Danmarks produktivitet: Hvor er problemerne? Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på DI Services årsdag den 24. maj 2013
Dagsorden Danmarks produktivitetsproblem Hvor ligger det gemt? Kilder til produktivitetsvækst Hvor står Danmark? Produktivitet i det offentlige
Dansk og europæisk timeproduktivitet sakker agterud PRODUKTION PER ARBEJDSTIME I DANMARK OG VESTEUROPA RELATIVT TIL USA 110 100 90 80 70 60 50 40 1960 1964 1968 1972 1976 1980 1984 1988 1992 1996 2000 2004 2008 Vesteuropa Danmark USA
Her ligger produktivitetsproblemet Faktisk produktivitetsvækst siden 1995 (blå søjle) og produktivitetsvækst, hvis udviklingen havde været som i USA
Pct. De private serviceerhverv contra industrien: Gennemsnitlig vækst i timeproduktiviteten 1995-2010 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0-1,0 Service, hjemmemarked Service, internationaliseret Industri (bytteforholdskorrigeret) Danmark Holland, Sverige og Tyskland (gns.) USA Note: En underbranche i servicesektoren er internationaliseret, hvis mindst 25 pct. af produktionen i branchen eksporteres, eller hvis mindst 25 pct. af branchens værditilvækst i Danmark sker i udenlandsk ejede virksomheder.
Relativ dansk produktivitetsvækst i serviceerhvervene 1996-2010 Afvigelse i procentpoint -8-6 -4-2 0 2 4 6 Branche (andel af BVT i serviceerhvervene) Lufttransport (1%) Telekommunikation (4%) Finansiel service (10%) Forsikring og pension (3%) Forlagsvirksomhed (1%) Andre serviceydelser (2%) Film, tv og musikindustri (1%) Engrossalg (13%) Søtransport (4%) Detailsalg (7%) It service (5%) Udlejning (ekskl. ejendomme) (1%) Kultur og fritid (5%) Landtransport (4%) Ejendomshandel og udlejning (20%) Andre transportaktiviteter (4%) Hoteller og restauranter (3%) Anden virksomhedsservice (3%) Videnservice (9%) Vækstforskel til gns af Sverige, Holland og Tyskland Vækstforskel til USA
Produktivitetsproblemet i den private sektor: Opsummering Det danske produktivitetsproblem er hovedsageligt koncentreret i de dele af servicesektoren, der retter sig mod hjemmemarkedet Industrien har også haft en relativt lav produktivitetsvækst målt i faste priser, men det er et internationalt fænomen i de brancher, vi er specialiserede i, og ikke et særskilt dansk problem (er indtil for nylig blevet opvejet af en bytteforholdsgevinst) Men industrien er løbet ind i et problem efter finanskrisen, hvor løn og produktivitet er kommet ud af trit, bl.a. fordi industriens eksportpriser er under pres
Løn og produktivitet i industrien er kommet ud af trit, selv når vi tager hensyn til bytteforholdsudviklingen INDUSTRIENS TIMELØN OG TIMEPRODUKTIVITET I LØBENDE PRISER
Udlandskonkurrerende erhverv og hjemmemarkedserhverv Konkurrenceevnen i de udlandskonkurrerende erhverv ( industrien ) afhænger bl.a. af produktiviteten i hjemmemarkedserhvervene ( servicesektoren ) Højere produktivitetsvækst i servicesektoren styrker beskæftigelsen i industrien Lad os se nærmere på, hvorfor det er sådan
Servicesektorens produktivitet og konkurrenceevnen Højere produktivitet i servicesektoren styrker industriens konkurrenceevne, fordi Industrien får billigere serviceleverancer Servicesektorens behov for arbejdskraft falder mindre lønpres Morale: Hvis man vil styrke Danmark som produktionsland, er det vigtigt at få løst servicesektorens produktivitetsproblem
Kilder til produktivitet: Hvor står Danmark?
Danmark: Et højtuddannet land? 70 75 80 85 90 95 Canada Finland Sverige Schweiz Østrig USA Irland Tyskland Frankrig Holland Norge Storbrit. Belgien Danmark Andel 24-35 årige med ungdomsuddannelse i 2010 Canada Irland Norge Storbrit. Belgien Frankrig Sverige USA Holland Schweiz Finland Danmark Tyskland Østrig 0 20 40 60 Andel af 24-35 årige med videregående uddannelse i 2010
Er de højtuddannede beskæftiget de rigtige steder? 60 50 40 30 20 10 0 Danmark EU-15 USA Note: Andel af beskæftigede med en videregående uddannelse inden for sektorer (pct.)
