Paulus omvendelse. Ugens vers

5 TIL SABBATTEN 4. AUGUST 2018 Paulus omvendelse Ugens vers Introduktion Men Herren sagde til ham: Gå! For han er det redskab, jeg har udvalgt til at bringe mit navn frem for hedninger og konger og Israels børn (ApG 9,15). En af de mest bemærkelsesværdige hændelser i den første kristne kirkes historie var omvendelsen af Saulus (som blev Paulus) fra Tarsus. Men Paulus betydning rækker langt ud over hans omvendelse; for Paulus er ikke den eneste af kirkens fjender, der er blevet en sand kristen. Det handler i virkeligheden om, hvad han endte med at udrette for evangeliets skyld. Paulus havde været en uforbederlig modstander mod de første troende, og den skade, han kunne have påført kirken i dens spæde begyndelse, var enorm. Han havde både beslutsomhed og officiel støtte til at ødelægge kirken. Men han svarede loyalt på Guds kald på vejen til Damaskus og blev den største af apostlene. Blandt de mest uforsonlige og ihærdige forfølgere af Kristi menighed opstod den dygtigste forsvarer og mest fremgangsrige forkynder af evangeliet. (Ellen White, Sketches from the Life of Paul, s. 9). Paulus tidligere forfølgelser af den første menighed kunne altid give ham en dyb følelse af sin egen uværdighed; men han kunne også sige med en endnu dybere taknemlighedsfølelse, at Guds nåde imod ham ikke havde været forgæves. Som en følge af Paulus omvendelse blev kristendommen for altid forandret. Ugens tekster ApG 26,9-11 5 Mos 21,23 ApG 9,1-20 1 Kor 9,1 Gal 1,1 ApG 9,20-30 48

SØNDAG 29. JULI 2018 Kirkens forfølger Paulus var en hellenistisk jøde. Han var født i Tarsus, hovedstaden i Kilikien (ApG 21,39). Alligevel adskilte han sig til en vis grad fra den gængse opfattelse af hellenisterne; for han blev bragt til Jerusalem, hvor han studerede under Gamaliel (ApG 22,3), den mest indflydelsesrige farisæiske lærer på den tid. Som farisæer var Paulus strengt ortodoks, og hans iver var nærmest fanatisk (Gal 1,14). Det er grunden til, at han førte Stefanus til henrettelse og blev en nøgleperson i den efterfølgende forfølgelse. ApG 26,9-11 Hvordan beskriver Paulus sine handlinger imod kirken? Et andet sted siger Paulus, at evangeliet var en forargelse for jøderne (1 Kor 1,23). Ud over det faktum, at Jesus ikke svarede til den traditionelle jødiske forventning om en kongelig Messias, kunne de slet ikke godtage tanken om, at han, som var død på et kors, kunne være Guds Messias; for Skriften siger, at enhver som er hængt på et træ, er en Guds forbandelse (5 Mos 21,23). For jøderne var korsfæstelsen derfor en grotesk modsigelse og det tydeligste bevis for, at kirkens påstande om Jesus var falske. ApG 9,1-2 viser os Saulus fra Tarsus i aktion mod de troende. Damaskus var en vigtig by ca. 220 km nord for Jerusalem, og den havde en meget stor jødisk befolkning. De jøder, der boede uden for Judæa, var organiseret i et slags netværk, hvor hovedkvarteret var i Jerusalem (Rådet), og synagoger rundt omkring fungerede som lokale støtte centre. Der foregik en konstant kommunikation mellem Rådet og sådanne lokalsamfund ved hjælp af breve, der normalt blev fragtet af en shaliaḥ, en, der er sendt (fra det hebraiske ord shaliaḥ, at sende ). En shaliaḥ var en officiel agent, udpeget af Rådet til at udføre forskellige religiøse funktioner. Da Paulus bad ypperstepræsten, Rådets leder, om breve til synagogerne i Damaskus, blev han en shaliaḥ med autoritet til at arrestere enhver Jesu efterfølger og bringe dem til Jerusalem (sml. ApG 26,12). Det ord, der på græsk svarer til shaliaḥ, er apostolos, hvorfra ordet apostel kommer. Så før Paulus blev en af Jesu Kristi apostle, var han en af Rådets apostle. Til at tænke over Hvornår har du sidst været ivrig for (eller imod) en sag, hvor du senere ændrede holdning? Hvad burde du have lært af den erfaring? 49

