Fredag 23. januar kl. 19.30 Mutter & Sibelius DR SymfoniOrkestret Dirigent: Cristian Macelaru Solist: Anne-Sophie Mutter, violin PRO
Torsdagskoncert Mutter & Sibelius Introduktion Program DR Koncerthuset 2014/15 2008/09 2 Fredag 23. jan. kl. 19.30 DR Koncerthuset, Koncertsalen DR SymfoniOrkestret Dirigent: Cristian Macelaru Solist: Anne-Sophie Mutter, violin Koncertmester: Johannes Søe Hansen Koncerten sendes i P2 Koncerten torsdag 29. januar kl. 19.30 Jean Sibelius (1865-1957) Finlandia, op. 26 (1900) Varighed: ca. 9 Jean Sibelius Violinkoncert, d-mol, op. 47 (1903-04) I II III Allegro moderato Adagio di molto Allegro ma non tanto Varighed: ca. 32 Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl. 18.30-18.55 i koncertsalen med P2-værten Mathias Hammer, der fortæller om programmet og interviewer medvirkende fra koncerten Pause ca. 20.20 Johannes Brahms (1833-1897) Symfoni nr. 1, c-mol, op. 68 (1876) I koncertpausen vil der være cd-salg i foyeren, hvor også aftenens solist Anne-Sophie Mutter signerer. I II III IV Un poco sostenuto, allegro Andante sostenuto Un poco allegretto e grazioso Finale: Adagio, più andante, allegro non troppo, ma con brio Varighed ca. 45 Ensemble- og orkesterchef: Kim Bohr Producent: Karen Skriver Zarganis Lydproducer: Bernhard Gûttler Musikteknik: Jan Oldrup Regissør: Henrik Overgaard Kristensen Redaktion: Christina Brøndsted Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen Cph
Værker DR Koncerthuset 2014/15 3 Finlands nationalkomponist Sibelius fylder 150 i år. Finlandia er hans hyldest til det fædreland, han selv var med til at gøre til en selvstændig nation. Jean Sibelius: Finlandia Af Jens Cornelius Indtil 1917 var Finland et landområde, som russere og svenskere skiftedes til at vinde fra hinanden i forskellige krige. Men hverken russere eller svenskere kunne holde de indfødte nede. Finnerne fandtes, og de ville gerne have deres eget land. Som et led i frigørelsesbevægelsen arrangerede finsk presse i 1899 en politisk forestilling med tableauer fra Finlands historie. Formålet var at vise, at Finland altid havde været sig selv og ikke bare en provins i en fremmed stat. Til forestillingen skrev Sibelius musikken, og sidste scene, som foregik i nutiden, fik titlen "Finland vågner!" Forestillingen beskriver, hvordan stærke kræfter ulmer og sætter gang i en bølge. Kræfterne vokser, bliver til modstand og ender med sejr. Det er den finske nation, der bliver skabt til lyden af triumferende musik, og det hele afrundes af en højtidelig hymne som taksigelse. Sibelius runde fødselsdag fejres over hele kloden han er internationalt set et meget større musiknavn end Danmarks 150-års-fødselar Carl Nielsen. Musikken tog publikum med storm. Sibelius gav satsen en ny titel: Finlandia, som er Finlands latinske navn. Det er et af de mest politiske stykker musik, der nogensinde er skrevet. Musikken blev brændstof til den finske nationalbevægelse, som gjorde, at Finland i kølvandet på den russiske revolution i 1917 kunne erklære sig som en selvstændig nation. Sibelius blev en del af sin nation på en måde, som nok ingen anden komponist har oplevet det. Han trådte frem netop i de år, hvor en national identitet voksede frem, og han knyttede sine værker til den finske historie og kultur. Finlandia blev det stærkeste udtryk for folkets nye selvforståelse. Og folket hyldede Sibelius som en nationalhelt. Komponisten og nationen var ét!
