Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Bekæmpelse af tidsler i græsmarker Ringe, den 29.november 2000 J.nr.93S-2462-Å00-00892 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård Rudkøbing, og økologikonsulent Richard de Visser
Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Bekæmpelse af tidsler i græsmarker J.nr.93S-2462-Å00-00892 Baggrund I økologisk jordbrugsproduktion kan rodukrudt meget vel vise sig at blive et problem. Tidsler er på grund af sin vækstrytme og sine store reservelagre svær at bekæmpe, medmindre man afhugger dem tit. Køer vrager tidsler, og i græsmarker, der ikke lægges om er slåning p.t. eneste mulighed for bekæmpelse. Når tidsler bliver dominerende i pletter, skygger de græs bort. Ved økologisk jordbrugsproduktion forsøges hele tiden at forrykke en balance mod en ønsket situation. Vi vil have kulturgræs fremfor tidsler, og derfor bliver vi nødt til at gøre livet surt for tidsler for at favorisere græsserne. Græs har intet imod slåning; det har tidsler, som bruger reservenæring til at skyde nye skud fra dybden og op over jordoverfladen. Den klassiske bekæmpelse i vedvarende græsmarker er således at hugge dem af, eller endnu mere radikalt: at stikke dem. Den første metode viser sig dog oftest ikke at være særligt effektiv og den sidste metode er af praktiske årsager temmelig tidskrævende. I praksis kan stikning kun lade sig gøre, når der findes mindre, spredte kolonier. I tidselkolonier kan man ofte se enkle skud, der er blege, andre skud der er befængt med rust. I en gammel Landbrugets Ordbog fra 1919, nævnes at rust på tidsler måske med fordel kunne udnyttes til bekæmpelse, men at det skulle undersøges. Kunne spredning af sygdomskim fremme en tilfredsstillende bekæmpelse af tidsler, vil udnyttelse af bekæmpelsesmetoder i vedvarende græsmarker og eventuelt også i omdriftsmarker være oplagt. Bekæmpelse af tidsler i vedvarende græsmarker I økologiske vedvarende græsmarker er bekæmpelse af tidsler traditionelt begrænset til afhugning. Tidspunkt for afhugning er blevet diskuteret i videnskabelig, konsulent- og landmandsregi. Gængs opfattelse er, at det optimale tidspunkt for afhugning er lige inden tidslerne blomstrer, da rodens tørstofmængde på det tidspunkt er mindst. Men tidsler blomstrer ikke på ét tidspunkt, og det er derfor svært at vælge et optimalt tidspunkt for en hel mark. Et gammelt husgeråd nævner, at man skal slå tidsler i tordenvejr, så rådner de væk. Forklaringen ligger sandsynligvis i den måde man sårer planter og udsætter dem for indtrængning af sygdomskim. Vandpjask ved regnvejr er god til at sprede sygdomskim fra jorden, som vi kender det fra f.eks. septoria i korn. Tordenbyger med ofte voldsomme mængder regn, pjasker blot endnu højere op og gøre spredning af sygdomskim endnu mere effektiv. Tidselrust (Sclerotinia sclerotiorum) I kolonier af tidsler ses ofte planter, som adskiller sig tydeligt fra de øvrige skud, og som er tilsyneladende angrebet af sygdom. Tidselrust er ret almindeligt udbredt på agertidsler. Angrebet er særligt iøjnefaldende i foråret og forsommeren, da de angrebne tidselskud bliver lave og blege, samt ikke blomstrende. De syge planter er gulprikkede og udsender en lidt vammel duft. Senere fremkommer de markante brune prikker, som er sporeophobninger i rigelig mængde. De angrebne skud er svage og sætter ikke blomst. Inficeringen finder sted ved sporespredning. Spørgsmålet er, om udspredning af tidselrust ikke kan understøtte kampen mod tidsler. Tidselskud med synlige rustpletter er allerede visnende og rusten er kun symptom på, at skuddet er døende. Derfor er infektionens tidspunkt væsentligt. For at en
