Rammesætning af den overordnede pædagogiske handleplan 2019 5 Dagtilbudsloven er ændret... 7 Overgangsperioden... 8 Fundamentet Science-didaktik samt Fælles børn fælles ansvar videreføres...10 Nye formuleringer i dagtilbudsloven og reviderede læreplanstemaer...11 Nyformulerede læreplanstemaer...11 Ny formålsparagraf...12 Evalueringskultur...17 Områderne og den nye styrkede pædagogiske læreplan...17 Netværkene og den nye styrkede læreplan...18 Politiske mål, indikatorer og indsatser...19 Nye indikatorer og mål for 2019...19 Børnesyn...21 Vores pædagogiske teoretiske fundament...23 Den professionelle pædagogiske medarbejder...24 Den professionelle faglige ledelse...25 Organisering af den pædagogiske praksis...27 Arbejdet med den pædagogiske læreplan...29 Trekantsmodellen (med opdaterede læreplanstemaer)...31 En justeret trekantmodel...33 Den nye model læreplansblomsten og arbejdet i 2019...36 Skemaer der kan anvendes eller inspirere...41 Skema til understøttelse af planlægningsprocessen...41 2
Skema til understøttelse af planlægningsprocessen...42 Skema om mål for rutinepædagogik...43 Skema for at skabe sammenhæng i tænkningen om mål...44 Om møder og faglige dialoger i 2019 vurderingsspørgsmål til lederen...45 Metoder og tilgange...46 Referencer...47 Bilag...48 Læreplanstemaer...48 Bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer...48 Beskrivelse af læreplanstema nr. 1: Alsidig personlig udvikling...53 Beskrivelse af læreplanstema nr. 2: Social udvikling...55 Beskrivelse af læreplanstema nr. 3: Kommunikation og sprog...57 Beskrivelse af læreplanstema nr. 4: Krop, sanser og bevægelse...59 Beskrivelse af læreplanstema nr. 5: Natur, udeliv og science...61 Beskrivelse af læreplanstema nr. 6: Kultur, æstetik og fællesskab...64 3
Forord Hermed foreligger den overordnede pædagogiske handleplan for 2019. Den skal understøtte arbejdet med at indføre og levendegøre en ny styrket pædagogisk handleplan. Året 2019 er udnævnt til at være et udforsknings- og udviklings-år. Her skal der gøres afprøvninger og eksperimenter, så når året er omme, er der adgang til at høste læring af de erfaringer der er gjort. For at stimulere og understøtte eksperimenter og udvikling er hidtidige skemaer og faste metoder gjort til inspirationsmateriale og der er ikke et krav om, at disse bliver anvendt. Sammen med andre nyudviklede metoder og skemaer kan de anvendes efter det enkelte dagtilbuds valg. Det er muligt at anvende det kendte, der er adgang til at anvende den inspiration både findes her lokalt og i ministeriet og hos Evalueringsinstituttet og det er muligt at udvikle noget helt nyt. På møder og seminarer vil vi samle op på de gjorte erfaringer, så alle tiltag kan inspirere, og så det enkelte dagtilbud derefter kan vælge det der giver, mening, dynamik og læring i den lokale sammenhæng. Og derved giver de bedst mulige rammer og miljøer for børnene - for deres fortsatte og øgede trivsel, læring, udvikling og dannelse i dagtilbuddene i Hillerød Kommune. God arbejdslyst Rikke Pihl Terkelsen Dagtilbudschef 4
Rammesætning af den overordnede pædagogiske handleplan 2019 I Dagtilbud Børn har vi en overordnet pædagogisk handleplan for alle dagtilbud i Hillerød Kommune. Formålet med denne handleplan, er at skabe en ramme, der giver overblik og retning, både i det daglige pædagogiske arbejde, såvel som i den pædagogiske planlægning, dokumentation, refleksion og evaluering. I år danner handleplanen tillige en ramme for en udviklingsrejse, som dagtilbud kommer ud på, da dagtilbudsloven er ændret med en række nye tiltag, herunder en styrket pædagogisk læreplan. De vedtagne ændringer i dagtilbudsloven begynder at være gældende allerede i år, men alle elementerne i den styrkede læreplan skal først være fuldt implementeret i sommeren 2020. Dagtilbuddene i Hillerød Kommune står imidlertid på et stærkt fagligt grundlag, og meget peger i samme retning som lovens intentioner. Derfor er denne nye pædagogiske handleplan en redigeret udgave af sidste års handleplan. En stor del af formuleringerne er de samme som sidste år, men der er sket en redigering af teksten så den lever op til de nye lovbestemmelser. Nogle steder har vi, hvor det var nødvendigt på grund af lovændringerne, indføjet ny tekst. Det er derfor et kendt grundlag at arbejde videre med, og det er dette kendte grundlag, der det næste år skal styrkes og videreudvikles. Der vil være områder, hvor der kan arbejdes videre med den nuværende praksis. Samtidigt vil der være områder, hvor der skal indføres noget nyt. Udgangspunktet er godt, og det forventes, at der i takt med at hvert dagtilbud gennemfører en analyse af deres praksis, vil fremkomme nye idéer, der kan videreudvikle den pædagogiske praksis. Det kan også være, at der fremkommer idéer om at begrunde praksis på nye måder, eller at forstå den i et nyt lys. Det er en udviklingsrejse, den enkelte institution ikke sendes alene ud på. I et samarbejde mellem forvaltningen, områderne, lederne, og vores kompetencenetværk vil der blive skabt rum for faglige dialoger og refleksioner på tværs af enhederne. Desuden vil der blive arrangeret kompetenceudviklingstiltag for ledere, områdeledere og udvalgte 5
