AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I F I L O S O F I September 1996 Senest revideret august 2003
Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen i Filosofi ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Filosofi, Studienævnet for Filosofi. 2. Uddannelsen introducerer til filosofiske forskningsområder med henblik på at udbygge de studerendes faglige viden og øge deres teoretiske kvalifikationer inden for fagets grundlæggende metoder med henblik på at opnå faglige forudsætninger for at arbejde med og formidle fagets stofområder. 3. Uddannelsen skal give den studerende kundskaber og færdigheder inden for filosofiske forskningsområder som erkendelsesteori, metafysik, etik, politisk filosofi, videnskabsteori, argumentationsteori og logik. Uddannelsen skal sætte den studerende i stand til at løse elementære faglige opgaver. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og optagelseskrav 4. Suppleringsuddannelsen i Filosofi er normeret til 1 årsværk og er tilrettelagt som et afrundet forløb med henblik på at indgå i en to-faglig bacheloruddannelse eller kandidatuddannelse ved Det Humanistiske Fakultet, samt supplere uddannelser ved andre hovedområder ved Universitetet og andre videregående uddannnelsesinstitutioner. 5. Forudsætning for optagelse på suppleringsuddannelsen i Filosofi er 2 års beståede grundfagsstudier inden for et andet fag/fagligt område. Kapitel 3: Prøver 6. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 7. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Filosofi kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 8. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator, eller eksaminator og én intern censor. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator og én ministerielt beskikket censor.
9. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (13-skalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke-bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke-bestået. 10. Prøver, der aflægges helt eller delvis ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af prøven nødvendige niveau. 11. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator og evt. censor. Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator og den studerende. 12. Følgende prøveformer er mulige: Individuel prøve og gruppeprøve, som højst kan omfatte 5 deltagere. Hver enkelt deltagers præstation skal kunne bedømmes særskilt. Ved skriftlige besvarelser skal det klart fremgå, hvem der har skrevet de enkelte dele, og hvilke dele, der eventuelt er fælles. Højst 1/4 af opgaven må være fælles. 13. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1.februar. 14. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelsen. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 15. Årsværkspoint (60 point pr år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 16. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Samlet bevis for en humanistisk uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 17. Normalsidetælling ved opgivelse af pensum: Hvor der nedenfor under eksamensopgivelsesbestemmelserne for de enkelte prøver angives sidetal for tekstopgivelser forstås der ved side overalt en normalside indeholdende 1550 typeenheder (tegn + mellemrum). 18. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: Hvor der nedenfor under eksamensbestemmelserne for de enkelte prøver angives sidetal for de skriftlige opgavebesvarelser forstås der ved side overalt 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). 3
19. Studienævnet for filosofi kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle eksamensfordringer 20. Det fordres, at eksaminanden kan vise: -færdighed i problemorienteret tekstlæsning -færdighed i at fremstille og diskutere filosofiske og videnskabsteoretiske problemer af overvejende kendt type, således som dette er fastlagt i fordringerne for de enkelte prøver (jf. kap. 7). -færdighed i at stave og formulere sig korrekt. Studienævnet kan dispensere fra dette krav såfremt den studerende kan dokumentere relevant specifik funktionsnedsættelse. Kapitel 5: Undervisningsformer 21. Undervisningen har hovedsageligt form af forelæsninger eller seminarer med mundtlige og skriftlige oplæg fra såvel undervisere som deltagere. Det må imidlertid påregnes, at den studerende kan være henvist til at gennemføre dele af sit studium på egen hånd, uden tilknyttet undervisning. Kapitel 6: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 22. prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan argumentationsteori & logik intern 10 best./ikke-best. 1.semester almen videnskabsteori ekstern 15 13-skala 2.semester filosofihistorie intern 20 13-skala 2.semester emneprøve ekstern 15 13-skala 2.semester 23. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge. Kapitel 7: Beskrivelse af de enkelte prøver 24. Reglerne for prøverne er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem eksamensfordringer (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (regler for prøvens afholdelse og bedømmelse). 4
