Analyse af containerindustrien

Institut for Økonomi Bachelorafhandling HA- Almen, 6. Semester Forfatter: Morten Bak Porse Studienr: 201207607 Vejleder: Roger Bandick Analyse af containerindustrien - Mærsk Line i kartelsamarbejde? Antal tegn: 107.474 School of Business and Social Science, Aarhus Universitet Maj 2015

Executive Summary The importance of the Container Liner Shipping Industry to secure and facilitate trade all over the world is crucial. The world economy is dependent on import and export of goods of all kind. CLSI connects and delivers transportation between continents due to the growth of internationalization and advantages of producing in Asia. However, since the fiscal crises in 2008 the industry has been suffering from big losses. This has put the companies in a bad position where intensification of the competition has resulted in an increased concentration ratio on behalf of the smaller companies and lowered prices. In the period from 2009 to 2013 there have been up to 34 times where public announced increases in shipping rates has affected most of the companies prices near identically. This made the Europe- Commission look into what seemed as a violation of the competition law with a dawn- raid at 14 shipping companies on 17th of May 2011. On the 22nd of November 2013 an official case was opened with the Danish company Maersk Line involved. The suspicion of a possible cartel in CLSI is the main concern of this thesis that will involve a thorough exam of the impacts the industry is succumbing to. To give a qualified evaluation of weather there have been/still is a cartel in the industry a theoretical description of primary factors will be made. This mainly involves impacts on stability, motives for cartel formation and regulation through competition law to understand the mechanisms concerning the case. This also involves a description of frameworks used in the thesis. To understand the pressure the industry is affected by, a PESTEL analysis will be done so external factors can provide the knowledge acquired to determine why such poor profit margin characterizes CSLI. The general global environment that influences the industry can hereby be outlined to understand why companies can be forced to form a cartel in order to make a profit. Furthermore a Porters Five Forces that describe the attractiveness of an industry will help understanding the environment to form a cartel. How well protected would a cartel be in the industry if such was started. The essential power struggle within the industry can elaborate how successful a cartel can be.

At last an evaluation of weather the CLSI could have suffered from a price coordination cartel and weather Maersk is involved or not. The main results from the PESTEL and Porters Five Forces analysis will be used to make a qualified evaluation of the situation. An important remark is that there have been no actual accusation or publicly evidence in the case yet. This also means that the evaluation will be based upon data available and no certain conclusions can truly justifies. The thesis concluded an industry suffering from overcapacity and investments in bigger and more environmental ships. The growth of BRIK- and MINT- countries keeps the industry going but only a few companies earns profit resulting in a unattractive environment. The industry is characterized as centralization of market share, which strengthens the big companies, but the low shipping rates troubles. If there have been a cartel - it has not been useful because shipping has historically been lowered as soon as they have gone up. Therefore a cartel has either not existed or it has been incompetent. The future of CLSI will be to participate in alliances to create a more stable environment.

Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 PROBLEMFORMULERING... 2 1.2 AFGRÆNSNING... 2 1.3 BEGREBS- OG DEFINITIONSFORKLARING... 3 1.4 METODE... 3 1.5 KILDEKRITIK... 4 1.6 STRUKTUR... 4 2. KARTELTEORI... 6 2.1 DEFINITION... 6 2.2 KARTELFREMMENDE FAKTORER... 8 2.2.1 Salgskoncentration og antal virksomheder... 8 2.2.2 Symmetri... 9 2.2.3 Vertikal integration... 10 2.3 INCITAMENTER TIL AT INDGÅ I KARTEL... 11 2.3.1 Beckers standardøkonomiske model for kriminalitet... 11 2.3.2 Profitmaksimering i kartel... 12 2.3.3 Andre motiver... 14 2.4 INCITAMENTER TIL AT BRYDE UD AF KARTEL... 14 2.4.1 Free riding... 15 2.5 KARTELSTABILITET... 16 2.5.1 Interne faktorer... 17 2.5.2 Eksterne faktorer... 19 2.6 KARTELBEKÆMPELSE... 19 2.6.1 EU s konkurrencelov... 21 2.6.2 Strafferamme og bøder... 22 2.7 OPSAMLING PÅ KARTELTEORI... 23 3. VALG AF MODELLER... 23 3.1 PESTEL... 24 3.1.1 Kritik af PESTEL... 24 3.2 PORTERS FIVE FORCES... 25 3.2.1 Kritik af Porters five forces... 27 4. BESKRIVELSE AF CONTAINERINDUSTRIEN... 27 5. ANALYSE... 30 5.1 CONTAINERINDUSTRIEN... 30 5.2 PESTEL... 32 5.2.1 Politiske faktorer... 32 5.2.2 Økonomiske faktorer... 33 5.2.3 Sociale faktorer... 37 5.2.4 Miljømæssige faktorer... 37 5.2.5 Teknologiske faktorer... 38 5.2.6 Lovgivningsmæssige faktorer... 39 5.2.7 Opsummering af PESTEL... 39 5.3 PORTERS FIVE FORCES... 40 5.3.1 Potentielle indtrængere... 40 5.3.2 Kundernes forhandlingsstyrke... 41 5.3.3 Leverandørernes forhandlingsstyrke... 42

5.3.4 Substitutter... 43 5.3.5 Rivalisering i branchen... 44 5.3.6 Opsummering af Porters Five Forces... 45 6. VURDERING DELTAGER MÆRSK I KARTEL?... 45 7. KONKLUSION... 49 8. LITTERATUR... 51 9. BILAG... 58 BILAG 1 TOP 100 REDERIER... 58 BILAG 2 UDVIKLING I BNP (2050)... 60