kompetencepædagoger fra hver enhed. Senere vil der også blive arrangeret kompetenceudviklingstilbud til udvalgte pædagogiske assistenter, pædagogiske medhjælpere og dagplejerne. Under kompetenceudviklingsforløbene kan der vise sig tiltag og tænkninger, der med fordel kan justere det nuværende grundlag. Der vil derfor være en åbenhed for at de idéer, der fremkommer under kurserne kan indarbejdes. Fokus vil være på at sikre den fælles udviklingsrejse der kan blive oplevet som en inspirerende og lærende proces for alle medarbejdere. På udviklingsrejsen vil der være åbenhed over for de ideer, der udvikles undervejs i hele forløbet. Åbenhed betyder også at være åben for nye tanker og erfaringer, både de der kommer indefra og udefra. Derfor vil der være fokus på at indhente viden og erfaringer fra forskningen samt fra andre institutioner mv. Samtidigt er der med lovændringerne indført et nyt krav om, at hvert dagtilbud præsenterer sit pædagogiske grundlag. Forvaltningen vil sætte en inspirerende og udforskende ramme herfor og stå for introduktionen, undervisningen og tidsplanen og milepæle mv. Disse ting vil løbende blive udviklet i et samspil mellem forvaltning og dagtilbuddene og med god plads til inputs fra alle aktører og alle niveauer på området. Det bliver en rejse, hvor der bliver brug for et både udviklings- og udforskningsblik. Handlingsplanen definerer derfor også 2019 til at være et udforsknings- og udviklings-år. Rejsen indeholder kendte og ukendte metoder og tilgange, herunder nye begreber, modeller (- og måske også f.eks. user-stories, hvor stemninger og miljø kan indfanges som kvalitetsfaktorer?). I en tid hvor nye lovinitiativer er på vej til at blive indført, vil der opstå mange spørgsmål. Netop fordi tingene er udlagt til forankring i den lokale kontekst, kan der ikke udvikles faste svar, som gælder for alle. Det er hensigten med de nye lovændringer. Dermed kan der opstå udfordringer med at stå i et relativt åbent miljø, men på den anden side kan det være inspirerende at være med til at definere det justerede grundlag. Der er både indflydelsesmuligheder og lokale råderum/ledelsesrum i processen med den styrkede læreplan og kvalitetsudvikling af dagtilbud for børn i Hillerød. 6
Dagtilbudsloven er ændret I dagtilbudsloven 8 fremgår det, at alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i alderen 0-6 år. Den pædagogiske læreplan skal bidrage til at fremme trivsel, læring, udvikling og dannelse af børns kompetencer. Den pædagogiske handleplan er dermed tænkt som en ramme og et redskab til at udvikle pædagogikken, og sætte fokus på børns leg og læring i dagtilbuddet. I 2018 er der som nævnt vedtaget en række ændringer af dagtilbudsloven, som udover at omhandle den omtalte styrkede pædagogisk læreplan og et fælles pædagogisk grundlag er: Nye beskrivelser for læringstemaerne, et øget fokus på børns læringsmiljø samt et nyt krav til lederen om at indføre en evalueringskultur i dagtilbuddet. Der vil blive skabt en ramme om at udvikle alle disse opgaver i fællesskab. Det er den enkelte institution, dagtilbud, dagpleje der i sidste ende skal have disse elementer indarbejdet i de lokale læreplaner, men vejen der skal understøtte denne formuleringsproces vil blive til gennem fælles kurser, møder, netværk og faglige dialoger mv. Den eksisterende praksis er på flere områder udviklet i den retning, som lovændringerne peger i retning af. Der er derfor en række tilgange, metoder og aktiviteter, der kan tages med ind i fremtiden. Der vil i nogle tilfælde blive udarbejdet vejledninger og særlige skemaer og i andre vil der være frit spil. Nogle af skemaerne vil endvidere være til inspiration, og andre vil være obligatoriske. Det sidste af hensyn til at sikre et fælles grundlag for videndeling og læring bedst muligt kan finde sted. Herunder er der udarbejdet et skema til lederne, hvor de kan skrive om den proces, der sætter arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan i gang i det enkelte dagtilbud. Denne tekst som findes bagerst i denne handleplan sættes op på dagtilbuddenes hjemmesider i januar måned. I den første periode vil dagtilbuddene og områderne kunne arbejde videre med de nuværende tilgange og metoder. 7
Overgangsperioden Loven er trådt i kraft 1. juli, men den skal imidlertid først være fuldt virkeliggjort med alle elementer i 2020. Det vil derfor være et mål, at den styrkede pædagogiske læreplan er en realitet i 2020, og at den kan evalueres efterfølgende. Derfor vil der blive skabt rum til at udforske og udvikle. Det vil på den ene side være at få italesat mere nuanceret og analyseret, hvilke kvaliteter i dagtilbuddets nuværende praksis og retning. Og dermed udvælge de der med fordel kan videreføres. På den anden side er der også mulighed for at få øje på og i talesat det der med fordel kan justeres/ændres. Der vil på alle niveauer i mellem kommune og dagtilbud blive arbejdet med sigte på at skabe læringsmiljøer, der kan understøtte og fremme trivsel, læring, udvikling og dannelse for alle børn. De daglige ledere skal understøttes i arbejdet med at formulere den lokale læreplan. Samtidigt skal der skabes tværgående læringsmiljøer der kan opsamle erfaringer og idéer til tiltag på tværs af enhederne. Alle lovens elementer vil i den kommende tid blive introduceret, hvorefter der vil blive arbejdet med dem i de løbet af perioden i kompetenceudviklingstiltagene og på ledermøder mv. Disse elementer tænkes endvidere at komme til at indgå i det videns- og metodegrundlag, som det enkelte dagtilbud vil have brug for i fremtiden. Som en del af dette, vil der blive introduceret viden om kendetegn for et godt læringsmiljø med henblik på at dagtilbuddet har noget at spejle deres praksis i. Desuden vil der gennem interviews blive indsamlet viden om, hvor de enkelte dagtilbud er i dag, hvor de er midt i 2019 og hvor de er i 2020. Både idéer til projektets indhold og dets proces vil blive opsamlet og søgt anvendt. Den overordnede pædagogiske handleplan danner ramme for en længerevarende proces fra nu og frem til 2020. Først begynder nogle af elementerne i den styrkede læreplan at få liv i de enkelte dagtilbud. I løbet af året vil der blive samlet op på de erfaringer I har gjort, og de vil indgå i en tværgående læreproces mellem ledere og mellem ledere og 8
