Dansk Cardiologisk Selskab
|
|
|
- Ella Jakobsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk Cardiologisk Selskab GODKENDELSE AF ESC GUIDELINE VEDRØRENDE ATRIEFLIMMER (2012 UPDATE) Henrik Kjærulf Jensen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 10. januar 2013 Materialet må kun anvendes til selvstudium. Distribution eller anden anvendelse af præsentationen må kun finde sted aftale med forfatteren.
2 Godkendelse af ESC guideline vedrørende atrieflimmer (2012 update) DCS møde den 10. januar 2013 Nyborg Strand Henrik Kjærulf Jensen Overlæge, klinisk lektor, dr.med., PhD Hjertemedicinsk afdeling B Aarhus Universitetshospital Skejby
3 DCS arbejdsgruppe: Arytmi, pacemaker og ICD Skrivegruppen Axel Brandes Ole Dyg Pedersen Christian Gerdes Steen Husted Arne Johannessen Henrik Kjærulf Jensen Steen Pehrson
4 Den forestående godkendelse af nye farmaka som vernakalant og dabigatran. - Dertil kommer publicering af flere større randomiserede undersøgelser om de nye antitrombotiske farmaka (AVERROES, ROCKET-AF, ARISTOTLE) - Samt noget uventede data om dronadaron fra PALLAS studiet, der blev stoppet før tid, og rapporter om hepatotoksicitet forbundet med dette farmakon.
5
6 Hvorfor fokus på AF? Prævalensen af atrieflimren udgør nu ca. 2% af befolkningen i den udviklede del af verden og er stigende. Atrieflimren er associeret med en 5-fold øget risiko for stroke, en 3-fold øget incidens af hjerteinsufficiens, en øget mortalitet og en øget hospitaliseringsgrad. Atrieflimren er således fortsat en stor udfordring for sundhedsvæsenet.
7 Indhold Der er tale om en beskeden opdatering af retningslinjerne fra Opdateringen indeholder nye afsnit om bl.a. - tromboembolisk og blødningsmæssig risikostratificering - nye perorale antikoagulantia - venstre aurikel lukning - farmakologisk konvertering - perorale antiarytmika - kateter-ablation. Overordnet set finder vi, at den opdaterede rapport er god, og at den kan implementeres i Danmark, dog med følgende kommentarer.
8 ESC guidelines 2010 for AF: Natural time course of AF
9 Screening for AF Det er positivt, at der nu er rettet fokus på screening for atrieflimren af personer over 65 år ved pulspalpation og efterfølgende evt. ekg-12 via egen læge. Men før et sådant tiltag kan implementeres i det danske sundhedsvæsen, er det af afgørende betydning, at de praktiserende læger inddrages. Det bør i så fald foregå ved dialog mellem DCS og PLO.
10 Screening for AF Det er positivt, at der nu er rettet fokus på screening for atrieflimren af personer over 65 år ved pulspalpation og efterfølgende evt. ekg-12 via egen læge. Men før et sådant tiltag kan implementeres i det danske sundhedsvæsen, er det af afgørende betydning, at de praktiserende læger inddrages. Det bør i så fald foregå ved dialog mellem DCS og PLO.
11 Risikofaktorer for iskæmisk stroke/tia/ systemisk emboli hos patienter med AF The Swedish Cohort Atrial Fibrillation study Friberg et al. EHJ 2012
12 For at opnå bedre risikostratificering har man nu helt forladt CHADS 2 -scoren til fordel for CHA 2 DS 2 -VASc scoren
13 Desuden har man nu evidens for at CHA 2 DS 2 -VASc scoren bedre identificerer reelt lav risiko personer For at med opnå atrieflimren. bedre risikostratificering har man nu helt forladt Dette betyder CHADS at en 2 -scoren patient såvel til kvinde fordel som mand for med CHA atrieflimren, 2 DS 2 -VASc som er yngre scoren end 65 år med isoleret atrieflimren ("lone atrial fibrillation") og lav risiko for tromboemboliske komplikationer, ikke skal behandles med blodfortyndende medicin og for kvinder er det nyt siden Hos alle andre AF patienter er der indikation for antikoagulationsbehandling med warfarin eller en af de nye thrombin- eller faktor X a -hæmmere. Det er vigtigt at bemærke at kvinder i CHA 2 DS 2 -VASc scoren får et point, men altså ikke, hvis det er den eneste risikofakor.
