Randers Kommune Bydel 2 Vester Altan 2005 Komplan mune
Kommuneplan Randers 2005-2017 Vester Altan
Kommuneplan 2005, Bydel 2 Vester Altan. Trykt oktober 2006. Udgivet af Randers Kommune, Laksetorvet 8900 Randers, tlf. 89 15 15 15 Topografiske kort er gengivet med tilladelse fra KMS
Kommuneplan 2005 Dette er den sjette kommuneplan for Randers Kommune. Kommuneplanen er blevet revideret hvert 4. år siden den første plan blev lavet i 1985. Hvad er en kommuneplan. Kommuneplanen har en central rolle i planlægningen. Den fungerer som bindeled mellem Regionplanen, som amtet udarbejder - og lokalplanerne, som kommunen udarbejder. Lokalplanerne udarbejdes for en eller flere ejendomme f. eks. i forbindelse med større projekter. Kommuneplanen er samtidig Byrådets udmelding om målene for kommunens udvikling og arealanvendelse. I kommuneplanen sammenfattes den fysiske side af byrådets uddannelsespolitik, erhvervspolitik, turistpolitik, bosætnings- og integrationspolitik. Kommuneplanen skal indeholde en hovedstruktur, rammer for lokalplanlægningen og en beretning, som redegør for planens forudsætninger. Kommuneplan 2005 for Randers Kommune. Kommuneplan 2005 for Randers Kommune består af følgende hæfter: Planstrategi 2003 blev hustandsomdelt i maj 2003. Strategien beskriver Byrådets visioner og målsætninger for kommuneplanlægningen. Hovedstruktur, som i brede træk beskriver planlægningen for hele kommunen. Det er dels fastlæggelse af bymønster og centerstruktur. Dels er det fastlæggelse af den overordnede arealanvendelse - hvor der skal være erhverv, boliger eller grønne områder mv. Hovedstrukturen er inddelt efter emner. Rammer for lokalplanlægningen, som indeholder en beskrivelse af hver enkelt bydel og viser, hvad der skal ske i fremtiden. Hver bydel er kort beskrevet. I beskrivelsen bliver de vigtigste potentialer og problemer i bydelen kort behandlet. Rammerne angiver grænser for hvilket indhold en lokalplan kan have. Lokalplanen vil ofte indeholde mere detaljerede bestemmelser end lokalplanrammerne. Det kan for eksempel være mht. bebyggelsesprocent, etageareal eller bygningshøjder. Lokalplanrammerne er inddelt efter bydele. Rækkefølgeplan for byfornyelse 2005. Rækkefølgeplanen er blevet revideret i forbindelse med dette års kommuneplanrevision. En del af projekterne fra den tidligere rækkefølgeplan fra maj 2002 er medtaget, idet disse stadig er aktuelle men ikke gennemførte. Planen skal søges virkeliggjort - dele kan ændres. Byrådet skal igennem det daglige arbejde forsøge at virkeliggøre kommuneplanen. Dele af planen kan dog ændres inden næste kommuneplanrevision om senest 4 år, hvis der viser sig et behov derfor. En sådan ændring kan kun ske ved, at der udarbejdes et kommuneplantillæg. Et kommuneplantillæg skal i offentlig høring på samme måde som lokalplaner. Kommuneplanen er ikke retligt bindende. Kommuneplanen kan ikke i sig selv forhindre eller tillade en bestemt anvendelse af et areal. Kommuneplanen giver derfor heller ikke en grundejer hverken ret eller lov til at udnytte sin ejendom i henhold til rammebestemmelserne. Det kan for eksempel ofte være nødvendigt at udarbejde en lokalplan, før et projekt kan gennemføres. Byrådet kan give tilladelse til at udnytte en ejendom i overensstemmelse med kommuneplanen, hvis udnyttelsen/projektet ikke er lokalplanpligtigt. Byrådet kan imidlertid også nedlægge forbud mod en bestemt udnyttelse af en ejendom, hvis udnyttelsen er i strid med kommuneplanen og samtidigt kan forhindres med en lokalplan. Forbudet gælder i et år, eller indtil lokalplanen er trådt i kraft. At spare tid og penge ved at spørge. Det kan spare både tid og penge at henvende sig til kommunen tidligt i forløbet, når man vil ændre anvendelsen af en ejendom eller er i gang med et større projekt. - Og vi svarer gerne på Deres spørgsmål. Randers byråd, den 16. februar 2006 Michael Aastrup Jensen Borgmester
43 Beskrivelse for: 2. Vester Altan Bydel nr. 2 Vester Altan Vester Altan er en færdig udbygget bydel af meget blandet karakter. Efter en del byfornyelse er den overvejende del af bydelens bygninger i god stand, men der er stadig karreer som trænger til byfornyelse. Trafikarealerne er flere vigtige steder i bydelen udformet funktionelt og visuelt dårligt, og der er mangel på grønne områder. Planen for Vester Altan tager derfor sigte på: 1. at forbedre trafik og miljøforholdene på Vilh. Thomsens plads, Banegårdspladsen og i Vestergade. 2. at sikre muligheden for også fremover at kunne placere og fastholde erhverv i området. 3. at området sikres lokal butiksforsyning inden for rammerne af detailhandelsbestemmelserne i regionplanen, som er indarbejdet i rammebestemmelserne for området. 4. at sikre de eksisterende grønne områder i bydelen. 5. at der kan etableres et ekstra parkeringsdæk på en del af parkeringspladsen ved Vestervold. 6. at den del af område T28 (banegårdsområdet), der ligger øst for adgangsvejen til Banegårdspladsen og vest for Hvidemøllebroen overføres til cityområdet, det blandede bolig- og erhvervsområde BE9. 7. at der udarbejdes en ny strukturplan for området mod jernbaneterrænet langs Jernbanegade. 8. at sikre, at trafikforholdene forbedres for krydset Hobrovej/Markedsgade i forbindelse med udvidelsen af centerringen. 9. at torvet ved Vestergade og Vestervold får navnet Vestertorv og at området i denne forbindelse gøres færdig. 10. at byplanvedtægt 14, 3 stk a, vedrørende et nyt vejudlæg mellem Mariagervej og Skt. Pedersgade bortfalder. 11. at sikre, at alle steder med tæt bebyggelse udbygges med nedgravet affaldshåndtering efter ønske om at sikre tilgængelighed til skralderum. Herudover fastholder planen den eksisterende anvendelse af arealerne i Vester Altan. 4 delområder i Vester Altan Vester Altan karakteriseres især af et faldende terræn fra nord mod syd. Særligt mellem Hobrovej og Viborgvej er der voldsomme terrænspring. Bydelen kan deles i 4 områder med hver sine særkender: 1. Karréområdet 2. Villaområdet 3. Blandet område 4. Parkbæltet.