forvaltning. Når året er omme er alle de nye formelle krav til en ny styrket pædagogisk læreplan indarbejdet og alle elementerne er en del af den pædagogiske praksis. Områdeledere og forvaltning vil understøtte og sikre, at alle dagtilbud har en styrket pædagogisk læreplan i 2020, der indeholder alle den styrkede læreplans elementer. Forvaltningen skal sikre, at den styrkede læreplan vil blive en realitet i alle dagtilbud i kommunen, at den med andre ord vil blive implementeret i praksis. Det betyder, at den ikke blot bliver en flot plan der ligger i skrivebordsskuffen, men en plan som medarbejderne har ejerskab til, og som er så konkret, at den kan anvendes i hverdagen. Der vil derfor blive planlagt en proces, der tager højde for at de lokale hensyn og input gives plads og betydning. Processen vil derfor være hvad der kan kaldes empowerment-orienteret. Det betyder her, at der vil blive arbejdet med at inspirere og undervise, at understøtte og hjælpe den enkelte leder. Endvidere at støtte med refleksioner og videnindhentelse, skriveopgaver og oplæg og så videre. Formålet er at den enkelte leder bedst muligt bliver i stand til at definere sin rolle og opgaver. Det indbefatter både, at hun/han har viden om alle elementerne, og også at hun/han får opbygget en sikker rolle-bevidsthed, om både de opgaver der følger af den nye lov, og om de ledelsesrum/råderum der opstår. I de nye materialer om loven tales der om oversættelse, fortolkninger, justeringer, mingeleringer mv. Der opstår med andre ord muligheder for lokale råderum/ledelsesrum. Og disse kan defineres og udfyldes af faglig ledelses-initiativer. Dette lokale råderum er med til at sikre, at indførelsen af de nye tiltag kan ske med udgangspunkt i børnene i det lokale dagtilbud og på baggrund af konkrete erfaringer fra den lokale kontekst. Bagerst i handleplan 2019 kan man finde en oversigt over de nye fælles pædagogiske mål. Her findes de nye beskrivelser af de seks læringstemaer, som den nye styrkede læreplan indeholder også. Til inspiration er der desuden vedlagt det fælles metode-katalog, tilgange og skemaer, der har været arbejdet med indtil nu. Desuden vil disse indgå i fælles drøftelser af, hvilke metoder og tilgange, der spiller godt sammen med lovens mål og intentioner. Hermed kan 9
der ske en justering af de hidtidige, og der kan efter behov udvikles eller indhentes nye (fra ministeriet, Evalueringscentret, forskningen mv.). Desuden er der en oversigt over relevant litteratur. Fundamentet Science-didaktik samt Fælles børn fælles ansvar videreføres Dagtilbudsområdet i Hillerød er allerede godt i gang med at udvikle kvaliteten ud fra de tilgange, der er indarbejdet og som skal videreføres. I Hillerød kommune arbejdes der ud fra en Science-didaktisk tilgang til det pædagogiske arbejde. Denne tilgang uddybes senere i handleplanen. Den pædagogiske tilgang tager ud over dagtilbudsloven udgangspunkt i et reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion, et målrettet forældresamarbejde om børns udvikling og læring, en stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling af læringsmiljøet, samt et professionsbaseret og tydeligt lederskab på alle niveauer. I Hillerød kommune forstår vi læring som: en dynamisk, kontinuerlig proces, der grundlæggende handler om erfaringsbearbejdning og om at ændre sin kapacitet og kompetence til at forstå virkeligheden og potentielt handle i denne. Det er en social proces der foregår i samspil og interaktion med omgivelserne, og som kan være både kognitiv, følelsesmæssigt og kropsligt baseret (Rapport: Science didaktik i Hillerød, Frøkjær & Brostrøm, s. 13) Disse forståelser videreføres og kan videreudvikles i processen. Herudover skal der være opmærksomhed på, at dokumentet Fælles børn fælles ansvar er ved at blive redigeret, og dette dokuments nye formuleringer skal indtænkes i dagtilbudsområdets arbejde. Det gælder både i det tværfaglige perspektiv, i arbejdet med komplicerede udfordringer og opgaver samt i arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan og dennes fokus på kvalificering af indsatsen over for børn i udsatte positioner. 10
Nye formuleringer i dagtilbudsloven og reviderede læreplanstemaer Dagtilbudslovens formulering af læring, har beskrevet at læring blandt andet handler om dannelse og udvikling. Det er blevet beskrevet således, at tankerne bag den pædagogiske læreplan var, at hvert barn er medskaber af sin egen læring en læring, som personalet skal støtte, guide og udfordre, hvad enten der er tale om planlagte aktiviteter eller spontant opståede situationer. Det er legen der er udgangspunktet for de lege- og læringsprocesser, som barnet indgår i og medarbejdernes rolle og position i konteksten. Dette er stadigt gældende tankegang. Nyformulerede læreplanstemaer Den pædagogiske læreplan skal tage hensyn til børnegruppens sammensætning og beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for og på tværs af følgende temaer: Alsidig personlig udvikling, Social udvikling, Kommunikation og sprog, Krop, sanser og bevægelse, Natur, udeliv og science - samt Kultur, æstetik og fællesskab. I børns sidste år i dagtilbuddet skal der også arbejdes med de enkelte læringstemaer og deres sammenhæng med børnehaveklassens mål. Dette fremgår af de nye bestemmelser i dagtilbudsloven, som desuden har fået en ny formålsparagraf, et fælles pædagogisk grundlag og to fælles læringsmål inden for de seks læringstemaer der er nævnt ovenfor. 11
Ny formålsparagraf Den nye formålsparagraf siger, at: Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse og bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for og oplevelse med demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre børn en god overgang fra hjem til dagtilbud. Dagtilbud skal endvidere i samarbejde med forældre og skole sikre børn en god sammenhængende overgang mellem dagtilbud og fra dagtilbud til fritidstilbud og skole ved at udvikle og understøtte deres grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. 12
Med hensigten at bidrage til en fælles forståelse af det pædagogiske værdigrundlag og skabe en fælles retning for det pædagogiske arbejde, er der med lovændringerne indført en styrket pædagogisk læreplan. Den styrkede læreplan udarbejdes af lederen med inddragelse af forældrebestyrelsen. Den skal tillige beskrive hvordan man vil konkretisere arbejdet med målene for børn i alderen 0-2 år - og for 3 år og frem til skolealderen. Den skal desuden som noget nyt udarbejdes med baggrund i en fælles pædagogisk grundlag. (Se mere herom senere). Desuden skal den beskrive hvordan dagtilbuddet etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter og daglige rutiner giver muligheder for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse og med inddragelse af børnenes perspektiv, deres deltagelsesmuligheder, børns forskellige forudsætninger, børnegruppens sammensætning og børnefællesskabet. 13