1. Indledning I de seneste årtier har CLSI været i en udvikling præget af global økonomisk vækst, lave produktionsomkostninger i Asien og udviklingen af BRIK- og MINT- landene. Samhandlen på tværs af nationer og kontinenter bliver sammenholdt af servicetransporten, som containerindustrien bidrager til. Siden den økonomiske krise startede i 2008 har de gunstige tider dog skiftet, og branchen er præget af overkapacitet og lave fragtrater resulterende i underskudsforretninger. En række makrofaktorer påvirker industrien og sætter sine spor i de interne forhold, aktørerne imellem. En stigende centralisering af markedsandelene har ført til øget skepsis hos Europa- Kommissionen. Offentligt udmeldte prisstigninger har været tematisk i en del år både før og efter regelændringer om konferencesystemet, hvorfor en gennemgribende undersøgelse nu skal give et reelt billede af en hårdt ramt industri. Aftales prisstigninger gennem kartel eller er disse blot et reelt billede af branchen. Timingen af de samhørige ratestigninger har i hvert fald skabt mistillid hos både kunder og politiske instanser. Derfor blev der d. 17 maj 2011 foretaget et dawn- raid 1 af Europa- kommissionen hos en række rederier i containerindustrien, heriblandt danske Mærsk, på baggrund af mistanke om kartel. Konkurrencesagen er stadig i behandling, men inspektionen havde til formål at indsamle informationer, der eventuelt kunne bidrage til belysningen af sagen, hvor virksomheder angiveligt har overtrådt konkurrencereglerne. Undersøgelsen og mistanken om Mærsk i kartel dannede en interesse for at analysere hvilke faktorer og mekanismer, der har haft indvirkning og er udslagsgivende for bedømmelse af en sag om konkurrenceforvridende adfærd. En undersøgelse af de makroforhold, der indvirker på CLSI findes derfor relevant at udføre for at kunne determinere industriens tydelige udfordringer. Politiske, økonomiske og miljømæssige ændringer har således givet rederier et svært marked at opnå profit i. Dertil vil en analyse af branchens konkurrencesituation gennem leverandørenes, kundernes og konkurrenternes påvirkning af hinanden bestemme, om karteladfærd er mulig. Investeringer 1 Et dawn- raid er et uanmeldt kontrolbesøg fra konkurrencemyndighederne målrettet mod at indsamle beviser mod virksomheden. Data, regnskaber og forretningsdokumenter kan kopieres til belysning af sagen. 1

i megaskibe, pressede skibsværfter og historisk lave fragtrater karakteriserer en særpræget udvikling i branchen om konkurrencemæssige fordele. Analysens hovedpointer skal så bistå en vurdering af, hvorvidt undersøgelsen kan retfærdiggøres, og om der er et reelt grundlag for at dømme Mærsk. Understøtter de eksterne og interne forhold op om at danne kartel eller udtrykker branchen blot en tid med svære vilkår og eftervirkninger af regelændringer? 1.1 Problemformulering Afhandlingen ønsker at undersøge, hvorfor containerindustrien - med fokus på Mærsk Line - bliver mistænkt for karteladfærd. - Dette undersøges vha.: o Redegørelse for kartelteori og lovgivning på området. o En analyse af containerindustrien, dens makromiljø, attraktivitet og potentiale som kartelbranche. o Vurdering af hvorfor og hvorvidt Mærsk kan have medvirket i kartel. 1.2 Afgrænsning Afhandlingen ønsker udelukkende at se på containerindustrien, hvorfor havne og terminaler ikke indgår i analysen. Der ses derfor også bort fra tørlast skibe o. lign. fragtskibe, da fokus er på kartelmistanken mod Mærsk Line, der opererer med containerfragt. Der afgrænses også til at se på de største aktører med mest indflydelse på industrien. Derfor benyttes materiale omhandlende de største rederier til besvarelsen. Det gælder også de analyserede omgivelsers påvirkninger på CLSI, da omfanget af afhandlingen vil blive for omfattende. Den geografiske udstrækning tager udgangspunkt i Asien- Europa ruten, da mistanken sker på denne strækning. Dog analyseres der på en generel transatlantisk baggrund, fordi en global påvirkning af industrien findes relevant på den primære rute. 2

1.3 Begrebs- og definitionsforklaring Der anvendes en variation af begreberne CLSI, shippingindustrien og containerindustrien, som benyttes indifferent. De beskriver alle branchen for fragt af containere, hvorfor de skal forstås ens og tolkes som EU s konkurrencelovgivning (2009) beskriver: - Liner shipping involves the transport of cargo, on a regular basis, to ports on a particular geographic route. Liner shipping is characterized by the timetables and scheduled sailing dates that are advertised in advance as are the services they offer. It therefore primarily involves scheduled liner services of containers (EU competition law in the shipping industry, 2009). TEU: Twenty- Foot Equivalent Units (Den standardiserede betegnelse for skibscontainere. CLSI: Container Liner Shipping Industry OPEC: Organization of the Petroleum Exporting Countries 1.4 Metode Valg af fremgangsmetode og rationalet bag vil afspejles i dette afsnit til forståelse af, hvordan opgaven er grebet an. Afhandlingen er bygget op efter Blooms kognitive taksonomi., følgende de seks trin heri. Trin 1 afspejler den basale viden opnået gennem bølger og videnskabelige artikler. Trin 2 opnås gennem gengivelse af den opnåede viden i teoriafsnittet udvalgt efter relevans og med egen beskrivelse. Modeller, teorier og data skal bearbejdes til besvarelse af de givne problemstillinger i trin 3. Til forklaring af årsagssammenhænge i trin 4 benyttes analytiske redskaber. 5 trin afspejler den subjektive fortolkning af opnåede resultater med formålet om at sammensætte en egentlig konklusion. 6. Trin er en vurdering af ens arbejde gennem de forrige trin, hvori man besvarer problemstillingen og reflekterer resultaterne i en opsummerende konklusion. Fremgangsmetoden til besvarelsen vil ske efter den kritiske rationalistiske tilgang. Teorien bygges som udgangspunkt i allerede eksisterende teori, som testes empirisk. Data mv. skal tolkes gennem teori, hvorfra konklusioner kan uddrages. Dermed er tilgangen også deduktiv, da teori danner grundlag for opgaven, hvorfra empiri testes (Holm 2011). 3

1.5 Kildekritik Teorien vil være beskrevet på baggrund af publicerede bøger med anerkendt arbejde og udvikling af disse til netop udførelse af opgaver som denne. Hovedsageligt benyttes Industrial Organization af Lipczynski et al (2013), hvori parametre vedrørende kartel er illustreret. Data vil være af sekundær karakter. Her vil nøgletal fra regnskaber, prisændringer mv. blive inddraget til dokumentation af problemstillingen. Primært data samt sagens omfang og bevismateriale angående kartel vil være fortroligt, hvorfor sekundær data rationelt skal benyttes til at danne sammenhængen i industrien. Relevante artikler fra shippingbranchens videnskabelige kilder er brugt til at understøtte og udfordre konklusionerne. Disse vil primært være Shippingwatch, EU, Skibskredit, Mærsk og Maritime Danmark. Validiteten er derigennem sikret ved brug af disse kritiske udvalgte analyseinstitutter. Talmaterialet er hovedsagligt hentet fra Shipowners, AXS- Alphaliner, Statista og Shanghai Shipping Exchange, som betragtes førende på opdaterede dataændringer i industrien. 1.6 Struktur Opbygning af opgaven forklaret i sammenhæng, så afhandlingen giver mening og er forklaret kronologisk. Strukturen illustrerer den taksonomiske udvikling, hvori en opgave opbygges for til sidst at kunne besvare problemstillingen. Afsnit I: Introduktion til opgavens fokus med følgende underpunkter: Indledning, problemformulering, afgrænsning, begrebsforklaring, metode, kildekritik og struktur Afsnit II: Redegørelse for den benyttede kartelteori med følgende underpunkter: Definition af kartel, kartelfremmende faktorer, incitamenter til at indgå i kartel, incitamenter til at bryde ud af kartel, kartelstabilitet og bekæmpelse af kartel. Efterfulgt af valg af modeller og beskrivelse af containerindustrien Afsnit III: Valg af modeller til besvarelse af analysen beskrives. PESTEL og Porters Five Forces skrives med efterfølgende kritik 4

