Ansøgningspulje til dokumentation af lovende praksis

Relaterede dokumenter
Lovende praksis på det specialiserede socialområde. Kort & klart

Bilag til rapport 16:26 Indkredsning af lovende praksis på det specialiserede socialområde

Informationsmøde om puljen: Lovende praksis på børne- og ungeområdet. Den 30. marts 2017

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

ens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. SIP-børn

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

VÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL

VELKOMMEN. Fra viden til handling

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Indsatsplan vedr. emne (fx sprog, motorik, adfærd)

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Region Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Pulje til styrket indsats for ordblinde og læse-, skrive- og regnesvage

Praktikevaluering, praktikvejledere, forår 2017

Praktikevaluering, efteråret 2017

Praktikevaluering, forår 2018

Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv

Vejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere

3. Analyse og prioritering. Fokus på trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. 4. Handleplan og opfølgning

Praktikevaluering, efterår 2018

UMV Sådan! er et værktøj, som kan bruges til at udarbejde den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Resultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Resultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder

Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Uanmeldt tilsyn. Birkelund. Fyrrevej 8 Jørgen M. Bitsch. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen

Bilag SSU : Samlet formidling af tilsynsrapporter til SSU 1. halvår 2017

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Individuelle planer og status til den kommunale myndighed

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Artikler

VIRKSOMHEDSSPECIFIKKE INDSATSOMRÅDER

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 2.1 Kompetenceudvikling

Ledelsestilsyn på børne- og ungeområdet

Kærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Kommunikationspolitik

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed)

Socialpsykiatrisk Boform Vestervang. Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed

Uanmeldt tilsyn. Børnehuset Lindely. Lindegårdsvej 1, Herning Annette Stær. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen

Parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

EVALUERING AF PROJEKTER

Eksempel på hvordan arbejdet med individuelle planer kan organiseres og sættes op i Bosted

Gode råd og opmærksomhedspunkter. Hvordan fastsættes prisen på tilbuddet til borgeren på de sociale centre?

Vurdering og Handleplan

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN

Til ansøgningsskema Øget brug af videotolkning

Workshop vedrørende praktikplanen

Uanmeldt tilsyn. Børnehuset Lindely. Lindegårdsvej 1, Herning Annette Stær. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen

Invitation til at deltage i spørgeskema om tilskudsadministration

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Bloknavn Beskrivelse af blok/modul Variabelnavn Spørgsmålstekst Svarkategorier Spm1=1 { Filter } Bemærkning

Socialtilsyn Skolehaven Udviklingspunkter samt Handleplan 2017.

Præsentation af Task Forcens analyse Halsnæs Kommune

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb

Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

PPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse:

INKLUSIONS- KOORDINATOR

Retningslinje for fælles evaluering

Vejledning om videregivelse. af personoplysninger til brug for forskning og statistik

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand

Generelle oplysninger

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb

Afrapportering af. Evaluering af indsats for borgere med erhvervet hjerneskade i Tønder Kommune. Tønder Kommune

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

DATAINFORMERET LEDELSE

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser

Målbillede på socialområdet

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD

DEL - Dokumentation, Effekt og Læring - Koncept Oktober 2013

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

Hvordan kan de Nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling anvendes i praksis?

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Duedalen Misbrugscenter. Skovvangen Poul Mose Parken

Formålet med at dokumentere

Transkript:

