Opgave 1: 1. Kan artiklen i Odense Dagblad give nogen grundlag for at klage til pressenævnet? Indholdet af en artikel skal ifølge Pressenævnet være i overensstemmelse med god presseskik. I henhold reglerne til om korrekte meddelelser stk. 3, så skal oplysninger som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende først og fremmest forelægges den pågældende. Judas Madsen (JM) er ikke blevet konfronteret med baron Vilhelm Panthers (VP) beskyldninger før artiklen gik i trykken, og JM har derfor et udmærket grundlag for at klage til Pressenævnet - jf. sagen Sex på Øen (PRN 105/2002). 2. Indeholder artiklen i Odense Dagblad nogle overtrædelser af straffeloven? VP skal i henhold til straffeloves 269 kunne bevise, at JM er korrupt. Kan han ikke dette, så har han overtrådt straffeloven og kan dømmes for beskyldninger. I journalistisk øjemed, så er det alene artiklens tilhørende billede, der kan tænkes at være et brud på loven; men Finn Leibovitz' (FL) billeder af virksomheden og den grund, der nu skal bygges på, synes ikke at være ulovlige. Hvis bare FL befandt sig på et frit tilgængeligt sted fortovet foran bygningen etc. så er billederne lovlige. Jf. straffelovens 264 a., er det nemlig kun ulovligt at fotografere personer på ikke frit tilgængelige steder. Bygninger og andre genstande kan dermed lovligt fotograferes og senere publiceres. Befandt FL sig på Fyns Tekstilers grund, så kunne billederne være ulovlige, men i henhold til straffelovens 264 stk. 1 nr. 2, så skal firmaet, eller de som disponerer over grunden, have bedt FL om at fjerne sig, hvilket de ifølge teksten ikke havde. 3. Hvem bærer ansvaret for eventuelle overtrædelser af straffeloven i artiklen i Odense Dagblad? Man må gå ud fra, at artiklen kommer i Odense Dagblad med en byline tilhørende KC, og at han jf. medieansvarsloven 10 har givet samtykke til dette. Dermed er KC ansvarlig for artiklen og bærer også ansvaret for eventuelle overtrædelser af straffeloven. Hvis han er angivet som fotograf, så er FL selv ansvarlig for billedet, men hvis ikke falder også dette ansvar tilbage på KC. 1
I tilfælde at, at artiklen eller både denne og billedet ikke er udstyret med forfatternavn, så jigger ansvaret has dagbladets ansvarshavende chefredaktør jf. medieansvarsloven 11. 4. Var Odense Kommunes behandling at ansøgningen om aktindsigt korrekt? Der er tale om to forskellige sager i henhold til KC's ansøgning om aktindsigt, men kommunen handlede i begge henseender ikke korrekt ved først at give KC svar 11 dage efter de juridisk set modtog ansøgningen jf. offentlighedsloves 16. 1) Fyns tekstilers ansøgning om byggetilladelse Offentlighedslovens 1 stk. 1 konstaterer, at der som udgangspunkt er mulighed for at søge aktindsigt i al virksomhed som foregår ved en offentlig forvaltning. Samme lovs 12 stk. 1 nr. 2 konstaterer dog, at visse oplysninger om private forretningers forhold ikke er medtaget, hvis de giver risiko for væsentlige økonomiske tab. I denne sag vurderer kommunen altså, at en offentliggørelse af Fyns Tekstilers byggetilladelse vil medføre risiko for økonomisk tab for forretningen. Begrundelsen kan accepteres i forhold til eventuelle produktionsmetoder og lignende, men bygningens dimensioner og udvendige udseende kan i mine øjne ikke give eventuelle konkurrenter nogle fordele, og i henhold til offentlighedslovens 12 stk., så burde disse oplysninger i hvert fald være offentliggjort. 2) Indstillingen fra planafdelingen til byrådet I henhold til, offentlighedslovens 7, så kan interne arbejdsdokumenter undtages aktindsigt. En kommune er som udgangspunkt en myndighed, og som udgangspunkt er det derfor i orden at afslå KC's ansøgning om aktindsigt. Ifølge offentlighedslovens 12 stk. 2, så har kommunen dog ekstraheringspligt og skal trække faktuelle oplysninger ud af dokumentet og videregive dem til KC jf. sagen Farligt gods (FOB 2øø2.4ø2). Hvis oplysningerne fremgår af andre offentliggjorte dokumenter, er del dog ikke nødvendigt. 5. Indeholder artiklen i Onsdagsbladet overtrædelser af straffeloven? Artiklen i Onsdagsbladet indeholder to beskyldninger: 1) VF og LV har haft et tæt forhold Artiklen og specielt rubrikken i Onsdagsbladet beskylder VF og LV for at være bøsser og tidligere have haft et forhold. Her er tale om beskyldninger, der kan be- eller afkræftes, og kan 2