De nye fælles mål for hver af de seks læreplanstemaer, som der skal tages udgangspunkt i: Læreplanstema nr. 1: Alsidig personlig udvikling 1) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn, social og kulturel baggrund. 2) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering. Læreplanstema nr. 2: Social udvikling 1) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer. 2) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse. Læreplanstema nr. 3: Kommunikation og sprog 1) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden. 2) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber. 14
Læreplanstema nr. 4: Krop, sanser og bevægelse 1) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på. 2) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse. Læreplanstema nr. 5: Natur, udeliv og science 1) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling. 2) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed. 15
Læreplanstema nr. 6: Kultur, æstetik og fællesskab 1) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier. 2) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier. 16
Evalueringskultur Lovændringerne indeholder en ny bestemmelse om, at lederen er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i hvert dagtilbud. Dette betyder, at dagtilbuddets leder og medarbejdere løbende forholder sig refleksivt og kritisk til arbejdet i hverdagen og dets samspil med det mere overordnede læringsmiljø. Evalueringen skal fokusere på det pædagogiske læringsmiljø, og om hvordan dette understøtter børnegruppens og det enkelte barns trivsel, læring, uddannelse og dannelse. I arbejdet med indførelse af en evalueringskultur vil der blive arbejdet med øvebaner og prøvehandlinger. Erfaringerne fra disse forsøg vil blive opsamlet af forvaltningen og videregivet til inspiration for alle. Områderne og den nye styrkede pædagogiske læreplan Der skal i perioden være fokus på, hvorledes samspillet mellem faglige fyrtårne, de daglige ledere og områdelederne samt med de selvejende ledere udvikler sig i det første år. Det vil være vigtigt at få opsamlet de erfaringer, der gøres med at tænke i læringsmiljøer, pædagogisk grundlag og evalueringskultur og i forhold til de andre opgaver der følger af at skulle virkeliggøre alle elementerne i den styrkede læreplan. Desuden skal der være fokus på de muligheder - og eventuelle barrierer - der viser sig i samarbejdet mellem faglige fyrtårne og daglige ledere/ledere i selvejende, og i samspillet mellem daglig ledere og områdeledere. 17
Netværkene og den nye styrkede læreplan Der skal ligeledes være fokus på, hvorledes samspillet mellem netværkene og kompetencelederne udvikler sig. Det er vigtigt at få opsamlet de forskellige erfaringer, der gøres i udforsknings- og udviklingsåret. Både de kvaliteter der kan bæres videre ind i fremtiden - samt de udfordringer, der måtte opstå. Desuden skal der være et fokus på, hvordan rollerne som områdeleder/forvaltning og som kompetenceleder/kompetencepædagog udvikler sig, - og en nysgerrighed overfor om de eventuelt bør justeres set i lyset af erfaringerne med at arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan. Ligeledes skal der være et fokus på de erfaringer der gøres i samspillet med de selvejende institutioner. 18
Politiske mål, indikatorer og indsatser Den pædagogiske handleplan har også til formål at beskrive det pædagogiske arbejde med Hillerød kommunes indsatsområder indenfor BFU-området: Nye indikatorer og mål for 2019 19
Hvordan bliver der arbejdet med indikatorer og indsatser for dagtilbudsområdet? For dagtilbuds side betyder dette, at indsatserne rettes imod: At styrke børnenes nysgerrighed og matematiske opmærksomhed gennem fokus på aktiviteter og lege, hvor tal, mængder, former o. s. v. indgår. At forstå det enkelte barns reaktioner og hjælpe barnet med at tilegne sig kompetencer til at indgå i samspil med andre børn og voksne og til at udvikle relationer til andre. At understøtte fagligt dygtige og kompetente ledere og medarbejdere, have et fagligt udfordrende og refleksivt arbejdsmiljø med høje forventninger til professionalisme og kvalitet afbalanceret i forhold til de krav som dagtilbuddene/området kan kapere. At arbejde for en tidligere opsporing og indsats med henblik på inklusion, at indsatser sker rettidigt og følges tæt med henblik på følge en udvikling hos barnet med hensigt at bevæge sig længere ned af indsatstrappen. At videreudvikle samarbejdet, videndelingen og sammenhængskraften mellem institutionerne i lokalområdet med henblik på et tættere samarbejde med forældrene, borgere og kommunen. Dagtilbud arbejder med indikatorerne og indsatserne ved at indarbejde disse i den styrkede pædagogiske læreplan, der hvor der er en naturlig sammenhæng. 20
Børnesyn I Hillerød kommunes dagtilbud, møder vi børnene ud fra et børnesyn med et anerkendende perspektiv. Med anerkendelse tænkes der på et menneskesyn baseret på tanken om gensidig ligeværd. Med vedtagelsen af ændringerne til dagtilbudsloven, fastlægges der på landsplan nogle formuleringer, som skal være indarbejdet i 2020. I 2019 arbejdes der videre med de kendte formuleringer. Den nugældende tekst om børnesyn: I Fælles Børn Fælles Ansvar lægges der således vægt på (den nuværende udgave): At møde børnene med anerkendelse og indlevelse i børneperspektivet, hvor rummelighed og forskellighed sikrer, at børnene føler sig som fuldgyldige medlemmer af en gruppe og en kultur gennem forpligtende relationer. Når man taler om inklusion, ophæver man først og fremmest begreberne normalt og specielt, og alle mennesker betragtes som unikke individer, hvorfor nogle ikke kan være mere specielle end andre. Ethvert menneske har en ukrænkelig værdi uanset alder, køn, race og klasse Det enkelte barn er unikt med et udviklingspotentiale, som er helt dets eget. Alle børn har ret til ligeværdig deltagelse og læring gennem fællesskaber, (FN børnekonvention 12). Af de nye bestemmelser som følge af ændringer af dagtilbudsloven fremgår det, at barnesynet er en vigtig del af det nye fælles pædagogiske grundlag, som kommer til at være gældende for alle dagtilbud i landet: Det at være barn har en værdi i sig selv. Børn skal ikke alene forberedes på at blive voksne, men også støttes og værdsættes i de første år. 21
