25. september 2007 EM 2007/1 Åbningsdebat (Landsstyreformanden) Et rigere Grønland for alle en nemmere hverdag for den enkelte Sådan lød Demokraternes slogan, da vi for godt to år siden gik i gang med valgkampen til det seneste landstingsvalg. Vi har i den mellemliggende periode forsøgt at leve op til vores slogan. Desværre har vi gang på gang oplevet, at Landsstyret har nedstemt vores forslag. Her er nogle eksempler: Demokraterne har foreslået, at der skal oprettes en børneombudsmand. Landsstyret sagde NEJ. Demokraterne har foreslået, at tilskuddet til de politiske partier bliver reduceret. Landsstyret sagde NEJ, og stemte i stedet for at give flere penge til partierne. Demokraterne har foreslået, at der bliver indført en skolemadsordning for alle folkeskoleelever i hele Grønland. Landsstyret sagde NEJ. Demokraterne har foreslået, at der bliver ansat ressourcepersoner med tilknytning til folkeskolerne, så børn altid har en at betro sig til. Landsstyret sagde NEJ. Demokraterne har foreslået, at man gjorde 2006-2010 til en særlig indsatsperiode mod seksuelle overgreb. Landsstyret sagde NEJ. Jeg kunne sagtens komme med flere eksempler, men jeg tror faktisk, at min pointe er blevet forstået. Med det nuværende Landsstyre, så er det ikke muligt at skabe et rigere Grønland for alle med en nemmere hverdag for den enkelte. I fredags åbnede denne Landstingssamling med Landsstyreformandens åbningstale. Den vil jeg gerne knytte følgende korte og overordnede kommentarer til. Jeg vil her starte med at fremhæve nogle af de områder, hvor Demokraterne er enige med Landsstyreformanden. Vi ser det som en selvfølge, at hele selvstyreprocessen bliver sendt til folkeafstemning, og hvis Landsstyreformandens vurdering er, at det kan nås allerede i 2008, så bakker Demokraterne op om det. Her vil jeg dog gentage, hvad Demokraterne hele tiden har sagt; selvstyret skal ikke hastes igennem! Landsstyreformanden var inde på, at mobilitetsfonden skal styrkes. Demokraterne er enige og mener ikke mindst, at det er vigtigt at gøre borgerne klar over muligheden for at søge om penge til flytninger. For det er rigtigt, som Landsstyreformanden siger, at. uanset hvorledes vi vender og drejer tingene, så bliver vi nød til at erkende, at der skal ske tilpasning sted på fiskeri og fangerområderne dette vil først hænge sammen, såfremt vores nuværende bosætningsmønster og husningspolitik flettes ind i problematikken. 1
Demokraterne er naturligvis enige i, at MIPI s rapport om børnefattigdom er rystende læsning. Derfor har Demokraterne da også allerede stillet krav om, at der bliver afsat 100 millioner over de næste fem år til bekæmpelse af netop børnefattigdom lige såvel som Demokraterne gennem de sidste par år har råbt om en etablering af en børneombudsmandsinstitution. Landsstyreformanden er endvidere inde på, at han finder det irriterende med al den kritik af Grønland, som kommer fra udenlandske og især danske medier. Demokraternes holdning til dette er ganske klar; hvis kritik er berettiget, så skal den frem uanset hvorfra. Det er vigtigt at vurdere om kritik er berettiget eller ej om denne virker utidig og der skal Landsstyreformanden være den første til at vurdere om hans egne modreaktioner stemmer overens med disse betragtningsformer. Det er vigtigt at vi ikke bare støder velmente udtalelser og tilbud om assistance af bordet, som der er tendens til i dagens Grønland. Vi mener dog godt, at de udenlandske medier kunne formidle flere positive historier om vort land, men her har Landsstyret også et ansvar. Landsstyret burde være mere offensive og taktiske over for disse og forsøge at sælge gode og positive historier. Det sidste jeg vil komme ind på i min konkrete gennemgang af Landsstyreformandens åbningstale er, at Demokraterne støtter, at de arbejdspladser, der vil opstå, hvis vi finder olie primært skal besættes med lokal arbejdskraft. Derfor undrer det os fortsat, at Landsstyret var modstander af vores forslag på Landstingets