Afsnit IV: En generel beskrivelse af containerindustrien beskrives til grundlæggende forståelse. Afsnit V: Analyse af CLSI med brug af teorien til vurdering af industriens egnethed til karteldannelse med følgende underpunkter: Containerindustrien, PESTEL analyse og Porters Five Forces analyse. Afsnit VI: Der afsluttes med en vurdering af, hvorfor Mærsk undersøges for karteldannelse samt hvorvidt det har fundet sted. Her benyttes analysens hovedpointer til vurdering af Mærsks indblanding. Afsnit VII: Til sidst konkluderes der på afhandlingens problemformulering med hovedpointerne fra opgaven. De relevante konklusioner fra analyse og vurdering opsum- meres. Figuroversigt 2.1: Simpel kartelaftale 2.3: Gruppemaksimering i kartel 2.4: Free riding 2.6: Udvikling af sanktioner i EU 4.1: Udviklingen af containereksporten 4.2: De 21 største rederier i containerindustrien 5.2: Udvikling i verdenshandel og BNP 5.3: Udvikling i gennemsnitlig oliepris 6.1: Udvikling i fragtpriser Bilagsoversigt Bilag 1: Top 100 Rederier Bilag 2: Udvikling i BNP (2050) 5

2. Kartelteori Teorien bag kartel vil i dette afsnit beskrives. Dermed er følgende underoverskifter dækkende for den relevante viden: Definition af et kartel, kartelfremmende faktorer, incitamenter til at indgå i et kartel, incitamenter til at bryde ud af kartel, kartelstabilitet samt kartelbekæmpelse. 2.1 Definition Navnet kartel stammer fra det tyske ord Kartelle, som betyder producentsammenslutning. Der er givet mange definitioner på karteller som følge af det fokus, der var givet eller den type kartel, det omhandlede. Den mest præcise beskrivelse af et kartel vil være Liefmanns (1932) en sammenslutning med monopolistiske mål. Dette kan uddybes til en mere sammen- hængende formulering som følgende: - Kartel er således en frivillig, nedskreven eller mundtlig aftale mellem finansielt og ejermæssig uafhængige private virksomheder som fastsætter værdien af deres aktionsparametre (f.eks priser eller mængde), eller opdeler markedet produkt- og kundemæssigt geografisk mellem sig (Valdemar Smith, Industriøkonomi, uge 7, lektion 3, slide 9). Et kartel skal forstås som et samarbejde mellem flere virksomheder, hvis overordnede mål typisk er at koordinere priser eller udbud. De implicerede har en aftale, der beskriver, hvem der har ret til salget alt efter type og art. Kartelaftaler indgås ofte af få virksomheder, der søger at udnytte deres markedskræfter til fulde. Andre motiver kan være beskyttelse eller sikkerhed i form af garanteret priser og handler. Karteller søger at hindre fuldkommen konkurrence, hvormed de sikrer deres profit. Aftalens primære formål er at sikre overlevelse på markedet ved at udelukke nye konkurrenter adgang. Gennem kartelaftalerne opnår de implicerede virksomheder en højere (unormal) profit end niveauet for det konkurrence- dygtige marked (Lipczynski et al., 2013). Aftalen virksomhederne imellem kan både være formel (mundtlig eller nedskreven) og uformel (indforstået). De nedskrevne/mundtlige er tydelige aftaler med klare afgørelser i forhold til hvem, der har ret til hvad. De stiltiende (indforståede) aftaler bygger derimod på gensidig respekt for hinandens forretning. Denne type ses oftest mellem virksomheder, der har relation til hinanden enten i form af at være nærtliggende eller personlige anliggender. 6

Her er fordelingen af efterspørgslen hyppigt eksplicit aftalt efter geografiske områder (Lipczynski et al., 2013). Fokus har afgørende betydning for definitionen og det skyldes, at der er forskellige typer kartelaftaler. Her er tilsvarende antal kategoriseringer, hvor Organisation for Economic Co- operation and Development (OECD) har identificeret syv forskellige karteltyper. Disse er: Priskartel, kvotekartel, allokationskartel, standardiseringsaftaler, specialiseringsaftaler, omkostningsaftaler og rabataftaler. Her skal det påpeges, at den ene type ikke udelukker en anden, når man ser på en praktisk kartelaftale. Derfor kan et kartel godt benytte sig af flere af konkurrencebegrænsende strategier (Lipczynski et al., 2013). Kartelaftaler optræder oftest på markedet med en konkurrenceform af oligopol. Ifølge collusion hypothesis er den positive sammenhæng mellem koncentrationen og profit- abiliteten korrileret med sandsynligheden for kartelaftaler (eller andre ulovlige aftaler) med formål at øge markedsandelen og profitten. Markederne vil være domineret af få store virksomheder, hvor produktdifferencieringen er lav, som hovedsageligt medfører pris- konkurrence (Lipczynski et al., 2013). På Figur 2.1 ses en simpel illustration af udfaldene for et marked med to deltagere med fiktive tal, der har til formål at give den grundlæggende forståelse for påvirkningen af kartelaftaler. Figur 2.1: Simpel kartelaftale Kilde: (Damgaard et al., 2011 + egen tilvirkning) Udfaldene i figuren viser, i form af profitter, hvilken nytte som medlemmerne opnår ved at enten indgå eller afvige fra samarbejdet. Eksemeplvis vil Medlem A opnå en stor nytte ved at 7