44 Beskrivelse for: 2. Vester Altan 1. Karréområdet Karréområdet omfatter Søren Møllers Gadekvarteret, karreerne nord for Hobrovej og Sjællandsgade-kvarteret. Bebyggelserne er hovedsageligt boligkarreer i 2½ - 5½ etagers højde, med en stor andel af små boliger. Langs Sjællandsgade ligger desuden en meget fin stokhusbebyggelse samt en punkthusbebyggelse. En del af karreerne omkring Søren Møllers Gade er blevet byfornyet, og der vil fortsat ske byfornyelse i området. Arealet på hjørnet af Jernbanegade og Vestervold har en fremtrædende placering i byen. Pladsen udgør i dag et hul i byfronten lang Jernbanegade. Der skal på sigt udarbejdes en vejledning området ved Jernbanevej/Vestervold i forbindelse med en helhedsstrategi for Hvidemølleområdet. I denne forbindelse ønskes arealet på hjørnet af Vestervold og Jernbanevej udfyldt. Formålet er at skabe et harmonisk bybillede med en klart afgrænset byfront langs med Jernbanevej og en god adgangsvej til Hvidemølleområdet. Kiosker og mindre fødevarebutikker ligger spredt i kvarteret. I Søren Møllers Gade-kvarteret er handlen især knyttet til Vestergade, hvor der findes flere specialforretninger. Social- og Sundhedsskolen i Vestergade er flyttet, og det giver nye anvendelsesmuligheder for den gamle bygning på hjørnet af Vestergade og Steen Blichersgade. Vestergade trænger til et løft. Uden at komme til at ligne midtbyens gader, bør den udformes, så den bliver mere attraktiv for gående. I forbindelse med at Vestervold gøres færdig, bør der opføres et nyt hus for enden af Vestergade. Bygningen vil blive en tiltrængt østfacade til det lille torv. I karréområdet som helhed er de trafikale problemer dominerende. Trafiksaneringen af Søren Møllers Gade-kvarteret, der startede sidst i 70erne, skal færdiggøres. Specielt trænger Vilh. Thomsens Plads og Banegårdspladsen til at blive udformet på en trafikalt logisk og arkitektonisk smukkere måde. For at skaffe flere parkeringspladser i området vil der i lokalplanrammerne blive åbnet mulighed for, at der kan etableres et ekstra parkeringsdæk på en del af parkeringspladsen ved Vestervold. Dette kan gøres meget skånsomt (se beskrivelse: 1 Bykernen). 2. Villaområdet Villaområdet ligger umiddelbart nord for Karréområdet mellem Rådmands Boulevard og Parkbæltet. Området består hovedsagelig af store grunde med gamle villaer. Inden for de seneste år er mindre grunde ved Vestre Bakkevej blevet frastykket og bebygget. Området har fundet sin endelige form, og er et velfungerende boligområde. Området ligger højt over Karréområdet, og mange steder er der nogle fantastiske kig mod syd ud over byen og Gudenådalen. 3. Blandet område Det blandede område ligger mellem Hobrovej/Parkbæltet og Rådmands Boulevard/ Mariagervej. Her findes alle typer af bebyggelse: landsbyhuse, parcelhuse, gamle villaer, enkeltliggende etagehuse og egentligt karrébyggeri. Bygningerne anvendes overvejende til boliger, men der findes også lidt lettere erhverv. Hadsundvejens skole (folkeskole), samt en del af Handelsskolen og Teknisk skole (der begge servicerer hele kommunen) ligger i området. På Teknisk skole er der opført nye lokaler til Teknisk gymnasium (HTX). Trafikalt set er Mariagervej det store problem - det gælder særligt for cyklister og krydsende fodgængere. Planen tager sigte på at forbedre forholdene for disse grupper. 4. Parkbæltet Parkbæltet omkring den indre by omfatter Altananlæggene, Fabers anlæg, Skovbakken og Tøjhushaven. Parkbæltet omkring den indre by omfatter Altananlæggene, Fabers anlæg, Skovbakken og Tøjhushaven. Parkerne kaldes Altananlæggene under et og ligger midt ind gennem bydelen. Anlæggene har stor rekreativ betydning for beboerne i området. Børnepasning I området ligger vuggestuen Minimax på Nyvangsvej. Området har børnehaven Bredstrupgade og daginstitutionen Lindehuset i Slyngborggade, hvortil der er knyttet en busbørnehave. Derudover ligger KFUK s børnehave på Søren Møllersgade.
45 Beskrivelse for: 2. Vester Altan Skoler og fritidsordninger I området ligger Hobrovejens skole med børnehaveklasse - 10. klassetrin og skolefritidsordning. Nogle lokaler er under ombygning til værested. Derudover ligger Forberedelsesskolen med børnehaveklasse - 10. klassetrin på Hobrovej. Erhvervsetagearealet i bydelen er faldende, men der er stadig et handelsliv især omkring Vestergade og Mariagervej. Planen sigter fortsat mod at sikre ikke generende erhverv mulighed for at placere sig i bydelen. En bedre forbindelse mellem bykernen og banegården er tiltrængt og vil løfte handelslivet i området. Det er derfor hensigten at udvide cityområdet mod banegården og tilføre bydelen et større erhvervsetageareal. Der planlægges en strukturplan for et 9.000 ha. stort område med service- og erhvervsbyggeri langs Jernbanegade ved det gamle godspakhus. Der skal i løbet af planperioden udarbejdes en lokalplan for området. Ældre Områdecenter Lindevænget ligger i Vestergade og består af et dagcenter og 134 boliger. I Sjællandsgade holder et socialpsykiatrisk bosted til. Centret har 12 pladser. Nye Boliger Vester Altan er en fuldt udbygget bydel. Fortætning, dvs. udstykninger fra meget store grunde og deraf følgende byggeri, er det eneste, der kan forventes i området. Sammenlægning af lejligheder Når der ved sammenlægning af lejligheder opstår boligenheder over 175 m 2, foretager bygningsmyndigheden en særlig vurdering af de eksisterende lejligheder. Sammenlægning kan kun finde sted, hvis det er nødvendigt for at opnå en tidssvarende boligenhed. Affaldshåndtering Det er hensigten, at områder med tæt bebyggelse skal tilbydes nedgravede affaldsløsninger som eksempelvis molokbeholdere. Nedgravede løsninger kombinerer hensynet til skraldemændenes arbejdsmiljø med hensynet til det fysiske miljø og muligheden for at indpasse affaldsmateriel i tætte bebyggelser. Teknisk forvaltning vil give information og rådgivning omkring nedgravede affaldsløsninger, hvor der er behov for - eller ønske om det. Erhverv Forslag til strukturplan for et nyt service- og erhvervsområde langs Jernbanegade. Butikker i city City er kommunens butikscentrum, der udover bykernen består af dele af Vester Altan, Kristrup og Vorup. Den samlede ramme for nybyggeri og omdannelse til butiksformål i City er 14.250 m² pr. april 2005. Heraf vurderes det, at 11.250 m² kan placeres i bykernen med en mindre del i Vester Altan. I den del af City, der omfatter Bykernen og Vester Altan, kan der indrettes butikker med et bruttoetageareal på op til 1.500 m² med mindre, der er tale om butikker til særligt arealkrævende varer. Hvis det kan indpasses i bybilledet, kan byrådet tillade, at der i City opføres udvalgsvarebutikker på indtil 1.500 m² og dagligvarebutikker på indtil 3.000 m². I Cityområdet BE9 er der givet godkendelse til en dagligvarebutik på 1800 m² på Jernbanegade. Butikker i bydelscenter Der er i Randers Kommune udpeget 16 bydelscentre med det formål at støtte og styrke bydelens centrum med hensyn til uformelle mødesteder som offentlige institutioner og den lokale detailhandel. Bydelscenter Sjællandsgade og en del af bydelscenter Mariagervej ligger i Vester Altanområdet.