Onsdagsbladet ikke det sidste, så kan det straffes i hen hold til straffelovens 269. Dette skyldes, at oplysningen om herrernes seksuelle overbevisning ikke kan forsvares som værende samfundsmæssigt relevant. 2) VF ønsker hævn over LV Ser man alene på straffeloven, så er denne ytring også strafbar jf. 267. Men set i forhold til sagen om Snusket Muldvarpearbejde (UfR 1991.269) er der her næppe nogen sag at komme efter. Modsat oven for er der nemlig her tale om en beskyldning, som ikke kan be- eller afkræftes en værdidom og ikke en faktuel påstand. Dette er måden at opdele injurier på ved menneskerettighedsdomstolen, og da de danske domstole skal efterleve dennes principper og i Snusket Muldvarpearbejde også gør det så er der her ingen sag at komme efter. 6. Hvem bærer ansvaret for eventuelle overtrædelser af straffeloven i artiklen? Der findes en del forskellige ansvarspunkter i artiklen: 1) Artiklens ordlyd Som tidligere går vi også her ud fra, at journalisten Hans Quortrup (HQ) far sit eget navn på artiklen og er indforstået med dette. Dermed star HQ selv med ansvaret for artiklens ordlyd jf. medieansvarsloven 10. 2) Anonym kildebrug Vi går her ud fra, at den tidligere ansatte på Fyns Tekstiler har faet tilsagn om at være anonym. På baggrund af de dele jeg har faet udleveret synes dette tilsagn opfyldt, og i henhold til medieansvarslovens 10 og ovenstående vurdering, så er det HQ selv, der er ansvarlig for udtalelserne. 3) Artiklens rubrik Det lader ikke til, at HQ har læst eller samtykket til den rubrik, som redaktionssekretær Rene Simonsen tilføjer artiklen. Derfor kan HQ ikke gøres ansvarlig for denne, og jf. medieansvarslovens 11, så er det den ansvarshavende redaktør, der er ansvarlig. 4) Billedet Igen falder ansvaret tilbage på Onsdagsbladets ansvarshavende chefredaktør jf. medieansvarslovens 11 og 12. 3
7. Har Onsdagsbladet pligt til at betale en godtgørelse til Finn Lebovitz? I henhold til ophavsretslovens 70 har en fotograf eneret over sit billede de første 50 år efter det er taget. At billedet har været offentliggjort i Odense Dagblad giver ikke Onsdagsbladet ret til at gengive det i deres trykte udgave, og jeg vil derfor mene, at FL er berettiget til en økonomisk godtgørelse. 8. Skal byretten udlevere kopi at anklageskriftet til Kaj Cavling og/eller baronen? KC skal i henhold til retsplejelovens 41 f stk. 3 have udleveret anklageskriftet, når retssagen nærmer sig sin begyndelse jf. justitsministerens regler på dette område. Dette gælder dog kun de såkaldte 172-personer, og da baronen ikke er en sådan eller virker som direkte part i sagen, har han ingen ret til at få udleveret anklageskriftet. 4
Opgave 2: 1. Kan Birger Børgesen straffes, hvis han ikke gør som pædagogen siger, og kan han i øvrigt straffes for optagelsen af billederne i Mælkebøttens have? I henhold til straffelovens 264a er det ulovligt at filme personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted. En institution som Mælkebøtten, der er indhegnet kan ikke betragtes som et frit tilgængeligt sted, og pædagogen må betragtes som en person, der i dette tilfælde disponerer over ejendommen jf. straffelovens 264 stk. 1 nr. 2. Med den BB kan derfor straffes for optagelsen underordnet pædagogens udtalelse, der dog forstærker lovbruddet og understreger, at der på ingen made er tale om et stiltiende samtykke. 