DIIS REPORT INFORMATIONSOPERATIONER ET NØDVENDIGT INSTRUMENT I DANSK KRISEHÅNDTERING Af Dan Brømsøe Termansen DIIS REPORT 2005:2 DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES 1
Copenhagen 2005 Danish Institute for International Studies, DIIS Strandgade 56, DK -1401 Copenhagen, Denmark Ph: +45 32 69 87 87 Fax: +45 32 69 87 00 E-mail: diis@diis.dk Web: www.diis.dk Cover Design: Carsten Schiøler Layout: Allan Lind Jørgensen Printed in Denmark by Vesterkopi AS ISBN: 87-7605-066-1 Price: DKK 50.00 (VAT included) DIIS publications can be downloaded free of charge from www.diis.dk Hardcopies can be ordered at www.netboghandel.dk. Wholesale for booksellers: Nordisk Bogcenter A/S, Bækvej 10-12, DK-4690 Haslev, Denmark Ph: +45 56 36 40 40 Fax: +45 56 36 40 39 Denne publikation indgår i DIIS s Forsvars- og Sikkerhedspolitiske Studier, som foretages på en bevilling fra Forsvarsministeriet. Dan Brømsøe Termansen, orlogskaptajn 2
Indholdsfortegnelse Forord 4 Abstract 5 Indledning 6 Kapitel 1: Anvendelse af informationsoperationer på forskellige niveauer og med forskelligt formål 8 Kapitel 2: Informationsoperationer i moderne konflikter 12 Fire kendetegn for moderne informationsoperationer 12 Krigen i Kosovo 14 Krigen i Afghanistan 19 Krigen mod terror 22 Krigen i Irak 25 Sammenfatning af de seneste informationskrige 30 Kapitel 3: Institutionalisering af informationsoperationer 33 Institutionalisering i USA 33 Institutionalisering i Storbritannien 34 Sammenfatning 35 Model 37 Kapitel 4: Danmark og informationsoperationer 41 Konklusioner 44 Kapitel 5: Fremtiden for informationsoperationer i Danmark 46 Afsluttende overvejelser 47 Appendiks 49 Om DIIS s Forsvars- og Sikkerhedspolitiske studier 50 3
Forord Jeg er en lang række personer taknemmelig for deres hjælp og bidrag til denne rapport. Det gælder medarbejdere ved DIIS Afdeling for Konfl ikt- og Sikkerhedsstudier, Forsvars Akademiets Fakultet for Højere Militær Uddannelse (det nuværende Fakultet for Strategi og Militære Operationer), Forsvarets Efterretningstjeneste samt Udenrigsministeriet. Desuden skylder jeg tak til følgende personer, der har fungeret som ressourcepersoner og/eller stillet sig til rådighed for interview: Tony Rowlands, Head Information Operations Public Diplomacy Department, Foreign and Commenwealth Office, London; William V. Parker, Office Director Bureau of International Information Programs, Office of Strategic Communication, US Department of State, Washington DC; Jock Chalmers, Wing Commander MA RAF, Info Ops Plans2, Directorate of Targeting and Information Operations, Ministry of Defence, Whitehall, London; James T. Brenner, Colonel United States Army Joint Chiefs of Staff, Deputy Directorate Infomation Operations, Psychological Operations Division J-3 DDIO POD, The Pentagon, Washington DC; Christopher Fitzgerald, Counselor for Press and Cultural Affairs, United States Embassy, Dag Hammerskjölds Allé, København; Robert B. Petersen, Office of Strategic Communication, Bureau of International Information Programs, US Department of State, Washington DC; Lars Nicander, Director, National Center of IO studies, Swedish National Defence College, Stockholm; Niels Anders Kjær Olsen, Kommandør, Forsvarsattache, Den Danske Ambassade, London; Carsten Ankjær Jensen, Ministerråd, Den Danske Ambassade, Washington DC; Jens Friis Autzen, Brigadegeneral, Forsvarsattache, Den Danske Ambassade, Washington DC; medarbejdere på Joint Forces Staff College Library, a component of National Defense University, Norfolk, Virginia; medarbejdere på Marine Corps University Library, Quantico, Virginia; medarbejdere på de danske forsvarsattacheers kontorer på ambassaderne, i London specielt Nina Vester og i Washington Oberstløjtnant Per Lyse Rasmussen og Linda Hansen. Alle disse personer har medvirket til at øge min viden om området og forbedre rapporten, men fejl og mangler, der fortsat måtte være, er alene mit ansvar. Dan Brømsøe Termansen Kø benhavn, 2004 4
Abstract This report provides an analysis of information operations at the strategic level with contemporary examples from the operational and tactical level and makes the argument that bilateral coordinated information operations have become an integral part of any crisis management and military operation. As a consequence Denmark as an international actor will have to engage in information operations both at the strategic as well as the operational and tactical levels. The report argues that Denmark has an interest in ensuring that strategic information operations shape the confl ict environment in a way that promotes Danish interests and contributes to peaceful confl ict resolution. If Denmark intends to intervene in international confl icts at an early stage, as a recent government report suggests, coordination and de-confl iction of information operations become vital; internally as well as externally between elements of the Danish Administration and between coalition partners. Effective use of information operations is fi rst of all dependent on recognising the importance of engaging and coordinating information operations from the political strategic level very early in a conflict. The report suggests that Denmark should first of all define information operations from a Danish perspective, chart and de-conflict international actors that are important to the Danish Government, and institutionalise forums where a strategic overview can be maintained. 5