Forårssamling 2007, der netop havde til hensigt at gøre arbejdsstyrken klar til fremtiden. Overordnet set skal det dog være sagt med det samme. Jeg var og er fortsat ikke imponeret, og det hænger vel egentlig meget godt sammen med, at jeg i det hele taget slet ikke er imponeret over Landsstyrets og Landsstyreformandens generelle indsats for vort samfund. Dette er et faktum, som jeg ikke kan undlade at nævne, hvor positiv jeg end ønsker at være i øvrigt. I vort land står vi overfor en meget vigtig periode. Vi står på tærsklen til selvstyre, vi står på tærsklen til olierigdomme, vi står på tærsklen til at tjene penge på råstoffer. Forstå mig ret alt dette er Demokraterne glade for, men vi er samtidig bekymrede. Bekymrede for om det nuværende Landsstyre kan magte de store opgaver. Vi frygter, at vore nye rigdomme vil skabe få, meget rige mennesker, og at samfundets generelle udbytte vil blive meget småt. Præcis som vi har set, at det er tilfældet med rejerne, hvor samfundet reelt ikke får nogen indtægt, men hvor nogle få borgere har opnået en ufattelig stor personlig rigdom. Der er ingen tvivl om, at vi i Grønland har brug for et stærkt og politisk stabilt Landsstyre til at lede os gennem de store udfordringer, så samfundet og dermed os alle sammen får mest muligt ud af vores fælles ejendom. Desværre er vi i dag meget langt fra at have et politisk stabilt Landsstyre. Lyt blot til denne lille opremsning af navne. Josef Motzfeldt, Asii Chemnitz Narup, Agathe Fontain, Doris Jakobsen, Jørgen Wæver Johansen, Lars-Emil Johansen. Kendte politikere, der alle har det til fælles, nemlig at de af den ene eller den anden årsag har forladt en post i Landsstyret i løbet af det sidste år. Det er ganske enkelt uacceptabelt og vidner i den grad om mangel på lederegenskaber hos Landsstyreformanden. Samme Landsstyreformand sagde i øvrigt følgende under sin åbningstale på Landstingets Efterårssamling i 2006: 2
I koalitionsaftalen er der mellem koalitionsparterne enighed om, at den politiske ledelse i de næste fire år skal for løbe i gensidig ærlighed, respekt og stabilitet, og det politiske samarbejde skal foregå gennem gensidig forståelse, og at dette skal danne grundlaget for samarbejde både i Landsstyret og i Landstinget (Landsstyreformandens åbningstale 2006) I dag er der vist ingen tvivl om, at dette var tomme ord. For ærlig talt; gensidig ærlighed, respekt og stabilitet er ikke ligefrem de ord, der kan kobles på det nu hedengangne Landsstyresamarbejde mellem Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut. Nu er der så kun to partier tilbage i Landsstyret. Dette har ikke gjort tingene bedre. Landsstyret famler i blinde og det er vel efterhånden kun et spørgsmål om tid før det hele ramler sammen om ørerne på Landsstyreformanden. Landsstyret har fremlagt et forslag til Finanslov for 2008 som overhovedet ikke hænger sammen. Den rystende svage, og i vitale spørgsmål splittede, koalition tør ganske enkelt ikke prioritere i sine udgifter, og derfor tyder alt på, at man vælger at straffe vore hårdt arbejdende landsmænd med enten skatteforhøjelser eller afgiftsstigninger. Begge dele betyder, at vi skaber et fattigere Grønland for alle, og dette tilmed i halen på en kommunalreform, der bliver svær nok at skulle løfte forsvarligt. Demokraterne har den 11. september været til forhandlinger om dette års finanslov. Her fortalte vi Landsstyret, hvordan vi kunne undgå både skatteforhøjelser og afgiftsstigninger, og nu er vi sådan set spændte på om Landsstyret har valgt at lytte til vore forslag. Vi har intet hørt siden vi i fordragelighed afsluttede de indledende drøftelser. Men faktum er, at vi sagtens kan undgå at sende regningen for Finanslovens nuværende store underskud videre til borgerne. Spørgsmålet er blot om Landsstyret tør udvise mod til at prioritere? Mod til at skabe et rigere Grønland for alle? Mod til at skabe en nemmere hverdag for den enkelte? Jeg håber, men tvivler - desværre. I min åbningstale