46 Beskrivelse for: 2. Vester Altan I bydelscentrene må der etableres butikker med et bruttoetageareal på indtil 1.500 m² for dagligvarer og 750 m² for udvalgsvarer. Bydelscentrene Sjællandsgade og Langgade udgør bydelsgruppe midt-vest. Den samlede ramme for nybyggeri og omdannelse til butiksformål i bydelsgruppe midt-vest er 1.250 m² pr. april 2005 udover det eksisterende butiksareal. I bydelscenter midt-vest er der givet forhåndstilsagn til en dagligvarebutik på 750 m² på Rådmands Boulevard. Til eventuelle udvidelser af eksisterende butikker i bydelsgruppe midt-vest, primært bydelscentret Sjællandsgade og Landgade er der afsat 500 m². Bydelscentrene Mariagervej og Nørre Boulevard udgør sammen med Hermann Stillingsvej bydelsgruppe midt-øst. Den samlede ramme for nybyggeri og omdannelse til butiksformål i bydelsgruppe midtøst er 500 m² pr. april 2005, primært til udvidelser af eksisterende butiksareal, udover det eksisterende butiksareal. Butikker udenfor bydelscenter Hvor der ikke er muligt at etablere detailhandelsbutikker indenfor de udpegede bydelscentre kan det tillades, at der på velbeliggende steder i bydelen etableres butikker med et bruttoetageareal på indtil 1000 m2 for dagligvarer og 200 m² for udvalgsvarer. Butikkerne må udelukkende være til forsyning af lokalområdet. Der må ikke udlægges arealer, der kan rumme så mange mindre butikker, at de samlet vil kunne betjene et større område end det lokalområde, de er en del af. For de lokalområder, der naturligt hører ind under bydelsgruppe midt-vest er rammen for nyetablering af butikker til forsyning af lokalområdet på 1.250 m². For de lokalområder, der naturligt hører ind under bydelsgruppe midt-øst er rammen for nyetablering af butikker til forsyning af lokalområdet på 500 m². Derfor kan der i planperioden ikke etableres flere detailhandelsbutikker i området. Der må ikke udlægges arealer, der kan rumme så mange mindre butikker, at de samlet vil kunne betjene et større område end det lokalområde, de er en del af. Trafik Omkring 1980 begyndte en trafiksanering, der blandt andet skulle nedbringe den gennemkørende trafik, og nogle gader er siden da blevet saneret. Jernbanegade er på strækningen fra Banegårdspladsen til Vestervold blevet renoveret, og der er blevet etableret nye cykelstier. Nu er Banegårdspladsen, Vilh. Thomsens Plads og Vestergade de mest presserende opgaver. Indfaldsveje Hobrovej og Viborgvej er indfaldsveje til Randers, og nogle af de stærkest trafikerede vejstrækninger i byen. Bygningerne og rummene langs med vejstrækningerne har stor betydning for oplevelsen af vejrummet. Derfor skal lokalplaner, der omfatter arealer grænsende op til Hobrovej og Viborgvej, omhandle skiltning, beplantning, belysning, mv. med formålet at skabe et harmonisk bybillede. Udvidelsen af Centerringen og renoveringen af Østervold i fremtiden medføre en øget trafikgennemstrømning til Markedsgade. Krydset Hobrovej/ Markedsgade er utidssvarende, da trafikanter ledes ligeud til Østervold og gågaderne. Derfor bør krydset Hobrovej/Markedsgade opgraderes, så Hobrovej og Markedsgade bliver forbundet med en ligeud bane. Vestergade Vestergade skal gøres til en mere attraktiv handelsgade, men den skal ikke ligne handelsgaderne, som vi kender dem i midtbyen. Ved at gøre gaden lettere at krydse enkelte steder og markere parkeringen med beplantning, kan gaden blive behageligere at færdes i. En renovering af torvet er tiltrængt. Det vil give lokalområdet et åndehul og løfte handelslivet i hele gaden. I forbindelse med, at Vestervold gøres færdig, bør der opføres et nyt hus for enden af Vestergade. Bygningen vil blive en tiltrængt østfacade til det lille torv, og den vil få en prominent beliggenhed f.eks. som hovedsæde for en af byens koncerner. Forslag til renovering af Banegårdspladsen og Viborgvej/Jernbanegade
47 Beskrivelse for: 2. Vester Altan Banegårdspladsen Banegårdspladsen trænger til et løft. Parkerings- og adgangsforholdene skal forbedres, og forpladsen bør udformes som et attraktivt byrum, der giver de tilrejsende et godt indtryk af byen. DSB planlægger at renovere Banegårdspladsen i forbindelse med en forestående modernisering af stationen. Pladsens udformning skal ses i sammenhæng med det potentielle byvækstområde Hvidemølle, som beskrevet i bydelshæfte nr. 4, og strukturplanen langs med Jernbanegade. Vilh. Thomsens Plads Vilh. Thomsens Plads var med i de oprindelige saneringsplaner, fordi gennemskueligheden af de trafikale forhold på pladsen var dårlig. Siden er der blevet spærret for den gennemkørende trafik fra Vester Altanvej til Sjællandsgade ved hjælp af betonrør. Det har ganske givet løst det praktiske problem men ikke den visuelle gennemskuelighed. Pladsen skal derfor indrettes på en måde, så både de praktiske og arkitektoniske forhold tages i betragtning. Grønne områder Parkbæltet I bydelen ligger tre anlæg, der tilsammen danner en stor park kun gennemskåret af vejene Hobrovej og Vester Altanvej. Tilsammen kaldes de Altananlæggene og danner i forening med parkanlæg og kirkegårde i bydel 3, Skovbakken, et parkbælte nord om de indre bydele. Parkbæltet har stor strukturel betydning for byen, og anlæggene har en rekreativ værdi for beboerne i den tætte indre by. Parkbæltet, og dermed Altananlæggene, skal derfor