Principper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion

Relaterede dokumenter
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

C12 Klimavenlig planteproduktion

Hvor sker nitratudvaskning?

Efterafgrøder i praksis

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Efterafgrøder strategier

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!

Muligheder og udfordringer i efter- og

Hvad er effekten af efterafgrøder og jordbearbejdning?

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Danske forskere tester sædskifter

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet

Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Rodentilalt godt. Rødder, kvælstof, vand og sædskifte. Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN AgroPro 25. januar 2017

AARHUS UNIVERSITET. 07. November Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Typetal for nitratudvaskning

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Forenklet jordbearbejdning

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Effekt og eftervirkning af efterafgrøder

Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Hvad koster miljøkrav til foder og mark. Chefkonsulent Leif Knudsen, Planteproduktion

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

HØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i Lars Skovgaard Larsen, Gefion,

Sådan styres kvælstofressourcen

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Plantekongres 2010 Søren Ilsøe

A1: Driftmæssige reguleringer Foto: Elly Møller Hansen.

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad

Hellere forebygge, end helbrede!

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? Vandmiljøplaner

Optimér dyrkningen af vinterhvede

Agrinord 17/ Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO

Udbyttepotentiale i raps. Konsulenttræf Ditte Clausen

Udvaskning ved stigende kvælstoftilførsel i Landsforsøg. Kristoffer Piil, SEGES

Hvad kan jeg få ud af det? Krav: hvad gælder Hvor finder jeg dokumentationen. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning

A1: Driftmæssige reguleringer

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.

Regler for jordbearbejdning

AARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Foders klimapåvirkning

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

Kvælstofomsætning i mark og markkant

Projekt Miljø i sædskiftet

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING

Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp

Afgrøder til biogasanlæg

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

Koncentration (mg nitrat-n pr. l) Udvaskning (kg nitrat-n pr. ha) Afgrøde Vinterdække Tørt Middel Vådt Tørt Middel Vådt

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33

ØKOLOGI - Skab overskud i marken med maskinanalyse og et økologisk sædskifte, der giver sund økonomi

Vurdering af jordens frugtbarhed. Jacob Nielsen

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Estimering af marginaludvaskning af kvælstof med Daisy

Transkript:

Principper om nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard, Planteproduktion

Afgrøde Sommer/vinter Relativ udvaskning Udvaskning, kg N pr. ha Lolland-Falster og Djursland Sjælland, Fyn og Østjylland Vest- og Sønderjylland Afstrømning, mm pr. år 250 300 500 1.års frøgræs/do 0,34 26 46 38 23 2.års frøgræs/do 0,34 26 46 38 23 1. års græs/do 0,47 36 64 53 32 2. års græs/do 0,66 51 90 75 45 3. års græs/do 0,66 51 90 75 45 Vårbyg m.udl/græs 0,49 38 67 56 34 Græs/korn 1,04 80 142 118 71 Foderrorer/bar jord 0,83 64 113 95 57 Fabriksroer/bar jord 0,48 37 66 55 33 Kartofler/bar jord 1,65 127 225 188 113 Majs/bar jord 1,61 124 220 183 110 Korn/korn 0,94 72 128 106 64 Korn/efterafgr,raps 0,53 41 73 61 36 Korn/bar jord 1,00 77 136 114 68 Vårraps,ærter/korn 0,97 75 133 111 66 Ærter/vinterkorn 1,10 85 151 126 75 Ærter/bar jord 1,58 122 216 180 108 Vinterrraps/korn 1,14 88 156 130 78

1. Spildkorn, ukrudt mv

2. Olieræddike sået før høst (3. august)

3. Olieræddike sået før høst (8. august)

4. Olieræddike sået efter høst (31. august)

5. Tidlig sået vinterhvede (31. august)

Konklusioner af undersøgelser Pct. reduk. udvaskning Kg N ved 60 som ref., kg N per ha Påvirkning af N-behov Kg N pr.ha Efterafgrøde før vårsæd 50 30 15-30 Tidlig såning vintersæd 25 15 0-10 Halmnedmuldning vintersæd 25 15 0 Efterafgrøde før vintersæd 33 20 5-10

Rodmålinger

Roddybder, (gns. 3 forsøg) Roddybde, cm Rajgræs Cikorie Farvevajd Olieræddike September 58 (38-84) 133 (84-186) 83 (29-129) 78 (62-96) November 95 (66-121) 195 (109-240) 140 (59-219) 198 8101-249)

Kvælstof Kg N Rel. forår Effekt Kg N forår 120 100 80 60 40 120 100 80 60 40 Udvaskning, kg N pr. ha Nitratkonc, mg pr. l N-niveau 0,33 N-forår 0,25 77 72 67 62 57 114 106 99 92 84 N- udbinding 0,38 N-efterår, sand 1,07 N-efterår, ler 0,35

Gødning Kg N pr. ha i gødning pr. år Udvaskning, Kg N pr. ha Nitratkonc., mg pr. l Gylle + KAS 204 54 120 KAS 157 46 102

Halm og N-udvaskning Reducerer N-udvaskningen med den mængde N, halmen fastlægger i efterårs- og vinterperioden 1-3 kg N pr. ton

Jordbehandling og halmnedmuldning Reduceret jordbearbejdning forud for etablering af vintersæd vurderes i gns. at reducere N-udvaskningen med 0-10 kg N pr. ha, men det er en forudsætning, at vintersæden etableres godt. Nedmuldning af halm binder 5-15 kg N pr. ha.

