HJERTE-KAR FOR PRAKSISPERSONALE Formålet med sessionen er, at give mulighed for at drøfte hjertekarbehandlingen med andre klinik-ansatte. Underviseren, der er praktiserende læge, vil forsøge at formidle drøftelserne og vil trække på sin erfaring fra sin praksis og som underviser og indlægsholder. Der forventes høj deltager aktivitet snak med din sidemand, og spørg i plenum, hvis der er noget du ikke er enig i. Undervisning af: Jørgen Steen Andersen KURSUSLEDELSE: MARIA WALDORFF NIELSEN
Min teoretiske baggrund Almen- og samfundsmediciner Arbejdet med kvalitet og patientforløb siden 1994. 1994-2007 ansat i bl.a. WHOeurope, Sundhedsstyrelsen (7 år) og som leder af DGMA Siden 2007 konsulent-ansat i hhv DAK-E, i Ballerup Kommune på Herlev Hospital og i Region H. Aktuelt organisations- og specialepraksiskonsulent
LÆGERNE I RINGTOFTEN Kompagniskab To solo-lægepraksis samlet i 2007 3500 patienter MANGE GAMLE (27% >70år) To deltidssekretærer Passer telefon og skranke 4 konsultations lokaler 2-3 læger (1 udd. læge) 1-2 sygeplejersker
2000 Konsultationssygeplejersken har fået en mere fremtrædende rolle i patientbehandlingen Telefonpasning Blodprøver Diætvejledning Børnevaccinationer 2013 Konsultationer AK behandling Blodtryksbehandling Kroniker kontroller
Den praktiserende læge tovholderfunktion Lægens rolle er også ændret (trods kitlen!) Dialog formidling involvering. Sundhedspædagogik
Det vigtige er hvad patienten har forstået og besluttet at gøre, når han forlader konsultationen
Hjertekarsygdom for praksispersonale v/jørgen Steen Andersen. Handouts fra Hjerteforeningens informationsbog
Patient eller Hjertepatient? Vi kontrollerer blodtryk og fornyer recepter, vi måler INR og kolesterol og vi tager EKG. Men nytter det noget? http://nbv.cardio.dk/forebyggelse
Risikofaktorer og bivirkninger. Hvordan kan man finde en balance i samarbejde med patienten? Forebyggelse af hjertekarsygdom er det nu blevet kommunalt? Primær eller sekundær profylakse ER PT SYG?
Hvad måler et EKG og hvornår skal det tages? Hjertets elektriske aktivitet Påvirket ved dårlig blodforsyning til hjertemusklen Skyldes smerten iskæmi Hjertets rytme (SR AF) Q-t interval Påvirkes af visse lægemidler Svært at måle laboratorieopgave.
Hvad er AK-behandling og hvem skal have hjertemagnyl? Blodprop-sygdommen Aterosklerotisk (generelt trombocythæmmer, evt kombinationer) Før trombotiske tilfælde (monoterapi) Stents mv: kombinationer og derefter monoterapi Embolisk (AK-behandling) Venøs trombose (AK-behandling) Risikoen ved behandling Blødning Interaktioner
AK-behandling: ATRIEFLIMREN Den hyppigste hjerterytmeforstyrrelse i DK! AF patienter har næsten 5 gange højere risiko for at få en apopleksi 1 1 ud af 6 apopleksier sker i en patient med AF 2 Iskæmisk apopleksi associeret med AF er typisk mere alvorlig end apopleksier med anden ætiologi 3,4 Risikoen for apopleksi består ved asymptomatisk AF 4 1. Wolf et al. Stroke 1991;22:983-988. 2. Fuster V et al. Circulation. 2006;114:e257-e354. 3. Dulli DA et al. Neuroepidemiology. 2003;22:118-123- 4. Lin HJ et al. Stroke 1996;27:1760-1764
ANTIKOAGULANTIA OG KOAGULATIONSSYSTEMET Xll Xl lx TF Warfarin VIIIa Va X VII Direkte Xa inhibitorer Rivaroxaban, Apixaban II Direkte trombin inhibitor Dabigatran I Fibrin Clot Adapted from Ansell J. J Thromb Haemost. 2007;5(suppl 1):60-64. Turpie AGG. Arterioscler Thromb Vasc Biol. 2007;27:1238-1247.