infektion kan finde sted er adgang til åbne plantedele afgørende. Sår på tidselskud er den nemmeste indtrængningsvej; jo større såret, desto større sandsynligheden for infektion. Der findes sikkert flere sygdomme, som angriber tidsler, men dem ses bort fra i forsøget, omend man ikke kan frasige, at såringen af skuddet kan bevirke infektion af disse sygdomme. (Studier af svampe og planteparasiter, der angriber tidsler kan findes i Canadian Journal of Plant Science 1975, 55: 1033-1048.) Figur 1: tidselrust, Rudkøbing. I Montana, USA, er der blevet udført forsøg med behandling af tidselrust, som var udsprøjtet i start til midt juni. Registreringer blev foretaget i 2 sæsoner på 5 lokaliteter. Resultatet ved brugen af tidselrust som biologisk bekæmpelsesmiddel er en bekæmpelse af mellem 20 og 80% af tidselskud. Også efterfølgende sæson gav en betydelig lavere skudtæthed end ved de ubehandlede parceller. Tabel 1 og 2 giver en oversigt over resultaterne. Tallene mellem parentes er standardafvigelse. Tabel 1: Dødelighed af tidselskud efter behandling med tidselrust udbragt i perioden start af juni til midten af juni i staten Montana, USA (Weed Science 1986, 34: 377-380). Lokalitet Arealanvendelse Observationsdato Behandlet % døde skud Ubehandlet Havre Vedvarende græs 7.juli 44 (+/- 6) 4 (+/- 3) Moccasin Unde plov 28.august 79 (+/- 4) 50 (+/- 11) Benchland Vedvarende græs 28.august 80 (+/- 7) 31 (+/- 4) Corvallis Under plov 7.juli 61 (+/- 7) 5 (+/- 2) Huntley Under plov 25.august 19 (+/- 1) 2 (+/- 1)
Tabel 2: Effekten af behandling med tidselrust på skudtæthed i 2 år på 2 lokaliteter i Montana, USA (Weed Science 1986, 34: 377-380). Registreringer udført i midt juli. Lokalitet Behandling Skudtæthed (antal/m 2 ) År 1 (udbringning) År 2 Benchland Behandlet 105 (+/- 26) 4 (+/- 1) Ubehandlet 93 (+/- 24) 60 (+/- 9) Corvallis Behandlet 15 (+/- 2) 2 (+/- 1) Ubehandlet 14 (+/- 2) 5 (+/- 1) Tidslers biologi Tidselslægten i Danmark omfatter agertidsel, horsetidsel og kærtidsel. Agertidsel er flerårig og optræder oftest som ukrudt i græsmarker, mens horsetidsel er 2-årig, og er ved at blive et større problem på marker i Jylland. I forsøget er det primært agertidsel der registreres på, selvom horsetidsel også forekom. Tidselslægten spredes ved hjælp af frø og rodskud. En enkelt plante besidder kun et enkelt køn, og befrugtning finder sted op til 400 meter. Agertidsel optræder mest ondartet på lerjorde, fortrinsvis i vårsædsmarker og i græsmarker pletvis. Agertidsel har en roddybde på 20-40 cm og har en fortrinlig evne til genvækst. Erfaringerne siger, at tidsler trives bedst på kompakt jord. Om sommeren og efteråret lagres næring i rødderne, og om foråret bruges en del af denne energi. Den vegetative formering foregår ifølge litteraturen ved ernæringsrødder, som er rodens nedadvoksende del stængelskud, som stammer fra knopper der bliver til overjordiske skud ny generation af formeringsrødder. Agertidslernes blomstring foregår ikke samtidigt i marken, dvs. at det er svært at finde frem til ét blomstringstidspunkt, men findes på mange forskellige slags stadier på samme tid og har i kolonier ikke en ens udvikling. Man ser ofte de længst udviklede planter i midten af kolonien og senere udviklede skud udadtil. Det er vigtigt at bekæmpe agertidslen på et stadie, hvor den har svært ved at kompensere for en skade. Fig. 2. Agertidsel og dets rodsystem.