indgå i kartel, hvis B ikke gør (hhv. 8 og 2 mio.) og vice versa. Hvis ingen af dem indgår i kartel (ukoordineret konkurrence), så vil de begge få 3 mio. Såfremt de begge indgår i kartelaftale så vil de gennem enigheden opnå 6 mio. Dermed kan man se konsekvenserne for både deltagere af kartellet, men også forbrugerne i den modsatte side. En undersøgelse af dette viste, at forbrugere kan betale op mod 50% mere for varer fra karteller (Damgaard et al., 2011). Illustrationen viser også, at der kan være forholdsmæssig fordel ved at bryde ud af kartellet, hvormed en højere pris kan opnås. Dette kaldes free- riding 2 (Lipczynski et al., 2013). 2.2 Kartelfremmende faktorer Kartelfremmende faktorer er markedsparametre, der højner sandsynligheden for kartelaftaler virksomheder imellem. Faktorer vil i følgende afsnit blive uddybet, da de kan medvirke til at forklare karteladfærd og identifikation af disse. 2.2.1 Salgskoncentration og antal virksomheder En afgørende faktor for hvorvidt et kartel kan overleve i en industri er salgskoncentrationen målt på markedsandelene hos de største virksomheder. Jo større koncentrationen er i industrien, desto mere kontrol har de over det samlede udbud. Koncentrationen samt antallet af virksomheder kan afspejle miljøet for at danne et kartel. For det første siger denne hypotese, at jo højere antallet af virksomheder er, desto mindre indflydelse har de for industrien. Ligeledes er virksomhederne mere tilbøjelige til at ignorere deres afhængighed. For det andet betyder et højere antal virksomheder, at risikoen for at blive opdaget i at underbyde prisen reduceres. Ligesom det bliver sværere at finde et foreneligt grundlag af, hvordan kartellet skal drives. Dette indebærer kartelpolitikken, kommunikation og forhandling, hvilket kompliceres jo flere, der er involverede (Lipczynski et al., 2013). Således er det fremmende for at danne kartel, hvis salgskoncentrationen er høj og antallet af virksomheder er få. En måde, hvorpå man kan vurdere koncentrationen i industrien, er ved brug af N- firm concentration ratio 3. Her benytter man oftest CR4 (de fire største virksomheder). Hvis markedsandelen for disse er større end 80%, så kan der være problemer med konkurrencen. Grænseværdien for markedsandelen vurderes ud fra antallet af valgte virksomheder, 2 Free- rider princippet uddybes i afsnit 2.4.1 3 Der eksisterer andre koncentrationsmål såsom Herfindahl- Hirschmann indekset og Hannah & Key indekset. Ét koncentrationsmål vurderes tilstrækkeligt beskrivende. 8

virksomheder i alt og branchens generelle opbygning. Indekset beregnes med følgende! formel: CR! =!!! s!. Det er summen af de største virksomheders markedsandele, der vurderes på. Afhængigt af sammensætningen benyttes der enten CR2, CR3 eller CR4. Den valgte parameter, der vurderes på, kan variere afhængigt af branche, men det er oftest på omsætning, kapacitet eller virksomhedsværdi (Lipczynski et al., 2013). Denne hypotese er der lavet empiriske studier for, hvor eksempelvis Levenstein og Suslow s (2006) studie viste et omfattende antal korrelationer mellem høj sælgerkoncentration og antallet af karteller (Lipczynski et al., 2013). 2.2.2 Symmetri Symmetri og ensartethed vil gøre alle processer mere gnidningsfrie. I et kartelsamarbejde er det fordelagtigt jo mere ens kartelvirksomhederne er. Især tre faktorer, som gør sig her gældende. For det første gælder det virksomhedernes omkostningsfunktioner. Virksomheder, hvis gennemsnitlige omkostninger falder, jo højere outputtet er, vil som udgangspunkt være tilbageholdende med at skulle begrænse sit output som en del af en kartelaftale. Disse virksomheder vil have et uudnyttet profitpotentiale i deres omkostningsfunktion. Dette kan tilsidesættes ved at få overnormal profit, som dækker offeromkostninger ved et begrænset outputniveau. Dog er kravet til profitten ved kartelaftalen at være højere. Et lavere outputniveau vil også begrænse små virksomheders muligheder og eventuelle ambition om fremtidig vækst. Vækst skabes gennem øget salg, hvorfor små og nye virksomheder muligvis ikke vil indgå i kartel. Det samme gælder produktionskapaciteten. Hvis virksomheder har samme produktionskapacitet, så er der lighed mellem dem. Såfremt virksomhed 1 har dobbelt markedsandel end virksomhed 2, så vil denne have incitament til at underbyde virksomhed 2. Mindre virksomheder vil være underlagt den ekstra mængde, store virksomheder kan producere og omsætte. Således vil asymmetri være en ulempe for kartelaftaler (Lipczynski et al., 2013). For det andet er industrier med symmetriske markedsandele mere sandsynlige at indgå aftaler hinanden imellem. Symmetrien kan betyde, at de store virksomheder allerede har elimineret de mindre virksomheder gennem konkurrence. Hertil findes der adskillige studier, som 9

modargumenterer dette eksempelvis Phillips (1962). Han begrunder det med, at asymmetrien kan skabe hierarki og derigennem stabilitet. Gennemgribende for studier viser dog størst enighed MacGregor 4 og dermed må symmetri i markedsandelene anses som værende kartelfremmende (Lipczynski et al., 2013). Den tredje faktor er symmetriske produkter (eller mangel på differentiering). Industrier med symmetriske produkter er oftest karakteriseret ved at nuancere sig på minimale prisforskelle. Samarbejdsaftale om høje priser er til gavn for de implicerede i industrien. Virksomheder på markeder med homogene produkter kan sikre sig profit ved at indgå i kartel 5. Det ses også tydeligt i de største danske kartelsager. Mærsk og SAS blev dømt for koordinering af flyruteudbuddet (Gersing 2014), VVS- sagen om udbudskoordinering (Konkurrencestyrelsen 2005), byggekartellet med entreprenørvirksomheder, der aftalte udbuddet for offentlige byggerier (Gersing 2015) er alle sager, der bærer præg af homogenitet i produktet. 2.2.3 Vertikal integration Vertikal integration er, når en virksomhed enten downstream eller upstream køber virksomheder i forsyningskæden. Hvis en virksomhed opkøber producenten eller leverandøren af materialerne til dens vare eller ydelse, kaldes det upstream vertikal integration. Modsat kaldes det downstream vertikal integration, hvis en virksomhed opkøber forretningen, hvori varen eller services sælges (Lipczynski et al., 2013). Det er derfor en fordel for de deltagende virksomheder at kende de andre virksomheders opbygning. Er en af virksomhederne vertikalt integreret, så kan denne opnå en konkurrencemæssig fordel i forhold til de andre. Denne kan således vælge at byde under kartellets priser ved at sælge varen billigt imellem salgskanalerne, som den selv ejer. Omkostningsstrukturen i industrien er af stor betydning, hvis kartellet skal kunne fungere, hvorfor medvirkende virksomheder skal være indforstået med aftalen, de har indgået (Lipczynski et al., 2013). 4 MacGregor fremsatte teorien om symmetri i industrier fremmer karteldannelse i 1906 beskrevet i (Lipczynski et al., 2013) 5 Uden kartel kan den hårde konkurrence medføre fuldkommen konkurrencetilstande, hvor profitten udkonkurreres. 10

