.dk gengæld er der mindre ukrudt ved høst i den sent såede triticale. Resultaterne fra fire års forsøg med udsædsmængde og såtid i triticale kan ses i tabel 10. Vinterhvede sortsvalg I de økologiske landsforsøg med vinterhvedesorter er der høstet det største udbytte i sorterne Solist og Elvis, der har givet henholdsvis 67,3 og 67,0 hkg pr. ha. Det er 6 procent mere end målesorten. Se tabel 11. Den bedste bagekvalitet er opnået i sorten Renan, der dog giver et meget lille udbytte. Se tabel 12. Vinterspelt - sortsvalg Sorten Ceralio har med et udbytte på 40,5 hkg pr. ha givet det største udbytte i årets forsøg, men har også den højeste skalandel. Sorter af spelt kan deles op i to typer: Sorter, der er indkrydset med hvede, og sorter, der er krydsninger af rene speltlinjer. Sorterne i årets forsøg er rene speltsorter. Resultaterne ses i tabel 14. Vårbyg sortsvalg og dyrkning I 2004 har sorten Scandium med et udbytte på 48,2 hkg pr. ha givet det største udbytte i de økologiske landsforsøg med vårbygsorter. Resultaterne fremgår af tabel 15. Brug af nye kraftige korsblomstrede efterafgrøder har givet et lille udbyttetab i vårbyg som dæksæd. De har til gengæld en bedre eftervirkning i den efterfølgende vårbyg end almindelig rajgræs. Se tabel 17 og tabel 18. P 231
Konklusioner Vårhvede sortsvalg og dyrkning Det største udbytte i årets økologiske landsforsøg med vårhvedesorter er høstet i sorten Taifun, der har givet 43,1 hkg pr. ha eller 6 procent mere end målesorten. Se tabel 23. Blandsæd af vårhvede og bælgsæd Blandsæd af vårhvede og smalbladet lupin har givet et større samlet kerneudbytte end dyrkning af blandsæd af vårhvede og markært og af arterne i renbestand. Kun i ét ud af fire forsøg har der været en ligelig andel af vårhvede og bælgsæd i blandingsafgrøderne. Se tabel 26. Tabel 3. Flere års forsøg med økologisk dyrkede sorter af smalbladet lupin. Forholdstal for udbytte Smalbladet lupin 2002 2003 2004 Antal forsøg Prima, hkg pr. ha Prima Sonet Bora1) Rose1) Boruta E105 LSD 1) Forgrenede sorter. 6 23,4 100 120 146 4 22,2 100 107 131 145 122 114 17 4 18,9 100 108 156 181 132 107 42 25 Rækkedyrkning af vårhvede Der er gennemført ét forsøg med stigende rækkeafstand i vårhvede. Over flere år er der tendens til, at proteinindholdet stiger, når rækkeafstanden øges til 36 eller 48 cm, og samtidig falder udbyttet. Rækkeafstanden kan øges fra 12 til 24 cm med henblik på radrensning, uden at udbyttet falder. Proteinindholdet vil eventuelt blive forøget. Se tabel 28. Vårspelt og våremmer Tre sorter af vårspelt og en sort af våremmer har givet et udbytte på omkring 30 hkg pr. ha. Tendensen er, at vårspelt giver det største udbytte. Skalandelen i vårspelt varierer betydeligt fra sted til sted, mens våremmer har haft problemer med lejesæd. Resultaterne kan ses i tabel 29. Markært sortsvalg og dyrkning I årets forsøg med sorter af markært har der ikke været sikre forskelle på sorternes udbytte. Udbytteniveauet har været meget lavt. Se tabel 30. Der er ikke fundet sikre forskelle i udbytte som følge af brug af udsæd smittet med ærtesyge, hverken i ærter til modenhed eller til helsæd. Det er heller ikke fundet, at udsædsmængden har haft betydning for udbyttet. Se tabel 32 til 35. 232 Vindskader i smalbladet lupin viser sig som sammensnørede stængler. Smalbladet lupin sortsvalg og dyrkning Sorterne Rose og Bora har givet de største udbytter på henholdsvis 34,2 og 29,4 hkg pr. ha, som er væsentligt større frøudbytter end de øvrige sorter af smalbladet lupin. Se tabel 36. Der er ikke opnået sikre merudbytter for at øge udsædsmængden af smalbladet lupin, hverken i en forgrenet eller en uforgrenet sort. En stor udsædsmængde har givet mindre ukrudt, og det har været mest udtalt ved den uforgrenede sort. Se tabel 38 og 39.