I et svensk forsøg har man konstateret at tørstofminimum for et tidselskud fandtes ved begyndende blomstring. I figur 3 vises udvikling og kompensationspunkt for tidselskud. Det optimale bekæmpelsestidspunkt er mellem B og C, hvor kurven slår et tydeligt knæk. Hvis man oveni købet kunne svække det tilbageværende plantemateriale med sygdom som tidselrust, er man kommet godt fra start i en effektiv bekæmpelse. Formål og teori Forsøget anlægges med formålet at bekæmpe eller svække tidselbestanden i en græsmark. Dette forsøges opnået ved at såre tidslerne over så stor en overflade som mulig, hvorved man udsætter planten for en større sandsynlighed for indtrængning af sygdomskim end ved almindelig slåning, hvor snitsåret er betydeligt mindre og mere regulær. For at øge sandsynligheden for infektion udsprøjtes et udtræk af tidsler med rust lige efter slåningen. Teorien er, at ved almindelig slåning vækkes agertidslernes knopper, som vil blive til friske skud. Ved at såre planten tvinges planten til at reparere skaden, og derved bruge reserveenergi til at reparere et (måske) døende skud. Bliver planten udsat for sygdom, vil den have det svært i konkurrencen med afgrøden. Forsøgsplan Der ses på forskelle af bekæmpelseseffekt af tidsler mellem almindelig slåning og harvning med Overgård-harven (se beskrivelsen senere). Behandlingerne finder ikke sted før den 1. juli, da engen, som er udvalgt til forsøget har forbud om slåning før denne dato. Samtidigt er tidslerne ifølge svenske forsøg i det mest sårbare stadie, dvs. lige før begyndende blomstring. Der anlægges 4 parceller på varierende størrelse alt efter i en eng med stor tidselbestand. Der laves et udtræk af planter med tidselrust. Der sprøjtes med udtrækket snarest efter første slåning hhv. harvning. Der registreres effekt af behandlingerne på 3 tidspunkter, som for de forskellige arter ligger på forskellige tidspunkter. Figur 3: Tørstofminimum og kompensationspunkt for tidsler (Kilde: Dock Gustavson, A. 1994. Åkertistelns förekomst och biologi. Växtskyddsnotiser 58:3, 1994.)
Forsøgsled og forsøgsbehandlinger Forsøget har følgende led og behandlinger. Forsøgsled A Uden udsprøjtning af udtræk B Udsprøjtning af udtræk 1 Slåning 1A 1B 2 Harvning 2A 2B I ultimo juni indsamling af angrebne tidsler til udtræk, klargøring udtræk II snarest efter 1.juli slåning og harvning, udsprøjtning af udtræk III ultimo august slåning og harvning Registreringer Af hensyn til at finde ud af hvor effektiv den direkte bekæmpelse af harven er, undersøges andel nedlagte skud, som begynder at vokse igen, dvs. der skelnes mellem døde knækkede skud og levende knækkede skud. Derudover undersøges hvor stor andel planter der kan registreres sygdom på. Følgende registreres: P1 ultimo juni tidselbestanden registreres (skud/m 2 ) P2 ultimo juli 1. registrering af effekt (genvækst af nedlagte skud, skud/m 2, % syge planter, syge/afvigende planter mærkes med rødt tape) P3 ultimo august, inden slåning/harvning 2.gang 2. registrering af effekt (genvækst af nedlagte skud, skud/m 2, % syge planter, særregistrering af mærkede planter) P4 ultimo september 3. registrering af effekt (genvækst af nedlagte skud, skud/m 2, % syge planter) Anlægsdata Forsøg med 2 faktorer uden gentagelse. 4 bruttoparceller à 120 m 2. Faktor 1 er effekten af beskadigelse af tidslen ved den mekaniske påvirkning af harven, faktor 2 er effekten af udsprøjtning af tidsel-udtræk. Udtrækket laves på tidsler, som er angrebet af rust. Til opløsning og udsprøjtning bruges rent vand. De angrebne tidsler til udtrækket indsamles på arealet. Forsøgsvært Freddy Madsen og Hanne Jespersen, Sdr.Landevej 34, 5900 Rudkøbing. Der drives i alt 210 ha med 50 malkekøer plus opdræt og 100 stude. Studene og kvierne afgræsser vedvarende græsarealer på Tranekær Gods ved Tranekær og Tryggelev Nor på Langeland. Forsøgsansvarlig Økologikonsulent Richard de Visser, De fynske Landboforeninger. C/O Agrogården, Lombjergevej 1, 5750 Ringe, tlf.6362 1609.