Page 1 of 14 Ansøgningspulje til dokumentation af lovende praksis Som en del af ansøgningen til puljen Styrket dokumentation af lovende social praksis skal I udfylde selvevalueringsredskabet for den praksis, som I søger midler fra puljen til at videreudvikle, beskrive og dokumentere. Selvevalueringsskemaet skal udfyldes elektronisk. Men for at I kan danne jer et overblik over spørgsmålene inden skemaet skal udfyldes elektronisk, er spørgsmålene gengivet nedenfor. For at få adgang til selvevalueringsredskabet bedes I følge nedenstående trinvejledning. I skal først oprette jer selv/jeres praksis som respondent, og derefter modtager I et link til selve spørgeskemaet, som skal udfyldes. Oprettelsen af jer selv som respondent: 1. Klik på nedenstående link: https://www.survey-xact.dk/linkcollector?key=wj8yhhr73132 [Dette link skal kun bruges til at oprette jer som respondent, dvs. 1 gang] 2. Angiv din e-mail og tryk næste. I vil indenfor få minutter modtage et nyt link til den angivne e-mail. [OBS: Har du ikke modtaget det nye link indenfor 5 minutter, så tjek venligst om den er landet i mappen uønsket mails ]. Udfyldelsen af spørgeskemaet: 4. Det nye link som I modtager er et unikt link som kun I har adgang til. Alle jeres indtastninger gemmes automatisk løbende, og belsen vil være i kladdeform indtil I aktivt afslutter belsen ved at klikke afslut på sidste side. Spørgsmålene fra selvevalueringsredskabet findes desuden i bilag 1 til ansøgningsmaterialet på tilskudsportalen, hvor I på forhånd kan orientere jer i dem. 5. Når I er færdige med jeres belse, Klik på afslut på sidste side. Jeres belse vil herefter registreres som værende Gennemført i vores system. 6. I vil herefter modtage en e-mail med en kvittering for belsen. [OBS: I visse tilfælde kan der gå helt op til en halvtime før I modtager denne kvittering, hold øje med både indbakke og uønsket mails ] 7. I kvitteringen vil der være et link til jeres færdige belse. I bedes klikke på dette link, og printe jeres belse. Belsen skal derefter indscannes, da den skal vedhæftes ansøgningen på Tilskudsportalen. Ved oplevelsen af problemer af teknisk karakter, kan I kontakte Volkan Yücel på voel@socialstyrelsen.dk.

Overblik over spørgsmålene, som skal bes elektronisk. Såfremt du undervejs i spørgeskemaet bliver i tvivl omkring, hvad du skal, vil vi bede dig efter bedste evne på vores spørgsmål. Hvad er navnet på jeres mest anvendte eller mest centrale praksis? Har praksis ikke umiddelbart et navn, kan du blot skrive det. Hvilke aktiviteter/elementer består praksis af? Hvad er hovedformålet med praksis? Her tænker vi på, hvilke resultater I Ønsker at opnå ved at anvende praksis. Hvilken målgruppe er praksis henvendt til? Her tænker vi på målgruppens alder, diagnose eller sociale problemstilling. Hvor mange borgere modtager praksis i jeres tilbud (ca.?) Under 10 Her tænker vi på den samlede målgruppe af Mellem 10 og 50 borgere, som i øjeblikket modtager praksis hos jer. Mellem 50 og 150 Over 150 Ved ikke / Ønsker ikke at

page 2 of 14 De næste spørgsmål handler om den teori og/eller viden, som ligger bag praksis. Er praksis baseret på en eller flere navngivne Nej Ja Ved ikke / Ønsker ikke at teorier eller metoder? For eksempel: LØFT, TEACCH eller Jeg-støttende samtale m.v. Hvilke navngivne teorier eller metoder er praksis Baseret på? Er praksis udviklet eller anbefalet af eksperter på Nej Ja Ved ikke / Ønsker ikke at området? Her tænker vi på eksterne personer eller organisationer med anerkendt viden inden for området. Er praksis baseret på erfaringer fra eget tilbud? Nej Ja Ved ikke / Ønsker ikke at Er praksis baseret på erfaring fra andre danske Nej Ja Ved ikke / Ønsker ikke at tilbud (regionale, kommunale, private)? Hvilke andre danske tilbuds erfaring er praksis baseret på? Er praksis baseret på erfaring fra udlandet? Nej Ja Ved ikke / Ønsker ikke at Hvilken erfaring fra udlandet er praksis baseret på? Findes der en begrundelse for, at praksis forventes Nej Ja Ved ikke / Ønsker ikke at at virke (forandringsteori)? Her tænker vi på, om der er viden om, hvordan jeres praksis bidrager til at opnå de ønskede resultater for borgeren. Har du nogle spørgsmål til den forudgående del af

Page 3 of 14 De næste spørgsmål omhandler viden om virkningen af praksis. Ønsker ikke at Virker praksis positivt i forhold til målgruppens støttebehov? (Her tænker vi på, om praksis er brugbar for den målgruppe, som modtager praksis) Hvilken virkning har I erfaret? Er der dokumentation for, at praksis virker i forhold til målgruppens støttebehov? Nej Ja, erfaringer fra egen praksis Ja, intern undersøgelse/evaluering Ja, effekten er testet i videnskabeligt forsøg. (Her tænker vi på, om der findes undersøgelser, der har vist en positiv effekt af praksis. Det vil typisk være tilfælde, hvor effekten er undersøgt i et lodtrækningsforsøg (RCT) eller via andre metoder, der er velegnede til effektmåling.) Praksis er ikke undersøgt i et videnskabeligt forsøg, men ligner meget en anden praksis, der er undersigt i et videnskabeligt forsøg. Ved ikke/ønsker ikke at. Er den eksterne undersøgelse lavet at et universitet, forskningsinstitution eller konsulenthus eller kommunale konsulenter? rfaringer fra egen praksis Nej Ja Ved ikke / ønsker ikke at Hvor er disse undersøgelser foretaget? Danmark Internationalt Begge dele Ved ikke / ønsker ikke at