Værker DR Koncerthuset 2014/15 4 Jean Sibelius: Violinkoncert Som ung mand forsøgte Sibelius at blive en berømt violinvirtuos, men han fik dårlig skulder og også dårlige nerver. Heldigvis for os, for nederlaget fik ham til at bruge al sin tid på at komponere, og han endte med at blive den største nordiske komponist nogensinde. I Sibelius Violinkoncert støder komponisten sammen med sit andet jeg: den violinist, han engang var. I 1902 havde en anonym beundrer foreslået Sibelius at skrive en violinkoncert. Det ramte ham lige i den mest følsomme nerve. Der er stadig noget i mig, som stræber efter at blive violinist, sagde han. Smiger kan tit være den bedste benzin. En anden benzin fik Sibelius i form af alkohol, som han på dette tidspunkt misbrugte i livstruende grad. Sibelius skrev ingen andre solokoncerter end sit mesterværk for violin. Det er til gengæld den mest udbredte violinkoncert fra det 20. århundrede. I begyndelsen af 1904 arbejdede Sibelius på sin violinkoncert med manisk energi. Hans hårdt prøvede hustru Aino skrev i et brev til en bekendt: "Han er bogstaveligt talt helt rundt på gulvet. Oppe hele natten, spiller vidunderlig smukt og kan ikke rive sig løs fra tonerne. Han har så mange idéer, at det virker helt utroligt. Selv om jeg har nydt alt dette, lider jeg også under det. En kvindes hjerne kan ikke altid udholde en kunstners bølgegange, som er så vilde, at man bliver bange. Det er spændingen mellem violinisten Sibelius og symfonikeren Sibelius, der skaber violinkoncertens enestående dynamik og originalitet. Solostemmens virtuose indslag vokser naturligt ud af stoffet, og sammen med orkestret udvikler de to parter et organisk værk uden synlige sammenføjninger. Hos Sibelius er soloviolinen en fri og dybt lidenskabelig sjæl, der nægter at lade sig binde. Over det mørke, truende orkester svæver den som en havørn. Dens kig ned fra højderne viser de truende farer, og hele førstesatsen er et spænd mellem himmel og helvede. I andensatsen ser hovedpersonen indad for at samle styrke, og i den sidste sats når han nye højder: Den er en sindsoprivende gang delirium, som med dødsforagt går bersærkergang på klippens kant.
Værker DR Koncerthuset 2014/15 5 Johannes Brahms: Symfoni nr. 1 Efter at Brahms blev færdig med sin 1. Symfoni, skrev han tre til på få år. Det blev en hård fødsel. 14 år tog det, selv om alle vidste, at Brahms var som skabt til at skrive en symfoni. Han var som ganske ung blevet udråbt som fornyeren af den klassiske musik i Tyskland. Som det næste led i kongerækken Haydn, Mozart, Beethoven og Schubert. Desværre fik Brahms præstationsangst af den profeti. Ingen ved, hvad det vil sige at have hans skridt bag sig, sagde Brahms og hentydede til Beethoven, symfoniens mester over dem alle. Brahms var ikke alene med synspunktet. Også Wagner mente, at det var blevet umuligt at skrive symfonier efter Beethovens store 9. Symfoni og mente, at fremtidens musik i stedet måtte findes inden for opera. Wagners operaer er store, men også Brahms 1. Symfoni er som et bjerg. Den er i c-mol, samme toneart som Beethoven brugte i sine mest stridbare værker, bl.a. Skæbnesymfonien. Og der kæmpes hårdt hos Brahms, lige fra indledningens ophobning af uro og truende spændinger. Brahms lader symfonien udvikle sig fra mørket mod lyset. Det havde han lært af Beethovens Symfoni nr. 5, Skæbnesymfonien. Andensatsen kommer som en befrielse, og en pastoral fred sænker sig beroligende over musikken. Freden fortsætter i tredjesatsen, et vidunderligt intermezzo med et skær af folkemusik over sig. Ikke kun Beethoven var en belastning for Brahms. Det samme var kærligheden. Brahms havde i mange år været dybt betaget af sin mentor Schumanns kone, pianistinden Clara Schumann. Efter Schumanns tragiske død blev følelserne mellem Brahms og Clara svære at styre. Årelange korrespondancer og møder endte dog med, at Brahms trak sig. Han forblev ungkarl hele livet. Første tegn på en forsoning mellem ham og Clara kom, da Brahms sendte hende en musikalsk hilsen fra en sommerferie. Et lille hornsignal med en poetisk tekst som kærlig hilsen. Den melodi bruger Brahms som forløsning af symfoniens spændinger. Temaet bryder igennem sidstesatsen som en skøn hymne. Det er både en hilsen til Clara og til Beethoven, der sluttede sin sidste symfoni af med hymnen Ode an die Freude.
Dirigent DR Koncerthuset 2014/15 6 Dirigent Cristian Macelaru Den 34-årige rumænske dirigent Cristian Macelaru har på kort tid skabt opmærksomhed omkring sit navn i USA. Han har dirigeret mange af de store amerikanske orkestre, og sidste år blev han valgt som gæstedirigent for det berømte Philadelphia Orkester. Rumænsk-amerikansk dirigent, født 1980 i Timisoara Siden 2014 gæstedirigent for Philadelphia Orkestret Optræder i aften for første gang i Danmark Man kan roligt bruge klichéen 'lynkarriere', for det er bare fem år siden, Cristian Macelaru debuterede som dirigent! Hans gennembrud kom i 2012, da han sprang ind for en sygemeldt Pierre Boulez hos Chicago Symfonikerne. Heftigere vikarjob vil være svært at finde, men Macelaru overbeviste totalt og har flere gange siden dirigeret det berømte Chicago-orkester. Cristian Macelaru er uddannet violinist, og tidligere har han haft posten som koncertmester i Miami Symfoniorkester. Drømmen var hele tiden at blive dirigent, men først efter at have færdiggjort en mastergrad i violin gik han videre med de næste skridt mod målet. I Europa har han endnu ikke optrådt ret meget. Hans to koncerter her i DR Koncerthuset og den efterfølgende turné med DR SymfoniOrkestret til Tyskland og USA (bl.a. Carnegie Hall i New York) kom i stand på trist baggrund, nemlig at orkestrets chefdirigent Rafael Frühbeck de Burgos døde sidste år. Macelaru fik undervisning af Burgos og udtaler, at det er med stolthed, han fortsætter i Burgos fodspor. Cristian Macelaru kom til USA fra Rumænien som 17-årig for at studere. Han er fra en musikerfamilie i Timisoara og har hele ni ældre søskende. På Youtube kan man se gamle film fra deres familiekoncerter, hvor en meget ung Cristian Macelaru er iført en sweatshirt med påskriften FUTURE! I dag er han er amerikansk gift og bor i Philadelphia.