MANDAG 30. JULI 2018 På vejen til Damaskus ApG 9,3-9 Hvad skete der, da Paulus nærmede sig Damaskus? Hvilken betydning har Jesu ord i ApG 9,5 (se også ApG 26,14)? Da Paulus og hans ledsagere nærmede sig Damaskus, oplevede de uventet et intenst skarpt lys fra himlen og en stemme, der talte. Det var ikke kun et syn i profetisk forstand, men en guddommelig manifestation, som i høj grad kun var rettet mod Paulus. Hans ledsagere så lyset, men kun Paulus blev blændet. De hørte en stemme, men kun Paulus forstod ordene. Lyset var herligheden fra den opstandne Jesus, som i det øjeblik personligt viste sig for Paulus (ApG 22,14). Andre steder insisterer Paulus på, at han havde set Jesus, hvilket stillede ham på lige fod med de tolv som et vidne om Jesu opstandelse og det gav ham apostolsk autoritet (1 Kor 9,1; 15,8). Den efterfølgende samtale med Jesus ramte Paulus langt stærkere end selve lyset. Paulus var overbevist om, at han ved at angribe dem, der fulgte Jesus af Nazaret, udførte Guds gerning. Men til hans store forfærdelse opdagede han, at ikke alene var Jesus i live, men ved at udsætte de troende for forfølgelser og lidelser angreb han i virkeligheden Jesus selv. I sin henvendelse til Saulus benyttede Jesus et ordsprog, sandsynligvis af græsk oprindelse, som Paulus helt sikkert kendte til: Det bliver hårdt for dig at stampe mod brodden (ApG 26,14). Billedet henviser til en okse under et åg, der forsøger at bevæge sig imod den skarpe kæp, der blev brugt til at styre den. Når det sker, udsætter dyret sig selv for endnu mere smerte. Udtalelsen henviser muligvis til en kamp i Paulus sind, som gik tilbage til steningen af Stefanus. Saulus havde påtaget sig en fremtrædende stilling i Stefanus retssag og domfældelse, og de slående beviser på Guds tilstedeværelse hos martyren havde fået Saulus til at tvivle på retfærdigheden i den sag, han havde helliget sig at føre mod Jesu efterfølgere. Hans sind var i stærkt oprør. I sin forvirring appellerede han til dem, hvis visdom og dømmekraft han havde fuld tillid til. Præsternes og ledernes argumenter overbeviste ham til sidst om, at Stefanus var en gudsbespotter, at Kristus, som den henrettede discipel havde forkyndt, var en svindler, og at de, som tjente i hellige stillinger, måtte have ret. (Ellen White, The Acts of the Apostles, s. 112-113). Til at tænke over Hvorfor er det klogt at lytte til vores samvittighed? 50

TIRSDAG 31. JULI 2018 Ananias besøg Da Saulus indså, at han talte med Jesus selv, stillede han det spørgsmål, som gav Jesus den anledning, han ventede på. Hvad skal jeg gøre, Herre? (ApG 22,10). Spørgsmålet antyder anger i forhold til hans tidligere handlinger; men endnu vigtigere er det, at det udtrykker en ubetinget villighed til herefter at lade Jesus styre hans liv. Saulus blev ført ind til Damaskus og skulle der vente på yderligere instrukser. I ApG 9,10-19 fortæller Bibelen, hvordan Herren var i gang med at forberede Saulus fra Tarsus til hans nye tilværelse som apostlen Paulus. Jesus gav i et syn Ananias den opgave at besøge Saulus og lægge hænderne på ham, så han kunne få sit syn igen. Men Ananias vidste godt, hvem Saulus var, og også hvor mange af brødrene der havde lidt eller mistet livet på grund af ham. Han var også godt klar over, hvorfor Saulus var i Damaskus, så han havde ikke specielt lyst til at blive Saulus første offer der. Hans tøven var meget forståelig. Men Ananias vidste ikke, at Saulus netop havde haft et møde med Jesus, som for altid havde forvandlet hans liv. Han vidste ikke, at i stedet for stadigvæk at arbejde for Rådet var Saulus, til Ananias forbløffelse, netop blevet kaldet af Jesus til at arbejde for ham. Det betød, at Saul ikke længere var en af Rådets apostle, men Jesus udvalgte redskab til at bringe evangeliet både til jøder og hedninger. Gal 1,1.11-12 Hvilken særlig påstand kommer Paulus med angående sin tjeneste som apostel? I Galaterbrevet insisterer Paulus på, at han modtog sit budskab og stilling som apostel direkte fra Jesus Kristus og ikke fra en menneskelig kilde. Dette modsiger ikke nødvendigvis Ananias rolle i forbindelse med Paulus kald. Da han besøgte Saulus, bekræftede han blot det kald, som Saulus allerede havde fået fra Jesus selv på vejen til Damaskus. Forandringen i Saulus liv var faktisk så dramatisk, at intet menneskeligt kunne have forårsaget den. Kun en guddommelig indgriben kan forklare, hvordan Jesu mest ihærdige modstander pludselig tog imod ham som frelser og Herre, forlod alt overbevisning, anseelse, karriere - og blev en af Jesu mest hengivne og fremgangsrige apostle. Til at tænke over På hvilken måde illustrerer Saulus omvendelse, hvordan Guds fantastiske nåde virker? Hvad kan vi lære med hensyn til de mennesker i vores liv, vi nærer tvivl om nogen sinde vil komme til at tro? 51