Materialer Overgård harven Overgård harven er en 9 m. bred meget tung ringharvetype i 2 rækker med 50 kg tunge ringe med en diameter på ca.80 cm. Den kræver 120 hestekræfter, kørehastighed er 8-10 km/t. Den er beregnet til såbedstilberedning og fældning på meget tunge jordtyper. De tunge ringe slæbes hen over tidslerne, knækker og skader dem, men skærer dem ikke over. Udsprøjtningsvæske Sidst i juni blev der indsamlet rigelige mængder tidselskud, der var angrebet af tidselrust og tydeligt adskilte sig fra de raske planter. Planterne blev mast i et kar for at give en størst mulig overflade. Derefter blev det overhældt med vand, og det fik lov til at trække i et par døgn. Væsken udsprøjtedes med en rygsprøjte som angivet i forsøgsplanen i de 2 parceller. Fortyndingen, antal skud brugt til udtrækket, eller mængde udsprøjtningsvæske pr. m 2 er ikke opgjort i forsøget. Det vides ikke hvor persistent rustsporene er, men det må formodes, at sporene holder sig i længere tid end forsøget varede. Fig. 4: Overgård harve, en skematisk tegning. Forsøgets varighed Forsøget er anlagt i slutning af juni 2000. Første bekæmpelse fandt sted straks efter den 1.juli. Forsøgsregistreringer sluttede sidst i september. Forsøgsarealet Forsøget har været placeret ved Tranekær på vedvarende græsarealer, som afgræsses af stude. Arealet er omfattet af en 20-årig aftale om ændret afvanding med Fyns Amt. Arealet må ikke tilføres gødning og må ikke slås før den 1.juli. Indtil 1999 er arealet kun blevet slået en gang årligt. Arealet har været præget af forekomster af store kolonier af tidsler og brændenælder, og har gennem årene været forsømt ifølge god landbrugsmæssig praksis. Der er blevet anlagt 4 parceller à 120 m 2 (12 m x 10 m) i én række. Parcelplaceringen er blevet valgt ud fra en nogenlunde ens forekomst af tidsler. Der er ikke blevet anlagt gentagelser, som i bakspejlet set havde været hensigtsmæssigt. Særlige oplysninger vedrørende forsøget Forsøget har været placeret på Langeland. Vækståret 2000 har været en aldeles tør sommer og i perioden fra 1.maj frem til 1.august fik området ikke mere end ca. 30 mm. regn. Græsset var flere steder svedet af.
Resultater Tabel 3: Antal skud/m 2 ved 4 måletidspunkter. Dato Stadium/størrelse 29/6 lige før blomstring - blomstring (30-105 cm) Skud/m 2 1A 1B 2A 2B 22 16 19 20 27/7 6-8 blade (10-20 cm) 33 37 23 18 30/8 30-85 cm 25 25 18 15 30/9 7-15 blade (10-30 cm) 14 17 14 8 Tabel 4: % genvækst af nedlagte skud Dato Stadium/størrelse % genvækst af nedlagte skud 1A 1B 2A 2B 27/7 6-8 blade (10-20 cm) 0 7 * 100 13 30/8 30-85 cm 0 0 25 0 30/9 7-15 blade (10-30 cm) 0 0 28 40 * formentligt pga. muldvarpeskud. Tabel 5: % syge eller afvigende planter pr.m 2. Dato Stadium/størrelse % syge/afvigende planter 1A 1B 2A 2B 27/7 6-8 blade (10-20 cm) 0 5 18 39 30/8 30-85 cm 18 10 55 75 30/9 7-15 blade (10-30 cm) 30 48 45 80 Diskussion Forsøgets resultater er ikke statistisk understøttet, dels pga. af den enkle form forsøget er sat op i (ingen gentagelser), dels pga. det problematiske ved at lave sådanne forsøg med naturligt forekommende tidselkolonier, da det er svært at eliminere støj (skygge/randeffekter). Alligevel ser det ud til, at tidselbestanden er blevet svækket i de harvede parceller, da procent sygdom er større her. Parcellerne, som er sprøjtede, synes at have større andel af syge planter (5-80% mod 0-45%). Igen er der ikke nogen statistisk grundlag for konklusioner. Harvningen synes at have opnået den ønskede effekt ved at tvinge planten til at regenerere det nedlagte, oprindelige skud. Mange af de skud, som var mærket ved P2, var døde ved P3, selvom de ved P2-registreringen havde forsøgt at regenerere skuddet. På mellem 0 og 100% af skuddene kunne konstateres genvækst. Dette må uvægerligt have medført et forbrug af reservenæring.