14 Desuden har man nu evidens for at CHA 2 DS 2 -VASc scoren bedre identificerer reelt lav risiko personer For at med opnå atrieflimren. bedre risikostratificering har man nu helt forladt Dette betyder CHADS at en 2 -scoren patient såvel til kvinde fordel som mand for med CHA atrieflimren, 2 DS 2 -VASc som er yngre scoren end 65 år med isoleret atrieflimren ("lone atrial fibrillation") og lav risiko for tromboemboliske komplikationer, ikke skal behandles med blodfortyndende medicin og for kvinder er det nyt siden Hos alle andre AF patienter er der indikation for antikoagulationsbehandling med warfarin eller en af de nye thrombin- eller faktor X a -hæmmere. Det er vigtigt at bemærke at kvinder i CHA 2 DS 2 -VASc scoren får et point, men altså ikke, hvis det er den eneste risikofakor. I CHA 2 DS 2 -VASc scoren er definitionen af C - altså hjerteinsufficiens - ændret lidt siden 2010, idet en anamnese med hjertesvigt ikke umiddelbart defineres som en risikofaktor. Der kræves nu enten en dokumenteret moderat-til-svær systolisk dysfunktion (nedsat LVEF) eller at dekompenseret hjerteinsufficiens har medført hospitalisering uanset LVEF.
15 Targets for novel antithrombotic agents in the coagulation cascade 1 Tissue factor/viia Vitamin K antagonist: Tecarfarin (Ph II completed) 2 X IX Direct factor Xa inhibitors: Apixaban (Ph III completed) 5,6 Rivaroxaban (Ph III completed) 7 Edoxaban (Ph III ongoing) 8 Betrixaban (Ph II ongoing) 9 II Va Xa VIIIa IXa AT Thrombin Indirect factor Xa inhibitors: Idraparinux (Ph III terminated) 3 SSR (withdrawn 2009) 4 Direct thrombin inhibitors: Dabigatran etexilate (Ph III completed) 10 AZD0837 (Ph II completed) 11 AT= antithrombin; Ph = Phase Fibrinogen 1. Adapted from Turpie AG. Eur Heart J 2008;29:155 65; 2. Ellis DJ et al. Circulation 2009;22:120: ; 3. Bousser MG et al. Lancet 2008;371:315 21; 4. NCT ; available at accessed Sept 09; 5. Lopes RD et al. Am Heart J 2010;159:331 9; 6. Eikelboom JW et al. Am Heart J 2010;159:348 53; 7. ROCKET-AF Study Investigators. Am Heart J 2010;159:340 47; 8. NCT ; available at accessed Sept 09; 9. NCT ; available at accessed Sept 09; 10. Connolly SJ et al. N Engl J Med 2009;361: ; 11. Lip GY et al. Eur Heart J 2009;30: Fibrin 14
16 Resume af kliniske undersøgelser af NOAC vs VKA
17
18 Behandling af blødning hos patienter i behandling med NOAC
19 Valg af AK-behandling Forekomsten af intrakranielle blødninger er betydelig mindre med NOAC end med VKA. Dog finder vi ikke, at tiden helt er inde til at tilslutte os et sådant fuldstændigt behandlingsskift for alle risikopatienter med atrieflimren. For eksempel mener vi ikke, der skal skiftes behandling ved velreguleret warfarin behandling, medmindre patienten har et ønske om det. Ved nydiagnosticeret atrieflimren bør NOAC dog foretrækkes, såfremt det ikke kan sikres, at patienten under behandling med VKA opnår en god kvalitet, hvilket vil sige, at tid i terapeutisk interval (TTI) for INR skal være >70%. Patient præference bør også indgå i valg af behandlingstype.