2.3 Incitamenter til at indgå i kartel Det primære ønske for alle virksomheder er at profitmaksimere. Der kan dog være markedsstrukturer, som gør det nemmere at opnå gennem kartel end af naturlig konkurrence. Overvejelser og incitamenter vil blive gennemgået med inddragelse af basale økonomiske modeller. Der er adskillige faktorer involveret i beslutningen om at indgå i kartel. Hovedsageligt mindsker det presset på virksomheden, da den ikke skal kæmpe for markedsandele og kunder. Yderligere sikrer det en vis profit, så virksomheden er bekendt med omsætningen og konkurrenternes position. Dermed kan virksomheden, der indgår i kartel, undslippe risiko og usikkerhed ved selvstændig ageren på markedet. 2.3.1 Beckers standardøkonomiske model for kriminalitet Udgangspunktet for at beskrive incitamenterne for, hvorvidt en virksomhed skal agere selvstændigt (lovligt) eller indgå i kartel (ulovligt) tager udgangspunkt i en basal økonomisk model lavet af Becker (1968). Modellen beror på et forventet payoff (WL) og tilhørende nyttefunktion U(WL) for lovlig optræden på markedet. Virksomheden, som indgår i kartel og begår kriminalitet, får et payoff benævnt WC, hvis den ikke bliver opdaget og WC- S, hvis den bliver straffet. Sandsynligheden for at blive straffet er denoteret P og omfanget af straffen er S. Hertil er det logiske udfald, at såfremt den forventede nytte ved at begå kriminalitet E(U) er større end nytten ved legitim ageren på markedet U(WL), så vælges den kriminelle løsning, kartel, og vice versa. Det er illustreret i følgende formel: 1 P U W! + P U(W! S) U(W! ) Hvor: WC: Forventet gevinst fra kriminel aktivitet WL: Forventet genvinst fra legitim aktivitet P: Sandsynlighed for at blive dømt S: Straffens omfang U: Nyttefunktionen 11

Opgaven for konkurrencemyndighederne og deres værktøjer dertil er således at hæve omkostningerne og straffen ved at blive opdaget, så ovenstående gevinst ikke opfyldes. Yderligere er der straffritagelse for den første virksomhed, der bryder ud og angiver kartellet, hvilket også skal tillægges usikkerheden ved at indgå i kartel (Damgaard et al., 2011). 2.3.2 Profitmaksimering i kartel For at forstå profitmaksimering under kartel, er det indledningsvis fordelagtigt at kende til monopol markedet. På et monopol marked er der kun én udbyder, hvis produkter derfor er yderst eftertragtet. Der er umiddelbart ingen substitutionsprodukter. Da monopolisten er alene om udbuddet, fastsætter den selv outputtet og derfor også markedsprisen. Det er svært for potentielle markedsindtrængere at komme ind på markedet, da det er kendetegnende, at adgangsbarriererne er høje (Lipczynski et al., 2013). På et konkurrencemarked vil de agerende virksomheder kæmpe om profitten. Her vil virksomhederne producere, indtil prisen for varen når grænseomkostningerne for at producere. Indtjeningsforskellen på konkurrencemarkedet og monopolmarkedet vil derfor være et incitament til at indgå i kartel. Det skyldes, at i kartel vil virksomhederne agere som monopolister, hvormed profitten øges, da aftalen styrker de deltagendes position på bekostning af forbrugerne (Lipczynski et al., 2013). Figur 2.3 afklarer hvorledes en markedssituation ser ud med tre virksomheder, der alle deltager i kartel. Det antages, at de producerer ens produkter og adgang til markedet er derfor afskrækket. Dog kan virksomhedernes omkostningsfunktioner være forskellige. 12

Figur 2.3: Gruppemaksimering i kartel Kilde: (Lipczynski et al., 2013, s. 211) På figuren ses de respektive virksomheders (A,B og D) grænseomkostningsfunktioner samt den samlede for hele industrien på graferne. Industriens grænseomkostningsfunktion er en horisontal sammenlægning af de tre virksomheders grænseomkostningsfunktioner (Lipczynski et al., 2013). Kartellet vælger outputniveauet for industrien ved punktet, hvor grænseomsætningen er lig grænseomkostningerne. Her har kartellet profitmaksimering. Punktet findes hos industrien, hvor MR skærer med ΣMC. Derfra kan virksomhederne aflæse optimal pris og mængde for kartellet, PM og QM. Prisen bestemmes ud fra skæringen mellem QM og AR (markedsefterspørgslen). QM repræsenterer summen af de tre virksomheders produktionskvoter (qa+qb+qd). De samlede omkostninger ved mængden QM bliver minimeret ved allokering af de individuelle kvoter, således hver virksomheds marginalomkostning (MC) er ens. Dermed bliver den individuelle mængde produceret forskellig, da det bestemmes ud fra industrien med fokus på at minimere kartellets samlede omkostninger. Kartelprofitten 6 kan ses som det rødskraverede område for hver af de tre virksomheder (Lipczynski et al., 2013). Kartellet vil have behov for en fordelingsnøgle af hensyn til fordeling af kvoterne. Det skyldes, at omkostningerne ved at producere én ekstra enhed for virksomhed D er højere end virksomhed A s. Det vil derfor være mere profitabelt for kartellet at allokere en højere andel af D s mængde til A, indtil marginalomkostningerne for virksomhederne er ens. Det kan ses 6 Kartelprofitten er den ekstraprofit, virksomhederne får ved at have dannet kartel. 13

ved, at virksomhed D har en væsentlig mere stejl MC- kurve end virksomhed A. Fordelingen af kvoter kan dog være et praktisk problem i kartellet (Lipczynski et al., 2013). 2.3.3 Andre motiver Der findes tre motiver til at indgå i kartel. Det er risiko, udveksling af information og utilfredsstillende performance, som vil blive beskrevet i det følgende. Reduktion af risiko kan være et hovedargument for virksomheder, når de indgår i kartel. Der er hovedsageligt to grunde til dette. For det første er ændringerne af forbrugernes præferencer et konstant pres for virksomhederne, der kræver, at de holder sig informerede om disse, så de kan tilpasse sig. For det andet er den direkte konkurrence virksomhederne imellem. Uden kontrol og bevidsthed om industrien kan virksomhederne ende med at overproducere eller presse priserne under de gennemsnitlige omkostninger. Virksomhederne kan dog undgå disse risici ved at øge markedsandelen. Det kan gøres ved at produktdifferentiere, produktinnovere eller vertikal integration. Disse kræver dog investeringer og er usikre at satse på, hvorfor der ofte opstår karteller (Lipczynski et al., 2013). Den anden parameter er udveksling af information. Virksomheder baserer deres beslutninger og ageren på markedet ud fra de inputs, de får. Gennem kartel vil virksomhederne vide, hvad der foregår hos konkurrenterne og mindske sårbarheden. Vigtigheden af information baseres på uafhængigheden virksomhederne imellem, og graden af sårbarhed baseret på konkurrenters handlinger. Træffes beslutningerne gennem kartel, hvor fuld transparens ønskes, elimineres denne (Lipczynski et al., 2013). Den sidste del er utilfredsstillende performance. Det beror på deres fokus på profitabilitet. Det er antageligt den største bekymring for virksomheder generelt, hvorfor sårbarheden over udeblivelsen af den, er stor. Hvis tendensen for en virksomhed er faldende profit gennem flere år, skabes motiv for at danne kartel. Det kan også være udsigterne til fremtidig dårlige vilkår i industrien, der fører til denne adfærd. Virksomhederne vil være tilbøjelige til at danne fælles front gennem kartel for at sikre profit og overlevelse (Lipczynski et al., 2013). 2.4 Incitamenter til at bryde ud af kartel Som det indledningsvist blev illustreret i figur 2.1, så kan der være en højere profit ved at bryde ud af kartellet. Det kan føre til opløsning af kartellet, hvis en afviger får højere profit 14