Økologisk dyrkning Anbefalinger og konklusioner vedrørende dyrkning og sortsvalg i smalbladet lupin Forgrenede sorter som Rose og Bora giver de største udbytter, men de modner senere og mere uens end uforgrenede sorter, specielt i år med en nedbørsrig høstperiode. Forgrenede sorter af lupin bør kun vælges, hvis man har arealer, der kan høstes i september, og man har mulighed for at tørre avlen. Kun på arealer med et lavt ukrudtstryk vælges uforgrenede sorter af lupin. Uforgrenede sorter bør ikke dyrkes på kold lerjord. På ukrudtsfyldte arealer kan man dyrke lupin sammen med korn eller vælge forgrenede sorter af lupin. Sørg for grundig podning, så alle frø kommer i kontakt med podemidlet. Vær omhyggelig med at så 100 til 110 spiredygtige frø pr. m 2 i maksimalt 3 centimeters dybde. Der bør være 100 planter pr. m 2 efter endt ukrudtsbekæmpelse. Forgrenede sorter bør sås tidligt og ikke senere end den 15. april. Forgrenede sorter af lupin kan skårlægges for at få en tidligere og mere ens modning, men det anbefales kun, hvis der er udsigt til tørrende vejr. Der er opnået det samme plantetal, men et lidt lavere frøudbytte i smalbladet lupin ved at udskyde såtiden. Forskellen er dog ikke signifikant. Forsøgene er gennemført i både en uforgrenet sort (Boruta) og i en forgrenet sort (Bora). Resultaterne ses i tabel 40. Anbefalinger vedrørende dyrkning og sortsvalg i hestebønner Hestebønne bør kun dyrkes på lerjord eller vandet sandjord. Sorterne Scirocco, Marcel og Gloria har på lerjord givet det største udbytte. På sandjord er der, set over to år, ikke sikker udbytteforskel på sorterne. Hvis man ønsker at bruge hestebønne til fodring af svin eller fjerkræ, bør man vælge tanninfri sorter som for eksempel Columbo, Gloria eller Aurelia. Hestebønne kan dyrkes på 24 centimeters rækkeafstand og radrenses. Der opsættes to til tre bistader pr. ha til at fremme bestøvningen og øge udbyttet. Hestebønner sortsvalg Sortsforsøg med hestebønne viser, at sorterne Marcel, Scirocco og Gloria i 2004 giver det største udbytte både på sandjord og lerjord. I gennemsnit har de tre sorter givet henholdsvis 37,5, 34,7 og 34,2 hkg pr. ha. Resultaterne ses i tabel 41. Majs sortsvalg og dyrkning I tre års forsøg har plantehøjde og afgrødedækning i juli givet et bedre billede af majssorternes konkurrenceevne end plantehøjden før høst. Majsens konkurrenceevne beskrives dog ikke tilstrækkeligt godt af registreringerne i juli, hvorfor der skal arbejdes videre med metoden. Se tabel 43. Foreløbig ser rødkløver ud til at være den efterafgrøde, der udlagt i majs giver den største udbytteeffekt i en efterfølgende vårbyg. Se tabel 44. I årets forsøg har der været en positiv effekt af at placere gylle samtidig med såning af majsen. Se tabel 45. P 233
Konklusioner Sukkerroer og ukrudtsbekæmpelse Blindharvning og gasbrænding kan mindske antallet af ukrudtsplanter i sukkerroer. Se resultaterne i tabel 47. Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer uden håndhakning, men med radrensning eller harvning på tværs af rækkerne, har i årets forsøg givet et mindre udbytte end det håndhakkede forsøgsled. Udbytteforskellene er ikke signifikante. Se tabel 46. Anbefalinger vedrørende gasbrænding og blindharvning i sukkerroer Det kan anbefales enten at blindharve eller gasbrænde i sukkerroer for at mindske antallet af ukrudtsplanter. Gasbrænding skal foretages inden fremspiring. Husk at undersøge hele marken for fremspirede roer. Blindharvning skal foretages inden fremspiring i maksimum 1 cm dybde. Blindharvning kan suppleres med en harvning, når roerne har to blivende blade. Ved denne behandling afvejes behovet for ukrudtsbekæmpelse med risikoen for at skade roerne. 234