20 Valg af AK-behandling Man kan ikke få en CHA 2 DS 2 -VASc score på 0, hvis man siger nej til boksen med alder <65 år. Man er dog blevet enig om at beholde boksen med 0.
21 Risiko for blødning (HAS-BLED) En højblødningsrisiko (HAS-BLED 3) kontraindicerer ikke AK-behandling, men der tilrådes tæt patient monitorering
22 Definitioner HAS-BLED Hypertension: Ukontrolleret arteriel hypertension med systolisk BT >160 mmhg Abnorm nyrefunktion: Kronisk dialyse, tilstand med nyretransplantation eller S-creatinin >200 µmol/l Abnorm leverfunktion: Kronisk leversygdom eller forandringer af levertallene (bilirubinforhøjelse >2 gange øvre grænse af normalområdet, ALAT, bilirubin >3 gange øvre grænse af normalområdet) Blødning: Anamnestisk større blødning (indlæggelseskrævende, Hgb-fald 1,24 mmol/l, transfusionskrævende, intrakraniel blødning) eller prædisposition i form af anæmi Labil INR: Tid i terapeutisk interval < 60% Drugs (medicin): Trombocythæmmere eller NSAID Alkohol: >8 genstande om ugen
23 AF, en delikat balance Relationship of AF and stroke 2 Preventing Stroke - Avoiding Bleeds CHA 2 DS 2 -VASc - HAS-BLED
24 Ablation af AF og NOAC Vi fastholder fortsat, at patienter der skal have foretaget ablationsbehandling for atrieflimren skal sættes i VKA behandling forud og fortsættes mindst 3 måneder efterfølgende. Ablationsbehandling af atrieflimren foretages således ikke under behandling med NOAC pga. manglende viden om effekt og risiko for disse stoffer i forbindelse med ablation. Såfremt man således ved iværksættelse af oral antikoagulerende behandling vurderer, at patienten kan få behov for ablationsbehandling, bør man påbegynde VKA behandling frem for behandling med NOAC. Hermed undgår vi en lang række behandlingsskift
25
26
27 Venstre aurikel lukning Protect AF trial (Watchman device)
28 Behandlingsstrategier ved atrieflimren Rytmekontrol -genetablér sinusrytme -Medicinsk -DC konvertering -Ablation Frekvenskontrol -reducér ventrikelfrekvensen -Medicinsk -AV-knude (His) ablation+ pacemaker
29 Indications for electrical and pharmacological cardioversion, and choice of antiarrhythmic drugs for pharmacological cardioversion in patients with recent-onset AF.
30 Indications for electrical and pharmacological cardioversion, and choice of antiarrhythmic drugs for pharmacological cardioversion in patients with recent-onset AF.
31 Indications for electrical and pharmacological cardioversion, and choice of antiarrhythmic drugs for pharmacological cardioversion in patients with recent-onset AF.
32 Choice of antiarrhythmic drug according to underlying pathology.
33 Choice of antiarrhythmic drug according to underlying pathology.
34 Choice of antiarrhythmic drug according to underlying pathology.
35 Choice of antiarrhythmic drug according to underlying pathology.
36 Antiarrhythmic drugs and/or left atrial ablation for rhythm control in AF
37 Antiarrhythmic drugs and/or left atrial ablation for rhythm control in AF
38 Anbefaling Overordnet set finder vi, at den opdaterede rapport er god, og at den kan implementeres i Danmark, dog med de anførte kommentarer
39 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN
depolarisationer, og som en konsekvens heraf, ophævet mekanisk atrial funktion.
Atrieflimren Jan Bech, Overlæge Phd Hjertemedicinsk Afdeling Gentofte Hospital [email protected] AFLI er ætiologisk ansvarlig for op til 25% af alle tilfælde med iskæmisk apopleksi, er ofte fatal, og de
Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved
Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved tilladelse. Guidelines om atrieflimren Medicinsk og elektrofysiologisk
Opsporing, diagnostik og behandling af apopleksipatienter med atrieflimren. Dorte Damgaard, Overlæge, ph.d. Neurologisk afdeling.