Indledning NATOs operation Allied Force i Kosovo er blevet kaldt den første konfl ikt, der førte hovedparten af sine kampe i informationsrummet. I løbet af de sidste fi re år er denne form for kamp blevet udviklet og intensiveret i krigen i Afghanistan, krigen mod terror og senest i krigen i Irak, hvor informationskampagnen var koordineret mellem USA og Storbritannien og begyndte næsten et år før, de egentlige militære operationer blev indledt. Den stadig større rolle, som informationsoperationer spiller i internationale konfl ikter, er en strategisk virkelighed som Danmark ikke kan ignorere; specielt ikke hvis Danmark ønsker aktivt at deltage i formningen af internationale konfl ikter fra en tidlig fase. 1 Denne rapport argumenterer for nødvendigheden af, at Danmark anvender informationsoperationer som en koordinerende strategi i fremtidens krisehåndteringen ved hjælp af samme institutionalisering, som Storbritannien og USA har gennemført. Rapporten kommer efterfølgende med et bud på, hvordan Danmark kan skabe forudsætninger for en sådan institutionalisering. Rapporten opstiller fi re almene kendetegn for informationsoperationernes strategiske anvendelse og betydning. Gennem en analyse af krigene i Kosovo 1999, Afghanistan 2001, Irak 2003 samt krigen mod terror illustreres forskellige aspekter af disse kendetegn med henblik på at vise den øgede betydning af strategisk koordinering af informationsoperationerne både nationalt og internationalt mellem alliance- og koalitionspartnere. Erfaringer fra USA og Storbritannien anvendes efterfølgende til opstilling af en model, der anvendes som udgangspunkt for en diskussion af informationsoperationer i et dansk perspektiv, og for hvordan Danmark kan skabe forudsætningerne for at engagere sig i informationsoperationer i fremtiden. Rapporten peger på, at der udestår en række politiske beslutninger samt udredningsarbejde, før informationsoperationer kan institutionaliseres som strategi i Danmark. 1 Der bliver argumenteret for et tidligt engagement i både Forsvarsministeriet, En Verden i forandring et forsvar i forandring: Regeringens forsvarsoplæg 2005-2009, København, 2004; samt Udenrigsministeriet, De sikkerhedspolitiske vilkår for dansk sikkerhedspolitik, Udenrigsministeriet, København, 2003. 6
Rapporten behandler den del af informationsoperationerne, der primært har til formål at opnå en gunstig perception hos modtageren. 2 Målet er at forme eksempelvis et konfl iktrum, så det tjener egne interesser og derved sikre sig handlefrihed. Specielt denne del af informationsoperationerne anvendes primært af det øverste, politisk strategiske niveau men med tilsvarende ord og handlinger på det lavere, militær operative og laveste, taktiske niveau. Informationsoperationer kan føres defensivt og offensivt. Offensive informationsoperationer anvender metoder, der udnytter, påvirker (informerer, motiverer, argumenterer, belønner, truer, manipulerer) andres følelser, motiver, virkelighedsopfattelse og vurderinger ved hjælp af en række midler/våben, som har den ønskede effekt. Det strategiske niveau henvender sig fortrinsvis til brede opinioner og beslutningstagere ved hjælp af diplomatiske, økonomiske og militære midler. Internationale medier spiller en stor rolle i denne kommunikation. Den militære del er fokuseret mere snævert på befolkningsgrupper og beslutningstagere i et givet operationsområde. Defensive informationsoperationer samler sig på alle niveauer om gendrivelse af information og misinformation samt validering 3 i forhold til national- og verdensopinion. Da de militære doktriner oftest er klassificerede og derfor ikke tilgængelige for denne rapport, hvorimod den overordnede anvendelse af informationsoperationer er beskrevet i åbne kilder, fokuserer rapporten primært på den strategiske anvendelse. Rapporten er struktureret i fem kapitler hvor kapitel 1 fortrinsvist diskuterer anvendelsen af informationer fra et magtperspektiv. Kapitel 2 illustrerer en række kendetegn for anvendelsen af informationsoperationer i internationale konfl ikter fra Operation Allied Force i Kosovo og frem til afslutningen af de egentlige krigshandlinger i Irak i maj 2003. Kapitel 3 fokuserer på håndteringen af information på strategisk niveau i USA og Storbritannien og opstiller en model for institutionalisering af informationsoperationer som koordinerende strategi. Kapitel 4 diskuterer perspektiver for en dansk anvendelse af informationsoperationer og i kapitel 5 gives et bud på, hvorledes Danmark kan skabe forudsætninger for at anvende informationsoperationer som en strategi. 2 Se analyse af informationsoperationernes aspekter i Dan B.Termansen, Informationsoperationer. Et politisk middel i krig eller fred?, DIIS Report 2005:3. En gengivelse af kategoriseringen af informationsoperationer fi ndes i appendiks til denne rapport. 3 ibid s.14. 7
Kapitel 1 Anvendelse af informationsoperationer på forskellige niveauer og med forskelligt formål Informationsoperationer har traditionelt været militært område, men har gennem de seneste 10 år udviklet sig med accellerende hast. Fra at have fokuseret på rene militære handlinger i krig i form af kommando og kontrol -krigsførelse og psykologiske operationer, kan begrebet nu også dække over det civile domæne i og uden for krigszonen i form af bl.a. public diplomacy og public information. Informationsoperationer opfattes nu mere som en strategi, der koordinerer handlinger, ord og billeder på flere niveauer og mellem flere aktører. Midlet til at håndtere information således, at man opnår strategiske, operative og taktiske fordele (overlegenhed), bliver i både NATO doktriner og i amerikanske og britiske doktriner kaldt informationsoperationer. Informationsoperationer henføres i de fleste kilder kun til militære operationer som bl.a. psykologiske operationer (PSYOPS), 5 men informationsoperationer vedrører ikke kun det militære niveau, idet de kun har effekt, hvis operationerne følger de politiske budskaber og kun er troværdige, hvis øvrige politikker retter sig mod samme mål. Jo bedre koordineringen af indsatsen, jo større gennemslagskraft. Informationsoperationer handler derfor om anvendelse af informationer koordineret på tværs af niveauer både horisontalt og vertikalt. Overordnet kan informationsoperationer deles op efter deres formål og til dels anvendelsesniveau: 6 Den ene del har primært til formål at opnå gunstig perception hos modtageren. Det relaterer sig fortrinsvis til aktører, hvor målet er at forme f.eks. et konfliktrum, der tjener egne interesser samt at sikre sig handlefrihed. Disse anvendes fortrinsvist af det politisk strategiske niveau både i fred, krise, krig og efterfølgende freds- og stabiliseringsoperationer. 5 Ligeså i Udenrigsministeriet, De sikkerhedspolitiske vilkår for dansk forsvarspolitik, Udenrigsministeriet, København, 2003, hvor den omtales indirekte i forbindelse med den militære kapacitet. 6 Dan B. Termansen, Informationsoperationer. Et politisk middel i krig eller fred? DIIS Report 2005:3 8