sikres. Sygehushaven Udover anlæggene ligger parken Sygehushaven mellem Slyngborggade og Hobrovej i bydelen. I parken er anlagt Fremtidens legeplads. Legepladsen er udført efter 1. præmieprojektet i en konkurrence udskrevet af Statens Kunstfond i 1996. Byfornyelse Bydelen har været genstand for en del byfornyelse siden 1985, hvor Rækkefølgeplan for byfornyelsen blev lavet. Ikke alle karréer, der dengang blev udpeget, er blevet byfornyet. Der udarbejdes i øjeblikket en revideret rækkefølgeplan for byfornyelse, der skal anvise, hvor den fremtidige byfornyelse skal ske. Planen skulle gerne være færdig i løbet af 2005. Tekniske anlæg Jernbanen er det eneste tekniske anlæg i området. Bebyggelse i nærheden af jernbanen skal tilrettelægges, så regionplanens vejledende støjgrænser for jernbaner kan overholdes. En del af området er ikke længere i brug, og det er derfor hensigten at udvide cityområdet til at omfatte pakhusområdet langs Jernbanevej. Bevaringsværdige bygninger Bevaringsværdige bygninger er markeret i Kommuneatlasset for Randers, såfremt disse er opført før 1940. Oplysninger om den enkelte ejendoms bevaringsværdi (save-værdi) kan findes på Randers Kommunes hjemmeside, eller oplyses ved henvendelse til Teknisk Forvaltning. Ved nedrivninger, ombygninger og tilbygninger samt ved ændringer i facaderne skal der tages særlige hensyn til de bevaringsværdige bygninger og særligt markant beliggende bygninger. Bygningsændringer på bygninger med bevaringsværdi (saveværdi) 1 til 4 må ikke foretages uden godkendelse. Oversigt over bevaringsværdige bygninger saveværdi: 1 4 i bydel 2 - Vester altan: Bredstrupsgade 8 Chr. Hauns Allé 2 Danmarksgade 1B Danmarksgade 1A Danmarksgade 2A Danmarksgade 3 Danmarksgade 4 Danmarksgade 5 Danmarksgade 6 Danmarksgade 9 Danmarksgade 10A Danmarksgade 12 Danmarksgade 14 Danmarksgade 15 Danmarksgade 16 Danmarksgade 18A Danmarksgade 20 Danmarksgade 21 Danmarksgade 23A Danmarksgade 24A Danmarksgade 26 Danmarksgade 27 Danmarksgade 28
48 Beskrivelse for: 2. Vester Altan Danmarksgade 29 Danmarksgade 29A Dr. Lassens gade 4 Dr. Lassens gade 15 Dr. Lassens gade 17 Egevangen 3 Egevangen 5 Egevangen 7 Egevangen 9 Egevangen 13 Egevangen 15 Egevangen 17 Fabersvej 43 Fabersvej 45 Fabersvej 56 Fredensgade 13 Fredensgade 15 Fredensgade 18 Fyensgade 4 Fyensgade 6 Fyensgade 8 Fyensgade 10 Fyensgade 12 Gethersvej 6 Gethersvej 10A Gethersvej 18 Gethersvej 36 Gethersvej 36 Hobrovej 15 Hobrovej 18 Hobrovej 20 Hobrovej 21 Hobrovej 22 Hobrovej 23 Hobrovej 25 Hobrovej 26A Hobrovej 27 Hobrovej 29 Hobrovej 30 Hobrovej 32 Hobrovej 33 Hobrovej 34 Hobrovej 36 Hobrovej 37 Hobrovej 38 Hobrovej 40 Hobrovej 42 Hobrovej 44 Hobrovej 46 Hobrovej 48 Hobrovej 49 Hobrovej 57 Hobrovej 60 Hobrovej 62 Hobrovej 66 Jernbanegade 6 Jernbanegade 12 Jernbanegade 12a Jernbanegade 12b Jernbanegade 22 Jernbanegade 29 Jyllandsgade 9 Jyllandsgade 17 Jyllandsgade 19 Mariagervej 33 Pontoppidansgade 4 Pontoppidansgade 5 Pontoppidansgade 6 Pontoppidansgade 7 Pontoppidansgade 8 Pontoppidansgade 9 Pontoppidansgade 11 Prins Christians gade 1 Prins Christians gade 2 Prins Christians gade 3 Prins Christians gade 4 Prins Christians gade 5 Prins Christians gade 6 Prins Christians gade 7 Prins Christians gade 8 Prins Christians gade 9 Prins Christians gade 10 Prins Christians gade 11 Prins Christians gade 13 Prins Christians gade 15 Prins Christians gade 17 Reiersensvej 2 Reiersensvej 4 Reiersensvej 5 Sct. Peders Gade 34 Sct. Peders Gade 40 Sennelsgade 3 Sennelsgade 6 Sennelsgade 7 Sennelsgade 8 Sennelsgade 10 Sennelsgade 11 Skovbrynet 4 Skovbrynet 6 Skovbrynet 8 Skrænten 4 Skrænten 8 Skrænten 9 Slyngborggade 14 Slyngborggade 15 Slyngborggade 16 Slyngborggade 17
49 Beskrivelse for: 2. Vester Altan Slyngborggade 19 Slyngborggade 21 Slyngborggade 23 Slyngborggade 25 Søren Møllers Gade 4B Søren Møllers Gade 4A Søren Møllers Gade 6 Søren Møllers Gade 9C Søren Møllers Gade 10C Søren Møllers Gade 12 Søren Møllers Gade 13 Søren Møllers Gade 14 Søren Møllers Gade 15 Søren Møllers Gade 16 Søren Møllers Gade 17 Søren Møllers Gade 18 Søren Møllers Gade 20A Søren Møllers Gade 20A Søren Møllers Gade 21 Søren Møllers Gade 21 Søren Møllers Gade 22A Søren Møllers Gade 23 Søren Møllers Gade 24 Søren Møllers Gade 25 Søren Møllers Gade 26 Søren Møllers Gade 27C Søren Møllers Gade 27A Søren Møllers Gade 28 Søren Møllers Gade 29A Søren Møllers Gade 30 Søren Møllers Gade 30C Søren Møllers Gade 31 Søren Møllers Gade 32 Søren Møllers Gade 32A Søren Møllers Gade 33 Søren Møllers Gade 34 Søren Møllers Gade 34A Søren Møllers Gade 35A Søren Møllers Gade 37 Søren Møllers Gade 37 Søren Møllers Gade 40 Søren Møllers Gade 44 Staldgårdsgade 20 Steen Blichers Gade 1C Steen Blichers Gade 2 Steen Blichers Gade 2 Steen Blichers Gade 3A Steen Blichers Gade 4 Steen Blichers Gade 5 Steen Blichers Gade 7 Steen Blichers Gade 12 Steen Blichers Gade 15 Steen Blichers Gade 16 Steen Blichers Gade 16 Steen Blichers Gade 17 Steen Blichers Gade 19 Steen Blichers Gade 21A Steen Blichers Gade 25 Steen Blichers Gade 27 Steen Blichers Gade 29 Steen Blichers Gade 31 Vilh. Thomsens Plads 2 Vilh. Thomsens Plads 6 Vilh. Thomsens Plads 12 Vester Alle 2 Vester Alle 4 Vester Alle 9 Vester Alle 25 Vester Alle 27 Vester Alle 31 Vester Alle 33B Vester Altanvej 4 Vester Altanvej 10 Vester Altanvej 12 Vester Altanvej 14 Vester Altanvej 16 Vester Altanvej 18A Vester Altanvej 25 Vester Altanvej 26 Vester Altanvej 28 Vester Altanvej 30 Vester Altanvej 33 Vester Altanvej 34 Vester Altanvej 35 Vester Altanvej 36 Vester Altanvej 38 Vestergade 15 Vestergade 19 Vestergade 21 Vestergade 25 Vestergade 27 Vestergade 28 Vestergade 28 Vestergade 29 Vestergade 30A Vestergade 30A Vestergade 30C Vestergade 30B Vestergade 31A Vestergade 32 Vestergade 35 Vestergade 34 Vestergade 37 Vestergade 37 Vestergade 42B Vestergade 43 Vestergade 44 Vestergade 45 Vestergade 52 Vestergade 53 Vestergade 54 Vestergade 58 Vestergade 59 Vestergade 60 Vestergade 66