Opsporing, diagnostik og behandling af apopleksipatienter med atrieflimren Dorte Damgaard, Overlæge, ph.d. Neurologisk afdeling. AUH % 20-25 % af alle iskæmiske strokes Atrieflimren 40 35 30 25 20 15 10
Oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren.
Behandlingsvejledning: Oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren. Fagudvalget under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast
Atrieflimren. Hjerteforeningens Sundhedskonference. 12. oktober Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby
Atrieflimren Hjerteforeningens Sundhedskonference 12. oktober 2016 Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby Agenda Hvad er atrieflimren egentligt og hvor hyppigt er det? Er det
Atrieflimren og Akbehandling. Dialogmøde 5.oktober 2017
Atrieflimren og Akbehandling Dialogmøde 5.oktober 2017 Håndtering af AFLI Akut vurdering symptomer hæmodynamisk stabil Kardiovaskulær Risiko reduktion behandling af underliggende forhold/livsstil Risikostratificer
Behandlingsvejledning for oral antikoagulationsbehandling ved
Behandlingsvejledning for oral antikoagulationsbehandling ved Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene
Perorale antikoagulantia
Klinisk brug af antikoagulantia: VKA vs NOAC Perorale antikoagulantia Erik Lerkevang Grove Afdelingslæge, ph.d., FESC Hjertesygdomme, AUH, Skejby Vitamin-K antagonister: Warfarin (Marevan ) Phenprocoumon
lingsindikation med antitrombotiske stoffer. I det følgende anvendes forkortelsen AF hos patienter med en oplagt valvulær
Effekt Bivirkninger pris = Rationel Farmakoterapi Rationel Farmakoterapi Juni 2013 5 Antitrombotisk behandling ved atrieflimren Af Steen Husted* og Axel Brandes** Atrieflimen (AF) er den hyppigst forekommende
Aurikellukning ved atrieflimmer (AF) Grethe Andersen Professor dr. med Aarhus Universitets Hospital
Aurikellukning ved atrieflimmer (AF) Grethe Andersen Professor dr. med Aarhus Universitets Hospital Orale antikoagulantia og Atrieflimmer (AF) CHADS 2 DS 2 -VASc score > 1 Orale antikoagulantia; klasse
AK-behandling i almen praksis med fokus på ATRIEFLIMREN. Christian Lange. Scandic Hotel 28.01.2014
AK-behandling i almen praksis med fokus på ATRIEFLIMREN 28.01.2014 Christian Lange Scandic Hotel Disclosures Christian Lange Modtager af honorar fra: MSD Pfizer Boehringer Ingelheim AstraZeneca Bristol
Lægedage 2015 8. november 2015
Atrieflimren i almen praksis Lægedage 2015 8. november 2015 Steen Pehrson Hjertecentret, RH Interessekonflikter (seneste 2 år) BMS-Pfizer Foredrag, atrieflimren Eli Lilly Foredrag, lægemiddelinduceret
Hjertet slår uregelmæssigt betyder det noget?
Hjertet slår uregelmæssigt betyder det noget? Underviser: Albert Marni Joensen, overlæge, AAUH Moderator: Mette Fredberg Greth Nordjysk Praksisdag 2016 Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland
Nedsat blødning. Ingen påviselig effekt på mortalitet. Fibrin concentrate
Fibrin concentrate / Tranexamic Acid / Protrombin complex-concentrate / rfviia When do we use these drugs? What can we do when patients are treated with the new anticoagulant drugs? FFP Frosset/optøet
Dumme spørgsmål eksisterer ikke..
AK - BEHANDLING Thomas Decker Christensen Overlæge, lektor, dr.med., ph.d. Hjerte-, Lunge-, Karkirurgisk Afdeling T Aarhus Universitetshospital E-mail: [email protected] 1 Disposition Hvad er AK behandling
GODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 NSTE-ACS
Dansk Cardiologisk Selskab GODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 NSTE-ACS Carsten Toftager Larsen / Ole Havndrup Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 7. januar 2016 Materialet må kun anvendes til selvstudium.
