Årsrapport 2008 Samrådet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation a
Indholdsfortegnelse Forord...2 1 Sammenfatning...4 2 Samrådets grundlag, opgaver og sammensætning...5 2.1 Grundlag...5 2.2 Opgaver...5 2.3 Abortsamrådets sammensætning...6 3 Sagsbehandlingen...6 3.1 Regelgrundlaget...6 3.2 Reglerne omsat til praksis...6 4 Samrådet i tal...8 4.1 Anmodning om abort på social indikation...9 Alder...9 Graviditetslængde... 10 Bopælskommune...11 Årsag til den sene henvendelse... 13 Anvendelse af prævention... 15 Samlivsforhold... 16 Uddannelsesmæssig baggrund... 17 Arbejdsmæssig situation... 19 Boligforhold... 19 Opvækst...20 Nuværende livsforhold...22 Antal børn i forvejen...24 Etnicitet hos kvinderne...26 Abortsamrådets afgørelse...26 4.2 Anmodning om abort på medicinsk indikation... 27 5 Perspektivering...32 1. Bilag 1 Lovgrundlaget...33 2. Bilag 2 Abortsamrådets sammensætning...39
Forord Regionerne har nu i to år haft ansvaret for myndighedsområdet for svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation. Rapporten fra 2007 blev sendt ud til bl.a. kommuner, almen praksis og sygehusene. Antallet af sager pr. år er forholdsvist beskedent, og udsving fra år til år kan være tilfældigt. Opgørelsen giver imidlertid alligevel et fingerpeg om nogle tendenser og et billede af, hvad det er er for forhold, der gør, at kvinder søger abort m.m. efter tilladelse fra Abortsamrådet. Indeværende årsrapport følger op på resultaterne fra 2007, og rapporten viser, at udviklingen i Region Sjælland ikke følger udviklingen på landsplan, idet antallet af sager er faldet fra 2007 til 2008, mens antallet af sager på landsplan er steget. Man kan på det foreliggende grundlag ikke udtale sig om, om årsrapporten fra 2007 har været en medvirkende årsag til denne udvikling. Rapporten viser imidlertid også, at der er mulighed for fortsat forbedring i både kommuner, almen praksis og på sygehusene både i forhold til forebyggelse og i forhold til henvisning af kvinder, der er uønsket gravide. Abortsekretariatet håber, at indeværende rapport vil indgå i de overvejelser, som både primær og sekundær sektor gør sig i arbejdet med at forebygge uønsket graviditet samt i arbejdet med at kvalitetssikre sundhedsvæsenet. Enkelte steder i rapporten er anvendt data fra Danmarks Statistik (www.statistikbanken.dk) for at kunne belyse, hvordan forholdene blandt kvinderne, der ansøger om abort på social indikation, fordeler sig i forhold til kvinder i den fødedygtige alder i regionen. Abortsekretariatet Region Sjælland 2009 2
3
1 Sammenfatning Abortsekretariatet modtog ti 2008 129 ansøgere om abort, hvilket er et fald på 12,2 procent i forhold til 2007. Faldet skyldes især ansøgning om abort på social indikation, idet antallet af sager om abort på medicinsk indikation var stort set uændret (46 sager i 2008 mod 47 sager i 2007). Ti af kvinderne frafaldt deres ansøgning om abort på social indikation. Fra Sundhedsstyrelsens Årsberetning 2008 fremgår det, at antallet af aborter efter udgangen af 12. uge er steget på landsplan. Dette er ikke tilfældet i Region Sjælland. Sammenlagt drejer de 12o sager sig om ansøgning om abort efter udgangen af 12. svangerskabsuge. Region Sjællands andel af kvinder i den fødedygtige alder, dvs. mellem 12 og 55 år udgør 14,3 procent af kvinderne i Danmark i denne aldersgruppe. Man må derfor forvente, at andelen af ansøgning om abort efter udgangen af 12. svangerskabsuge vil udgøre samme andel. Andelen ligger dog lidt lavere i Region Sjælland, idet den kun udgør 13,5 procent. Det er fortsat karakteristisk for kvinder, der ansøger om abort på social indikation, at ca. en fjerdedel er under 18 år. Kun i tre tilfælde ud af 19 drejer det sig om ansøgning om abort uden forældrenes samtykke, og kun i ét tilfælde drejer det sig om en kvinde med anden etnisk herkomst end dansk, hvilket er et noget lavere tal end i 2007. Andelen af kvinder, der søger om abort på social indikation i uge 16 og senere er steget, nemlig fra 33,3 procent til 44,4 procent. Andelen af kvinder, hvor svigt fra egen læge er årsag til, at kvinden kommer for sent til at kunne ansøge om abort før udgangen af 12. svangerskabsuge, er faldet fra 11,1 procent til 5,6 procent. Der er dog fortsat plads til forbedringer i både primær og sekundærsektor, idet enkelte af kvinderne har oplevet ventetid på tid hos egen læge og til scanning på sygehuset. Det er fortsat en høj andel af kvinderne, der ikke har anvendt prævention, idet det drejer sig om godt 42 procent mod godt 49 procent i 2007. Til gengæld angiver en højere andel i 2008 (28,8 procent i 2008 mod 20,3 procent i 2007), at de har anvendt kondom. Opgørelsen over kvindernes uddannelsesmæssige og sociale baggrund viser, at kvinder, der bor i lejebolig og har ingen eller kun en kort uddannelse, er overrepræsenteret, når man ser på ansøgninger om abort på social indikation. En del af kvinderne har endvidere oplevet belastende forhold under opvæksten og lever også under belastende forhold. Dette kan skyldes dårlige sociale forhold, fysisk eller psykisk sygdom, kriminalitet eller misbrug, hvilket er foreneligt med, at de ansøger om abort på social indikation. Abortsamrådet gav afslag i næsten 10 procent af tilfældene, hvilket er en lidt højere andel end i 2007. De næsten 10 procent repræsenterer syv sager, hvoraf fem ankede afgørelsen til Abortankenævnet, der i to sager ændrede afslaget til en tilladelse. Abortsamrådet behandlede 46 sager om abort på medicinsk indikation. Der blev givet tilladelse i 45 sager. Kvinden ankede i den sag, hvor der blev givet afslag. Abortankenævnet stadfæstede Abortsamrådets afgørelse. 4