Den anden del har til formål at opnå informations- og beslutningsoverlegenhed i forhold til en modstander. Denne kamp er karakteriseret ved en polaritet i parternes mål og formål, samt at den enes handlinger har direkte indflydelse på den andens ditto. Denne del anvendes fortrinsvist i krigens rum af det militært operative og taktiske niveau. Strategisk styring af kampagnerne sikrer, at informationsoperationerne forbliver et effektivt middel i håndteringen af en konfl ikt. Da krisehåndtering er et strategisk instrument for det politiske niveau er det naturligt, at anvendelsen af information styres og koordineres fra det strategiske niveau. Derfor fokuserer denne rapport på perceptionshåndteringen når informationsoperationer skal analyseres som strategi. Perceptionshåndtering indeholder en række elementer som beskrevet nedenfor: 7 7 Ibid. 9
Perceptionshåndteringens elementer Offensiv Offensiven gennemfø res ved eget initiativ med henblik på aktivt at påvirke andre. Public Information kaldes i USA Public Affairs (i Danmark Presse og Information) og i Storbritannien Medieoperationer. Disse har til formål at informere bredt om egne politikker mål og handlinger via massemedierne. Det involverer desuden aktivt at sætte særligt fokus på emner, som fi ndes relevante for egne mål. Public information anvendes af både det strategiske niveau og det militære operative og taktiske. Civil- Military Cooperation (CIMIC) er aktiviteter, som har til hensigt at skabe et tæt samarbejde mellem de militære enheder og de civile myndigheder, organisationer og befolkning i operationsområdet. CIMIC består af møder, hjælp til civile, samtaler og arrangementer, som skaber tillid mellem civile og militære. Gennem CIMIC kan efterretninger indhentes om andre informationsoperationers effektivitet samt anvendes som platform for bl.a. public information, public diplomacy og PSYOPS. Dette dog med fare for at den nødvendige tillid mistes. CIMIC er primært et instrument for de militære niveauer. Public Diplomacy handler i mods ætning til public information om at overtale andre til at se fornuften i egne handlinger og politikker. Den betjener sig dels af diplomatisk dialog, politisk argumentation, pressekonferencer og meddelelser, interview kulturelle begivenheder mv. Anvendes af det strategiske og diplomatiske niveau. Military Diplomacy er et middel til at skabe forst åelse på tværs af landegrænser ved hjælp af militære enheder. Anvendes af både de strategiske og militære niveauer. Psykologiske Operationer (PSYOPS) består fortrinsvis af handlinger, der rettet sig mod at influere og fremkalde adfæ rd, perception og holdninger, som gav- ner egne interesser. Operationerne gennemfø res med forskellig fokus både fø r under og efter en krig og opdeles i hvid grå og sort. Hvid PSYOPS består i at påvirke andre med et direkte sandfæ rdigt budskab. Afsender og budskab kan 10
tydeligt identificeres. Grå PSYOPS anvendes, hvor et sandfæ rdigt budskab skal påvirke opinioner, som er skeptiske overfor afsenderen. Derfor sløres budskabets afsender og det fremfø res i stedet af mennesker med en højere troværdighed i modtagerens øjne. Sort PSYOPS påvirker ved budskaber, som kan være sande eller opdigtede, blot de tjener det overordnede formål. Hverken budskab eller afsender kan gennemskues eller identificeres. De forskellige dele af PSYOPS er generelt et instrument for alle niveauer. Militæ r og Civil Flagwaving er handlinger, som markerer interesse i et givent område. Det være sig diplomatisk signalgivning ved deployering af f.eks. krigsskibe til et område med henblik på at markere interesse i en politisk udvikling eller demonstrere magtpotentiale og sammenhold i en koalition mv. Afskrækkelse indeholder de traditionelle elementer i krisestyringen såsom diplomatiske noter, udvisning af udenlandske repræsentationer, deployering af militære enheder, større militærøvelser og militære trusler. Er ligeledes et strategisk instrument. Defensiv Defensiven gennemfø res med henblik på dels at st øtte den offensive del dvs. med passive midler og dels at beskytte egen information mod andres påvirkning. Counter Propaganda gennemfø res som et middel mod andres påvirkning ved med tilsvarende midler at gå i rette med informationskampagner, som skader egne interesser. Counter Propaganda anvendes primært af det strategiske niveau. Information Assurance sikrer at den massive informationsstr øm valideres af bl.a. efterretningstjenesterne således, at der dels kan gennemfø res Counter Propaganda og dels kan tilvejebringes strategisk beslutningsgrundlag i et miljø med massiv informationsstrøm, vildledning og propagandakampagner. Anvendes på alle niveauer. Strategisk Operationssikkerhed hemmeligholder egne strategiske ressourcer og kapaciteter samt handlinger således, at de ikke gøres til genstand for andres modforanstaltninger. Området er relateret til det strategiske niveau. 11
Kapitel 2 Informationsoperationer i moderne konflikter Krigene i Kosovo, Afghanistan og Irak viste en række fællestræk i informationsoperationers 8 anvendelse og betydning. 9 Disse kan sammenfattes til fire kendetegn, der i høj grad relaterer sig til perception dannet gennem massemedier. Fire kendetegn for moderne informationsoperationer 1. 2. Informationsoperationerne gennemføres i stigende grad offensivt fra konfliktens tidligste begyndelse, hvor de har en vigtig rolle i at forme konfl iktrummet mod en tilstand, der tjener egne strategiske, operative og taktiske interesser. Konfl ikterne indledes som hovedregel på det politiske plan med en glidende overgang til en egentlig militær indsats. Det medfører, at grænserne for det civile og militære domæne bliver udvisket og betyder, at den militære kampagne svækkes, hvis den politiske mister troværdighed. Omvendt vil en militær kampagne, der ikke nøje følger linierne fra det politiske niveau, svække muligheden for politisk succes. Dette taler umiddelbart for, at der skal ske en fastlæggelse af strategi fra konfl iktens tidligste begyndelse, og at de strategiske retningslinier følges nøje både horisontalt og vertikalt mellem niveauer og mellem nationale aktører i alliancer og koalitioner. De regimer, som Vesten har bekæmpet igennem de seneste år, har enten været undertrykkende, underudviklede eller isolerede. Dermed er informationsoperationerne ikke gennemført i en symetrisk informationskamp. Modstanderens opinioner og støtter har været svære at nå, blandt andet fordi modstanderne har kontrolleret adgangen til information for deres hjemlige opinion og beslutningstagere. Det medfører, at der stort set ikke har været en kritisk opinion hos modstanderen, og at modstanderen uhindret har kunnet forsøge at mobilisere kritik i vestlige demokratiske opinioner. De- 8 For defi nition af hvad begrebet information dækker over i denne rapport, se Dan B. Termansen, Informationsoperationer. Et politisk middel i krig eller fred? DIIS Report 2005:3. 