Page 4 of 14 På hvilken måde ligner jeres praksis den praksis, som er undersøgt i et videnskabeligt forsøg? Praksis henvender sig til en lidt anden målgruppe end den videnskabeligt undersøgte praksis, men i forhold til indholdet (indsatsen) er de ens? På denne måde Ved ikke / Ønsker ikke at Praksis henvender sig til samme målgruppe som den videnskabeligt funderede praksis, men i forhold til indholdet (indsatsen) er den ændret en lille smule?

Page 5 of 14 De næste spørgsmål handler om, hvorvidt praksis er beskrevet. Er der en beskrivelse af praksis? Her tænker vi Nej Ja Ved ikke/ønsker ikke at på, om praksis elementer er beskrevet på en hjemmeside, i et internt dokument eller på tilbudsportalen. Er beskrivelsen så fyldestgørende, at andre tilbud og fagpersoner vil kunne forstå, hvad praksis indebærer på baggrund af beskrivelsen? Ønsker ikke at

Page 6 of 14 Fremgår det af beskrivelsen: ønsker ikke at Hvad praksis består i (aktiviteter/elementer/handlinger)? Hvilke mål som praksis skal indfri? Hvem der er målgruppen for praksis? Hvad støttebehovet er blandt målgruppen for praksis? Hvilken faglig baggrund medarbejderne skal have for at udføre praksis? Hvordan praksis er organiseret?

Page 7 of 14 De næste spørgsmål handler målsætningerne for praksis. Er der et klart formål med at benytte praksis over for målgruppen? Afspejler målene for praksis de målsætninger, som er udarbejdet af myndigheden i handleplanen? Ønsker ikke at Ønsker ikke at Er målene for borgerne klare? Er målene for borgerene konkrete? (Her tænker vi på, om det er tydeligt hvad målene for borgerne præcist er) Ønsker ikke at Er målene for borgerne formuleret på skrift? Nej Ja Ved ikke / Ønsker ikke at Er der en tidsramme for, hvornår målene for Nej Ja Ved ikke / Ønsker ikke at borgerne skal være indfriet? Er målene fastsat ud fra borgernes støttebehov? Er målene formuleret, så det er muligt at vurdere, om målene indfries? (Her tænker vi på, hvorvidt målene er målbare. At borgen skal blive mere selvstændig er fx mindre målbart end et mål om at borgeren skal kunne tage bussen selv) ønsker ikke at Ønsker ikke at Har I formuleret et overordnet mål for hele gruppen af borgere, som modtager praksis? (aggregerede mål). Nej Ja Ved ikke / ønsker ikke at

Page 8 of 14 De næste spørgsmål handler om, hvorvidt praksis kan overføres til andre tilbud og kommuner. Ønsker ikke at Kan praksis overføres til andre tilbud? (Her tænker vi på, om praksis lader sig implementere på andre tilbud) Er der specielle forhold ved praksis, der gør det svært for andre at implementere praksis? (Her tænker vi fx på forhold såsom krav om bestemte omgivelser, fysiske lokaler, teknologi eller medarbejderkompetencer, som tager lang tid at opbygge)

Page 9 of 14 De næste spørgsmål handler om forholdet mellem omkostningerne og udbyttet ved praksis. Er I bekendt med omkostningerne ved praksis? (Her Nej Ja Ved ikke / Ønsker ikke at tænker vi på udgifter som medarbejdertid, drift af teknologi og værktøjer, uddannelse samt øvrige omkostninger). Står omkostningerne ved praksis mål med udbyttet? Nej Ja Ved ikke / Ønsker ikke at Sammenholdes omkostningerne ved praksis med Nej Ja Ved ikke / Ønsker ikke at omkostningerne ved lignende praksisser, som I også vil kunne benytte?

Page 10 of 14 De næste spørgsmål handler om rammerne for faglig refleksion omkring praksis. Ønsker ikke at vare Indgår det i praksis, at man systematisk reflekterer over faglige aktiviteter og handlinger? Får medarbejderne supervision eller anden form for faglig sparring omkring praksis? Har medarbejderne adgang til nyeste fagviden (fx fagblade eller nyhedsbreve vedrørende ny viden) med relevans for praksis? Anvender medarbejderne den nyeste fagviden i udøvelsen af praksis?