Solist DR Koncerthuset 2014/15 7 Solist Anne-Sophie Mutter Anne-Sophie Mutter er et fænomen. En af de mest berømte og mest genkendelige personligheder i den klassiske musikverden. Virtuos og stærkt ekspressiv i sit spil. For et globalt publikum er hun simpelthen verdens største klassiske musiker. I aften er hun for første gang solist med DR SymfoniOrkestret, og efter koncerten fortsætter de sammen på turné til Tyskland og USA. Tysk violinist, født 1963 En af verdens mest berømte, klassiske musikere Modtog Léonie Sonnings Musikpris i København i 2001 Hun er født i den sydtyske delstat Baden i 1963. Debuterede som 15-årig med en ufattelig musikalsk modenhed, og året efter blev hun inviteret til Salzburg Festspillene af den legendariske dirigent Herbert von Karajan. Et utroligt partnerskab teenageren og oldingen der var helt enige om, hvordan den klassiske arv skulle håndteres. Efter Karajans død fornyede Anne-Sophie Mutter sin profil. Hun har gennem årene uropført over 20 moderne værker og satset stærkt på kammermusik. Hun fejrer denne sæson sit 'sølvbryllup' for duoen med pianisten Lambert Orkis, og hun danner også en klavertrio med pianisten Yefim Bronfman og cellisten Lynn Harrell. Siden 2008 har hun bestyret en fond i sit eget navn, der støtter unge strygertalenter. Fonden er grundlagt for det store beløb, hun modtog som del af Siemens Musikprisen, kaldet Musikkens Nobelpris. Nogle af de unge musikere har hun samlet i et kammerorkester, Mutter Virtuosi, som hun optræder med her i DR Koncerthuset til efteråret. For sine mange indspilninger har hun modtaget bl.a. fire Grammy'er og en endeløs række andre hædersbevisninger, og på hendes fødeegn har man opkaldt en vej efter hende! I 2001 modtog hun Léonie Sonnings Musikpris i København.
Adresse: Ørestads Boulevard 13 2300 Kbh S Tlf.: 35 20 62 62 e-mail: drkoncerthuset@dr.dk HVAD, HVOR OG HVORDAN I DR KONCERTHUSET Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en hyggelig og lækker middag i DR Koncerthusets Restaurant. På dr.dk/koncerthuset kan du læse mere om restauranten og månedens menu. Det er nødvendigt at reservere bord i forvejen, og det kan gøres på adressen book1bord@dr.dk eller telefonisk på 35206360 (hverdage 12-16). Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig ved indgangen samt i foyeren. Af sikkerhedshensyn er det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i koncertsalen. Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren inden koncerten så står den klar til dig i pausen. ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din pausedrink ved hjælp af en smartphone: 1. Download gratis Zerved (via app-store eller Google Play) 2. Bestil og betal 3. Hent din drink i vores Zerved-bar Parkeringen: For at minimere ventetiden i forbindelse med udkørsel efter koncerten kan du betale din parkeringsbillet ved siden af DR Koncerthusets Kundecenter (ved indgangen) inden koncerten eller i pausen. Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg drkoncerthuset.dk. Udlejning/konferencer: DR Koncerthuset danner en unik og professionel ramme om ethvert arrangement. Læs mere på DR Koncerthusets hjemmeside eller kontakt os direkte på lejkoncerthuset@dr.dk. Gruppearrangementer: DR Koncerthuset kan altid skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan kontakte os på 35206100 eller på adressen gruppesalg@ dr.dk og få et uforpligtende tilbud. FÅ NYHEDER OM DR KONCERTHUSET Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din indbakke. Tilmeld dig på drkoncerthuset.dk. Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Facebook. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Følg os på www.facebook.com/koncerthusetklassisk. DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller Fonden DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Bikubenfonden Augustinus Fonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Beckett-Fonden Det obelske Familiefond Bikubenfonden FrederiksbergFonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Nordeafonden Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden www.drkoncerthuset.dk www.dr.dk/drso