Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018
Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3 1.2 Sundhedsadfærd i Hørsholm Kommune...4 1.3 Demografiske forhold...5
Hørsholm Kommune Side 4 af 7 1 Uddybning af baggrundsfaktorer Nedenstående beskrivelser er af teknisk karakter eller en beskrivelse af data og fortolkningen af disse. Det er ikke nødvendigt at læse dette afsnit for en forståelse for konklusioner og anbefalinger i rapporten. Særligt interesserede er naturligvis velkomne til at fordybe sig! 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune De forskningsbaserede fremskrivninger suppleres med en fremskrivning, hvor der korrigeres efter Hørsholm Kommunes afvigelse fra nationale data på en række indikatorer på sociale forhold og levevilkår. Uddannelsesniveau indikerer den sociale position i samfundet bl.a. pga. muligheden for at få bestemte typer af jobs og dermed indkomstniveau. Samtidig kan uddannelsesniveau være en indikator for borgerens evne til at tilegne sig viden og træffe hensigtsmæssige beslutninger i forbindelse med egen sundhed. En borger med en kort uddannelse kan således både forvente at leve kortere og at få færre gode leveår end den borger, der har taget en universitetsuddannelse. Forskellen i forventet levetid mellem de kortest og længst uddannede er ca. seks år, og forskellen i forventede gode leveår er hele ni år (Kilde: Sundhedsstyrelsen). En anden central indikator for forventet helbredstilstand er borgerens erhvervstilknytning. Eksklusion fra arbejdsmarkedet som følge af eksempelvis arbejdsløshed er en markant begivenhed, som kan føre til forringet helbred både pga. tab af indkomst og økonomisk råderum samt potentielt tab af sociale relationer og struktur i hverdagen. Udover faktorer som uddannelse, job og erhvervstilknytning betyder borgernes sociale tilhørsforhold eller mangel på samme meget for deres helbredssituation. Svage sociale relationer er en selvstændig risikofaktor for død på linje med andre veletablerede risikofaktorer som eksempelvis rygning og fysisk inaktivitet (Kilde: Holt- Lunstad/Smith/Layton: Social relationships and mortality risk, 2010). Omvendt har borgere med gode sociale relationer en lavere sygelighed og mindre risiko for hjertekarsygdomme, stress og psykiske lidelser (Kilde: Due/Holstein: Sociale relationer og sundhed, 2010). Forholdene omkring ensomhed mv. er særligt udtalte blandt ældre. Tabel 1: Befolkningens uddannelse, erhvervstilknytning og sociale aktivitet i 2013 (procent af befolkningen) Hørsholm Kommune Hele landet Andel m. videregående uddannelse 43 % 28 % Borgere under 65 år uden tilknytning til arbejdsmarkedet 10 % 11 % Andel indvandrere og efterkommere, ikke vestlige lande 6 % 8 % Borgere som mindre end én gang om måneden har kontakt til venner, familie mv. 7 % 9 % Borgere som ofte er uønsket alene 5 % 6 % Kilde: Danmarks Statistik: KRHFU1 (2015), FOLK1A (2015K1), RAS209 (2016), Sundhedsstyrelsen: Den nationale sundhedsprofil (2017). KLK's egne beregninger. Sammenlignes befolkningen i Hørsholm Kommune med gennemsnitsborgeren i Danmark ses kun positive tendenser ift. sociale forhold og levevilkår. Borgerne i Hørsholm Kommune har i gennemsnit et markant højere uddannelsesniveau end gennemsnitsborgere i Danmark. Andelen uden tilknytning til arbejdsmarkedet er lidt lavere end på landsplan. Andelen af indvandrere og efterkommere er også lavere i
Hørsholm Kommune Side 5 af 7 kommunen end på landsplan, hvilket ift. sundhedstilstanden trækker op. Ligeledes oplever færre i kommunen, at de ofte er uønsket alene, og andelen der har kontakt med venner og familie mindre end én gang om måneden, er også lavere end gennemsnitsborgeren i Danmark. Særligt uddannelsesniveauet har betydning for plejebehovet. Det er således dokumenteret, at udviklingen af demens og håndteringen deraf bedres med uddannelsesniveauet. Tilsvarende har KL s analyseenhed dokumenteret, at langt færre højtuddannede er i en plejebolig end øvrige ældre borgere. Den samlede konklusion er derfor, at de sociale faktorer i Hørsholm Kommune trækker i retningen af behov for lidt færre plejeboliger end en gennemsnitskommune. 1.2 Sundhedsadfærd i Hørsholm Kommune Udover de forhold som mere indirekte har betydning for borgernes sundhed, har den enkelte borgers sundhedsadfærd stor og meget direkte indflydelse på den forventede helbredssituation. Det handler om bl.a. KRAM-faktorerne. Sunde madvaner har stor betydning for borgernes sundhed både i forhold til forebyggelse af overvægt og livsstilssygdomme såsom diabetes, hjertekarsygdomme, visse kræftformer og knogleskørhed (Kilde: Forebyggelseskommissionen: Kan vi leve sundere og længere, 2009). Andelen af dagligrygere har været faldende fra 2007 til 2013, men rygning er dog stadig den vigtigste forebyggelige årsag til sygdom. Kræft, hjertekar- og lungesygdomme er de mest alvorlige følgesygdomme, ligesom rygere oftere har et ringere helbred og dårligere selvoplyst livskvalitet. Der ses på antallet af daglige rygere vs. antallet af personer, der aldrig har røget. Også alkohol har stor indflydelse på befolkningens sundhed bl.a. gennem risikoen for alkoholisme