Jels Skole Mad- og måltidspolitik Udarbejdet af: Teamet for SundhedsAktiv Skole
Indholdsfortegnelse Kostpolitik... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Kostpolitik for Jels Skole.... 3 Baggrund... 3 Kostpolitik... 4 Kostregel... 5 Forældreinddragelse... 6 side 2 af 6
Kostpolitik for Jels Skole. Jels Skoles kostpolitik er udarbejdet med det formål at give udtryk for Jels Skoles holdning til den kost, som eleverne indtager i løbet af skoletiden. Kostpolitikkens formål på Jels Skole: - At have fokus på hvorledes det at spise sundt har en positiv påvirkning på børns læring. - At motivere forældrene til at give deres børn et godt og nærende morgenmåltid hver dag, samt en sund madpakke med i skole hver dag. - At skolen ønsker at støtte eleverne i at vælge sundt, ved at gøre sunde valg til det lette valg. Baggrund: Jels Skole ønsker at sætte fokus på børn og unges kost og bakke op om forældrenes bestræbelser på at sikre børnene sunde og gode kostvaner. Når eleverne tilbringer så mange timer i skolen, er det vigtigt, at de har energi til alle dagens udfordringer, både leg, undervisning og i SFO en. Der skal her fremhæves 3 grunde til, at skolen ønsker at bakke hjemmet op i disse bestræbelser: Børn skal have tilstrækkelig med energi, vitaminer og mineraler, som de kan vokse af. Børn skal lære sig sunde vaner, som de kan tage med ind i deres voksenliv. Børns læring sker bedst, når de får en sund kost. I skolen bliver der undervist i fakta om sund kost. Dermed lærer børnene i skolen om gode madvaner. Selve kosten har stor betydning for elevernes generelle velbefindende, men motion og idræt er også af stor betydning for dette. Jels Skoles kostpolitik skal bygge på oplysning og indarbejdelse af gode vaner. side 3 af 6
Kostpolitik: Jels Skoles kostpolitik indeholder: gode kostråd kostregel en beskrivelse af hvordan kost og sundhed indgår i undervisningen beskrivelser af hvordan forældreinddragelsen sker omkring kost og sundhed Gode kostråd: Fødevarestyrelsen har følgende 8 kostråd (pjece), som vi på Jels Skole gerne vil opfordre til, at hjemmene bakker op om: 1. Spis mere frugt og grønt 6 om dagen 2. Spis fisk og fiskepålæg - flere gange om ugen 3. Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød - hver dag 4. Spar på sukker - især fra sodavand, slik og kager 5. Spis mindre fedt især fra mejeriprodukter og kød 6. Spis varieret og bevar normalvægten 7. Sluk tørsten i vand 8. Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen For at eleverne skal få størst muligt udbytte af undervisningen, forventer vi: At eleverne altid møder i skole veludhvilede At alle elever har spist et godt og sundt morgenmåltid, inden de møder i skolen At alle elever sikres en god og sund madpakke. På skolen er der mulighed for at tappe koldt vand i egen drikkedunk eller at købe mælk via mælkeordning. side 4 af 6
Kostregel: Ud over ovenstående kostråd har vi én kostregel på Jels Skole: Sodavand, slik, is og kage må kun indtages ved særlige lejligheder, f. eks. ved fødselsdage, skolefester samt ved arrangementer / ture efter aftale med klasselæreren. Vores holdning er, at der skal være forskel på hverdag og fest. Reglen håndhæves ikke gennem forbud men gennem oplysning. På fødselsdage henstiller sundhedsrådet til, at børnene medbringer nogle sundere alternativer til slik og kage. Det kunne være frugt, grønt, pizzasnegle, pølsehorn, grovboller etc. Hvordan kost og sundhed indgår i undervisningen: Undervisningen i hjemkundskab følger op på de 8 kostråd. Eleverne undervises i kost og sundhed i fagene hjemkundskab, biologi, fysik, idræt og dansk jf. "Fælles mål" for fagene samt faghæfte 21 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Eleverne skal gennem fagene opnå viden om, hvilket mad der er sundt, og hvilket mad der er usundt. Eleverne skal gives kendskab til kostguide, der vejleder i at spise sundt og spændende. Der sættes fokus på god ernæring samt på motion og idrættens betydning for kroppen. Undervisningen foregår ofte i en tværfaglig sammenhæng. Eleverne i 0. 3. klasse spiser i klassen sammen med en lærer for at sørge for en rolig spisesituation. Kostpolitikken /elevernes kost tages derudover op i skoleforløbet efter behov. Vi ønsker overordnet at arbejde på, at eleverne ud over sunde kosttilbud også har gode motions- og legemuligheder. Legepatruljen indgår som et led i dette arbejde og vil gennem løbende kurser og samarbejde med den ansvarlige lærer, medvirke og inspirere til fysisk aktivitet i frikvartererne. side 5 af 6
Forældreinddragelse: Fremover vil kostpolitikken blive gennemgået i de nye 0. klasser (børnehaveklasser) på det første forældremøde. Allerede på dette tidspunkt drøftes også madpakker, og der kan udveksles gode ideer mellem forældrene. Derudover opfordres klasselærerne til løbende at tage emnet sunde kost- og motionsvaner på til debat på forældremøder. Kostpolitikken er at finde på Jels Skoles hjemmeside. Læs mere om sund kost på følgende hjemmesider: www.altomkost.dk og www.madklassen.dk samt www.hjerteforeningen.dk side 6 af 6