Når hjertet flimrer. Overlæge Elsebeth Friis Kardiologisk afdeling SVS Esbjerg
Når hjertet flimrer Overlæge Elsebeth Friis Kardiologisk afdeling SVS Esbjerg Lægedage Syd 24.10.2012 Interessekonflikt: Medlem af advisory board vedr. atrieflimren i region Syd AGENDA Nyeste retningslinier
Årsberetning for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk)
Årsberetning 2016 for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk) Beretningen er udarbejdet af: Peter Karl Jacobsen (Rigshospitalet), Stig Djurhuus (Odense Universitetshospital),
Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg
Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg Trombosecenter Aalborg, Funktioner Rådgivning Placering:
Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)
Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe
Antikoagulantia: Præparatvalg, indikationer og dosering
Antikoagulantia: Præparatvalg, indikationer og dosering Afdelingen anvender primært følgende præparater: 1. Farmaka der nedsætter dannelsen af normale koagulationsfaktorer: Marevan 2. Farmaka der øger
29/10/15 KLINISK FARMAKOLOGI VED AK- BEHANDLING CASE FRA PATIENTOMBUDDET INTERESSEKONFLIKTER. Ingen
KLINISK FARMAKOLOGI VED AK- BEHANDLING Birgitte Klindt Poulsen Overlæge Klinisk farmakologisk afdeling Aarhus og Aalborg Universitetshospital INTERESSEKONFLIKTER Ingen CASE FRA PATIENTOMBUDDET 86 årig
Årsberetning for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk)
Årsberetning 2014 for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk) Beretningen er udarbejdet af: Peter Karl Jacobsen (Rigshospitalet), Stig Djurhuus (Odense Universitetshospital),
AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV
KAP-H Store Praksisdag AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden RADS Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin Nedsat
PRAB rapporten (baggrund, bridging applikationen og cases)
PRAB rapporten (baggrund, bridging applikationen og cases) Thomas Decker Christensen Overlæge, lektor, dr.med., ph.d. Hjerte-, Lunge-, Karkirurgisk Afdeling T Aarhus Universitetshospital 06/10/17 1 Disposition
HJERTE-KAR FOR PRAKSISPERSONALE
HJERTE-KAR FOR PRAKSISPERSONALE Formålet med sessionen er, at give mulighed for at drøfte hjertekarbehandlingen med andre klinik-ansatte. Underviseren, der er praktiserende læge, vil forsøge at formidle
B01AA (vitamin K antagonister) B01AE07 (dabitagran) B01AF01 (rivaroxaban) B01AF02 (apixaban) B01AF03 (edoxaban (lixiana))
Tjekliste for Databasen for atrieflimren i Danmark Tjeklisten omfatter koderne i relation til indikatorsættet for Databasen for Atrieflimren i Danmark Tjeklisten er ikke obligatorisk, men kan anvendes
Årsberetning for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk)
Årsberetning 2012 for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk) Beretningen er udarbejdet af: Peter Karl Jacobsen (Rigshospitalet), Stig Djurhuus (Odense Universitetshospital),
Forebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI
Forebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI Instruksdokument Senest revideret d. 10 01 2015 Forfattere: Dorte Damgaard og Sidsel Thorup Thomsen Referenter: Helle Iversen og Claus Z. Simonsen
Tolkning af EKG. Finn Lund Henriksen Kardiologisk afdeling B OUH
Tolkning af EKG Finn Lund Henriksen Kardiologisk afdeling B OUH Disposition EKG ets takker og intervaller EKG læsning EKG er fra hverdagen EKG ets takker og intervaller R P T 0,12 < PQ < 0,22 s Q S QT
Skal vi fortsat varetage AK-behandling i almen praksis?