sidste år uddelte jeg roser til nogle af de på det tidspunkt siddende Landsstyremedlemmer det er jeg desværre ikke i stand til at gøre i dag. Ingen af Landsstyrets syv medlemmer har i det forløbne år markeret sig på en måde, der berettiger til rosende ord. Desværre tværtimod! Jeg skal anmode om med grundlag i tidligere erfaringer - at ingen fristes til at spille personligt fornærmede over mine klare udmeldinger. Disse er ikke personligt møntede, men går på embedsførelsen. De er såmænd velmente nok og kan måske være med til at lede på rette spor, såfremt disse tages til efterretning. Det er hvad man kalder for konstruktiv kritik kritik med et positivt sigte. Det er blevet en tradition for Demokraterne ved den årlige åbningsdebat at give en bedømmelse af de præstationer Landsstyremedlemmerne har vist eller ikke vist. Nogen kan lide den andre ikke. Men sådan er det og her kommer årets indslag og bidrag, der falder helt i tråd med, at Demokraterne altid siger, hvad de mener og mener, hvad de siger. Lad mig starte fra toppen med Landsstyreformanden. Enhver må stille sig selv spørgsmålet: Når man ikke er i stand til at lede et Landsstyre, er man så i stand til at lede et land? Demokraterne mener så afgjort, at svaret er et rungende nej. 3
Gennem det sidste år har den hyppige udskiftning i Landsstyret med al ønskelig tydelighed vist, at vort land hungrer efter en Landsstyreformand med ordentlige lederegenskaber. En Landsstyreformand, der tør tage de rigtige beslutninger også når de er upopulære. En Landsstyreformand, der nyder respekt hos sine samarbejdspartnere. Det har vi ikke i dag. I dag har vi en Landsstyreformand, der af alle også af mig - bliver betragtet som et sødt og rart menneske. En fremragende egenskab, som han deler med de fleste af de siddende landstyremedlemmer, men som desværre ikke betyder det store som udtryk for evner til at lede vort land. Formanden for Atassut er Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug og lad det være sagt med det samme. Det har simpelthen ikke været nogen succes. Landsstyremedlemmet nægter konsekvent at lytte til de anbefalinger han får fra udpegede eksperter. Dermed er han en trussel for vores fremtid. Med Landsstyremedlemmets holdning til biologisk bæredygtighed risikerer vi groft sagt at tømme både hav og landjord for fangstdyr. Derudover er der overhængende fare for, at Grønland vil blive udsat for en forbrugerboykot på grund af Landsstyremedlemmets manglende vilje til at lytte. Flere lande har således allerede indført forbud mod import af sælskind. Ingen ved, hvor mange der følger efter, men en ting er sikkert: Med det nuværende Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug, så er risikoen katastrofalt stor. Derudover er Landsstyremedlemmet ansvarlig for det makværk af en fiskerilov, der bliver forelagt senere på denne samling. En Fiskerilov, der allerede nu er blevet kritiseret sønder og sammen af stort set alle med indsigt i fiskeriet. En klar ommer, men som i ren trods formentlig forsøges presset igennem. Sidste år kritiserede jeg Landsstyremedlemmet for Erhverv for at være totalt anonym. Denne kritik vil jeg bløde lidt op på i år. Nu er han bare anonym. Demokraterne savner et Landsstyremedlem for Erhverv, der tør komme med markante meninger og som tør deltage i den offentlige debat langt oftere end tilfældet er i dag. Derudover skæmmer det naturligvis, at Landsstyremedlemmet for Erhverv er ansvarlig for, at der ikke er blevet ryddet op i skandalen om misbruget af AEB-midlerne. En skandale, hvor Landsstyremedlemmet blandt andet er blevet grebet i at tilbageholde vigtige dokumenter over for Landstinget. Til Landsstyrmedlemmet for Boliger og Infrastruktur vil jeg sige, at det var en utaknemmelig opgave du fik af din Landsstyreformand. Både trafik og boliger er områder, der trænger til så store og så gennemgribende forandringer, at det ikke er noget man bare lige gør. Alligevel mener vi nu godt, at du kunne have gjort mere. Det