2. Kan Mælkebøttens forstander med den begrundelse nægte Tv-stationen at sende interviewet? Visse personer kan være ude af stand til selv at tage stilling til, om de må filmes. Ud fra de vedlagte citater og oplysninger om Morten, må han siges at indgå i denne gruppe. Sagen Bæltefikserede patienter (UfR 1989.726) har dannet præcedens på dette område. Herudfra kan man læse, at det har betydning, hvad personen selv mener, men at man ikke kan offentliggøre billeder, med mindre man har tilladelse fra institutionen eller de nærmeste pårørende. Herudover skal der, understregede højesteret, være tale om en saglig reportage. Som sådan kan forstanderen altså ikke nægte Annika Andersen (AA) at bringe billederne, da en accept fra Morten Madsens (MM) nærmeste pårørende ville være ligeså god som hendes. 3. Indeholder udsendelsen strafbare krænkelser af... 1) Institutionen Mælkebøtten? Mælkebøtten havde ikke givet tilladelse til at billederne fra institutionen kunne benyttes. Som skrevet over for er det dog heller ikke nødvendigt i en sag som denne, og Mælkebøtten kan kun på sin beboer Morten Madsens (MM) vegne fø1e sig krænket. 2) Morten Madsen? I henhold til Højesterets udtalelser om sagen Bæltefikserede patienter, så kan udsendelse ses som en strafbar krænkelse af MM. Han har givet samtykke men er alene ude af stand 5
til at træffe en sådan afgørelse. Dermed har tv-stationen viderebragt billeder der kan være krænkende taget på et ikke tilgængeligt sted uden den nødvendige tilladelse, hvilket er strafbart ifølge straffelovens 264. 3) Pædagogen, der hjælper Morten Madsen under hans anfald? Selvom MM har givet tilladelse til, at AA og BB kan filme på hans værelse, så er der som udgangspunkt stadig tale om et ikke frit tilgængeligt sted. Pædagogen valgte ikke selv at deltage i udsendelsen og var næppe klar over, at vedkommendes udtalelser blev optaget. Optrinnet på MM's værelse bruges som udsendelsens dokumentation. Den stiller spørgsmålstegn ved den overordnede behandling af handicappede, men er ikke et direkte angreb på den enkelte pædagog. Personen kunne derfor være anonymiseret, uden det gik ud over det samlede program. Udsendelsen kan dermed siges at indeholde en strafbar krænkelse af pædagogen, der kan stille krav om godtgørelse jf. erstatningslovens 26. 4. Indeholder demonstranternes udtalelser strafbare krænkelser, og hvem er i givet fald ansvarlig for krænkelserne? 1) Indeholder demonstranternes udtalelser strafbare krænkelser? Fremsættelser af sigtelser er strafbare jf. straffelovens 267 men beskyldninger mod organisationer, offentlige institutioner og lignende har meget bredere rammer end de, som er rettet mod enkeltpersoner. Derfor kan bemærkningerne om kommunens behandlin ikke ses som andet end tilkendegivelsen af den enkeltes mening. Med hensyn til bemærkningerne om Mælkebøttens ansatte, så er det ikke til at sige, hvor mange pædagoger, der er ansat på Mælkebøtten, men jeg går ud fra, at det er et betragteligt antal. I henhold sagen Bæster i uniform (EMD 25.6.1992) vil jeg ikke mene, at demonstranterne kan straffes for deres udtalelser. Det er meget hårde ord, men de er fremsat under en meget følelsesladet debat, ikke rettet mod enkeltpersoner, eller helt uden faktuelt grundlag, når man tænker på det forudgående tv-program. 2) Hvem er i givet fald ansvarlig for sigtelserne? Personer der udtaler sig, er som hovedregel selv ansvarlige jf. medieansvarslovens 18 og 20. Dette gælder også direkte udsendelser uanset om deres identitet fremgår eller ej medieansvarslovens 20 stk. 1. i en sag som denne, hvor udsendelsen må siges at berøre 6
en aktuel begivenhed har redaktøren derfor ikke noget ansvar for demonstrantens udtalelser. Bade AA og Birger Børgesen (BB) er dog medansvarlige, da de vedbliver at stille spørgsmål til og filme demonstranten. 7