Jordbearbejdningstidspunkt og N- udvaskning Der vurderes at være en reduktion på ca. 18 kg N pr. ha ved udskydelse af jordbearbejdning til efter januar forudsat, at der ikke ukrudtsbehandles i efteråret. Udskydning til sent efterår reducerer udvaskningen med 10 kg N pr. ha

Jordbearbejdningsmetode og N- udvaskning Kun få tilfælde af signifikante forskelle. Signifikante forskelle skyldes dårlig etablering eller reduceret rodudvikling Ved sammenligning af forskellige typer jordbearbejdning er det vigtigt at vide, om etableringen af afgrøderne har været vellykket.

Beslutningsskema for reduktion af udvaskning! Reference: Ubevokset efterår, harvet, udvaskning 60 kg N/ha Afgrøde Afgrøde følgende år Såtid (efterår) Efterafgrøde Snitn. halm (+/-) Effekt på udvaskning, kg N/ha Korn Forårs-sået - Korsb. Korn Vinterraps Senest 15.8 Bredbladet Vinterhvede Græs E.høst Forår +/- -30 - - +/- -30 Senest 5.9 Vinterraps spildfrø +/- -10 Korn Korn - Spildkorn + -10 Korn Korn Efter 15.9 Korsb. Før høst +/- -20

Udvaskningsmodeller Empiriske Dynamiske Massebalancer

Empiriske modeller Smart organisering af forsøgsresultater Beskriver den virkelighed, de er udviklet på Statiske Kan ikke alt Rammer niveauet Enkelt input

Empiriske modeller N-les 1 (SimIIIb) N-les 3

Dynamiske modeller Beskriver vand og stoftransport med matematik Kan alting Følsomme for input Krav til bruger Rammer ikke nødvendigvis niveauet

Dynamiske modeller Daisy Daisy-standard FASSET

Balance Forskel mellem input og output Overskud fordeles på tabsposter Udvaskning er overskud tabsposter incl. Beregnet jordpuljeændring

Balance Farm-N

90 80 70 N-udvaskning - Daisystandard vs. N- les III. Ensidige afgrøder X-akse: Gns.: 37 kg N pr. ha y = 0,2621x + 34,597 Y-akse: Gns.: 44 kg N pr. ha R 2 = 0,1266 60 50 40 30 20 10 0 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

N-udvaskning - Daisystandard vs. Daisyskep. Ensidige afgrøder 140 120 100 X-akse: Gns.: 37 kg N pr. ha Y-akse: Gns.: 49 kg N pr. ha 80 60 40 y = 0,8027x + 19,41 R 2 = 0,331 20 0 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90-20

Tabel 10. Udvaskning med forskellig N-tilførsel. JB 6. Kvælstoftilførsel, kg N pr. ha 83 100 118 136 153 Hældning DAISY-Standard 19 24 32 42 56 0,5 DAISY-Standard 23 35 51 69 87 1,0 SkepDAISY 29 31 34 41 48 0,3 FASSET 38 40 41 43 46 0,1 N-les I 39 42 45 48 52 0,2 N-les III 33 38 42 47 53 0,3 Gns. 30 35 41 48 57

Tabel 12. Udvaskning med forskelligt antal DE. Vårbyg på JB 6 Pr. Udvaskning Vårbyg, JB 6 DE svin, pr. ha Gns. Pr. DE 1,4 0 0,3 1 1,65 DE v. 1,4 DE DAISY-Standard 32 32 34 39 34 5 6 38 DAISY-Standard 35 35 40 46 39 7 9 44 SkepDAISY 34 36 38 35 36 0 1 35 FASSET 41 43 48 53 46 7 10 51 N-les I 45 46 48 52 48 5 6 51 N-les III 42 43 46 50 45 4 6 48 Gns. 38 39 42 46 41 5 7 45

Tabel 8. Udvaskning med forskellige afgrøder. JB 6 JB 6 Vårbyg Vårbyg m. udl. Vinterhvede, halm fjernet Vinterhvede, halm nedm. Majs Græs Gns. DAISY-Standard 26 1 23 20 32 56 26 DAISY-Standard 30 3 32 23 17 45 25 SkepDAISY 23 15 3-1 56 82 30 FASSET 50 15 31 29 56 73 42 N-les I 45 20 44 44 61 32 41 N-les III 42 17 38 39 42 19 33 Gns. 36 12 29 26 44 51 33

Tabel 6. Udvaskning på Jb 3 og JB 6 Inst. Vårbyg, eftårspl. Vårbyg m.udl. Vi.hvede, halmn. Gns. JB 3 JB 6 JB 3 JB6 JB 3 JB 6 JB 3 JB 6 DAISY-Standard DHI+KVL 66 26 7 1 57 20 43 16 DAISY-Standard FA+LC 73 30 36 3 74 23 61 19 SkepDAISY DJF 59 23 54 15 41-1 51 13 FASSET DJF 50 38 27 15 45 29 41 27 N-les I DJF 56 45 27 20 63 44 48 36 N-les III DJF 58 42 24 17 63 39 48 33 Gns. 60 34 29 12 57 26 49 24