9 Se f.eks. Kurt R. Spillmann et.al., Informationgesellschaft und Schweizerische Sicherheitspolitik, Zürcher Beiträge zur Sicherheitspolitik und Konfliktforschung, nr. 53, Zürich: Forschungsstelle für Sicherheitspolitik und Konfl iktanalyse, 1999; Myriam Dunn, Information Age Confl icts. A study of the Information Revolution and a Changing Operating Environment, Zürcher Beitrage zur Sicherheitpolitik und Konfl iktforschung, nr. 64, Zürich: Forschungsstelle für Sicherheitspolitik und Konfl iktanalyse, 2003; Kristina Riegert, Kampen om det kommunikative rummet, Styrelsen för psykologisk forsvar, rapport nr. 191, Stockholm, 2002. 12
3. fensive informationsoperationer med kontrol, efterprøvning og gendrivelse af modstanderens information og budskaber bliver vanskelige, og offensive informationsoperationer overfor modstanderens hjemlige opinion er ikke effektive, fordi modstanderen har informationsmonopol. Den strategiske perceptionspåvirkning sker for en stor dels vedkommende gennem internationale medier og er underlagt deres vilkår. De seneste års massive informationsteknologiske udvikling i form af bl.a. billig satellitkommunikation, internetadgang og tv-transmission har medført, at informationer næsten øjeblikkeligt får global udbredelse. Sammenholdt med fremkomsten af nye internationale medier med forskelligt kulturelt udgangspunkt, som f.eks den arabiske Al-Jazeera, har det medført en massiv forøgelse af den mængde information, den enkelte skal orientere sig i, specielt i krisesituationer. De mange internationale medier er samtidig i skarp konkurrence om at være først med nye informationer og vinkler, hvilket giver en hurtig skiftende dagsorden. Dette gælder især de elektroniske medier. Konkurrencen og hastigheden, hvormed informationerne bringes, samt tørsten efter nye informationer medfører, at der bliver kortere tid til at efterprøve informationerne og følge op med dybdegravende journalistik. Forholdet forstærkes af, at mængden af information i krise og krigssituationer som nævnt er massiv. Konkurrencen mellem medierne gør, at hvis store nyhedsmedier bringer en historie, bliver andre nødt til at følge efter og måske bruger det store nyhedsmedie som kilde uden at undersøge kvaliteten af deres oplysninger. Dermed er der skabt en kaskadeeffekt, der sammenholdt med mediernes konstante krav for at holde omkostningerne nede med færre journalister og korrespondenter ansat, øger risikoen for, at medierne videregiver andenhåndsinformationer uden tilstrækkelig validering. 10 I et sådant miljø er mediernes dagsorden sårbar overfor manipulation. Hvis medierne konstant fodres med nye historier og vinkler, kan andres budskaber få vanskeligere ved at trænge igennem. Omvendt sætter mediernes vilkår fokus på egen evne til at agere hurtigt på misinformationskampagner fra modstandere samt evnen til at kunne trænge igennem på medier som f.eks. Al-Jazeera, der henvender sig til relevante opinioner. Evnen til at udnytte de internationale mediers virkemåde er dermed afgørende for både de offensive og defensive informationsoperationer. 10 Argumentet underbygges af betragtninger i Frank Esman (ed.), Nyhedskriterier i det 21. århundrede, Viborg: DR Multimedie, Nørhaven Book, 2002. 13
4. Et fjerde kendetegn er, at aktører i stigende grad forsøger at påvirke modstanderens opinions- og befolkningsgrupper direkte, for derved indirekte at svække handlekraften i koalitioner og alliancer, som har sammenhold som tyngdepunkt. Sammenhold er tyngdepunkt, fordi nutidens konfl iktscenarierne omfatter løse koalitioner mod skiftende fjender i modsætning til den kolde krigs faste alliancer konstrueret mod statiske trusler. Påvirkningen sker med alle rådige midler såsom udenlandske repræsentationer, medier og i stigende grad internettet. Dermed retter en strategisk aktør sine budskaber både direkte mod andre strategiske aktører og indirekte via påvirkning af aktørernes demokratiske, ideologiske og politiske magtbase. En udvikling som er blevet forstærket, fordi militære engagementer i demokratiske stater i stigende grad har været underlagt en intern politisk debat om, hvorfor og hvordan en given konfl ikt skulle løses. Ofte har der været kritik af engagementet fra store opinionsgrupper, da der ikke er tale om vitale interesser. De defensive informationsoperationer udfordres, fordi de hjemlige opinioner ofte har været beslutningstagernes svageste punkt. Dette forhold kræver koordinering mellem allierede aktører med henblik på at sikre sammenhold i krisehåndteringen. Disse kendetegn ikke afgørende nye, men udviklingen fra Kosovo-krigen 11 til Irak krigen viser et øget fokus på informationsoperationer, og at de enkelte kampagners gennemslagskraft og troværdighed bedst sikres ved, at sammenhæng mellem budskaber og handlinger er en del af den overordnede krisehåndteringsstrategi. De fi re kendetegn illustrerer dermed en udvikling mod tiltagende kompleksitet og større professionalisme i anvendelsen af informationsoperationer i perioden fra indledningen af krigen i Kosovo til krigen i Irak. Denne udvikling illustreres i det følgende gennem en analyse af anvendelsen af informationsoperationer i henholdsvis krigen i Kosovo, krigen i Afghanistan, krigen mod terror og krigen i Irak. Krigen i Kosovo Operation Allied Force var en NATO operation og er blevet kaldt den første krig, hvor hovedparten af kampene blev ført i informationsrummet. 12 Den 11 Den første konfl ikt, hvor hovedparten af kampene er blevet kæmpet i informationsrummet. Kristina Riegert, Kampen om det kommunikativa Rummet, Styrelsen för psykologiskt forsvar, rapport nr. 191, Stockholm 2002. 12 Ibid. 14