ved at producere ved et højere output og til en lavere pris. Afvigeren vil udkonkurrere kartellets priser og mængde, som kartellet selvsagt vil reagere på, da dets aftalte pris og mængde pludselig ikke omsættes. Sådanne muligheder kan beskrives som incitamenterne til at bryde ud af kartel, og disse vil blive beskrevet i nedenstående afsnit om free- rider teorien. 2.4.1 Free riding I en free- rider situation er der to grupperinger: kartellet og free- riderne. Situationen i nedenstående figur 2.4 angiver fordelen ved at være free- rider, såfremt kartel- virksomhederne er loyale og ikke bryder ud. Industrien er antageligt bestående af et stort antal af små virksomheder i begge grupper. Virksomhederne antages ligeledes at producere identiske produkter, har samme omkostningsfunktion og adgangsbarriererne er for høje til potentielle indtrængere (Lipczynski et al., 2013). Figur 2.4: Free riding Kilde: (Lipczynski et al., 2013, s. 212) I situationen ses, at industrien består af N virksomheder, K angiver kartellets virksomheder, hvorfor N- K er virksomhederne uden for kartel (free- ridere). Virksomhederne uden for kartel er pristagere. Til højre ses free- ridernes samlede MC- kurve, bestående af de individuelle virksomheders MC- kurver. Fordi de er pristagere, kan MC- kurven ses som udbudskurven. Det midterste diagram angiver kartel virksomhedernes MC- kurve, som også består af deres individuelle MC- kurver. Residual efterspørgselskurven for kartellet er også angivet, som 15

afspejler udbuddet efter free- ridernes udbudskurve er trukket fra for hver pris på industriens efterspørgselskurve. Kartelvirksomhederne profitmaksimerer ved at vælge udbudsniveauet Q1, hvor residual MR- kurven er lig kartellets MC- kurve. Men kartellets udbudsniveau bestemmer også industriens pris, P1, som er baseret på kartellets residual efter- spørgselsfunktion ved Q1. Det kan føres tilbage på diagrammet til højre, hvorfra free- ridernes samlede udbud, hvor prisen er P1 ved Q2, kan aflæse. Q1+Q2 er således industriens samlede udbud. Diagrammet til venstre angiver en sammenligning mellem udbud og profit for den individuelle kartelvirksomhed og free- rider. Da begge virksomheder antages at have samme omkostningsfunktion, kan de vises på samme diagram. I det midterste diagram ses P1, der er prisen for profitmaksimeringen for kartelvirksomhederne, som ligger over MC. Kartellets virksomheder producerer mængden; q1 = Q1/K. Det giver free- riderne en fordel, da de kan producere et højere output ved samme pris, da de er pristagere. Free- riderne producerer q2 = Q2/(N- K. Da kartellet begrænser outputtet, og free- riderne ikke gør, så opnår de højere profit. Det ses i diagrammet til venstre i det røde areal, som er baseret på forskellen mellem q1 og q 2 samt P1 og MCi (Lipczynski et al., 2013). Free- rider teorien er en af de vigtigste områder inden for kartel. Forskellen på profit- mulighederne medfører selvsagt store komplikationer. Kartellets virksomheder vil være fristet til at bryde ud som følge heraf, hvorfra en naturlig konkurrence kan genopstå for branchen (Lipczynski et al., 2013). 2.5 Kartelstabilitet Kartelstabilitet handler om kartellets evne til at opretholde aftalen. Karteller er af natur ustabile. Den fundamentale årsag til, at karteller opløses med tiden består i, at det optimale for kartellet sjældent er det optimale for hver enkel virksomhed, som omtalt tidligere. Således viser empirien også, at de mindst effektive karteller ofte har holdt længst. Det basale formål er derfor at forhandle sig frem til en fælles aftale, der tager udgangspunkt i de diversificerede interesser (Lipczynski et al., 2013). Kartelstabilitet afhænger af adskillige faktorer, som hovedsageligt kan inddeles i følgende to afsnit; Interne faktorer og eksterne faktorer. 16

2.5.1 Interne faktorer Følgende afsnit vil beskrive de parametre, der påvirker de interne faktorer i henhold til kartellets stabilitet. Disse er fundamentale for at opnå enighed og opretholde aftalen og beskrives ud fra: Økonomiske faktorer og ikke- økonomiske faktorer. 2.5.1.1 Økonomiske faktorer Fælles målsætning er en forudsætning for kartellet opnår et stabilt samarbejde. Hvis virksomhederne ikke har samme mål med indgåelsen af aftalen, så vil de arbejde i hver sin retning, hvormed uenighed opstår. Selvom en fælles målsætning er fremsat, så kan hver virksomhed agere selvstændigt, hvis gevinsten er højere. Det udspiller sig ofte, når virksomheder af forskellig størrelse indgår i kartelsamarbejde. Store virksomheder fokuserer ofte på langsigtede mål med sikre investeringer og stabil vækst. Små virksomheder søger oftere at udnytte kortsigtede muligheder. Derudover er de typiske konflikter, hvorledes der skal ageres i forhold til potentiel konkurrence og ændringer i regeringens politik (Lipczynski et al., 2013). Jo bedre forholdene til god kommunikation er, jo mere stabilt vil kartellet være. Når kommunikationen fungerer gnidningsfrit, så øges informationsgennemsigtigheden. Det bevirker positivt på stabiliteten. Længere tids forsinkelser mellem informationer er afsendt til disse modtages, kan gøre de kortsigtede gevinster større end de langsigtede tab og øge incitamentet til at afvige. Hertil tillægges påvirkningen af antallet af virksomheder. Hvis antallet af virksomheder er få, så er kommunikationen virksomhederne imellem mindre kompliceret. Med få virksomheder i kartellet vil disse også have nemmere ved at finde afvigere internt og således mindske sandsynligheden for, at nogle snyder kartellet (Lipczynski et al., 2013). Et kartel vil blive ustabilt, hvis der kan forekomme stor ikke- pris konkurrence. Der er ikke fordelagtigt for kartellet at aftale faste priser, hvis der er mulighed for at konkurrere på andre parametre. Konkurrence kan dermed opstå på intensiveret reklameindsats over for rivaliserende virksomheder. Ligeledes kan det være lancering af nye og konkurrerende brands. Jo større mulighederne er for dette, desto mere ustabilt bliver kartellet (Lipczynski et al., 2013). 17