Dette uddybes gennem en ramme og indholdsbeskrivelse, Den styrkede Pædagogiske læreplan Rammer og indhold. Den styrkede pædagogiske læreplan understøtter, at dette perspektiv er levende gennem barnets ret til leg, medbestemmelse, til at være forskellig og udvikle sig i forskelligt tempo, at møde omsorg og stimulation, udfordringer, positive forventninger og tillid fra det pædagogiske personale. De danske dagtilbud skal være med til at understøtte det gode børneliv, forstået som et liv, hvor der er plads, tid og ro til at være barn, og hvor et nært og tillidsskabende pædagogisk personale giver barnet nærvær, omsorg og tryghed til at kunne lære og udvikle sig, hedder det i ramme- og indholdsbeskrivelsen. Medarbejderne må skabe en organisatorisk ramme og et læringsmiljø, der muliggør dette med henblik på optimale muligheder for barnet trivsel, læring, udvikling og dannelse. Disse afsnit skal sammen med andre elementer i det fælles pædagogiske grundlag, og de første erfaringer med at arbejde med de nye elementer, anvendes til at formulere en samlet tekst for det barnesyn og grundlag, der skal være gældende for dagtilbud i 2020. Dette arbejde igangsættes og organiseres af forvaltningen i løbet af 2019. 22
Vores pædagogiske teoretiske fundament I Hillerød Kommune arbejder vi science didaktisk. Science refererer til den nysgerrige og eksperimenterende tilgang, i den kontekst pædagogerne indgår i sammen med børnene. Der arbejdes bevidst på at fange børnenes spørgsmål og undren. Det gøres blandt andet ved, at pædagogerne indbyder til åbne dialoger med børnene. Dette har samtidig som mål, at inkludere alle dagtilbuddets børn i fællesskabet. Science aktiviteter passer til børns umiddelbare tilgang til verden, de undrer sig, de er nysgerrige og de stiller spørgsmål. Didaktik refererer til de overvejelser og refleksioner, personalet gør over det pædagogiske indhold børnene præsenteres for. At arbejde didaktisk vil altså sige, at man stiller spørgsmål til sin praksis om indhold og formål, hvad der skal læres, og hvordan det skal læres. Når man arbejder didaktisk stiller pædagogen spørgsmål om: Formål og mål (hvordan/ hvorfor) Indhold og tema (hvad) Metoder, principper (hvordan) Midler (legetøj, bøger, indretning, o.a.) Evaluering en vurdering af pædagogikken og børnenes leg og læring. I praksis betyder det, at pædagogerne i kommunens dagtilbud målretter og iværksætter en bevidst praksis med fokus på børnefællesskaber, børns læring og med legen som den skabende virksomhed. Når børn leger, får de lyst til at blive bedre og dygtigere til at løbe, klatre, hoppe etc. og gennem denne virksomhed lærer de at forstå sig selv og deres kammerater. (Se mere herom i senere afsnit). 23
Den professionelle pædagogiske medarbejder I Hillerød kommune er det vores primære opgave og kompetence, at sikre at de professionelle medarbejdere er i stand til at rumme og inkludere hvert enkelt barn, som går i dagtilbuddet. At kunne rumme og inkludere hvert enkelt barn i dagtilbuddet, er af afgørende betydning for barnets personlige og sociale udvikling. Som professionel medarbejder er man derfor ansvarlig for, at hvert enkelt barn og børnefællesskabet trives, lærer og udvikler sig. Fællesskabsrammen er både den store børnegruppe og de mindre børnegrupper. Forpligtende fællesskaber og medarbejderens professionelle ageren er vigtige forhold i målet om, at børnene får viden og færdigheder i forhold til etiske og moralske værdier. Når vi gør det, arbejder vi med dannelse. Vi har et medansvar for, at børnene bliver i stand til at begå sig i samfundet, som demokratiske medborgere. Medarbejderens er altså vigtig, når vi italesætter dannelse og dannelsesbegrebet. Dannelse handler om, hvem barnet bliver, hvilket er præget af pædagogens ageren suppleret med den viden og de færdigheder børnene møder gennem deres leg med de andre børn. I Hillerød Kommune lægger vi vægt på at lære børnene at få øje på, hvem der er (ikke er) med i legen, og hvordan man behandler hinanden. Børn gør som de voksne, så når vi lærer børn at få øje på de børn der ikke er med i legen, skal vi selv have øje på disse børn. Når vi skal vise og lære børnene, hvordan man behandler hinanden og lytter til hinanden, respekterer hinanden, skal vi nødvendigvis åbent turde reflektere over tonen og tilgangen personalet imellem. Der er brug for alles indsats i arbejdet med de nye lovbestemmelser herunder i forbindelse med at arbejde med små børnegrupper, hvor kommunikation, sprog og anden udvikling bedst finder sted, ifølge forskningen om højkvalitetsdagtilbud. 24