Hjertesygdom Skal vi fortsat varetage AK-behandling i almen praksis? Af Susanne Lis Larsen, Jacob Heeholm Sønderstrup, Dines Heeholm Sønderstrup og Jens Christian Toft Biografi Susanne Lis Larsen, Jacob
Hjerte-kar-sygdom for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen
Hjerte-kar-sygdom for praksis personale Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen Baggrundsviden http://fadlforlag.dk/wp/wp-content/uploads/klinisk-elektrokardiologi.pdf https://www.youtube.com/watch?v=myzvwlhkafq&feature=youtu.be&list=p
PRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR KARDIOTOXICITET OG STRÅLING
Dansk Cardiologisk Selskab PRÆSENTATION AF HOLDNINGSPAPIR KARDIOTOXICITET OG STRÅLING Morten Schou Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 7. januar 2016 Materialet må kun anvendes til selvstudium. Distribution
Oral antikoagulations-behandling (AK-behandling)
Selvmonitorering og/eller selvbehandling Antikoagulation søvn og angst Den Regionale Lægemiddelkomitè Region Sjælland 2. december 2014 Maja Jørgensen Uddannelsesansvarlig overlæge Center for Trombose og
Udfordringer og muligheder ved AK-behandling ved atrieflimmer anno 2014
Page 1 of 5 Udfordringer og muligheder ved AK-behandling ved atrieflimmer anno 2014 Af Torben Bjerregaard Larsen* Baggrund valg af antikoagulantia Nyeste opgørelse viser, at der i øjeblikket er omkring
Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter
Behandling Behandling af hjertesvigtpatienter Lars Videbæk Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Non-farmakologisk behandling Farmakologisk behandling Revaskularisering Avancerede pacemakere
Den ældre patient og antikoagulerende behandling
Den ældre patient og antikoagulerende behandling Birgitte Klindt Poulsen Overlæge Klinisk Farmakologisk afdeling Aarhus og Aalborg Universitetshospitaler Interessekonflikter Ingen En typisk patient? 83årig
Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive
Atrieflimmer og fysisk træning Hanne Rasmusen og Leif Skive Sygehistorie 45 årig veltrænet løber. Gennem 1,5 år har han konstateret, at ved en puls på ca. 165 får ubehag og åndenød og pulsuret galopperer
AtrieFlimren i Danmark. Dansk Atrieflimren Database. Dokumentalistrapport. Version 1.0
AtrieFlimren i Danmark Dansk Atrieflimren Database Dokumentalistrapport Version 1.0 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Liste over styregruppen for atrieflimren i Danmark... 4 Indikatorer
INFORMATION OM ANTIKOAGULANSBEHANDLING VED ATRIEFLIMREN
INFORMATION OM ANTIKOAGULANSBEHANDLING VED ATRIEFLIMREN November 2014 Information om antikoagulansbehandling ved atrieflimren Udgivet af: Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) Sundhedsstyrelsen Axel
Dansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Kontrolniveau ved behandling med flecainid et holdningspapir fra Dansk Cardiologisk Selskab DCS holdningspapir 2015. Nr. 3 Kardiogent shock 1 DCS holdningspapir,
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling og sekundær profylakse efter venøs tromboemboli
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling og sekundær profylakse efter venøs tromboemboli Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 7. juni 2017. Medicinrådet
Baggrundsnotat Oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren.