50 Beskrivelse for: 2. Vester Altan Vestergade 68 Vestervold 21 Vestervold 31 Vestervold 39 Vestre Bakkevej 1 Vestre Bakkevej 3 Viborgvej 6 Viborgvej 12 Viborgvej 28 Viborgvej 32 Viborgvej 34 Viborgvej 38 Viborgvej 40 Viborgvej 44 Gældende planer og byplanvedtægter Byplanvedtægterne 1, 5, 10 og 14 samt lokalplanerne 121, 172, 193, 224, 225, 266 og 276 er gældende. Disse planer opretholdes med undtagelse af Byplanvedtægt 1 og 5, hvor byrådet har ændret planlægningen, og byplanvedtægt 14, hvor byrådet ønsker at fjerne 3 stk. a. Vedtægterne bortfalder dog først, når der er vedtaget en ny lokalplan for området.
53 Beskrivelse for 2 Vester Altan
55 Lokalplanrammer for: 2. Vester Altan Bydel nr. 2 Vester Altan Rammerne for lokalplanlægningen er en del af kommuneplanen og tjener som grundlag for den løbende administration af bygge- og planlovgivningen og som retningslinje for eventuelle fremtidige lokalplaner. De allerede vedtagne byplanvedtægter og lokalplaner opretholdes bortset fra byplanvedtægterne nr. 1 og 5, hvor byrådet har ændret planlægningen. Disse planer bortfalder dog først, når der er vedtaget en ny lokalplan for området. Ved nedrivninger, ombygninger og tilbygninger samt ved ændringer i facaderne skal der tages særlige hensyn til de bevaringsværdige bygninger og særligt markant beliggende bygninger. Bygningsændringer på bygninger med bevaringsværdi (save-værdi) 1 til 4, må ikke foretages uden godkendelse. En registrering af bevaringsværdige bygninger (save-værdi: 1 til 4) findes i beskrivelsen for bydelen. I registreringen angives adresserne for de berørte ejendomme. Boligområder. City Bydelscenter Sjællandsgade For område B1 (bydel 2) B2 (bydel 2) B3 (bydel 2) B4 (bydel 2) B9 (bydel 2) B10 (bydel 2) B30 (bydel 2) B31 (bydel 2) B44 (bydel 2) B83 (bydel 2) B84 (bydel 2) B85 (bydel 2) B86 (bydel 2) B87 (bydel 2) B88 (bydel 2) gælder følgende: a. Området må kun anvendes til boliger og til kollektive anlæg, som ældreboliger, plejehjem, børneinstitutioner, varmecentral og lignende samt til mindre butikker eller erhverv, der ikke generer omgivelserne. Etablering af værtshuse, og restauranter med alkoholbevilling må kun ske med bevillingsnævnets særlige tilladelse. Grillbarer og lignende må kun etableres med byrådets særlige tilladelse. b. I område B3, B4, B84, B85 og B87 kan der indrettes butikker med et bruttoetageareal på op til 1.500 m 2. Hvis byrådet skønner, at det kan indpasses i bybilledet, kan der tillades større butikker eller butikker med særligt arealkrævende varer. Den samlede ramme for nybyggeri og omdannelse til butiksformål i City er ca. 14.250 m² pr. april 2005. Heraf vurderes det, at 11.250 m² kan placeres i bykernen med en mindre del i Vester Altan. c. Område B1 og dele af områderne B2 og B30 ligger i bydelscenter Sjællandsgade. I "Bydelsgruppe Midt-Vest", der består af bydelscentrene Sjællandsgade og Langgade, kan der indrettes butikker med et bruttoetageareal på indtil 1.500 m² for dagligvarer og indtil 750 m² for udvalgsvarer.
56 Lokalplanrammer for: 2. Vester Altan Bydelscenter Mariagervej Rammen for samlet nybyggeri og omdannelse til butiksformål i hele Randers midt-vest er 1250 m². d. Del af område B44 ligger i bydelscenter Mariagervej. I "Bydelsgruppe Midt-Øst", der består af bydelscentrene Mariagervej, Nørre Boulevard og Hermann Stillingsvej, kan der indrettes butikker med et bruttoetageareal på indtil 1.500 m² for dagligvarer og indtil 750 m² for udvalgsvarer. e. Rammen for samlet nybyggeri og omdannelse til butiksformål i hele "Bydelsgruppe Midt-Øst", der omfatter bydelscentrene Mariagervej, Nørre Boulevard og Hermann Stillingsvej er på 500 m 2 pr. april 2005. f. Boligetagearealets andel af det samlede etageareal skal udgøre mindst i område: B1: 95 % B2: 85 % B3: 85 % B4: 75 % B9: 90 % B10: 95 % B30: 90 % B31: 95 % B44: 90 % B83: 90 % B84: 70 % B85: 80 % B86: 90 % B87: 90 % B88: 75 % g. Bebyggelsesprocenten for området som helhed må ikke overstige i område: B2: 150 % B4: 130 % B9: 60 % B10: 40 % B30: 125 % B31: 200 % B44: 115 % B83: 140 % B84: 145 % B85: 155 % B87: 155 % B88: 195 %. Områderne B1, B3, B31 og B86 er fuldt udbyggede og skal ikke bebygges i planperioden. Ny bebyggelse kan dog erstatte en eksisterende bebyggelse under forudsætning af, at den nye bebyggelse får samme anvendelse og beliggenhed og ikke gives større højde, eller et større etageareal end den bebyggelse, den erstatter. Hvis antallet af erhvervs- eller boligenheder eller fordelingen af etagearealet ændres, skal det sikres at dette kan ske uden at tilsidesætte kravene til fornødne opholds- og parkeringsarealer.