ONSDAG 1. AUGUST 2018 Begyndelsen på Paulus arbejde ApG 9,19-25 giver indtrykket af, at Paulus efter sin omvendelse forblev i Damaskus i nogen tid, før han vendte tilbage til Jerusalem (ApG 9,26). Men i Gal 1,17 tilføjer Paulus, at han inden han tog tilbage til Jerusalem rejste til Arabien, hvor han tilsyneladende levede i ensomhed et stykke tid. Her i ødemarkens ensomhed havde Paulus tilstrækkelig mulighed til stille studier og meditation. (Ellen White, The Acts of the Apostles, s. 125). ApG 9,20-25 Hvordan beskriver Lukas Paulus arbejde i Damaskus? Hvor godt gik det? Paulus oprindelige målgruppe, da han forlod Jerusalem med breve fra ypperstepræsten, var de jødiske troende, der formentlig havde søgt tilflugt i synagogerne i Damaskus (ApG 9,2). Da han kom tilbage fra Arabien, kom han endelig til synagogerne, ikke for at anholde de troende, men for at forøge deres antal; ikke for at bagtale Jesus som en bedrager, men for at fremstille ham som Israels Messias. Hvad må de ikke have tænkt, hvis de kun havde hørt om ham som en af deres forfølgere, men nu hørte de ham vidne om Jesus? De kunne ikke andet end at undre sig over, hvad Saulus fra Tarsus var blevet og over, hvad han udrettede for kirken. Sandsynligvis havde de ingen ide om, hvilken indflydelse denne ny discipel med tiden ville få! Da nogle af hans modstandere ikke var i stand til at modsige Paulus, lagde de planer om at tage hans liv. Paulus genfortælling af den hændelse i 2 Kor 11,32-33 antyder, at hans modstandere anklagede ham over for de lokale myndigheder for at opnå deres plan. Men med de troendes hjælp var Paulus i stand til at undslippe i en kurv, sandsynligvis gennem et vindue i et hus, der var bygget på bymuren. Lige fra starten vidste Paulus, at han ville møde mange udfordringer (ApG 9,16). Modstand, lidelser og forfølgelse fra forskellige sider ville blive en konstant del af hans tilværelse, men intet kunne ryste hans tro eller pligtfølelse, uanset hvor mange vanskeligheder og prøvelser, han blev udsat for på næsten hvert eneste trin af sit nye liv i Kristus (2 Kor 4,8-9). Til at tænke over På trods af kampe og modstand gav Paulus ikke op. Hvordan kan vi lære at gøre det samme, når det gælder tro dvs. hvordan holder vi ud midt i skuffelser og modgang? 52