Baggrundsnotat Oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren. Fagudvalget under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til baggrundsnotat
Tjekliste for Databasen for atrieflimren i Danmark. Dato og initialer. Koder for indikatorer for atrieflimren i Danmark (AFDK)
Tjekliste for Databasen for atrieflimren i Danmark Tjeklisten omfatter koderne i relation til indikatorsættet for Databasen for atrieflimren i Danmark Tjeklisten er ikke obligatorisk, men kan anvendes
Nyreinsufficiens og AK-behandling. Thomas Elung-Jensen Nefrologisk Klinik P RH
Nyreinsufficiens og AK-behandling Thomas Elung-Jensen Nefrologisk Klinik P RH Hvornår anvendes blodfortyndende behandling og hvilken? Ved iskæmisk hjertesygdom ASA Efter PCI Clopidogrel, Ticagrelor, Prasugrel
Lægemiddelkomiteer Sygehusapoteker Andre relevante interessenter
Baggrundsnotat for oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til
AtrieFlimren i Danmark. Dansk Atrieflimren Database. Dokumentalistrapport. Version 1.0
AtrieFlimren i Danmark Dansk Atrieflimren Database Dokumentalistrapport Version 1.0 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Liste over styregruppen for atrieflimren i Danmark... 4 Indikatorer
Kvaliteten af NOAK-behandling ved AFLI-patienter i almen praksis
Kvaliteten af NOAK-behandling ved AFLI-patienter i almen praksis Hold 42 Udarbejdet af: Mia Kamp Jensen Lise Wittrup Lindeloff Maibrit Petri Christensen Katrine Bunk Vejleder: Bo Christensen 1 af 21 Introduktion
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
INFORMATION OM ANTIKOAGULANSBEHANDLING VED ATRIEFLIMREN
INFORMATION OM ANTIKOAGULANSBEHANDLING VED ATRIEFLIMREN November 2014 Information om antikoagulansbehandling ved atrieflimren Udgivet af: Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) Sundhedsstyrelsen Axel
Highlights fra det forløbne år. Jens Heisterberg. DSKF Årsmøde, april 2016
Highlights fra det forløbne år Jens Heisterberg DSKF Årsmøde, 14.-15.april 2016 Hvad skal jeg vælge som highlights? HPV vaccine-sagen GVK Bioscience-sagen Godkendelse af mange nye biosimilære produkter
Iskæmisk apopleksi akut udredning og behandling
Iskæmisk apopleksi akut udredning og behandling Instruksdokument Senest revideret d. 09 03 2015 Forfattere: Rolf Blauenfeldt og Troels Wienecke Referenter: Grethe Andersen Godkender: Claus Z Simonsen,
Kan min hjertepatient tåle at rejse i højderne?
Kan min hjertepatient tåle at rejse i højderne? Risikovurdering - individuel Hvad er status for patientens hjertesygdom? Stigning til hvilken højde? >1500 m I hvor lang tid, skal patienten være i højde?
HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS
HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS SYGEHISTORIE 1 En 64-årig mand, tager kontakt til sin privatpraktiserende læge. Han
ESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: HØRINGSUDKAST
Danske kommentarer til : 2013 on cardiac pacing and cardiac resynchronization therapy HØRINGSUDKAST Arbejdsgruppen bestod af følgende: Jens Cosedis Nielsen, Helen Høgh Petersen, Finn Michael Karlsen, Lene
Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data
Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 [email protected] Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige
Livet med atrieflimmer Ann Dorthe Zwisler, REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet
Lejre Lokalkomité Livet med atrieflimmer Ann Dorthe Zwisler, REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet Hvorfor har vi sammen sat atrieflimmer
Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt. Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København
Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København Prognose efter AMI 50 40 30 20 10 0 1950 1970 1980 1990 2000
Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG
Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død
Risikofaktorer. Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle.
Risikofaktorer Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle. Kliniske hjertekarmanifestationer af arteriosklerose Angina pectoris (hjertekramper) Akut myokardieinfarkt (blodprop i
THROMBO-Base. En national database for patienter i AK-behandling Odense 22. april 2004
THROMBO-Base En national database for patienter i AK-behandling Odense 22. april 2004 Torben Bjerregaard Larsen Overlæge, Ph.D Afdeling KKA Odense Universitets Hospital Kvalitetssikring af behandlingen?
OUH Hæmostasevagt hvem, hvordan, hvornår, hvorfor? Mads Nybo Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi, OUH
OUH Hæmostasevagt hvem, hvordan, hvornår, hvorfor? Mads Nybo Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi, OUH AGENDA En hæmostasevagt på OUH? Tilgængelige analyser på KBF DOAK case Svært blødende patienter
Behandlingsvejledning for oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren
Behandlingsvejledning for oral antikoagulationsbehandling ved Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene
April 2012. Henvisning til koloskopi eller udredning på organkirurgisk eller medicinsk afdeling, Kolding sygehus.