57 Lokalplanrammer for: 2. Vester Altan h. Bebyggelsens højde skal tilpasses den almindelige etagehøjde i den pågældende gade, som er i område: B1: 3½-4½ etager B2: 2½-5 etager B3: 5½ etager B4: 2½-4½ etager B9: 1½-3½ etager B10: 1½-2½ etager B30: 4-6 etager B31: 4½ etager B44: 2½-4½ etager B83: 3½-4½ etager B84: 3½-4½ etager B85: 2½-4½ etager B86: 4½-5½ etager B87: 2½-4½ etager B88: 4½-5 etager i. I område B1 B3 B31 B85 B86 B88 skal der i forbindelse med bebyggelsen tilvejebringes et opholdsareal på mindst 30 % af boligetagearealet og et parkeringsareal på 5 % af det eksisterende boligetageareal og 15 % af evt. nyopført boligetageareal samt et parkeringsareal på 15 % af erhvervsetagearealet i alt. For område B87 skal der i forbindelse med bebyggelsen tilvejebringes et opholdsareal på mindst 35 % af boligarealet og et parkeringsareal på 5 % af det eksisterende boligetageareal og 15 % af evt. nyopført boligetageareal samt et parkeringsareal på 15 % af erhvervsetagearealet i alt. I område B2 B4 B83 B84 skal der i forbindelse med bebyggelsen tilvejebringes et opholdsareal på mindst 40 % af boligetagearealet og et parkeringsareal på 5 % af det eksisterende boligetageareal og 15 % af evt. nyopført boligetageareal samt et parkeringsareal på 15 % af erhvervsetagearealet. I område B9 B30 B44 skal der i forbindelse med bebyggelsen tilvejebringes et opholdsareal på mindst 50 % af boligetagearealet og et parke-
58 Lokalplanrammer for: 2. Vester Altan ringsareal på 10 % af boligetagearealet og 15 % af erhvervsetagearealet. Tagterrasser og store altaner kan i visse tilfælde indgå i beregningen af det samlede udendørs opholdsareal. Opholdsarealerne skal tilvejebringes inden for den enkelte ejendom eller i umiddelbar nærhed heraf. Hvis opholdsarealet ligger helt eller delvist uden for ejendommen, skal det sikres til brug for ejendommens beboere. j. Ved nedrivninger, ombygninger og tilbygninger samt ved ændringer i facaderne, skal der tages særlige hensyn til de bevaringsværdige bygninger og særligt markant beliggende bygninger med bevaringsværdi (save-værdi) 1-4, hvorfor disse bygningsændringer ikke må foretages uden godkendelse. En registrering af bevaringsværdige bygninger (save-værdi: 1 til 4) findes i beskrivelsen for bydelen. I registreringen angives adressen for de berørte ejendomme. k. I område B1, B2, B3, B4, B30 skal ny bebyggelse tilrettelægges, så regionplanens vejledende støjgrænse for jernbaner kan overholdes. l. Bebyggelsen og dertil hørende udendørs opholdsarealer, der ligger ud mod bydelens indfaldsveje (Viborgvej/Jernbanegade, Vestervold/Mariagervej, Hobrovej og Markedsgade), skal udformes med støjdæmpede foranstaltninger mod vejen, så det ækvivalente, konstante støjniveau fra trafikken ikke overstiger henholdsvis 30 db(a) for opholds- og arbejdsrum og 55 db(a) for opholdsarealer. m. Ved bebyggelse af ubebyggede grunde og ved større ombygninger skal ejendommene tilsluttes fjernvarmenettet. n. Når der udarbejdes lokalplaner for området, skal der fastsættes regler for opsætningen af udvendige antenner. Blandet bolig og erhverv. City For område BE9 (bydel 2) BE40 (bydel 2) gælder følgende: a. Områdernes anvendelse fastlægges til blandet bolig- og erhvervsbebyggelse for nærmere angivne erhvervstyper (butikker, administration, liberale erhverv, forlystelser, mindre ikke generende fremstillingsvirksomheder m.v.) samt til offentlige formål. b. I område BE9 kan der indrettes butikker med et bruttoetageareal på op til 1.500 m 2. Hvis byrådet skønner, at det kan indpasses i bybilledet, kan der tillades større butikker eller butikker med særligt arealkrævende varer. Den samlede ramme for nybyggeri og omdannelse til butiksformål i City er ca. 14.250 m² pr. april 2005. Heraf vurderes det, at 11.250 m² kan placeres i bykernen med en mindre del i Vester Altan.
59 Lokalplanrammer for: 2. Vester Altan I område BE40 gælder, at i de tilfælde, hvor der ikke er mulighed for at etablere detailhandelsbutikker i de udpegede bydelscentre, kan det tillades, at der på velbeliggende steder inden for bydelen etableres butikker med et bruttoetageareal på indtil 750 m 2 pr. april 2005 for dagligvarer. Butikkerne må udelukkende være til forsyning af lokalområdet. Der må ikke udlægges arealer, der kan rumme så mange mindre butikker, at de samlet vil kunne betjene et større område end det lokalområde, de er en del af. c. Værtshuse og restauranter med alkoholbevilling må kun etableres med bevillingsnævnets tilladelse i hvert enkelt tilfælde og skal fortrinsvis placeres langs strøggaderne og på egnede lokaliteter i karreerne uden om, se kort 8.3 i hæftet "Hovedstruktur". Restauranter med natbevilling må ikke placeres i eller umiddelbart op til rene boligejendomme. d. Det skal tilstræbes, at de eksisterende fremstillingsvirksomheder kan opretholdes, hvis det kan ske uden væsentlige gener eller risici for bydelen som helhed. e. Industribebyggelse kan kun omdannes til butiks-, kontor- eller institutionsformål, hvis de samlede miljømæssige og trafikale ulemper ikke efter byrådets skøn forøges. f. Det skal tilstræbes, at boligetagearealets andel af det samlede etageareal udgør mindst i område: BE9: 40 % BE40: 45 % g. Bebyggelsesprocenten for området som helhed må ikke overstige i område: BE9: 160 % BE40: 60 % h. Bebyggelsens højde skal tilpasses den almindelige etagehøjde i den pågældende, som er i område: BE9: 2½-5 etager BE40: 2½ etager i. I område BE9 skal der tilvejebringes et opholdsareal på mindst 50 % af boligetagearealet og et parkeringsareal på 15 % af boligetagearealet. I område BE40 skal der tilvejebringes et opholdsareal på mindst 50 % af boligetagearealet og mindst 10 % af erhvervsetagearealet. Inden for hver ejendom skal indrettes de for virksomhedens drift nødvendige parkeringspladser, dog mindst 2 pladser pr. bolig. Tagterrasser og store altaner kan i visse tilfælde indgå i beregningen af det samlede udendørs opholdsareal. Opholdsarealet skal tilvejebringes inden for den enkelte ejendom eller i umiddelbar nærhed heraf. Hvis opholdsarealet ligger helt eller delvist uden for ejendommen, skal det sikres til brug for ejendommens beboere.