og øget risiko for flere sygdomme, heriblandt kræftsygdomme, mave- og tarmsygdomme, hjertekarsygdomme, leversygdomme, forhøjet blodtryk samt angst og depression (Kilde: Sundhedsstyrelsen: Forebyggelsespakke - Alkohol, 2012). Andelen af borgere, der ikke lever op til WHO's minimumsanbefalinger for fysisk aktivitet, er 29 % for hele landet i 2017. Manglende fysisk aktivitet påvirker både sundhed og livskvalitet bl.a. gennem en forøget risiko for kronisk sygdom som diabetes, hjertekarsygdomme, muskelskeletsygdomme og psykiske sygdomme (Kilde: Motions- og Ernæringsrådet: Fysisk inaktivitet - konsekvenser og sammenhænge, 2007). Udover de kendte KRAM-faktorer skitseret ovenfor påvirkes helbredstilstanden også direkte af borgerens valg ift. stress og overvægt. Således kan længerevarende stress medføre forhøjet risiko for hjertekarsygdomme og depression. Tilsvarende bliver overvægt som følge af manglende bevægelse og/eller højt kalorieindtag i maden betragtet som et tiltagende sundhedsproblem (Kilde: Svendsen/Astrup/Hansen: Adipositas - sygdom, behandling og organisation, 2011). Tabel 2: Befolkningens sundhedsadfærd (procent af befolkningen) Hørsholm Kommune Hele landet Borgere som har meget usunde madvaner 10 % 16 % Borgere som ryger dagligt 10 % 17 % Borgere som aldrig har røget 50 % 48 % Borgere som har et storforbrug af alkohol 9 % 7 % Andel der ikke opfylder WHO's minimumsanbefalinger for fysisk aktivitet 28 % 27 %
Hørsholm Kommune Side 6 af 7 Borgere som har et højt selvvurderet stressniveau 21 % 25 % Borgere som er svært overvægtige 10 % 17 % Kilde: Sundhedsstyrelsen: Den nationale sundhedsprofil (2017). Sammenlignes værdierne i Hørsholm Kommune med de gennemsnitlige tal på landsplan, ses et billede, hvor borgerne i Hørsholm på stort set alle indikatorer har en bedre sundhedsadfærd end gennemsnittet for landet. Der må således forventes en bedre helbredssituation ud fra faktorer som madvaner, rygning, stress og fysisk aktivitet. Dog med undtagelse af alkoholindtag, hvor en større del af borgerne i Hørsholm Kommune har et stort forbrug af alkohol end landsgennemsnittet. Den samlede konklusion er dog en positiv påvirkning af helbredssituationen for kommunens borgere. 1.3 Demografiske forhold Store dele af Hørsholm Kommune er udbygget samtidig med, at de store efterkrigsgenerationer stiftede familie og flyttede ud af byen. Dette har betydning for, hvor stor en andel af borgerne der er ældre og udviklingen i de ældre aldersgrupper de kommende år. Som det fremgår af nedenstående figur, så forventes udviklingen i antallet af ældre borgere i Hørsholm Kommune at adskille sig fra udviklingen på landsplan. Gruppen af yngre ældre 65-74 år forventes i Hørsholm Kommune, at falde de kommende 8-9 år for derefter at stige lidt igen til den lige knap er på størrelse med udgangspunktet i 2018. På landsplan forventes denne gruppe af borgere de første 10 år at være næsten konstant for derefter at stige lidt. For gruppen af borgere mellem 75 og 84 forventes en betydelig forskel mellem udviklingen i Hørsholm Kommune og udviklingen på landsplan. Både i Hørsholm Kommune og på landsplan forventes denne gruppe at være vokset med ca. 34 pct. frem til 2024. Herefter begynder antallet af borgere i denne gruppe at stige langsommere i Hørsholm end på landsplan og i 2027 forventer gruppens størrelse at toppe i Hørsholm Kommune på et niveau hvor gruppen er 37 pct. større end i 2018, hvorefter antallet af borgere i gruppen forventes at falde frem til ca. 2034 for derefter at stabilisere sig. I 2034 forventes gruppen dog stadig at bestå af ca. 15 pct. flere borgere end i 2018. På landsplan forventes gruppen af borgere i alderen 75-84 derimod, at stige frem til ca. 2029, hvor gruppen forventes at være 49 pct. større end i dag. Herefter forventes gruppen af borgere mellem 75 og 84 år at forblive ca. samme størrelse resten af den periode, der er beregnet prognoser for. Når vi ser på de ældste ældre 85+ årige, som er den gruppe af borgere, hvor behovet for ældrepleje er størst, så har Hørsholm Kommune på nuværende tidspunkt en større andel i denne gruppe end landsgennemsnittet og Figur 1 viser, at denne gruppe af borgere forventes at stige hurtigere end på landsplan frem til 2033. Herefter forventes væksten i gruppen imidlertid at komme til at gå langsommere end på landsplan og baseret på den forventede udvikling i gruppen af borgere mellem 75-84 år i Hørsholm kommune, så må det alt andet lige forventes, at der vil komme et fald i gruppen af 85+ årige 10 år efter antallet af borgere i gruppen mellem 75 og 84 år begynder. Dette medfører en forventning om, at det demografiske pres på ældreområdet i Hørsholm Kommune i begyndelsen af prognoseperioden vil vokse hurtigere end på landsplan for derefter at aftage i slutningen af prognoseperioden og muligvis falde lidt længere ude i fremtiden, end der er udarbejdet befolkningsprognose for her.
Hørsholm Kommune Side 7 af 7 Figur 1: Forventet befolkningsudvikling for 65+-årige i Hørsholm Kommune efter aldersgrupper (indeks) Kilde: KLK s beregninger på baggrund af Hørsholm Kommunes befolkningsprognose og Danmarks Statistik, FRDK118.