Page 11 of 14 De næste spørgsmål handler om relationelt samarbejde mellem medarbejder og borger (samt mellem fagprofessioner og mellem sektorer). Ønsker ikke at Er der retningslinjer for hvilke kompetencer, som medarbejderne skal have for at kunne indgå i relation til målgruppen for praksis? Er der retningslinjer for, hvordan tværfagligt samarbejde organiseres med henblik på at understøtte praksis? Er der retningslinjer for, hvordan tværsektorielt samarbejde organiseres med henblik på at understøtte praksis? Er der retningslinjer for, hvordan samarbejde med forvaltningen(erne) organiseres med henblik på at understøtte praksis?

Page 12 of 14 De næste spørgsmål handler om inddragelse af borgerene i udøvelsen af praksis. Praksis tilrettelægges med udgangspunkt i viden om borgerens støttebehov (fx i form af sagsakter, udredninger, dialog med borgeren og fagpersoner)? Ønsker ikke at Praksis tilrettelægges med udgangspunkt i viden om borgerens ressourcer (kompetencer, støttende netværk m.v.)? Inddrages borgeren og/eller pårørende i udformningen af den indsats borgeren modtager? Understøtter praksis, at borgerne oplever ejerskab for indsatsen? Indebærer praksis en undersøgelse af borgernes og/eller pårørendes tilfredshed med indsatsen? Ønsker ikke at Er der tydelige inklusionskriterier for, hvornår en borger tilhører målgruppen for praksis? Er der støtteredskaber til at afgøre, hvorvidt en borger er i målgruppen for praksis? (Fx. screeningskriterier og/eller målgruppebeskrivelser og/eller visitationskriterier og/eller udredningsmetoder).

Page 13 of 14 De næste spørgsmål handler om måling. Det vil sige, om I indsamler dokumentation om borgerens udvikling på baggrund af praksis. Indebærer praksis en måling af borgerens udvikling Nej Ja Ved ikke / Ønsker ikke at i forhold til de mål, som er opstillet for praksis? Måles borgerens udvikling over tid? (Her tænker vi Nej Ja Ved ikke / Ønsker ikke at på, om I sammenholder borgerens situation/niveau før, under og efter et praksis forløb). Er der faste procedurer for, hvordan målingen Nej Ja Ved ikke / Ønsker ikke at foretages? Anvender I et dokumentationsredskab eller IT-system, Nej Ja Ved ikke / Ønsker ikke at til indsamling af dokumentation om borgerens udvikling? Er der faste procedurer for, hvor ofte målingen Nej Ja Ved ikke / Ønsker ikke at foretages? Sammenholder I målingerne fra de enkelte borgere for Nej Ja Ved ikke / Ønsker ikke at at få et samlet billede af målgruppens situation/udvikling? (aggregerede data). Afrapporteres målingen af målgruppens Nej Ja Ved ikke / Ønsker ikke at situation/udvikling i en rapport? (aggregeret dokumentation).

Page 14 of 14 De næste spørgsmål handler om opfølgning og læring på baggrund af målingen (resultatdokumentationen). Drøftes målingen af borgerens situation med Nej Ja Ved ikke / Ønsker ikke at borgerne og/eller pårørende? Drøftes målingen af borgerens situation på Nej Ja Ved ikke / Ønsker ikke at formelle faggruppemøder eller temadage? Tilpasses indsatsen overfor borgeren, hvis målingen Nej Ja Ved ikke / Ønsker ikke at viser, at noget bør ændres? Er der faste procedurer for tilpasning af Nej Ja Ved ikke / Ønsker ikke at borgerforløbet? Her tænker vi på, om I rutinemæssigt vurderer, hvorvidt indsatsen overfor den enkelte borger bør ændres. Tilpasses praksis, hvis de sammenholdte målingerne Nej Ja Ved ikke / Ønsker ikke at for hele målgruppen (aggregerede data) viser, at noget bør ændres? Er der faste procedurer for tilpasning af praksis? Nej Ja Ved ikke / Ønsker ikke at Her tænker vi på, om I rutinemæssigt vurderer, hvorvidt praksis bør ændres. Drøftes de sammenholdte målinger for hele Nej Ja Ved ikke / Ønsker ikke at målgruppen (aggregerede data) med relevante samarbejdspartnere? spørgeskemaet - eller til spørgeskemaet generelt?