60 Lokalplanrammer for: 2. Vester Altan j. For område BE9, for arealet syd for Jernbanegade gælder, at der kan etableres parkeringsplads/hus i den østlige ende af arealet mellem banen og Jernbanegade (den gl. gasværksgrund). Parkeringshuset kan opføres i en højde, der giver mulighed for parkering i 3 lag. Langs Jernbanegade kan der opføres en ny bebyggelse til institutionsformål, kontorer, butikker og mindre lager- og værkstedvirksomheder. Et eventuelt byggeri til en uddannelsesinstitution må gives en størrelse på op til 3000 m 2. I forbindelse med bebyggelsen skal der tilvejebringes et parkeringsareal på mindst 100 % af butiksarealet og 50 % af etagearealet i øvrigt. Arealerne til bebyggelsen skal matrikuleres selvstændigt. Der må indrettes udvalgsvarebutikker med et bruttoetageareal på op til 1000 m 2. Der må indrettes en eller flere dagligvarebutikker med et samlet maksimalt bruttoareal på 1800 m 2. k. Ved nedrivninger, ombygninger og tilbygninger samt ved ændringer i facaderne, skal der tages særlige hensyn til de bevaringsværdige bygninger og særligt markant beliggende bygninger med bevaringsværdi (save-værdi) 1-4, hvorfor disse bygningsændringer ikke må foretages uden godkendelse. En registrering af bevaringsværdige bygninger (save-værdi: 1 til 4) findes i beskrivelsen for bydelen. I registreringen angives adressen for de berørte ejendomme. l. Når der udarbejdes lokalplaner for området skal der redegøres for, hvorledes regionplanens bestemmelser om virksomhedsstøj kan overholdes. m. I område BE9 skal ny bebyggelse tilrettelægges, så regionplanens vejledende støjgrænse for jernbaner kan overholdes. Bebyggelse og dertil hørende udendørs opholdsarealer, der ligger ud til Vestervold og Jernbanegade skal udformes med støjdæmpede foranstaltninger, så det ækvivalente, konstante støjniveau fra trafikken ikke overstiger henholdsvis 30 db(a) for opholds- og arbejdsrum og 55 db(a) for opholdsarealer. n. Ved bebyggelse af ubebyggede grunde og ved større ombygninger skal ejendommene tilsluttes fjernvarmenettet. o. Når der udarbejdes lokalplaner for området, skal der fastsættes regler for opsætningen af udvendige antenner. Byparker For område F1 (bydel 2) F2 (bydel 2) F3 (bydel 2) gælder følgende: a. Områdernes anvendelse fastlægges til - rekreative formål (park) og parkering (F1)
61 Lokalplanrammer for: 2. Vester Altan - kirke og daginstitution (F2) - rekreative formål (park) (F3) b. I område F1 og F3 kan opføres mindre bygninger til serviceformål og publikumsbetjening c. Bebyggelsesprocenten for område F2 må ikke overstige 20 %. d. Bebyggelseshøjden for område F2 må ikke overstige 1½ etage og 8,5 m. Selve kirkebygningen er undtaget herfra. e. Parkeringspladsen ved Hobrovej opretholdes med ca. 25 pladser. I område F2 skal der mindst være 25 p-pladser. f. Ved nedrivninger, ombygninger og tilbygninger samt ved ændringer i facaderne, skal der tages særlige hensyn til de bevaringsværdige bygninger og særligt markant beliggende bygninger med bevaringsværdi (save-værdi) 1-4, hvorfor disse bygningsændringer ikke må foretages uden godkendelse. En registrering af bevaringsværdige bygninger (save-værdi: 1 til 4) findes i beskrivelsen for bydelen. I registreringen angives adressen for de berørte ejendomme. Offentlige formål. For område O11 (bydel 2) O19 (bydel 2) O32 (bydel 2) O70 (bydel 2) gælder følgende: a. Områdernes anvendelse fastlægges til offentlige formål som - folkeskole (O11) - plejehjem og ældreboliger (O19) - handelsskole og teknisk skole (O32) - børneinstitution og parkering (O70) b. Bebyggelsesprocenten for området som helhed må ikke overstige i område: O11: 40 % O19: 150 % O32: 65 % O70: 120 % c. Bebyggelsens højde må ikke overstige i område: O11: 3½ etager og 15 m O19: 3½ etager og 15 m O32: 2 etager og 8,5 m O70: 2½ etager mod vejen og 1½ etage mod parken og ikke over kote 33,0 DNN. d. I forbindelse med eventuel boligbebyggelse, skal der tilvejebringes et opholdsareal på mindst 50 % af boligetagearealet. Tagterrasser og store altaner kan i visse tilfælde indgå i beregningen af det samlede udendørs opholdsareal. Opholdsarealet skal tilvejebringes inden for den enkelte ejendom eller i umiddelbar nærhed heraf. Hvis opholdsarealet ligger helt eller delvist uden for ejendommen, skal det sikres til brug for ejendommens beboere.