TORSDAG 2. AUGUST 2018 Tilbage til Jerusalem Efter at være undsluppet fra Damaskus vendte Paulus tilbage til Jerusalem for første gang, efter at han var rejst derfra som forfølger. Dette skete tre år efter hans omvendelse (Gal 1,18). Det var ikke nogen let tilbagevenden, for han mødte problemer både inden for og uden for menigheden. ApG 9,26-30 Hvad skete der med Paulus, da han kom til Jerusalem? I Jerusalem forsøgte Paulus at slutte sig til apostlene. Selv om han på det tidspunkt allerede havde været en kristen i tre år, var nyheden om hans omvendelse så utrolig, at apostlene, ligesom tidligere Ananias, var meget skeptiske. De frygtede, at det kun var en del af en nøje udtænkt sammensværgelse. Det var Barnabas, en levit fra Cypern (ApG 4,36-37), og dermed også en hellenist, der brød apostlenes modstand og introducerede Paulus for dem. De må også have undret sig over, hvad Gud havde gjort for Paulus; det vil sige, da de endelig indså, at han var ægte. Men modstanden mod Paulus forsvandt aldrig helt. Hvis ikke det var på grund af hans tidligere handlinger, da han forfulgte menigheden, så på grund af det evangelium, han forkyndte. Ligesom det skete for Stefanus, var de judæiske troende, inklusive apostlene, sene til at forstå den kristne tros universelle rækkevidde. Denne tro var ikke længere baseret på Det Gamle Testamentes ceremonilove og offersystem, som havde mistet deres gyldighed med Jesu død på korset. Paulus nærmeste omgangskreds i menigheden i Judæa ville altid være de hellenistiske troende. Ud over Barnabas selv, indbefattede den Filip, en af de syv (ApG 21,8), og Mnason, som også kom fra Cypern (ApG 21,16). Adskillige år senere anklagede lederne i menigheden i Jerusalem stadigvæk Paulus for grundlæggende at prædike de samme læresætninger, som Stefanus tidligere havde prædiket (ApG 21,21). I løbet af de femten dage, Paulus opholdt sig i Jerusalem (Gal 1,18), besluttede han sig tilsyneladende for at dele evangeliet med de samme ikke-troende jøder, som han tidligere havde opildnet imod Stefanus. Men ligesom det var tilfældet for Stefanus, blev hans anstrengelser mødt med stor modstand og udgjorde til og med en fare for hans eget liv. I et syn befalede Jesus ham at forlade Jerusalem for sin egen sikkerheds skyld (ApG 22,17-21). Med brødrenes hjælp kom han ned til havnebyen Cæsarea, hvor han opholdt sig i flere år, inden han begyndte sine missionsrejser. 53

FREDAG 3. AUGUST 2018 Til videre studium En general, der falder i kamp, er tabt for sin hær; men hans død giver ingen yderligere styrke til fjenden. Men når en højtstående mand tilslutter sig modstandernes rækker, er hans tjeneste ikke alene tabt; men dem, han tilslutter sig, opnår en stor fordel. På sin vej til Damaskus kunne Saulus fra Tarsus med lethed være blevet dræbt af Gud, og megen styrke ville være gået tabt for de forfølgende magter. Men Gud i sit forsyn sparede ikke alene Saulus liv, han omvendte ham og flyttede dermed en kæmpe fra fjendens side til Kristi side. (Ellen White, The Acts of the Apostles, s. 124). Kristus havde befalet sine disciple at gå ud og undervise alle folkeslag; men de tidligere lærdomme, som de havde modtaget fra jøderne, gjorde det vanskeligt for dem helt at forstå deres Mesters ord, og derfor var de sene til at reagere på dem. De kaldte sig Abrahams børn og betragtede sig som arvinger ifølge et guddommeligt løfte. Det var ikke før flere år efter Herrens himmelfart, at deres sind var blevet tilstrækkeligt udvidet, så de tydeligt forstod hensigten med Kristi ord, nemlig at de skulle arbejde både for hedningernes og jødernes omvendelse. (Ellen White, Sketches from the Life of Paul, s. 38). Spørgsmål til drøftelse 1. Tænk over Jesu spørgsmål til Paulus på vejen til Damaskus: Hvorfor forfølger du mig? (ApG 9,4). For Paulus var dette spørgsmål et tegn på, at Jesu af Nazaret virkelig var blevet opvakt fra de døde. Yderligere var det også et tegn på den åndelige identifikation, der eksisterer mellem Jesus og hans kirke (se også Matt 25,34-45). Konsekvenserne er indlysende. Enhver skade gjort mod kirken, er en skade mod Jesus selv. Hvad betyder det rent praktisk for os i dag? 2. At vidne for Jesus indbefatter at lide for Jesus. Det er ikke tilfældigt, at det græske ord for vidne (martys) kom til at blive associeret med martyrdød. Hvad vil det sige at lide for Jesus? 3. Der findes en gammel latinsk sentens, Credo ut intelligam, som betyder: Jeg tror for at forstå. Hvordan hjælper denne tanke os til at forstå, hvad der skete med Saulus fra Tarsus? Det vil sige, at før sin omvendelse, før Paulus begyndte at tro på Jesus, forstod han ikke. Kun efter sin omvendelseserfaring var han i stand til at forstå. Hvad kan vi lære af det, når vi selv er frustreret over dem, der ikke tror de sandheder, der er så indlysende for os? 54