illustrerer ved en række eksempler den usikkerhed og de vanskeligheder, som NATO oplevede ved at gennemføre offensive og defensive kampe i informationsrummet. NATOs overordnede kampagne var fra begyndelsen rettet mod at få Molosevic til forhandlingsbordet i Rambouillet 13 for at skabe forudsætninger for en tilbagetrækning af serbiske styrker fra Kosovo. Begrundelsen ændredes senere til, at aktionen skulle forhindre eller stoppe en humanitær katastrofe, og sidst i konfl ikten skulle den militære aktion sikre at flygtninge kunne vende tilbage til deres hjem i Kosovo. 14 Informationsoperationerne på det strategiske plan fulgte disse begrundelser, men det skiftende fokus gjorde, at kampagnen oplevede et troværdighedsproblem både i den vestlige og serbiske opinion. Man oplevede, at NATO ville krigen uanset hvilken begrundelse, der skulle til. Dermed blev informationsoperationerne svækket i deres effekt, kom dårligt fra start og vanskeliggjorde fuld udnyttelse af muligheden for at forme konfl ikten fra dens begyndelse. Sammen med flere landes forskellige forsøg på at løse konfl ikten, fremstår håndteringen af konfl iktstyringen efterfølgende som noget kaotisk. Sammenhæng mellem ord og handling samt koordinationen af budskaber var som udgangspunkt ringe. Både før og under bombningerne i Kosovo havde Serbiens præsident Milosevic streng kontrol med egne medier. Dette betød, at NATOs informationskampagne havde svært ved at trænge igennem til befolkningsgrupper i Kosovo og Serbien med deres budskab ved hjælp af traditionelle midler som flyveblade og TV- og radioudsendelser. Denne position udnyttede Milosevic dels overfor sin egen opinion og dels ved at stimulere den kritiske presse i NATO landene ved konsekvent at sætte fokus på effekten af NATO s bombninger og især fejlbombninger. Milosevic bragte NATO-alliancen i defensiven ved at tvinge den til konstant, at skulle undersøge de påståede hændelser. Det lykkedes derved at sprede det indtryk, at NATO ikke talte sandt, når de hævdede, at bombekampagnen var rettet mod det serbiske styre og ikke den serbiske og albanske befolkning. Milosevic slog således dygtigt en kile i den allerede svage sammenhæng mellem NATOs 13 Sean Kay, After Kosovo: NATO s Credibility Dilemma, Security Dialogue, årg. 31, nr. 1, 2000, s. 73. 14 Myriam Dunn, Information Age Confl icts. A study of the Information Revolution and a Changing Operating Environment, Zürcher Beitrage zur Sicherheitpolitik und Konfliktforschung, nr. 64, Zürich: Forschungsstelle für Sicherheitspolitik und Konfl iktanalyse, 2003. 15
ord og handlinger. Serbiske debattører, intellektuelle og andre med indflydelse i den vestlige debat blev tillige opfordret til at engagere sig i diskussionerne. Her var specielt internettet et effektivt virkemiddel med diskussionsfora, oplysning og misinformation. 15 Netop fokuseringen på at gøre NATOs informationskampagne utroværdig var et element, NATO ikke var effektiv nok til at imødegå med en fokuseret defensiv indsats. 19 alliancepartnere med 19 forskellige opinioner og 19 nationale medier viste sig at være et relativt nemt område for Milosevic at udfordre NATO på. Alliancesammenholdet, som var tyngdepunktet for hele kampagnen, blev dermed sat under pres. I flere tilfælde fi k serberne hjælp til at presse NATOs informationsoperation. Manglende evne til at reagere hurtigt og koordineret medførte et alvorligt tilbageslag for NATOs informationskampagne, som f.eks. da NATO d. 14. april 1999 fejlbombede en civil konvoj på en bro ved byen Djakovica. For det første var NATO syv dage om at komme med indrømmelser om fejlbombning, hvilket overlod initiativet i den offentlige debat til den serbiske og NATO-kritiske side. For det andet beskyldte den tyske forsvarsminister Rudolf Sharping kort efter bombningen serberne for selv at have udført angrebet for at skade NATOs omdømme. 16 Da NATO endelig erkendte fejlbombningerne den efterfølgende uge, fremstod alliancen alvorlig svækket i troværdigheden. Tilpasning af strategi Som følge af netop denne hændelse blev indsatsen fra NATOs pressekontor kraftigt forstærket under ledelse af Alastair Campell og Jonathan Price. 17 Der blev fastlagt en ny og overordnet strategi for pressekoordinationscentret med fokus på både en effektiv offensiv og defensiv kampagne. Elementerne var: 18 15 Kristina Riegert, Kampen om det kommunikativa Rummet, Styrelsen för psykologiskt forsvar, Stockholm 2002. 16 Myriam Dunn, Information Age Confl icts. A study of the Information Revolution and a Changing Operating Environment, Zürcher Beitrage zur Sicherheitpolitik und Konfliktforschung, nr. 64, Zürich: Forschungsstelle für Sicherheitspolitik und Konfl iktanalyse, 2003, s. 179. 17 Hhv. den britiske premierministers og USA s præsidents presserådgivere. Se Kristina Riegert: The Image of War: NATO s Battle for Kosovo in the British Media, Studier i Kommunikation ock Medier, Ørebro Universitet, 2002b, s. 21. 18 Baseret på artikel af Kristina Riegert, Know your Allies: Lessons Not Learned from the Kosovo Conflict, Journal of Information Warfare, årg. 1, nr. 3, School of Computer and Information Science, Edith Cowan University, Western Australia 2002c, s. 79. 16
Offensiven Besættelse af informationsrummet ved at være aktuel med briefings, interviews og taler 24 timer i døgnet. Planlægning af begivenheder for medierne såsom pressekonferencer, interview, besøg hos militære enheder og flygtningelejre. Opretholdelse af konstant gensidig information mellem den militære operation og det politiske niveau. Udgivelse af interview, debatartikler, forskningsresultater og analyser som støttede den overordnede indsats. Defensiven Koordinering af eksterne aktiviteter og undgåelse af modstridende informationer eller udtalelser ved proaktiv indsats. Overvågning af medier i NATO lande og i Jugoslavien for at opnå hurtig varsel om kommende hændelser og fokus i medierne. Opretholdelse af højt beredskab for tilbagevisning af misinformation og koordinering af oplysninger i medier ved aktiv indsats. Hvor de fleste punkter ikke synes nye, er strategien med at forsøge at besætte medierummet interessant og en nytænkning i forhold til tidligere konfl ikthåndtering. Ved at satse på netop et af informationskrigens kendetegn 19 kunne NATO undgå yderligere brist i troværdighed og tilkæmpe og bevare initiativet med formning af konfl ikten. Informationshåndteringen blev gjort langt mere smidig og hurtigt-reagerende. Der skete derudover en klar opdeling mellem offensive og defensive informationsoperationer. Den nye fokusering på informationsoperationerne medførte mere enkle budskaber mod forskellige defi nerede målgrupper. Overordnet kan det skitseres som følger: 20 19 Særligt kendetegn nr. 3 vedrørende de strategiske informationsoperationers sammenhæng med massemediernes hurtigt skiftende dagsorden og kaskadeeffekter. 20 Se bl.a. Kristina Riegert, Kampen om det kommunikativa Rummet, Styrelsen för psykologiskt forsvar, Stockholm 2002 samt Myriam Dunn, Information Age Confl icts. A study of the Information Revolution and a Changing Operating Environment, Zürcher Beitrage zur Sicherheitpolitik und Konfl iktforschung, nr. 64, Zürich: Forschungsstelle für Sicherheitspolitik und Konfl iktanalyse, 2003 17