62 Lokalplanrammer for: 2. Vester Altan e. Antallet af p-pladser skal udgøre mindst i område: O11: 80 O19: 20 O32: 230 O70: 75 f. Ved nedrivninger, ombygninger og tilbygninger samt ved ændringer i facaderne, skal der tages særlige hensyn til de bevaringsværdige bygninger og særligt markant beliggende bygninger med bevaringsværdi (save-værdi) 1-4, hvorfor disse bygningsændringer ikke må foretages uden godkendelse. En registrering af bevaringsværdige bygninger (save-værdi: 1 til 4) findes i beskrivelsen for bydelen. I registreringen angives adressen for de berørte ejendomme. g. I område O70 kan der, på parkeringspladsen ved Vestervold, etableres et parkeringsdæk. Bebyggelsesprocenten er fastsat med henblik på at kunne udnytte denne mulighed. Det er forudsat at begge etager til parkering tæller fuldt med ved beregningen af bebyggelsesprocenten. h. I område O19 skal ny bebyggelse tilrettelægges, så regionplanens vejledende støjgrænse for jernbaner kan overholdes. i. Ved bebyggelse af ubebyggede grunde og ved større ombygninger skal ejendommene tilsluttes fjernvarmenettet. Serviceområder City For område S8 (bydel 2) gælder følgende: a. Områdets anvendelse fastlægges til serviceformål. I området må der opføres bebyggelse til detailhandel, kontorer, hoteller, restauranter, klinikker, offentlige formål og lign. publikumsorienterede funktioner, som efter byrådets skøn med fordel kan placeres i området. b. Værtshuse og restauranter med alkoholbevilling må kun etableres med bevillingsnævnets tilladelse i hvert enkelt tilfælde og skal fortrinsvis placeres langs strøggaderne og på egnede lokaliteter i karreerne uden om, se kort 8.3 i hæftet "Hovedstruktur". Restauranter med natbevilling må ikke placeres i eller umiddelbart op til rene boligejendomme. c. I området kan der indrettes butikker med et bruttoetageareal på op til 1.500 m 2. Hvis byrådet skønner, at det kan indpasses i bybilledet, kan der tillades større butikker eller butikker med særligt arealkrævende varer. Den samlede ramme for nybyggeri og omdannelse til butiksformål i City er ca. 14.250 m² pr. april 2005. Heraf vurderes det, at 11.250 m² kan placeres i bykernen med en mindre del i Vester Altan. d. Bebyggelsesprocenten for området som helhed må ikke overstige 60 % e. Bebyggelsens højde må ikke overstige 2½ etager og 12 m.
63 Lokalplanrammer for: 2. Vester Altan f. I forbindelse med bebyggelsen skal der tilvejebringes et parkeringsareal på mindst 50 % af butiksarealet og 30 % af etagearealet i øvrigt. Byrådet kan dog anlægge et individuelt skøn ved anlæg af bygninger med meget begrænsede anvendelsesmuligheder. g. Ved nedrivninger, ombygninger og tilbygninger samt ved ændringer i facaderne, skal der tages særlige hensyn til de bevaringsværdige bygninger og særligt markant beliggende bygninger med bevaringsværdi (save-værdi) 1-4, hvorfor disse bygningsændringer ikke må foretages uden godkendelse. h. Når der udarbejdes lokalplaner, skal der redegøres for, hvorledes regionplanens bestemmelser om virksomhedsstøj kan overholdes. i. Ved bebyggelse af ubebyggede grunde og ved større ombygninger skal ejendommen tilsluttes fjernvarmenettet. Tekniske anlæg For område T28 (bydel 2) gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: a. Områdets anvendelse fastlægges til jernbanestation med tilhørende sporarealer, remiser mv., som hører naturligt til i området. b. Bebyggelsens højde må ikke overstige 2½ etager og 13 m. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 100. c. Ny bebyggelse skal tilrettelægges, så regionplanens vejledende støjgrænser for veje og jernbaner kan overholdes. d. Ved nedrivninger, ombygninger og tilbygninger samt ved ændringer i facaderne, skal der tages særlige hensyn til de bevaringsværdige bygninger og særligt markant beliggende bygninger med bevaringsværdi (save-værdi) 1-4, hvorfor disse bygningsændringer ikke må foretages uden godkendelse. En registrering af bevaringsværdige bygninger (save-værdi: 1 til 4) findes i beskrivelsen for bydelen. I registreringen angives adressen for de berørte ejendomme. e. Ved bebyggelse af ubebyggede grunde og ved større ombygninger skal ejendommene tilsluttes fjernvarmenettet. f. Når der udarbejdes lokalplaner for området, skal der fastsættes regler for opsætningen af udvendige antenner. Villaområder. For område V18 (bydel 2) gælder følgende rammer for lokalplanlægningen: a. Området må kun anvendes til boliger og til offentlige formål, som ældreboliger, børneinstitutioner og lignende samt til mindre butikker eller erhverv, der ikke generer omgivelserne.
64 Lokalplanrammer for: 2. Vester Altan b. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom inkl. andele af fællesareal må ikke overstige 30. For ejendomme, der ikke bruges til boligformål, kan bebyggelsesprocenten hæves til 40, hvis det kan ske uden at tilsidesætte hensynet til de omboende. Hvis bebyggelsens veje og fælles parkeringsarealer henligger under de enkelte ejendomme, må bebyggelsesprocenten ikke overstige 23 for ejendommene som helhed. c. Bebyggelsen må ikke opføres med mere end én etage med udnyttelig tagetage. Denne regel kan dog fraviges, hvis det kan ske uden tilsidesættelse af hensynet til omboende eller til kvarteret som helhed, fx ved bebyggelse på skrånende terræn. d. Bebyggelsen må ikke opføres med en højde på mere end 8,5 m (terrænplan). e. Eventuelle nye udstykninger skal tilrettelægges, så det ækvivalente, konstante udendørs støjniveau, som påføres bebyggelsen fra Hobrovej, Parkboulevarden og Sjællandsgade, ikke overskrider 55 db(a) på døgnbasis. f. Større ledige arealer skal udstykkes og bebygges efter en samlet plan. Villaområdet kan også fortættes ved supplerende udstykninger, hvor haverne har en passende størrelse eller en gunstig indbyrdes beliggenhed. Supplerende udstykning kan kun finde sted hvor det efter byrådets skøn kan ske på en forsvarlig måde. Grundstørrelsen må ikke komme under 500 m 2, og eventuelle fælles friarealer må ikke reduceres. g. Ved nedrivninger, ombygninger og tilbygninger samt ved ændringer i facaderne, skal der tages særlige hensyn til de bevaringsværdige bygninger og særligt markant beliggende bygninger med bevaringsværdi (save-værdi) 1-4, hvorfor disse bygningsændringer ikke må foretages uden godkendelse. En registrering af bevaringsværdige bygninger (save-værdi: 1 til 4) findes i beskrivelsen for bydelen. I registreringen angives adressen for de berørte ejendomme. h. Ved bebyggelse af ubebyggede grunde og ved større ombygninger skal ejendommene tilsluttes fjernvarmenettet. i. Når der udarbejdes lokalplaner for området, skal der fastsættes regler for opsætningen af udvendige antenner.
65 Lokalplanrammer for: 2. Vester Altan