Det ser ud, som om harvningen i mindre grad har kunne nedsætte antal skud/m2 om efteråret. I kombination med udsprøjtning har effekten været størst. Det er dog ikke sikkert, at effekten om foråret holder ved, dvs. om der stadigvæk er færrest skud i de harvede parceller. Også de visuelle bedømmelser slår fast, at der ikke er mange nye skud der er dannet og skuddene er ikke nær så store, planten har brugt kræfter på at reparere skaderne. Kravet om at marken først må slås i juli kommer lidt på tværs af brugen af tidselrust som bekæmpelsesmiddel, da sygdommen er aktiv fra det tidlige forår af, og det kunne forventes at give en betydelig større angrebseffektivitet ved spredning, når planterne er ved at spire/skyde frem. Når rustsporer kan ses, har sygdommen gjort sin skade. Man kunne forvente en mere effektiv bekæmpelse ved hjælp af udsprøjtning og harvning, når sygdommen inkorporeres i planten på et tidligere stadie. Som en bi-gevinst syntes avleren at konstatere, at harvningen havde en god (og måske den bedste) effekt på brændenælder, som voksede i store antal udenfor parcellerne. Brændenældernes vækst blev hæmmet, og der spirede græs frem igen mellem nældeskud. I det sene efterår så det ud til at græsset var ved at tage overhånd igen. Men igen kan der først drages konklusioner i efterfølgende sæson(er). For at afslutte afsnittet, opgøres hvordan forsøgsresultaterne kunne have været mere brugbare. 1. Forsøget skulle have indeholdt gentagelser (flere parceller). Når der kun er et parcel for hver kombinerede faktor er der ikke mulighed for at lave statistisk sikre beregninger. 2. Forsøget skulle have kørt over flere sæsoner. Det havde været hensigtsmæssigt at undersøge udviklingen efterfølgende sæson eller endda 2 sæsonner. Om harvningen virkeligt havde en effekt overfor tidslerne, kan først ses over flere sæsoner 3. Bekæmpelse med tidselrust skulle været foretaget i foråret, senest i juni af hensyn til at opnå en mere effektiv skadesvirkning. Derfor efterlader forsøget følgende spørgsmål: Har harvningen kunne svække planten på længere sigt? Har harvningen kunne nedsætte tørstofmængden (reservenæring) i roden ved at tvinge vækst i det gamle skud? Har udsprøjtningen haft en blivende effekt på skudbegrænsninger eller bygger resultatet på tilfældigheder? Kan harvningen hæmme brændenælder i græsmarker? Er brug af tidselrust som bekæmpelsesmiddel ikke kun en midlertidig løsning indtil tidselbestanden opnår en vis resistens?
Konklusion Der kan ikke drages klare klokkeklare konklusioner ud af forsøget; det lægger græsrodsforskning i og for sig heller ikke op til. Dog ser det ud til at harvningen har kunne nedsætte skuddannelsen om efteråret. Om det har betydning det efterfølgende år er usikkert. Effekten af udsprøjtning af tidselrust er begrænset, hvis den er til stede. En tidligere udsprøjtning kunne have været at foretrække. I forsøget spredes den smittende udsprøjtningsvæske efter den 1.juli, som i betragtning af ikke virker særligt hensigtsmæssigt. Ifølge de refererede amerikanske forsøg kunne man forvente en positiv effekt.