Budskab til hjemmeopinion: Gentagne budskaber om hvad formålet med NATO operationen var med henblik på at opnå forståelse og opbakning Udgivelse af debatartikler med støtte til operationen NATO alliancen står samlet i en fæ lles front mod Milosevic Budskab til modstanders opinion: Formidling af formål med NATOs operation samt understrege at den serbiske befolkning ikke var NATOs fjender Engagere formidlingsaganter i Serbien som argumenterede NATOs sag Budskab til den øvrige verdensopinion: Markere sammenhold Legitimering af indgriben via medier og ambassader Efterfølgende kunne det imidlertid konstateres, at målgrupperne var defi neret for bredt og budskaberne for generelle, idet man ikke i tilstrækkelig grad evnede at målrette kampagnen mod opinioner, der var særligt kritiske over for NATOs operation. 21 Samtidig var budskaberne for overordnede og bandt ikke i tilstrækkelig grad de militære handlinger sammen med budskaberne. Derudover kom denne ændring af strategi muligvis for sent til at omvende de respektive opinioner, idet troværdigheden allerede var svækket. Sammenfatning NATO blev under Kosovo-krigen fanget midt i arbejdet med at integrere operationsoperationer i alliancens kampagneplanlægning 22 og doktriner. Om dette var årsagen til, at NATO havde store problemer med effektivt at anvende informationsoperationer offensivt og defensivt 23 er ikke entydigt, idet der var flere eksempler på at enkeltstående operationer lykkedes. Men det lykkedes ikke at koordinere disse forskellige operationer med det strategiske niveau og den politiske styring var fraværende. 24 Der var ikke sammenhæng mellem ord 21 Jamie Shea, The Cosovo Crisis and the Media, Reflections of a NATO Spokesman, tale ved Summer Forum on Kosovo organized by the Atlantic council of the UK and Trades Union Committee for European and Transatlantic Understanding, London 15. juli 1999, Citat gengivet i Kristina Riegert, Kampen om det kommunikativa Rummet, Styrelsen för psykologiskt forsvar, Stockholm 2002. s. 26. 22 North Atlantic Military Committee, NATO Military Policy on Information Operations, Final Decision MC 422/127, Washington, 2002 (ikke tilgængelig for denne rapport da den er klassificeret). 23 Se f.eks. Grant T. Hammond, Myths of the Air War over Serbia. Some Lessons not to learned, Aerospace Power Journal, årg. 14, nr. 4, 2002, s. 78-86; Zachery, Information Warfare in Kosovo, Journal of Electronic Defense, årg. 4, nr. 1, 1999, s 7. 24 Det britiske Udenrigsministerium, Kosovo, Lessons Learned form the Crisis, juni 2002. Kan fi ndes på http://www.mod.uk/publications/kosovo_lessons/contents.htm. 18
og handling, og man tillod modstanderen at sætte dagsordenen og var generelt for sen til at handle og gendrive modstanderens informationskampagne. Informationsoperationers fi re kendetegn blev i begyndelsen overset, og dermed kom den strategiske informationskampagne både offensivt og defensivt dårligt fra start og fremstod i lang tid som utroværdig. Kosovokrigen fremstår i høj grad som en læreproces for NATO, hvor informationsstrategien fra begyndelsen havde en sekundær rolle, der primært var reaktiv og defensiv uden egentlig opmærksomhed på informationskrigens kendetegn. Men senere, efter at Alastair Campell og Jonathan Price 25 tilpassede strategien til proaktivt at tage højde for kendetegnene, udviklede den sig om end for sent til at blive langt mere effektiv dog primært på den defensive side. Krigen i Afghanistan Krigen i Afghanistan blev gennemført som reaktion på terrorangrebet den 11. september 2001. Den fulgte efter en meget kort periode, hvor der blev ført diplomatiske forhandlinger med Talibanstyret med henblik på at slå ned på Al Qaedas baser, støtter og ledelse. Kampagnen markerede begyndelsen på den globale kamp mod terror. Fra starten blev det understreget, at en langvarig krig med mange mindre slag uden for det traditionelle kamprum ville efterfølge aktionen i Afghanistan. Offensiven USA gjorde klart, at man var efter terrorister og ikke den afghanske befolkning. 26 Påvirkningen af den afghanske befolkning begrænsede sig til nedkastning af flyveblade og radiomodtagere samt udsendelse af TV og Radio. Taleban-regimets evne til at påvirke egen og verdenens opinioner som strategisk aktør var yderst begrænset, hvorfor koalitionen i høj grad kunne erobre og bevare initiativet. Imidlertid var gennemslagskraften af informationsoperationen ikke stor i den muslimske del af opinionen, som primært hentede deres information fra arabisk baserede nyhedsmedier, hvor USA havde ringe gennemslagskraft. Konfl ikthåndteringen rummede desuden flere fodfejl, der medvirkede til svækket troværdighed i den muslimske opinion og dermed svækkede både den politiske og militære kampagne. 25 Hhv. den britiske premierministers og USA s præsidents presserådgivere. 26 Se bl.a. Dilip Hiro, War without End, The rise of Islamist Terrorism and Global Response, London: Routledge, 2002, s. 315f. 19