Den professionelle faglige ledelse I følge de nye ændringer af dagtilbudsloven og den styrkede læreplan skal dagtilbud arbejde med at udvikle læringsmiljøer. Allerede i dag deltager børnene i læringsmiljøer det er disse der skal defineres mere nuanceret og videreudviklingen af dem, der bliver en af de nye opgaver. Ved at lade sig inspirere af forskningen og erfaringer fra udviklingsarbejder og erfaringer fra andre institutioner, vil der på sigt kunne udvikles helt nye tiltag. Gennem øvebaner, prøvehandlinger, aktionslæring mv. kan der udarbejdes med dette, så det bliver medarbejdernes egne aktioner, der er med til at skabe fremtiden. Med den nye lov skal der også være fokus på læringsmuligheder og deltagelsesmuligheder over hele dagen det vil sige både ved modtagelse og aflevering af barnet, ved voksenplanlagte initiativer, ved børneinitieret leg og aktiviteter samt ved de daglige rutiner i institutionen/dagplejen. Den nye dagtilbudslov fastlægger, at det er lederens ansvar, at den styrkede læreplan udarbejdes ud fra det pædagogiske grundlag. Lederen skal endvidere skabe rammer for, at der etableres en evalueringskultur i dagtilbuddet. Det pædagogiske ansvar er i de kommunale dagtilbud/institutioner fortsat delt mellem områdeleder og daglig leder. Områdelederen står med det overordnede ansvar og for arbejdet med områdebestyrelsen. Herunder hører bl.a. at arbejde med områdebestyrelsens vedtagne principper for det pædagogiske arbejde. Formuleringsopgaven af den nye styrkede læreplan ligger hos dagtilbudslederen, og dette begrundes i, at der skal kunne tages udgangspunkt i de børn som det konkrete dagtilbud rummer, (for dagplejen den lokale kommune), og at der kan være forskelle i, hvordan forældregruppen er sammensat. I dagtilbudsloven bestemmes tillige, at lederen skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelse, evaluering og opfølgning af den nye pædagogiske læreplan. Det betyder i Hillerød: Forældrebestyrelsen i dagplejen, bestyrelserne i de selvejende institutioner og dagtilbudsrådet i de kommunale dagtilbud. 25
I de selvejende institutioner er det lederen af den selvejende institution, der står for udarbejdelse af den styrkede læreplan og inddragelse af den selvejende institutions bestyrelse. I dagplejen er det dagplejelederen, der står for udarbejdelsen og for inddragelse af forældrebestyrelsen. De kommunale områdebestyrelser og områdelederen opfordres til udlægge opgaven om at inddrage det, der i loven hedder forældrebestyrelsen til den daglige leder og dagtilbudsrådet, da det er her forældrerepræsentanter er tættest på de lokale forhold, og det er her ledelsen er tættest på den lokale praksis (som er den der skal videreudvikles i følge tankerne i den styrkede læreplan). I Hillerøds kommunale dagtilbud/institutioner bliver det så de daglige ledere, der står for opgaverne med at formulere læreplanen, herunder inddragelse af forældrene i forældrebestyrelsen/dagtilbudsrådet i arbejdet. Den nye pædagogiske læreplan skal formuleres inden for dagtilbudsloven og de af kommunen bestemme rammer og prioriterede indsatser for dagtilbuddene, ligesom lederen skal tage højde for de pædagogiske principper, som forældrebestyrelsen/områdebestyrelsen har besluttet inden for deres kompetenceområde. Forældrebestyrelsen/områdebestyrelsen skal fastsætte principper for dagtilbuddets arbejde, for samarbejdet mellem dagtilbud og hjem og for anvendelse af budgetrammen inden for kommunes rammer og prioriterede indsatser. Forældrebestyrelsen skal inddrages i daginstitutionens arbejde med at skabe gode overgange fra hjem til dagtilbud, mellem dagtilbud og fra dagtilbud til fritidstilbud og skole. Områdebestyrelsen i de kommunale dagtilbud kan herefter orienteres årligt af områdelederen om, hvordan arbejdet med virkeliggørelse af den styrkede pædagogiske læreplan skrider frem. Herunder kan der fortælles om foreløbige erfaringer, man har gjort sig, og de perspektiver der viser sig. Og der kan fortælles om, hvordan erfaringer og perspektiver for hver enhed og tværgående kan forventes at påvirke børns trivsel, 26
udvikling, læring og dannelse. Desuden fortælles om, hvordan dette spiller sammen med de principper, som områdebestyrelsen har besluttet. På den årlige orientering af områdebestyrelsen, kan områdelederens beretning suppleres af fortællinger fra de enkelte enheder, om hvordan arbejdet er grebet an, og hvilke resultater man har opnået. Dette kan sammen med drøftelsen i områdebestyrelsen være med til at inspirere til den fortsatte udvikling af læreplansarbejdet, herunder videreudvikling af læringsmiljøet med nye tiltag. Det kan desuden også resultere i at finde nye inddragelsesmåder af forældre/dagtilbudsrådet/områdebestyrelsen/forældrebestyrelsen? I de selvejende institutioner er det lederen, der orienterer bestyrelsen om det ovenstående arbejde med den styrkede pædagogisk læreplan herunder står for inddragelsen. I dagplejen er det dagplejelederen, der orienterer bestyrelsen om det ovenstående arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan herunder står for inddragelsen. Organisering af den pædagogiske praksis Med fokus på det enkelte barn og børnegruppen som helhed, tages der bevidste valg i måden, der organiseres på. Pædagogen skal vide, hvor og hvordan han/hun skal placere sig for at støtte barnet bedst muligt - hvad vi i Hillerød kommune kalder for voksenorden/voksenposition. Hvorvidt pædagogen går foran, ved siden af eller bagved barnet, afhænger af barnet, situationen og konteksten. Det centrale i organiseringen er, at handlingerne tager afsæt i barnets og børnegruppens behov. Inklusion betyder, at fællesskabet opstår som følge af de børn, der er i det. Alle er som udgangspunkt en værdifuld del af fællesskaber og regnes med som aktive deltagere. Dermed følger også, at de aktiviteter, der foregår i fællesskabet, tager form efter de børn, som er der, og at betingelserne for, at børnene kan deltage, skal være sådan, at alle har en chance for at deltage. Her er det altså ikke barnet, der skal gøres rigtigt, men 27