1. Semester 25. Undervisning Argumentationsteori & Logik Filosofihistorie Almen videnskabsteori Seminarer 26. Prøve stk. 1. Argumentationsteori & Logik: Eksamensfordringer: Der fordres et sikkert kendskab til argumentationsteorien samt en fortrolighed med dennes praktiske anvendelse til kritik af argumenterende tekster. Endvidere fordres der et teoretisk og praktisk kendskab til de elementære dele af den moderne formelle logik. Der opgives et af faglæreren godkendt lærebogsmateriale (ca. 300 normalsider) med fremstillinger af argumentationsteoriens (den uformelle logiks) centrale begreber, herunder argument, gyldighed, sondringen mellem deduktive og induktive argumenter, forskellige anvendelser af deduktion, uformelle fejlslutninger, flertydighed, vaghed, emotive ord, definition, analogislutninger og hypotetisk-deduktiv metode. Lærebogsmaterialet skal desuden omfatte øvelser i argumentationsteoriens praktiske anvendelse til kritik af udvalgte tekststykker. Endvidere opgives et af faglæreren godkendt lærebogsmateriale (ca. 200 normalsider) med fremstilling af følgende dele af den formelle logik: Sætningslogikken efter sandhedstabelmetoden, sætningslogikken udformet i et system for naturlig deduktion, grundbegreberne i sætningslogikkens metateori (konsistens, fuldstændighed og effektiv afgørbarhed), prædikatlogikkens grundbegreber (specielt kvantorer). Derudover fordres et elementært kendskab til grundbegreberne i den filosofiske semantik. Eksamensbestemmelser Eksaminanden kan vælge mellem to prøveformer a og b: a) Ved regelmæssig, aktiv deltagelse i undervisningen, herunder godkendelse af mindst 5 opgavesæt, afløses den del af pensum, der behandler den uformelle logik og grundbegreberne i sætningslogikkens meta-teori. Prøveform: Hjælpemidler: Forberedelsestid: Bunden, individuel, mundtlig prøve. Ingen 30 min. 5
Varighed: 30 min. inkl. censur b) Censur og bedømmelse: Vægtning: Prøveform: Hjælpemidler: Forberedelsestid: Varighed: Censur og bedømmelse: Vægtning: Intern censur, bestået/ikke bestået. 10 point. Bunden, individuel, mundtlig prøve Ingen 30 min. 30 min inkl. censur. Intern censur, bestået/ikke-bestået. 10 point. 2. Semester 27. Undervisning Filosofihistorie Almen videnskabsteori Seminarer 28 Prøver stk. 1. Filosofihistorie Eksamensfordringer: Der fordres et sikkert kendskab til hovedtrækkene af den europæiske filosofis historie især vedrørende erkendelsesteori, metafysik, etik og politisk filosofi, hovedsageligt frem til år 1900. Eksaminanden må således kunne karakterisere filosofihistoriske markante retninger og enkeltfilosoffer ud fra deres grundantagelser og grundlæggende problemstillinger, samt kunne gøre rede for deres indbyrdes teoretiske og udviklingsmæssige forhold. Endvidere må eksaminanden besidde et elementært kendskab til den udviklingsmæssige sammenhæng mellem centrale filosofiske problemstillinger og områder som teknologi, videnskab, religion, økonomi og 6
politik. Endelig må eksaminanden gennem sit filosofihistoriske studium have erhvervet sig en elementær forståelse af en række centrale filosofiske begreber, distinktioner og argumentationsformer. Der opgives et repræsentativt tekstudvalg fra den filosofihistoriske originallitteratur på mellem 1400 og 1600 normalsider efter faglærerens nærmere angivelser, samt sekundær litteratur omfattende filosofihistorie i et omfang af mindst 800 normalsider. Eksamensbestemmelser: Prøveform: Hjælpemidler: Forberedelsestid: Varighed: Censur og bedømmelse: Vægtning: Bunden, individuel mundtlig prøve. Eksaminanden trækker et spørgsmål fra en liste med højst 30 spørgsmål, som offentliggøres senest 1 måned efter undervisningens begyndelse. Hjælpemidler til forberedelsestiden: højst 2 sider egne notater. 30 minutter. 30 minutter, incl. censur. Intern, 13-skala. 20 point. stk. 2. Almen videnskabsteori Eksamensfordringer: Der fordres et sikkert kendskab til nyere videnskabsteoris centrale begreber og problemfelter, samt evne til at belyse væsentlige grundlagsproblemer i udvalgte enkeltvidenskaber. Det fordres endvidere, at eksaminanden kan belyse og diskutere videnskab dels som alment træk ved moderne samfund, dels videnskaberne som opdelt i forskellige emneområder og dels videnskab som opdelt i specifikke fagdiscipliner. Det fordres tillige, at eksaminanden kan placere og præcisere de anførte videnskabsteoretiske problemstillinger i en bredere filosofisk sammenhæng. Der lægges i bedømmelsen vægt på, at eksaminanden viser evner til at udvælge og prioritere besvarelsens temaer, samt til at fremstille den i en gennemskuelig struktur. Der opgives i samråd med faglærer minimum 600 normalsider fra videnskabsteoretiske værker (bøger eller artikler), således at pensum fordeles ligeligt mellem følgende fem områder: 1) Videnskabsteoretiske grundpositioner (Spørgsmålet om videnskabelighed, spørgsmålet om videnskabernes formål, genstand og metode. Videnskab som kognitiv-, social- og teknisk-historisk proces) 2) Objektivitet, rationalitet og forklaringsmodeller i videnskaberne (Teoribegrebet, modelbegrebet og forklaringsbegrebet. Videnskabelig normativitet. Forholdet mellem teori, eksperiment og evidens. Videnskabelig udvikling) 7