Risikoen, forbundet med afsløring ved snyd, påvirker selvsagt også kartellet. Jo større sandsynligheden er for at blive opdaget, desto mere ustabilt bliver kartellet. Stiegler (1964) argumenterer for, at succesen for et kartel lykkedes er stærkt korreleret med overvågningsmulighederne for aftalen. Her ligger de bedste muligheder ved at monitorere transaktionsprisen på markedet. Brancher med normalt store udsving i markedsandele, gør afsløring mere svær. Kartelstabiliteten afhænger derfor også af, hvor stabilt markedet er. Gennemsigtigheden kan afspejles i regeringers politik angående krav om fremlæggelse af priser. Derigennem kan kartelmedlemmer overvåge hinanden og afsløre snyd, hvorfor dette bidrager til kartelstabiliteten (Lipczynski et al., 2013). Der opnås også mere kartelstabilitet gennem sanktioner i samarbejdet. Det bygger på antagelsen om én af virksomhederne afviger fra aftalen, hvorefter kartellet sanktionerer/straffer denne. Karteller kan derigennem selv bedre stabiliteten og mindske sandsynligheden for afvigelse. Straffen består oftest enten ved at reducere efterspørgslen for afvigeren eller ved at øge dens omkostninger. Uanset vil afvigerens profit blive mindsket. At øge dens omkostninger kan dog være besværligt (Lipczynski et al., 2013). 2.5.1.2 Ikke- økonomiske faktorer Lederegenskab kommer til udtryk ved at skulle organisere og føre an i forhold til etablering af aftalen og dens struktur. Udformningen kræver en ledende figur, der iscenesætter og styrer forhandling og diskussioner. Det kræver lederegenskaber at kunne overtale, lokke og true folk til at medvirke i kartellet. Derfor er en stærk karakter og lederfigur en nødvendighed. Dertil kræver det også overvågenhed og overblik, så aftalen holdes succesrigt på sporet (Lipczynski et al., 2013). Den anden faktor er tillid. En god aftale kræver tillid de implicerede virksomheder imellem. Samarbejde skabes gennem tillid, som reflekteres i et velfungerende kartel. Jo mere sammentømret virksomhederne er, desto svære vil det være for den individuelle virksomhed at ændre retning og agere uafhængigt (Lipczynski et al., 2013). Den tredje og sidste faktor er social baggrund. Studier viser, at deltagere af en kartelaftale med samme sociale baggrund, øger stabiliteten i gruppen og dermed i kartellet. Det måles ikke kun i forhold til hvor man kommer fra, men også hvorvidt de deltagende kender hinanden. Har de en fortid sammen, så højner det sandsynligheden for, at økonomisk gevinst ikke er nok til at bryde aftalen(lipczynski et al., 2013). 18

2.5.2 Eksterne faktorer Tilsvarende er der ydre påvirkninger, som har betydning for stabiliteten i kartellet. Sammenlignet med interne faktorer, så har de eksterne faktorer ingen indvirkning fra kartellets medlemmer. De fungerer uafhængigt. En afgørende faktor for kartelstabilitet er køberkoncentration. Hvis køberne har forhandlingsmagten, så kan den kartelaftalte pris blive truet af alternative leverandører. Jo større magt producenterne (kartellet) har over køberne, desto lettere føres kartellet. Derfor er det ideelt, hvis industrien består af mange, små købere, som er pristagere. Med få store købere vil kartelvirksomhederne være fristet til at bryde ud og opnå ordrer på lovlig vis, da én ordre får stor betydning (Lipczynski et al., 2013). Kartelstabiliteten er også sårbar over for udsving i efterspørgslen. Hvis efterspørgslen falder, så er virksomheder fristet til at underbyde prisaftalen i kartellet for at beskytte deres salgsvolumen. Ser virksomhederne udsving som afspejling af fremtidens niveau i stedet for et midlertidigt dyk, vil de ofte afvige. Usikkerheden forbundet med hvad de andre gør, betyder det, at stabiliteten i kartellet bliver forringet. Industrier med stabile efterspørgselskurver vil derfor være mere stabile af natur (Lipczynski et al., 2013). Høje adgangsbarrierer for industrien vil på lang sigt betyde mere stabilitet og dermed højere profitabilitet. Hvis produktprisen er høj, vil det give incitament for udefrakommende at indtræde på markedet og underbyde kartellet. Høje adgangsbarrierer beskytter kartellet fra indtrængere. Hertil kan det være et af kartellets handlepunkter at øge omkostningerne med indtræden (Lipczynski et al., 2013). 2.6 Kartelbekæmpelse Dette afsnit vil behandle international lovgivning med indblik i de relevante bestemmelser i henhold til opgaver. Ligeledes vil sanktionsmulighederne i form af bøder og straffe blive beskrevet. For sikring af kontrollen over markedets frie rolle, har man aktiveret en del ændringer og tiltag i EU gennem de sidste 20 år. For at komme kriminalitet og specielt karteldannelse til livs har man foretaget en række skærpelser fra at være reaktiv til en mere proaktiv tilgang. I Europa er det EU- Kommissionen, der står for retsforfølgelse og videreudvikling af 19

konkurrencelovgivningen EU Competition Law, så den stemmer overens med markedets udvikling og muligheder. Konkurrencelovgivningens fremme og beskytter de lige vilkår på retfærdig vis for virksomheder, og derigennem opfordre til innovation og udvikling af små virksomheder (Europa- Kommissionen 2014a). Øget fokus har medført en intensiveret indsats for at bekæmpe, afsløre og straffe virksomheder, der medvirker i kartel. Det øgede fokus på bekæmpelse af karteller og strengere straffe har vist sig effektivt, hvilket kan ses på Figur 2.6, der illustrerer en oversigt over bøder uddelt af domstolen i EU. Denne viser med al tydelighed en eksplosiv stigning i både antallet og størrelsen af bøder, startende fra det nye årtusinde. Figur 2.6: Udvikling af sanktioner i EU Kilde: (http://www.ec.europe.eu, cartel statistics, 2015) Den internationale konkurrencelovgivning er beskrevet i artikel 101 til 109 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsområde (TEUF). Heri står konkurrencereglerne, der styres af Generaldirektoratet for Konkurrence. De samarbejder med de nationale konkurrencemyndigheder. Strukturen er derfor decentraliseret med hovedvirke i EU men ofte med brug af nationale domstole. Den gensidige afhængighed af medlemslandene skal således danne fundamentet for opretholdelse af konkurrencen. I henhold til karteldannelse er artikel 101 og 102 mest relevant. De svarer til henholdsvis 6 og 11 i den danske konkurrencelov uden yderligere henvisning hertil. 20