For eksempel kaldte USA indledningsvist operationen Infi nite Justice. 27 Dette navn kunne provokere muslimske grupper idet sådanne Infinite dimensioner kun gives af Allah. 28 Derfor blev navnet kort efter ændret til. Enduring Freedom. Udtalelser fra Præsident Bush om gennemførelse af et korstog mod terroristerne var heller ikke velvalgte, da det gav associationer om en religiøs krig mellem kristendommen og islam. 30 Sammenholdt med en ringe oplyst befolkning i nærområdet blev den militære indgriben af de lokale opinioner generelt opfattet som et angreb på deres kultur og religion. USAs troværdighed og dermed gennemslagskraft var i denne periode anderledes stor i de vestlige medier, idet der var stor sympati for den amerikanske forsvarshandling i forbindelse med Afghanistan. 31 I krigen i Afghanistan genfindes mange af de offensive strategipunkter fra Kosovokonflikten: Der blev oprettet et koordinerende pressecenter i Pakistan, pressemøder blev koordineret i de forskellige lande og en stor mængde information tilflød medierne med henblik på at præge dækningen af krigen. Dog var der den afgørende forskel, at den militære kamp blev gennemført med specialstyrker, hvorfor de fleste konkrete oplysninger om operationer var klassificerede og dermed ikke frigivet til offentligheden. 32 Samtidig vanskeliggjorde kampenes fragmenterede karakter, at journalister kunne rapportere direkte fra krigshandlingerne. Krigen blev således præget af få uafhængige rapporter. Det gav koalitionens offensive kampagne friere spillerum, idet opinionerne var afhængige af koalitionens informationer, og at disse ikke kunne imødegås af en anden strategisk modstander. En stor del af kampagnen bestod i at oplyse om terrorangrebet mod USA den 11. september 2003, for dermed at opnå forståelse for at Taleban-styret og Osama bin Ladens baser skulle fjernes. Dernæst skulle den afghanske befolkning overbevises om, at Taleban-regimet kunne bekæmpes, og at det kunne betale sig at støtte de amerikanske styrker og de forskellige militser og klaner som bekrigede Taleban. 27 Infi nite beskriver noget uendeligt stort (bibelske dimensioner). 28 Bl.a. Associated Press den 25. september 2001. 30 Bl.a. kommenteret i The Observer den 23 september 2001. 31 Krigen i Afghanistan blev tillige legitimeret af i FN s sikkerhedsråd. 32 Kristina Riegert, Kampen om det kommunikativa Rummet, Styrelsen för psykologiskt forsvar, Stockholm 2002. 20
Overordnet set kan kampagnen sammenfattes som følger: 33 Budskab til den amerikanske befolkning og verdensopinionen: Vi udfø rer retfæ rdighedens sag Vi viser handlekraft for at fange Osama Bin Laden således at retfæ rdigheden kan ske fyldest Vi vil pågribe Osama Bin Laden hurtigst muligt Budskab til venner og Allierede: Vi har retten på vores side Vi er blevet angrebet og har ret til at forsvare os Budskab til Al Qaeda og Osama Bin Laden Vi vil jage jer overalt I kan ikke gemme jer I vil blive pågrebet og straffet for jeres handlinger Budskab til den afghanske opinion: Vi er blevet angrebet og har ret til at forsvare os Denne krig har som formål at fange Osama Bin Laden og stille ham til ansvar for hans gerninger Det tjener jeres interesse at fjerne Taleban Defensiven Da der ikke umiddelbart var konkurence fra regimet om at adressere den afghanske befolkning, bestod den primære udfordring i at få budskaberne frem til modtagerne på trods af den ringe informationsinfrastruktur. Derfor anvendtes nedkastning af solcelle-radioer, som var forudindstillet på frekvenser, hvor USA udsendte deres budskaber. Derudover blev der nedkastet et stort antal flyveblade primært med billedserier. Lokale klanledere blev tillige anvendt til at udbrede USAs budskaber, hvilket udnyttede de særlige afganske kulturelle og strukturelle vilkår. Egentlige angreb på IT-infrastruktur og kommando- og kontrolfaciliteter var ikke relevante i større omfang, fordi Taleban-militsen var meget primitiv i sin kommandostruktur og kæmpede i fragmenterede grupper uden koordinering. Gendrivelse af misinformation og besættelsen af nyhedsstrømmen stødte dog på uventet modstand fra den arabiske nyhedsstation Al Jazeira. Stationen, der har 33 Oplysningerne er baseret primært på tolkning af fl yveblade, radioudsendelser samt politiske udtalelser og dokumenter som alle kan downloades fra www.globalsecurity.com under Operation Enduring Freedom. 21
stor gennemslagskraft i den arabiske verden, var ikke præget af samme patriotisme som de fleste vestlige og især amerikanske medier. 34 USA var ikke forberedt på denne situation, hvilket ikke kan udelukkes at have været en medvirkende årsag til, at den arabiske TV-stations kontor i Kabul blev bombet. Sammenfatning Informationskrigen i Afghanistan blev væsentlig anderledes end den i Kosovokonflikten. Taleban ikke var et internationalt anerkendt regime og havde dermed ikke et internationalt netværk til formidling af budskaber. Den manglende informationsinfrastruktur og regimets ringe evne til at udnytte og reagere overfor koalitionens informationsoperationer betød, at modstanden i koalitionens informationskrigen begrænsede sig til kritiske historier fra de internationale medier. Offensiven mødte ingen virkelig strategisk modstand, og defensiven kunne koncentrere sig om at imødegå et begrænset kritisk pres, idet mange fortrinsvis amerikanske medier som nævnt var præget af en stor patriotisme. 35 Følgelig var den kritiske journalistik ikke den samme udfordring for koalitionen i Afghanistan som under krigen i Kosovo. Gennemslagskraften overfor den lokale afghanske befolkning var dog ringe primært grundet den manglende informationsinfrastruktur. Selvom det ikke var nødvendigt at ramme store synlige infrastrukturanlæg i bombekampagnen som i Kosovo, og dermed besværliggøre livet for afghanerne, var opnåelse af sammenhæng mellem ord og handling vanskelig. Dette fordi operationen skulle forsøge at sammenkoble en terror handling, som mange aldrig havde hørt om, med fjernelse af et (forhadt) regime for at fange en mand, der ikke blev opfattet som terrorist eller kriminel. Krigen mod terror Som følge af de amerikanske erfaringer fra bl.a. Kosovo og med hjælp fra professionelle kommunikationskonsulenter f.eks. The Rendon Group 36 konstruerede USA en sammenhængende kampagne i krigen mod terror som opfølgning på indsatsen i Afghanistan. Kampagnen, som i skrivende stund stadig pågår, retter sig på det strategiske plan mod egen befolkning, allierede, verdensopinionen, den arabiske og muslimske verden, samt mod terrorister. 34 Danny Schecter, Warning: Media Management Now in Eff ect, kan fi ndes på www.mediachannel.org 35 Ibid. 36 Et amerikansk kommunikationsrådgivningsfi rma. 22