3) Socialvidenskabernes og sundhedsfagenes videnskabsteori (Grundlagsproblemer og andre filosofiske problemer i relation til centrale begreber, teorier og modeller i socialvidenskaberne og sundhedsfagene) 4) Humanvidenskabernes videnskabsteori (Fortolkningsbegrebets, menneskesynets og samfundsopfattelsens rolle i humanvidenskaberne. For eksempel individet som sprogvæsen, historisk væsen eller kulturelt væsen) 5) Udvalgte fagdiscipliners metode, emneafgrænsning og teoretiske særkender. (Der behandles 2 problemstillinger, som vælges ud fra 2 af de følgende 3; naturvidenskaberne, socialvidenskaberne og sundhedsfagene og humanvidenskabernes videnskabsteori) Desuden opgives sekundærlitteratur, godkendt af faglæreren (mindst 450 normalsider) dækkende mindst tre af ovennævnte emner. Eksamensbestemmelser: Eksaminanden kan vælge mellem prøveformerne 1 og 2. 1) Prøveform: Individuel mundtlig prøve med materiale. a. Materialet består af en besvarelse af en 7 dages hjemmeopgave. Forudsat, at eksaminanden har fået godkendt mindst to skriveøvelser (med højst 4 sider) i tilknytning til undervisning, udvælger denne selv emnet blandt tre bundne emner. Emnerne er formuleret af eksaminator ud fra eksaminandens opgivelser, således at der tydeligt er angivet en række delspørgsmål. Materialet må have et omfang af højst 15 sider. Eksaminationen indledes med eksaminators kommentarer til opgaven og former sig herefter som en dialog. b. Materialet består af en besvarelse af en 7 dages hjemmeopgave. Emnet er formuleret af eksaminator ud fra eksaminandens opgivelser, således at der tydeligt er angivet en række delspørgsmål. Materialet må have et omfang af højst 15 sider. Eksaminationen indledes med eksaminators kommentarer til opgaven og former sig herefter som en dialog. Hjælpemidler: Til den mundtlige eksamination medbringes hjemmeopgaven samt relevante opgivne tekster. Forberedelsestid: Til den mundtlige eksamination: Ingen. Varighed: Den mundtlige eksamination: 45 min. (inkl. Censur). Censur og bedømmelse: Ekstern, 13-skala. Vægtning: 15 point. 8
2) Prøveform: Bunden skriftlig prøve. a. Opgaven består af en besvarelse af en 7 dages hjemmeopgave. Forudsat, at eksaminanden har fået godkendt mindst to skriveøvelser (med højst 4 sider) i tilknytning til undervisning, udvælger denne selv emnet blandt tre bundne emner. Emnerne er formuleret af eksaminator ud fra eksaminandens opgivelser, således at der tydeligt er angivet en række delspørgsmål. Opgaven må have et omfang af højst 15 sider. b. Materialet består af en besvarelse af en 7 dages hjemmeopgave. Emnet er formuleret af eksaminator ud fra eksaminandens opgivelser, således at der tydeligt er angivet en række delspørgsmål. Materialet må have et omfang af højst 15 sider. (Prøven kan også aflægges som gruppeprøve jf. 11, dog således at den enkeltes bidrag højst må være på 15 sider). Censur og bedømmelse: Ekstern, 13-skala. Bedømmelsen meddeles i forbindelse med en mundtlig begrundelse fra eksaminator. Vægtning: 15 point. 9
stk. 3. Emneprøve Eksamensfordringer: Der fordres, at eksaminanden kan dokumentere færdighed i at arbejde selvstændigt med et selvvalgt emne. Emnet kan omhandle gængse filosofiske problemstillinger eller filosofiske problemstillinger i tilknytning til et eksternt fagområde. Der opgives i samråd med en faglærer værker og artikler således, at opgivelsernes omfang er mindst 800 normalsider Eksamensbestemmelser: Prøveform: Fri, skriftlig prøve. Hjemmeopgaven må have et omfang på højst 15 sider. (Prøven kan også aflægges som gruppeprøve jf. 12, dog således at den enkeltes bidrag højst må være på 15 sider). Censur og bedømmelse: Vægtning: Ekstern, 13-skala. 15 point. Kapitel 8: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 29. Ordningen træder i kraft 1.9.1996. GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD SEPTEMBER 1996. Ændringer ( 20) godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd januar 1999. Ikrafttræden 1. februar 1999. Ændring af 28, stk. 2 godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd august 2002. Ikrafttræden 1. september 2002. Ændring af 26, stk. 1 godkendt af Dekanen august 2003. Ikrafttræden 1. september 2003. 10