ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 4. Januar timer skriftlig eksamen

Relaterede dokumenter
RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen

RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen

REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I. Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Tirsdag den 9. januar 2018

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Torsdag den 17. marts 2011

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

UDDYBENDE FORKLARINGER TIL PENSUMLISTEN. Pensum 5. Semester MedIS: Nervesystemet og Bevægeapparatet II

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI, modul 1.2. Medicin og MedIS 1. semester. Torsdag den 21. februar :00-11:00

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) MedIS 1. semester. Onsdag den 20. januar 2010

Pensum (= Læringsmålsliste) 5. Semester: Nervesystemet og Bevægeapparatet II

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære.

Hjernens hinder, ventrikelsystem og karforsyning

Eksamen i Blok 6: Klinisk psykologi

Frantz Rom Poulsen, afdelingslæge, PhD Neurokirurgisk afdeling U Odense Universitetshospital

Den ortopædiske patient gang. Patienterne inddeles i farvegruppe ved triageringen.

Rekvisition for MedIS/Medicin 1. semester E12

Laveste debutalder 100/10 5 ~ 5500pt 1 62 år >15 år 22. Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse

UDDYBENDE FORKLARINGER TIL PENSUMLISTEN. Pensum 5. Semester Medicin: Nervesystemet og Bevægeapparatet II

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest

OBJEKTIV UNDERSØGELSE AF HOVED/HALS 4. SEMESTER

FAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF NEUROLOGI

Studieordning for afprøvning af udenlandske læger FAKULTETSSEKRETARIATET,

Repetition. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Neurologi - sygdomme i nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet

Diagnostiske indikationer for CT og MRI

Modulbeskrivelse for

Introduktionsuddannelsen

Den danske vhl koordinationsgruppe Klaringsrapport i Ugeskrift for læger, se fulde link på side 2 Side 1. von Hippel-Lindau VANDREJOURNAL.

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Studieordning 2012, bacheloruddannelsen Ordinær eksamen. Karakterer ordinær eksamen

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Målsætninger for færdighedstræning Ikrafttrædelsesdato 1. september 2005 Senest revideret 26. august 2009

Med fokus på CT skanning af cerebrum Blødninger og Infarkter. Annika R Langkilde

Dansk Neurologisk Selskab

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Vy Dato: kl

Gældende studieordninger: Bachelor 2012, Bachelor 2006, Kandidat 2015, Kandidat Studieordning 2012, bacheloruddannelsen.

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine

Samarbejde med det kommunalt sygeplejefaglige personale om den ældre, svækkede borger hvordan kan praksispersonalet bidrage?

USPECIFIKKE RYG- OG NAKKELIDELSER

Eksamensplan for medicin Efterårssemesteret 2016 Godkendt i Studienævnet for Medicin den Endelig efter fordeling af lokaler den

Eksamensopgavesæt KLADDE

Senkomplikationer efter apopleksi

Modulbeskrivelse. Modul 7. Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse.

En landsdækkende triagemodel

Overgangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje.

Risikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve)

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis


Patientforløbsbeskrivelse Ambulatorium Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S10V Dato: kl

DYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser

Afgørelser til Det Veterinære Sundhedsråds udtalelser i ansvarssager vedrørende hest.

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Neurologi. Den forventede udvikling i aktiviteten indenfor specialet:

Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet Baggrund Master opgave Perspektivering

Ultralydskanning i kiropraktorpraksis. Stine Haugaard Clausen Kiropraktor og ph.d.-studerende

Eksamensplan for medicin Forårssemesteret 2015 Godkendt af Studienævnet for Medicin Endelig efter fordeling af lokaleressourcer

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Sy Dato: kl

Velkommen til undervisning.

MANDAG 26/3 TIRSDAG 27/3 ONSDAG 28/3 TORSDAG 29/3 FREDAG 30/3. Tema: Orbita/tåreveje. WP25 Tema: Strabismus. Tema: WP25

Frantz Rom Poulsen, overlæge, PhD Neurokirurgisk afdeling U Odense Universitetshospital

S T E N O D I A B E T E S C E N T E R N O R D J Y L L A N D

Depression efter stroke post stroke depression (PSD) Grethe Andersen Professor dr. med. Dansk Stroke Center Aarhus Universitetshospital

Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside:

Morsø kommune Subakut/Akut indsats (voksne)

Modulbeskrivelse for modul 6

diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

Klinisk undervisning/praktik 2. semester

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 7. Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse.