2.6.1 EU s konkurrencelov Artikel 101 beskriver de fundamentale regler angående konkurrence. Hovedsageligt forbydes alle aftaler og samordnet praksis på det indre marked, som vil bevirke forvridende, begrænsende eller hindrende. Reglerne gælder alle virksomheder i medlemslandene og uddybes i følgende underpunkter (TEUF, 2013): a) Direkte eller indirekte fastsættelse af købspriser og salgspriser eller af andre forretningsbetingelser b) Begrænsning af eller kontrol af produktion, afsætning, teknologisk udvikling eller investeringer c) Markedsandele eller forsyningskilder d) Anvendelse af ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen e) Stille vilkår ved indgåelse af aftaler, at medkontrahenten godkender tillægsydelser, som af natur eller ifølge handels sædvane ikke har forbindelse med aftalens emne (TEUF, 2013, s. 88) Afsnit 2 beskriver, at aftaler eller beslutninger, som er forbudt i henhold af denne artikel, ingen retslig virkning har. I afsnit 3 angives undtagelsen i ovenstående ulovlige aftaler, såfremt det kan bevises at forbedre/fremme produktion, distribution, teknologisk udvikling eller økonomisk udvikling samtidig vha. Sikring af forbrugerens rimelige andel heraf uden at der (TEUF, 2013): a) Pålægges de pågældende virksomheder begrænsninger, som ikke er nødvendige for at nå disse mål b) Gives disse virksomheder mulighed for at udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende varer (TEUF, 2013, s. 89) Den anden bestemmelse i lovgivningen er artikel 102, som forbyder virksomheders misbrug af dominerende stilling på det indre marked, så samhandelen mellem medlemslandene ikke bliver påvirket heraf. Misbrug er beskrevet i fire følgende punkter (TEUF, 2013): a) Direkte eller indirekte fastsættelse af købspriser og salgspriser eller af andre forretningsbetingelser 21

b) Begrænsning af eller kontrol af produktion, afsætning, teknologisk udvikling eller investeringer c) Anvendelse af ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen d) Stille vilkår ved indgåelse af aftaler, at medkontrahenten godkender tillægsydelser, som af natur eller ifølge handels sædvane ikke har forbindelse med aftalens emne De to centrale bestemmelser beskrevet ovenfor er selvsagt ikke præcise nok til at dømme virksomheder. Derfor benyttes reglerne til vurdering af grundlæggende adfærd, hvormed yderligere retningslinjer udstedt af Europa- Kommissionen benyttes. Hertil er decentraliseringen medvirkende til, at de nationale myndigheder bærer et større ansvar, hvorfor deres retningslinjer og metoder ligeledes benyttes (Morgan 2009). I Danmark benytter konkurrencestyrelsen et indikatorsystem for at vurdere, om brancherne har konkurrenceproblemer. Ud fra nogle nøgletal får branchen en score på en skala fra 1-18, hvor alt over 11 vurderes alvorligt. De relevante og beregnelige punkter af indikatorsystemets ni faktorer vil blive beregnet og benyttet som argumentation i analysen af containerindustrien (Konkurrencestyrelsen 2007). 2.6.2 Strafferamme og bøder For at hindre den rentable forretning ved at indgå i kartel, bliver virksomhederne straffet økonomisk for deres lovovertrædelse. Bødens størrelse afhænger af omfanget af kriminaliteten. Bøderne skal ses som forebyggelse af kriminaliteten, således at virksomheder bliver afskrækket. Virksomhedens straf kan udgøre op til 10 procent af den årlige omsætning på internationalt plan. Bødestraffen, man kan blive tildelt fra Europa Kommissionen, er den hårdeste i verden, da andre har et bødeloft (Damgaard et al., 2011). Der indgår ikke strafferet i EU- lov, hvorfor personstraf for enkeltpersoner ikke er muligt. Straf af en ledende person, som har medvirket i overtrædelse af konkurrenceloven, har vist sig særdeles effektiv i lande, som benytter det. Udsigten til at blive fængslet vil have betydning for indgåelsen af ulovligt samarbejde. I Danmark og USA er strafferammen henholdsvis op til 6år og 10år (Gersing 2013). 22

Et af de bedste værktøjer til at bekæmpe karteller, har vist sig at være det såkaldte Leniency program. Det er et straffritagelsesprogram, der blev indført i EU i 1996. Programmet beskytter således den første virksomhed, der går til bekendelse og angiver medvirken i kartel. Beskyttelsen består i fuld immunitet fra retsforfølgelse. Det styrker incitamentet til at bryde ud af kartel. Samtidig gør det karteller mere ustabile, da der vil være konstant usikkerhed om afsløring af samarbejdet. De implicerede virksomheder har ligeledes mulighed for strafnedsættelse, såfremt de står frem, tilstår og bidrager med anseelige oplysninger. Den første virksomhed kan opnå 30-50% nedsættelse, den anden kan få 20-30% nedsættelse og øvrige virksomheder kan opnå nedsættelse på op til 20%. Reduktionen i bøderne for at bistå Europa- Kommissionen i opklaring af sagen ydes for at hjælpe processen og sikre, at alle medvirkende i kartel bliver retfærdigt straffet (Konkurrencestyrelsen 2012). 2.7 Opsamling på kartelteori Ovenstående emner beskriver de centrale påvirkninger, der kan føre til karteldannelse. Teorien illustrerer også faktorer, der internt og eksternt har indflydelse på selve kartellet. Dermed er der redegjort for definitionen af et kartel, kartelfremmende faktorer, incitamenter til at indgå i kartel, incitamenter til at bryde ud af kartel, kartelstabilitet og bekæmpelsen af kartel. Disse faktorer skal benyttes i analysen af containerindustrien, hvormed konklusioner på baggrund af dette, kan fremføres. Teorien skal understøtte og medvirke i bevisførelse for den fundne empiri. 3. Valg af modeller Til analysen benyttes der to modeller, som skal medvirke til besvarelsen af problemformuleringen. Dels vil der udføres en PESTEL analyse, som beskriver de eksterne påvirkninger på industrien. Gennem de seks elementer i modellen, forklares miljøet, hvori industrien befinder sig. Herefter vil en Porters Five Forces analysere forholdene i selve industrien. Modellen beskriver ved de fem kræfter, hvor attraktiv industrien er og profit- potentialet. 23