DIALOG TIL SABBATTEN 4. AUGUST 2018 Aktiviteter og dialog Guds Ord Beretningen om Paulus omvendelse er gengivet tre gange i Apostlenes Gerninger. Det vidner om dens store betydning. Kun en anden begivenhed fortælles også tre gange, nemlig historien om Cornelius omvendelse. Hver af disse tre gengivelser er fortalt i sin egen sammenhæng. De har forskellige perspektiver. Prøv at sætte de tre (ApG 9,1-19, 22,3-21 og 26,9-20) op ved siden af hinanden og overvej følgende spørgsmål: - Hvem fortæller historien til hvem? - Hvad er ligheder, og hvad er forskelle? Hvilke enkelttræk fortælles kun i den ene af de tre? Hvordan supplerer de hinanden? Hvorfor tror du fx, at Ananias omtales meget et sted, men ikke et andet? - Hvordan beskrives Paulus rolle i forfølgelsen af de kristne, når vi lægger disse gengivelser sammen? Hvem har netop i ApG 7,55-56 haft et syn af den himmelske Jesus? - Hvordan kan Stefanus og Paulus sammenlignes? Hvilke ligheder kan du finde mellem Paulus syn af Jesus og Guds kald til fx Ezekiel i Ez 1 eller Daniels syn i Dan 10? Uddybende spørgsmål Personligt kristenliv Tænk over dit eget liv og dit forhold til Jesus - Har du fået et kald? Får alle kristne et kald? - Hvori består Guds kald? Behøver det at være et særskilt kald til et bestemt hverv? - Hvad nu, hvis jeg ikke føler, at jeg har fået et specielt kald, men håber/venter at få det? Skal jeg så vente med at vidne om Gud eller hjælpe menighedens fællesskab? - Er Guds kald altid en opfordring til at gøre noget specielt religiøst? Luther talte meget om kald og stand og det faktum, at Gud har kaldt dig som kristen lige netop, hvor du er. - Føler du, at dit arbejde i dagliglivet er et kald fra Gud? - Gør det en forskel, hvis du opfatter din daglige gerning som noget, du udfører for Gud? 55

DIALOG TIL SABBATTEN 4. AUGUST 2018 Baggrund Beskrivelsen af hvordan Jesus viser sig for Paulus, svarer på mange måder til det, som ofte kaldes teofani (se lektie 2). - Et strålende lys viser sig. - Modtageren falder til jorden, - bliver rejst op på sine fødder - og bedt om at profetere, forkynde. I modsætning til fx Ezekiel så Paulus ikke Guds trone; men flere træk hjælper til at fremhæve Jesu guddommelighed i dette syn: - Paulus tiltaler Jesus som Herre, (ApG 9,5), her utvivlsomt, fordi han opfatter den, der taler til ham, som et guddommeligt væsen - Jesus svarer ved at fremhæve sig selv med den velkendte jeg er -formel, når han siger Jeg er Jesus, som du forfølger (ApG 9,5). Udtrykket er på græsk langt stærkere end på dansk og svarer til Joh 6,48; 8,12.18.58; 10,11 m.fl.), hvor Jesus identificerer sig med Jahve, den store Jeg Er. Ord og udtryk Til eftertanke Arabien. Når Paulus i Gal 1,17 fortæller, at han drog til Arabien, mente han efter al sandsynlighed den romerske provins, der bar dette navn. Dette geografiske område svarer ikke til, hvad vi i dag kalder fx Saudi Arabien. Den romerske provins nåede ganske vist så langt syd som Det Røde Hav, men nordgrænsen lå tæt ved vore dages libanesisk-syriske grænse. Fra et rent geografisk synspunkt kan Paulus have tilbragt sin tid til eftertanke i ørkenområderne syd for Damaskus, og det var derfor naturligt, at han vendte tilbage dertil (Gal 1,17). En person, som er mægtigere end Satan, havde udvalgt Saulus til at tage martyren Stefanus plads, til at prædike og lide for Jesu navns skyld, og til at udbrede det glade budskab om frelse i Jesu blod til fjern og nær. (Ellen White, Acts of the Apostles, s. 102). 56

NOTER TIL SABBATTEN 4. AUGUST 2018 57