har skuffet Demokraterne meget, at der til dato ikke er kommet nogen klar trafikredegørelse. Det har reelt den betydning, at Landstingets grundlag for at tage stilling til Landsstyrets forslag på området er yderst tyndt. På boligområdet er det skuffende, at du endnu ikke har turdet have en klar og offentlig holdning til den gavebod, der gennem et hul i lovgivningen har gjort to landstingspolitikere og en del topembedsmænd til millionærer på bekostning af vore hårdtarbejdende skatteydere. Det er ganske enkelt mangel på mod og måske også misforstået respekt og/eller loyalitet over for dine ansatte og over for dine to kolleger her i salen. Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggende har i lighed med Landsstyremedlemmet for Miljø og Sundhed ikke siddet så længe på sin post, men da hun allerede har præsenteret sit før- 4
ste store udspil nemlig Finanslovsforslaget for 2008, så vil jeg tillade mig at bedømme hende ud fra det. Konklusionen må være, at Landsstyremedlemmet er dumpet med et brag. Jeg troede ganske enkelt ikke mine egne ører, da Landsstyremedlemmet lod det være op til oppositionen at finde besparelser. Jamen, hvad i alverden skal vi så med et Landsstyre? Det er ganske enkelt uanstændigt og det tyder for mig på, at Landsstyremedlemmet slet ikke er politisk moden nok til at løse opgaverne på så stort et område. Landsstyreformanden burde endda have vidst, at hans nuværende Landsstyremedlem for Finanser ikke magtede opgaven. Det var nemlig hende, der stod i spidsen for at få gennemført forbedringerne for alderspensionisterne - uden at der var skabt finansiering for disse. Denne stil har Landsstyremedlemmet taget med sig problemet er blot, at nu er det ikke et enkelt område, der er ufinansieret nu er det en hel finanslov. ( --------- ) Dog vil jeg rose Landsstyremedlemmet for trods alt at have indbudt partierne til forhandlinger om finanslovsforslaget for 2008 om end jeg tvivler på, hvor meget der kommer ud af forhandlingerne. Men som Demokraterne allerede har lovet, så hjælper vi gerne med at vende underskuddet til et overskud uden at forhøje skatter og afgifter for menigmand. Det er faktisk ikke noget problem. Det handler blot om mod til at prioritere. Min årlige gennemgang af vort lands Landsstyremedlemmer er ved at være slut. Faktisk er der kun en tilbage, men hvilken en - Landsstyremedlemmet for Familier, Uddannelse, Forskning, Kultur og Kirke. Dette Landsstyremedlem tager ubetinget prisen for at være et af de mest pinlige og tvivlsomme Landsstyremedlemmer i Grønlands historie. Landsstyremedlemmet er således grebet på fersk gerning i forsøg på at udnytte sin position som Landsstyremedlem til at få hjælp af politiet, han er grebet i at lyve overfor befolkningen om sagen og han er grebet i forsøg på at tørre sine løgne af i et uskyldigt Landstingsmedlem. At han ikke for længst er blevet præsenteret for en fyreseddel, siger mere om Landsstyreformandens manglende lederegenskaber end det siger noget om Landsstyremedlemmets evner. Læg dertil, at Landsstyremedlemmets højt profilerede skolemadsordning er en dundrende fiasko. Løftet om skolemadpakke til alle forblev ren snak og madpakkerne bliver fortsat smurt og medbragt hjemmefra, for de børn, der har noget med i skole. Man fristes i et svagt øjeblik til at sige, at det ville det være bedst for Grønland, hvis Landsstyremedlemmet ville opholde sig noget mere i udlandet end han gør i forvejen. For jo mere Landsstyremedlemmet er væk hjemmefra, jo færre ulykker kan han lave. Med andre ord; Demokraterne har ingen tillid til, at Landsstyret med den nuværende besætning er i stand til at lede vort land. Derfor vil vi på det kraftigste opfordre Landsstyreformanden til at udskrive valg til Landstinget, så befolkningen kan sammensætte et nyt Landsting og dermed også et nyt Landsstyre. Det er efterhånden den eneste udvej, hvis vi vil skabe et rigere Grønland for alle og en nemmere hverdag for den enkelte. Per Berthelsen Demokraatit 5