Den polymedicinerede hjerte/hypertensions/dm -patient Hvordan vælger man imellem de forskellige blodtrykssænkende præparater? Hvorfor skal patienter med hjertesvigt have blodtryksmedicin?
Hjertesvigt
Den største del (ca. 75%) skyldes iskæmiske hjertesygdomme. Forhøjet blodtryk er ligeledes skyld i en stor andel. Det vigtigste symptom er åndenød. Trykket fra det ophobede blod i hjertet forplanter sig tilbage til lungerne, hvorved blodtrykket stiger her. Der sker en væskeudsivning (ødem), og det giver dårlig vejrtrækning, som i starten især ses ved fysisk eller psykisk belastning. De fleste vil opleve det om aftenen efter en arbejdsdag, og åndenødsperioder om natten gør, at mange er nødsaget til at sove op siddende eller med mange puder under hovedet I svære tilfælde kan ses lungeødem. Der kan ses fråde om munden og hoste med blodtilblanding Man kan opleve tør hoste og spasmer i luftvejene, såkaldt hjertebetinget astma. Træthed. Skyldes nedsat gennemblødning af musklerne Manglende vandladning ses i fremskredne stadier. Nyrerne tilbageholder salt og væske i et forsøg på at få cirkulationen i gang igen
Behandling af hjertesvigt ACE-hæmmere, og Angiotensin II receptor antagonister: Hæmmer effekten af hormonet, der får karrene til at trække sig sammen. Beta-blokkere: Virker ved at hæmme adrenalins og noradrenalins virkning på hjertet. Hjertet slår derfor mindre kraftigt, og knap så hurtigt. Det aflaster hjertet Vanddrivende middel (diuretika): Ved at fjerne salt og væske fra kroppen kan man nedsætte blodtrykket og fjerne væsken fra lungerne og benene. Der vil ofte være tilsat kalium, da kraftige vanddrivende midler øger udskillelsen af kalium Spironolakton Kaliumbesparende diuretikum skåner hjertet. Nitroglycerin præparater: Øger blodgennemstrømningen til hjertet ved iltmangelsygdomme i hjertet. Har udvidende effekt på især venerne, så der ikke strømmer så meget blod til hjertet, og det ikke belastet så meget
Blodfortyndende (Anti koagulerende, AK) præparater (Marevan): Ofte vil hjertesvigt gøre, at blodflowet hæmmes i dele af karbanen eller i hjertet, hvilket medfører øget risiko for blodpropper. Atrieflimren er en meget hyppig følgelidelse, og giver ligeledes øget risiko for blodpropper. Undertiden vil man i den initiale behandling anvende hjertemagnyl, der ligeledes har en blodfortyndende effekt Calcium-antagonister: Gør at hjertet slår mere effektivt og belastes mindre. Det kan samtidigt have udvidende effekt på karrene, så blodtrykket falder Digoxin: Gør at hjertet sammentrækning bliver mere effektiv. Modvirker eller reducerer hjertebanken, og gives især ved samtidig atrieflimren. Digoxin kan selv give hjerterytmeforstyrrelser, i bare lidt for store doser, det er derfor vigtigt, præcist at følge lægens anvisning og konsultere denne ved ubehag i forbindelse med medicinindtag
Hjertepatienten med diabetes og hypertension Tre cases fra Lægerne i Ringtoften
Fra teori til patientbehandling Vi vil fortsætte drøftelserne med nogle cases fra virkeligheden, men det vigtige er at du selv kommer på banen med spørgsmål og egne observationer. Der er ingen spørgsmål der er dumme og ingen svar der ikke kan udfordres af ny viden.