1 April 2012. Henvisning til koloskopi eller udredning på organkirurgisk eller medicinsk afdeling, Kolding sygehus. 1. Oversigt 2. Undersøgelsen 3. Udrensningsprocedure 4. Henvisningen 5. Marevan, Plavix
Hjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018
Hjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018 Ilan Raymond, overlæge, Hjertemedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus Hjertesvigt Kan man leve med det?????
Anvendelse af Lægemiddelstatistikregistret til forskning: Fra opstart af evidensbaseret behandling til compliance og lægemiddelsikkerhed
Anvendelse af Lægemiddelstatistikregistret til forskning: Fra opstart af evidensbaseret behandling til compliance og lægemiddelsikkerhed Gunnar H. Gislason overlæge, ph.d. Kardiologisk afdeling Gentofte
Behandling hver 4. uge
Navn/ CPR UNDERSØGELSER Behandlingsserie 1 2 3 4 Behandlingsdag 1 15 1 15 1 15 1 15 Objektiv us. Incl PS 0 0 0 0 0 0 0 Baseline us** 0 Bivirkningsregistrering 0 0 0 0 0 0 0 BT, P 0 0 0 0 0 0 0 EKG ** 0
Octaplex - ved blødninger - akut revertering af vitamin K-antagonist (VKA)- behandling
Octaplex - ved blødninger - akut revertering af vitamin K-antagonist (VKA)- behandling Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 1.0, udkast september 2014 Forfattere Jørn Dalsgaard Nielsen
Indhold. Indskærpelser for brugen af bromocriptin (Parlodel ) til laktationshæmning. EU s liste med anbefalinger i forbindelse med sikkerhedssignaler
# 7Årgang 5 August 2014 Nyt Om Bivirkninger 1 Indhold Nyt fra EU Ferumoxytol (Rienso) ændrede anbefalinger for at nedsætte risikoen for alvorlige anafylaktiske reaktioner Indskærpelser for brugen af bromocriptin
Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka
Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset
Historisk. Behandlingsvejledning vedr. specifik medicinsk behandling af pulmonal arteriel hypertension (PAH) hos voksne
Behandlingsvejledning vedr. specifik medicinsk behandling af pulmonal arteriel hypertension (PAH) hos voksne Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,
Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH
Kunsten at seponere Store Praksisdag 2014 Region H Hvornår og hvordan -værktøjer 08-01-2014 Farmakologisk Afdeling BBH 1 8. januar 2014 2 Kunsten at seponere Kunsten at seponere mest presserende -og udfordrende-
Antitrombotisk behandling af patienter med valvulær atrieflimren
Antitrombotisk behandling af patienter med valvulær atrieflimren Ann Bovin 1, Thomas Decker Christensen 2, 3 & Erik Lerkevang Grove 3, 4 STATUSARTIKEL 1) Hjertesygdomme, Hospitalsenheden Vest, Herning
Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden
Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg hospital [email protected]
Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.
Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive
Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 30. januar 2014 1. Reumatoid artrit 1.1 Journal: Udredning Gennemgang af et antal journaler viste, at nydiagnosticerede
Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.
Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over
Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet
Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,
og generalforsamling 2014
27. NOVEMBER 2014 DSTH efterårsmøde og generalforsamling 2014 Forskningens hus Søndre Skovvej 15 Aalborg Universitetshospital HER LIGGER FORSKNINGENS HUS HUSK Foredragskonkurrence kl. 10.00 - kl. 11.30
KOL og Pulmonal hypertension -en update. Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet
KOL og Pulmonal hypertension -en update Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet DSKF 8.4. 2011 Klassifikation af pulmonal hypertension 2009 1. Pulmonal arterial hypertension (PAH)
Vejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter
Vejledning om transfusionsmedicinsk behandling og monitorering af blødende patienter Behandlingsanbefaling Version 1.0-7. Juni 2013 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi ønsker at give en opdateret vejledning