fællesskabet, der skal forme sig efter alle de børn, som deltager i det. Det betyder ikke, at traditioner, aktiviteter og regler skal opfindes på ny, hver gang der kommer nye børn, men at de eksisterende kan gives en drejning, hvis et barn har et behov, som ikke kan mødes inden for det, som findes allerede, (Tine Basse Fisker, 2014:98). Den reflekterede og dialektiske tilgang er central, og dermed er bevidstheden om, hvornår vi arbejder skærmende og skubbende (Fisker, Tine, 2014), alt afhængig af barnets situation og af den pædagogiske kontekst også helt central. Gennem arbejdet med den pædagogiske handleplan arbejdes der fokuseret med børnenes leg og læring, såvel som der arbejdes fokuseret med pædagogens egen læring, ved aktionslæring o.l. Det gøres blandt andet ved, at man som pædagog hele tiden kan omstille sig og udvikle sin pædagogiske praksis, alt efter hvilke børn man har om sig, og hvilke udfordringer man møder. Dermed støtter vi det enkelte barns trivsel, udvikling, læring og dannelse på bedst mulige vis. Gennem arbejdet med dokumentation og evaluering bidrager man til, at der er fokus på didaktiske overvejelser og refleksioner i forhold til, hvordan man møder og ser det enkelte barn, hvordan man inddrager barnets perspektiv og dermed hvilket pædagogisk indhold, man vælger at præsentere barnet for. Denne dokumentation og evaluering kan også lade sig inspirere af mere forskningsbaserede tilgange. I Hanen -sprogprojektet arbejder deltagerne med forskellige kommunikative strategier, der har til formål at styrke deres opmærksomhed på børnenes verbale og nonverbale initiativer, og derefter invitere børnene ind i meningsfulde, sprogudviklende samspil. Ved at spejle sin egen praksis, sin dokumentation og evaluering i andres beskrivelser eller i videnskabelige metoder, kan der måske opstå muligheder for at få øje på nyt eller at sætte flere ord på sine begrundelser (sætte ord på den tavse og kropsligt indlejrede viden)? 28
Arbejdet med den pædagogiske læreplan Dagtilbuddene beskriver, dokumenterer og evaluerer den pædagogiske praksis med udgangspunkt i den pædagogiske handleplan. For at gøre arbejdet mere overskueligt, har de lovgivningsmæssige krav og de lokalpolitiske mål været samlet i en model og denne er betegnet trekantsmodellen, som præsenteres på følgende sider. Nedenstående metodeskemaer har været tænkt som dynamiske dokumenter, hvor man i samspil mellem ledelse og personale og reflekterer og handler i en cirkulær bevægelse. Refleksionerne blev tænkt til at kunne være med at kvalificere og skabe dialog med forældrerepræsentanterne i bestyrelsen. Der har indtil videre være følgende fælles dokumentationsmetoder: Tegn på læring (når børnenes læring og udvikling skal evalueres) Aktionslæringsmetoden (når personalet skal vurdere mål og egen udvikling med børnegruppen) Praksisfortællinger (når kvaliteten i læringsmiljøet skal sættes i tale, evalueres og justeres) Matrix model (anvendt som evaluering - om mål og aktiviteter står mål med hinanden) Relations matrix (anvendt i arbejdet med inklusion og børns fællesskaber) Evt. andre metoder som institutionen har valgt I fremtiden vil vi se på den nuværende praksis, og de nævnte metoder vil blive evalueret og justeret. Når opgaven ændres, kan der helt naturligt opstå behov for at justere de kendte modeller. Eller at finde andre metoder og tilgange fra forskning, udviklingsarbejder eller fra andre institutioner? Det kan også være, at man selv kan udvikle metoder, der matcher de nye behov bedre? 29
På de årlige tilsyn er der dialog om, hvordan dagtilbuddene arbejder med de pædagogiske læreplaner, og de politiske mål herunder kvalitetsudvikling forstået som processuel, strukturel og resultatmæssig kvalitet. Modellen med trekanten vil i 2019 blive anvendt til inspiration for dagtilbuddenes arbejde hen imod den styrkede pædagogiske læreplan. Desuden skal den læreplansblomst, som følger med indførelsen af den styrkede pædagogiske læreplan, anvendes som inspiration og sigtepunkt. Den består af et fælles pædagogisk grundlag, opdaterede læreplanstemaer og brede fællesmål for læringsmiljøet inden for temaerne. Her vil de forskellige modeller blive beskrevet (se de næste sider). 30
Trekantsmodellen (med opdaterede læreplanstemaer) 31
Kerneydelsen i Hillerød Kommunes dagtilbud har indtil videre været beskrevet i trekantsmodellen. Her sikres en inkluderende pædagogisk ramme for børns fællesskaber. Modellen udtrykker de aktiviteter og den læring, der sker i den pædagogiske hverdag. Tidligere blev læringstemaerne tænkt som en art fag. Med den nye lovgivning skal der tænkes på hele læringsmiljøet, og på hvordan dette understøtter barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse. Tilgangen skal derfor gå på tværs af læringstemaerne man skal integrere læreplansmålene i nogle aktiviteter eller rutiner med mere end et tema. Det sidste år i børnehaven skal børnene dog have mulighed for at opleve de seks temaer som selvstændige, så der opstår forbindelsesmuligheder til børnehaveklassens mål. For at sikre arbejdet med de definerede temaer i lovgivningen, og de lokalpolitiske prioriterede indsatser, har trekanten været delt op i fire adskilte felter. Det blå felt i trekantsmodellen, beskriver det grundlæggende i det daglige pædagogiske arbejde, hvor bl.a. de personlige alsidige, de sociale og sproglige kompetencer er hinandens forudsætninger og temaer, der er i spil, uanset hvor vi er og hvad vi laver. De igangværende tværgående kompetencenetværk der startede op fra 2018, har understøttet og udviklet arbejdet med alle trekantmodellens temaer, og vil fortsat understøtte det pædagogiske arbejde med at implementere de styrkede pædagogiske læreplaner: Kompetencenetværk for Inkluderende Pædagogik Kompetencenetværk Science - Natur Kompetencenetværk for Sprog Kompetencenetværk Digitalisering i børnehøjde Kompetencenetværk Krop og Dannelse Kompetencenetværk for Kunst og Kultur I det blå felt har der desuden været fokus på de kommunale overordnede politiske mål. 32