Offensiven Den samlede kampagne kan sammenfattes som følger: 37 Budskab til den amerikanske befolkning og verdensopinionen: Til venner og allierede: Til soldater og familier i USA: Til terrorister: Til den muslimske opinion: We are going to win Stay strong Give up some convenience and privacy You are either for us or against us Don t stand in our way We are united in the fight You are all heroes Your sacrifices are noble We will see this to victory We will hunt you down; you can t hide Terror will just make us stronger Your actions are an affront to Islam This is not a war on Islam Americans and Friends and Allies embrace diversity We will not let terrorists hide in your midst Denne kampagnekonstruktion er ikke blot en række slagord til brug ved pressemeddelelser, taler og debatter. Den afstikker klare retningslinier for at udsende koordinerede budskaber og initiere handlinger internt og eksternt, som er i tråd med den overordnede politik. Konstruktionen informerer samtidigt andre om, hvordan krigen mod terror prioriteres og giver et signal til terrorister og deres støtter om, hvordan USA vil håndtere nye angreb. Konstruktionen afstikker desuden pejlemærker og danner grundlag for en række fælles aktiviteter mellem andre landes kamp mod terror. Andre kan således byde ind i kampen forhold til politiske ressourcer og militær indflydelse. Sluttelig kan konstruktionen præsenteres gennem verdensdækkende medier, idet der kan fokuseres på enkeltdele som passer ind i regionale indsatsområder. Faktisk passer den danske indsats i krigen mod terror netop i denne konstruktion. Danske specialstyrker, fly og skibe har været og er stadig involveret i jagten på terrorister fra Middelhavet til de afghanske bjerge, samtidig med at Danmark er 37 R.P.Reid, Waging Public Relations: A cornerstone of Fourth-Generation Warfare, Journal of Information Warfare, årg. 1, nr. 3, School of Computer and Information Science, Edith Cowan University, Western Australia 2002. 23
initiativtager til et demokratiseringsprogram på den Arabiske Halvø, som på længere sigt skal fjerne rekrutteringsgrundlaget for nye fundamentalistiske terrorister. 38 Defensiven Den nævnte konstruktion er indrettet således, at den samtidig retter sig mod de udsagn, der kommer fra gentagende udsendelser af videoer og lydbånd fra Osama Bin Laden og hans nærmeste. Her tales om den hellige krig mod Vesten, og hvad den står for. Konstruktionen går mod disse udsagn og lande, der er engageret i kampen mod terror bakker ordene op med handling som f.eks. det danske arabiske initiativ. Fravær af en strategisk modstander i krigen mod terror betyder, at koalitionen kan koncentrere sin indsats om at tilbagevise de internationale, herunder arabiske, mediers kritiske historier. Tilpasning af strategien USA har i erkendelse af manglende gennemslagskraft i den arabiske verden implementeret en omfattende kampagne, der skal informere den arabiske befolkning om, hvad USA s hensigter er, og hvad landet står for. Handlingerne er omfattet af begrebet Public Diplomacy og Public Information 39 og retter sig mod den almindelige borger i landene på den Arabiske Halvø. Handlingerne omfatter bl.a. 40 Regeringssponsoreret amerikansk tv og radio. Adgang til det amerikanske uddannelsessystem både i de arabiske lande, og gennem udveksling. Oprettelse af amerikanske kulturcentre med adgang til bøger, internet, kulturelle arrangementer mv. Oversættelse af amerikanske bøger og især forskningspublikationer, som vil give et mere positivt billede af USA samt en bedre forståelse af det amerikanske samfund. Bedre udnyttelse af informationsteknologi og internet. Dels overfor befolk- 38 Se bl.a. Udenrigsministerens tale ved møde i Rådet for Internationalt Udviklingssamarbejde den 6. oktober 2003; udenrigsministeriets pressemeddelelse den 5. december 2003 (143) vedr. Udenrigsminister Per Stig Møller deltagelse i EU-udenrigsministermødet i Bruxelles den 8.og 9. december. 39 Dan B. Termansen, Informationsoperationer. Et politisk middel i krig eller fred?, DIIS Report 2005:3. DIIS: København 2005 40 Er bl.a. beskrevet i U.S. House of Representatives, Changing Minds Winning Peace, a New Strategic Direction for U.S. Public Diplomacy in The Arab and Muslim World, Advisory Group on Public Diplomacy for the Arab and Muslim World, Washington D.C., 1. oktober 2003. 24
ningerne og dels i forhold til kommunikation med embedsmænd mv. Udbygning af udvekslingsprogrammer for embedsmænd, beslutningstagere, journalister, militærfolk mv. skal give de arabiske landes beslutningstagere en tilknytning til USA. Understøttelse af forskningscentre, der fokuserer på amerikansk-arabiske relationer. Mere støtte til engelskundervisning. Proaktiv udgivelse af en liste over potentielle amerikanske foredragsholdere til de amerikanske ambassader. Støtte til lokale NGO er og til møder mellem amerikanske og arabiske forretningsfolk skal give et billede af, at USA ikke kun består af militær og regering men også af civile. Sammenfatning Selvom Osama Bin Laden og hans nærmeste stadig kommer til orde gennem lyd- og videobånd, var og er Al-Qaeda ikke i stand til at reagere tilstrækkeligt effektivt på fl ygtige dagsordener i mediebilledet og dermed gribe mulighederne i informationsoperationerne og udnytte informationskrigens kendetegn tilstrækkeligt effektivt. Dette kompenserer Al-Qaeda og andre fundamentalistiske terrorgrupper dog for ved at anvende en stærkt religiøs og tidløs retorik, der ikke umiddelbart kan tilbagevises. Retorikken anvendes både i de omtalte lyd- og videobånd og ved påvirkning gennem fundamentalistiske skoler, de såkaldte Madrassas, og via internettet. USA s Public Diplomacy program har netop det formål at imødegå den ensidige påvirkning, som fundamentalistiske kredse udøver overfor den muslimske opinion. Et program, der i sin udførsel er offensiv, men i en given konfl ikt i høj grad støtter både den offensive og defensive informationskamp. USA står imidlertid her overfor en anden strategisk udfordring, nemlig koblingen mellem ord i denne Public Diplomacy kampagne og den arabiske opfattelse af amerikansk handling i Israel-Palæstinakonfl ikten. Krigen i Irak Til forskel fra krigene i Kosovo og i Afghanistan var der i konfrontationen med Irak en lang periode, hvor konflikten blev formet inden den egentlige militære kampagne. Det åbnede mulighed for en længere fokuseret og kontrolleret kampagne primært ledet af USA. Koalitionen stod, som NATO gjorde i Kosovo, overfor en strategisk agerende og internationalt anerkendt modstander. 25