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Neurologi - sygdomme i nervesystemet

Kommunikationsvanskeligheder efter hjerneskade med fokus på afasi

Transkript:

AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester DATO: 4. Januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 1,2,3,4: 15 % per opgave Opgave 5,6: 20 % per opgave Opgavesættet består af 8 sider. Kontroller venligst straks, at alle sider forefindes i det udleverede opgavesæt. Der må ikke anvendes skriftlige eller elektroniske hjælpemidler. Husk at skrive dit eksamensnummer på siderne med spørgsmål SKRIV IKKE DIT NAVN PÅ SIDERNE! BEMÆRK: Udnyt eksaminationstiden og besvar spørgsmålene så udtømmende og fyldestgørende som muligt på den afsatte plads!

Opgave 1 Reumatoid arthritis (RA) Angiv eksempler på lokalisationen af led der typisk inddrages ved reumatoid arthritis: Beskriv en strategi for medicinsk smertedækning ved RA:

Opgave 2 Ganglion pterygopalatinum Angiv indholdet af de tre tilførende nervetråde i ganglion pterygopalatinum: Angiv hvilke tråde der har synaptisk afbrydelse i gangliet, og angiv fra hvilken hjernenerve disse tråde udgår: Angiv hvilken kirtel de postsynaptiske tråde innerverer:

Opgave 3 Apoplexia cerebri Inddel apoplexia cerebri efter årsagsforhold og kartype Angiv karakteristiske symptomer ved apopleksier som rammer i henholdsvis: Prefrontal cortex: Frontal cortex: Parietal cortex: Occipital cortex: Hjernestammen:

Opgave 4 Demens a. Angiv eksempler på patologiske forandringer i hjernen der kan føre til demens b. Beskriv det kliniske forløb ved demensudvikling c. Giv eksempler på den tilgængelige medicinske behandling ved demens

Opgave 5 Casus En 65-årig alkoholiseret mand med en anamnese for gentagne faldepisoder indbringes i skadestuen med blødning fra hovedbunden i occipitalregionen. Han sutureres, gives væske mod dehydrering og udskrives uden antibiotika. Han har gennem lang tid været i behandling med vitamintilskud og antabus men tager ikke rigtigt nogen af delene. Han returnerer til sin bolig, hvor han efter et par dage findes liggende ved sin hoveddør en tidlig morgenstund. Der tilkaldes hjælp og patienten indlægges atter. Det konstateres hurtigt at patienten ikke er febril eller alkoholpåvirket. Han kan vækkes ved kraftige smertestimuli men formår ikke rigtigt at frembringe nogen form for fornuftig tale A. Beskriv dine diagnostiske overvejelser for hvad manden kan fejle. B. Ved den neurologiske undersøgelse findes manden på sine ekstremiteter at have en særlig patologisk reaktion, som understøtter mistanken om alvorlig cerebral patologi. Angiv navnet på dette kliniske fænomen og beskriv hvordan responset er abnormt.

C. Manden er i risiko for at dø som følge af manglende iltforsyning til hjernestammen. Beskriv mekanismen herfor. D. Beskriv de kliniske og parakliniske undersøgelser, der kan foretages for at understøtte dine diagnostiske overvejelser.

Opgave 6 Rigtig (R) eller Forkert (F): Besvar spørgsmålene ved at skrive R eller F til højre (Hvert rigtigt svar honoreres med 1 point) Osteoarthritis rammer led mellem vægtbærende knogler i columna og knæ R/F Osteoarthritis behandles ofte med antiinflammatorisk medicin Osteoporose giver primært symptomer fra vægtbærende knogler Osteoporose behandles oftest medicinsk Ikke-opioide smertelindrende farmaka kan give mavesår N. vagus gennemløber halsen for at innervere størstedelen af dens skeletmuskulatur N. glossopharyngeus innerverer størstedelen af slimhinden i oropharynx Forhøjet intrakranielt tryk behandles med glukokorticoider Epidurale blødninger udbredes på hele hjernens overflade Epidurale blødninger er ofte på traumatisk basis Apoplexia cerebri kan være på hæmorrhagisk basis Tillukning af arteria basilaris er forbundet med akut livsfare Epilepsi er et af de hyppigste symptomer som senkomplikation efter traumer på CNS Iskæmi forårsaget i cerebrale arterier kan give symptomer som apoplexi Apoplexia cerebri kan skyldes blødning efter ruptur af a. basilaris Kognitive problemer kan skyldes kronisk iskæmi i cerebrale arterier Langtidshukommelse, men ikke korttidshukommelse, rammes ofte ved demens Behandling af epilepsi foretages ofte med lamotrigin Huntington skyldes degeneration af neuroner i basalganglierne Parkinsonisme diagnosticeres klinisk ved tremor, rigiditet og bradykin