En justeret trekantmodel En justeret trekantmodel kan se således ud: Der arbejdes stadigt med den kendte trekant. Men den tegnes på en ny måde, så hver af de tre hjørner kommer til at indeholde to af de seks læringstemaer. Fra den blå midte flyttes de temaer ud, så det sikres at de seks perspektiver som læreplanstemaerne giver kan læses hver for sig og sammen. Med det sidste gives der mulighed for i aktiviteter og tiltag at koble dem to og to eller tre og tre? Netop som der arbejdes med i den styrkede læreplan (med baggrund i en kritik fra evalueringen om at der var tilbøjelighed til at tænke temaerne for meget i siloer). I midten er der forsat et blåt felt. Det indeholder i den justerede trekant de hidtidige elementer, dog minus de tre læringstemaer der er hentet ud i hjørnerne af trekanten. De enkelte trekanter har hver fået en ny farve og hver læringstema er repræsenteret ved sin egen farve: Læringstemaet Krop, sanser og bevægelser udgør den lyseblå trekant Læringstemaet Natur, udeliv og science udgør den mørkeste af de gule trekanter Læringstemaet Kultur, æstetik og fællesskab udgør den mørkebrune trekant Læringstemaet Den alsidige personlige udvikling udgør den lysegule trekant Læringstemaet Social udvikling udgør den lysegrønne trekant - og Læringstemaet Kommunikation og sprog udgør den lysebrune trekant. 33
Den blå omvendte trekant indeholder elementerne: Inkluderende fællesskaber, hverdagens rutiner, børns aktive lege og læringsvirksomhed, omsorg og anerkende relationer, sundhed, læringsmiljø der fremmer trivsel, udvikling, læring og dannelse samt de pædagogiske grundlags-lignende elementer, som dagligdag, barnets lege- og læringsvirksomhed, omsorg og anerkendende relationer, sundhed inklusion, læring, forældresamarbejde, trivsel og udvikling. Det kan være en model for afprøvning, en slags øvebane, i 2019, hvorefter erfaringerne opsamles og indskrives i handlingsplanen for 2020, hvor læreplansblomsten med det pædagogiske grundlag i midten og læreplantemaerne som røde blomsterblade i dens omkreds skal anvendes. Med de justeringer og tilføjelser som udforsknings- og udviklingsåret har kastet af sig? 34
Natur, udeliv og science Kommunikati on og sprog Krop sanser og bevægelse Orange: Krop, sanser og bevægelse Mørkegul: Natur, udeliv og science Fersken: Den alsidige personlige udvikling Grå: Social udvikling Mørkegrøn: Kultur, æstetik og fællesskab Lysegrøn: Kommunikation og sprog Social udvikling Inkluderende fællesskaber Børns lege og læring omsorg mv. Alsidig personlig udvikling Kultur, æstetik og fællesskab 35
Den nye model læreplansblomsten og arbejdet i 2019 Med oplægget Den styrkede pædagogiske læreplan Rammer og indhold følger en ny model, læreplansblomsten, der skal give overblik over den styrkede pædagogiske læreplans elementer og temaer. og Læreplansblomsten sikrer et grafisk overblik over det fælles pædagogiske grundlag og de seks opdaterede læringstemaer. I centrum et blåt felt med blå blade, der hver udtrykker et element i det pædagogske grundlag, og omkranset det blå centrum findes der en række røde blade, der hver indeholder et opdateret læreplanstema. De blå blade, det pædagogiske grundlag består af følgende elementer: Pædagogisk læringsmiljø, Forældresamarbejde, Børn i udsatte positioner, Sammenhænge, Barnesyn, Leg, Læring, Dannelse og børneperspektiv, Børnefællesskaber. De røde blade omhandler de seks læringstemaer: Alsidig personlig udvikling, Social udvikling, Kommunikation og sprog, Krop, sanser og bevægelse Natur, udeliv og science, Kultur, æstetik og fællesskab. På næste side findes læreplansblomsten. 36
37
Skema over vigtige elementer i forbindelse med lederens planlægning af processen hen imod en justeret pædagogisk læreplan i 2019. I januar måned 2019 forventes det, at hver leder har udarbejdet en plan for opstarten af deres proces hen imod den justerede læreplan. Det forventes tillige, at denne procesplan er lagt op på dagtilbuddets hjemmeside. Som hjælp til den opgave er nedenstående proces-pil udarbejdet. Gennem at videreformulere nedenstående start-sætning, vil den enkelte leder kunne levere det, der forventes at have klarhed over på nuværende tidspunkt. Der kan eventuelt gås til opgaven med under-spørgsmålene: Hvilke skridt vil jeg tage, og hvilke trædesten skal gøre bevægelsen tydelig for medarbejdere og forældrebestyrelsen? Har man behov for flere elementer, er det OK at tilføje disse. Anvend eventuelt den justerbare pile-model her nedenfor. Jeg vil starte med... Jeg vil inddrage forældre og medarbejdere således... Jeg vil planlægge skriveprocessen på denne måde 38
Hvordan arbejdes der med planlægning af pædagogiske læreplan i 2019? Hvilke overvejelser over anvendelse af skemaer er vigtige? I arbejdet med at planlægge og formulere en pædagogisk læreplan i 2019 er det vigtigt at tænke på følgende: 2019 er et udforsknings- og udviklings-år. Der er muligheder for at udforske, hvor de nuværende rutiner og fremgangsmåder omkring læreplansarbejdet stadig giver mening. Det er samtidigt muligt at være eksperimenterende og afprøve noget nyt. Udforske betyder muligheder for at analysere og reflektere mere. Udvikle betyder at afprøve, øve, aktionslære mv. i et ikke-fejl-finder miljø. Brug de brede rammer, men skab et afsæt, et fundament. 2019 er også et år, hvor de ny lovbestemmelsers elementer (begyndende) skal implementeres/søges virkeliggjorte. Der er noget, der er fast i den kommende proces, i førsteomgang den opstartsbeskrivelse, som der er stillet krav om (se tidligere). Desuden er der fast sigte på at få den styrkede læreplans elementer, og temaer til at kunne genkendes i det enkelte dagtilbud. Men hvordan skabes en tydelig procesramme, der er åben for afprøvninger, og tillige sikrer fremdrift? Og hvilke skemaer skal vi eventuelt anvende for at sikre dette? Spørgsmålene melder sig. Efter drøftelser med flere ledere er der tænkt over mulige fremgangsmåder, og der er reflekteret over nugældende metoder og tilgange. Det er spørgsmål, der vil blive behandlet på kommende ledermøder og de læringsdage der starter op her d. 28. november (og fortsætter at blive drøftet på datoerne d. 24. januar, 6. marts og 26. marts). Her vil vi introducere de foreløbige tanker over krav og muligheder vedrørende procesplan og processkemaer: - Først en række punkter (A - E) der må indtænkes når der skal planlægges ud fra den nye styrkede læreplan - Skema til understøttelse af planlægningsprocessen - Skema om mål for rutinepædagogik og vores lokale videreudvikling af skemaet - Punkter til overvejelser over mødestruktur og faglige dialoger i 2019 - Metoder og tilgange 39