Pct. Virksomhedsdynamikken halter i Danmark: Er konkurrencen i erhvervslivet for svag? 30 25 20 15 10 5 0 Andel hurtigt skrumpende store virksomheder Andel hurtigt voksende store virksomheder 3-årig vækstrate for små virksomheder Danmark Europa USA
Produktivitet i det offentlige
En effektiv offentlig sektor er uhyre vigtig, fordi.. De offentligt ansatte udgør næsten en tredjedel af den samlede beskæftigelse Det offentlige forbrug lægger beslag på over en fjerdedel af nationalproduktet Øget produktivitet i det offentlige giver både bedre offentlig service (godt i sig selv) og højere produktivitet i den private sektor
DNK ISL FIN SVE NOR FRA BEL GRC IRL ESP EST GBR ITA HUN NLD POL AUT LUX DEU CZE Pct. Offentlige lønudgifter som andel af BNP, 2012 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0
Hvordan måler vi produktiviteten i det offentlige?
Produktivitetsmåling i det offentlige: Hvad vi måler og hvad vi gerne ville måle Effektivitet = Effekt/Input Input Output (kvalitet) Effekt (eksterne faktorer) Produktivitet = Output/Input
Hvordan hæver vi produktiviteten i det offentlige?
Rammebetingelser for det offentlige, der kan hæmme incitamentet til effektivisering Mere effektive enheder har vanskeligt ved at ekspandere på bekostning af mindre effektive enheder Frygt for budgetreduktion, hvis der gennemføres omkostningsbesparende effektivisering Offentlige ledere belønnes ikke nødvendigvis for at gennemføre dristige omlægninger og effektiviseringer (nulfejlskultur) Kun begrænsede muligheder for at benytte individuel løn til at præmiere en ekstraordinær indsats
Drivkræfter for produktivitet i det offentlige Det hele koger ned til, om der er Muligheder Tilskyndelser Kompetencer til at øge produktiviteten
Mulighederne for højere produktivitet.. afhænger bl.a. af mulighederne for Fleksibelt valg af opgaveløsning Fleksibel arbejdstilrettelæggelse Hensigtsmæssig organisering og opgavefordeling med udgangspunkt i borgernes behov ( det sammenhængende sundhedsvæsen ) Opsparing og investering indenfor overordnede flerårige udgiftsrammer Mobilisering af borgernes egne ressourcer
Tilskyndelserne til højere produktivitet.. afhænger bl.a. af Politisk fokus på resultater (for borgerne) frem for proceskrav Fokus på resultater (for borgerne) i kontraktstyringen Bedre kobling mellem løn og præstation Anerkendelse af respekt for faglighed og public service motivation som vigtige motivationsfaktorer Budgetsystemer der belønner kvalitet og ikke tilskynder til benzinafbrænding
Kompetencerne til at hæve produktiviteten.. afhænger bl.a. af Gode og relevante lederuddannelser Gode og relevante efteruddannelsesmuligheder for medarbejderne, med fokus på kompetencer som efterfølgende kan bruges i hverdagen på arbejdspladsen
Hvor står den offentlige sektor i dag?
Hvor står den offentlige sektor i dag? Mange interessante eksperimenter med effektivisering og innovation i gang, men det overordnede billede er, at Mange offentligt ansatte føler sig i stigende grad underlagt overflødigt bureaukrati og kontrol, som virker demotiverende Mange offentlige ledere føler, at de har for lidt ledelsesrum Udviklingen er ikke gået i retning af regelforenkling tværtimod! Fortsat meget svage incitamenter til effektivisering og innovation Overenskomster på det offentlige arbejdsmarked er generelt mindre fleksible end de private overenskomster Koordineringsproblemer mellem de forskellige dele af den offentlige sektor; samarbejdet på tværs fungerer ikke tilstrækkeligt effektivt (eks.: arbejdsdelingen på sundhedsområdet)
Hvordan fremmer vi incitamenterne til innovation, effektivisering og kvalitetsforbedring i den offentlige sektor? Behov for flere frihedsgrader til de enkelte offentlige institutioner, både ledere og medarbejdere Budgetsystemer, der i højere grad tilskynder til innovation og fornuftige investeringer Aflønningssystemer, der muliggør en tættere kobling mellem præstation og løn for de enkelte medarbejdere Bedre vilkår for inddragelse af private aktører, bl.a. gennem nedbringelse af transaktionsomkostningerne ved offentlige udbud og yderligere liberalisering og konkurrenceudsættelse inden for netværksservice