2 Samrådets grundlag, opgaver og sammensætning 2.1 Grundlag Samrådet for Svangerskabsafbrydelse, Fosterreduktion og Sterilisation i daglig tale kaldet Abortsamrådet er oprettet i henhold til Sundhedslovens afsnit VII og VII, se bilag 1.. 2.2 Opgaver Abortsamrådet afgør sager om: Svangerskabsafbrydelse efter udgangen af 12. svangerskabsuge uden forældres samtykke til kvinder under 18 år hvor kvinden pga. sindssygdom mv. er ude af stand til at forstå indgrebets betydning Fosterreduktion efter udløbet af 12. svangerskabsuge (med enkelte undtagelser) hvis der er risiko for, at fosteret vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse pga. arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden Reglerne om forældres samtykke og om sindssygdom mv. gælder også her. Sterilisation For personer, der pga. sindssygdom mv. ikke forstår betydningen af indgrebet personer under 25 år, men over 18 år når ægtefælle eller samlever skal steriliseres i stedet for kvinden og visse betingelser er opfyldt personer under 18 år, hvis ganske særlige forhold taler for det hvis personen under 18 år er sindssyg mv., og det findes betænkeligt, at denne på egen hånd anmoder om sterilisation. Herudover kan Abortsamrådet afgøre sager, hvor der pga. arvelige anlæg er fare for, at evt. børn vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse kvinden pga. sindssygdom mv. er uegnet til at drage omsorg for børn på en forsvarlig måde der af særlige grunde er betydelig fare for, at et fremtidigt svangerskab ikke kan gennemføres eller barnet ikke vil blive levedygtigt eller vil blive født med væsentlige beskadigelser 5
de forhold, hvorunder kvinden og dennes familie lever, gør det påkrævet at undgå barnefødsel. 2.3 Abortsamrådets sammensætning Et abortsamråd skal i henhold til Sundhedsloven bestå af en medarbejder ved regionen med juridisk eller social uddannelse, en speciallæge i gynækologi og en speciallæge i psykiatri eller med en særlig socialmedicinsk indsigt. Herudover skal der være udpeget stedfortrædere. Sammensætningen for 2008 fremgår af bilag 2. 3 Sagsbehandlingen 3.1 Regelgrundlaget Reglerne om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion fremgår af Sundhedslovens afsnit VII med tilhørende bekendtgørelse nr. 1283 af 19. december 2005, cirkulære nr. 23 af 3. april 2006 og vejledning nr. 25 af 3. april 2006. Reglerne om sterilisation fremgår af Sundhedslovens afsnit VIII med tilhørende bekendtgørelse nr. 14 af 10. januar 2006, cirkulære nr. 24 af 3. april 2006 og vejledning nr. 26 af 4. april 2006. 3.2 Reglerne omsat til praksis Der er oprettet et sekretariat i Kvalitet og Udvikling, der varetager den praktiske sagsgang. Sekretariatet sørger for, at de nødvendige papirer samt oplysninger foreligger, som Abortsamrådet skal træffe deres afgørelse ud fra. I sager om ansøgning om abort på grund af sociale eller helbredsmæssige årsager indebærer det, at en af sagsbehandlerne i sekretariatet sikrer, at dokumentation for fostrets nøjagtige alder fundet ved ultralydsscanning på et sygehus eller hos en speciallæge i gynækologi foreligger, samt at der foreligger en anmodning om abort underskrevet af såvel ansøger som af en læge. For at kunne belyse de forhold, der skal ligge til grund for Abortsamrådets afgørelse, afholder sagsbehandleren en samtale med kvinden. Kvinden er her velkommen til at vælge at have et familiemedlem, en ven, kæreste/ægtefælle eller en anden person med som støtte. I tilfælde, hvor der kan være sprogproblemer, deltager der ligeledes en tolk. Hvis der er formodning om, at støttepersonen kan påvirke kvindens udtalelser, vil sagsbehandleren dog 6
også afholde en ene samtale med kvinden, så man er sikker på, at det er kvindens ønske og ikke andres pres, der gør, at hun søger abort. Samtalen kan tage op til to timer. Samtalen skal afdække kvindens forhold, der omhandler kvindens nuværende situation, herunder hvorfor hun søger abort, hendes økonomiske og boligmæssige forhold, uddannelse, arbejdssituation, forhold til fosterets far, opvækst, andre børn etc.. Sagsbehandleren skriver en konklusion i sagsfremstillingen og oftest også en indstilling til Abortsamrådet. I sager, hvor kvinden er meget langt henne i graviditeten, dvs. efter 18. til 20. uge eller hvis andre forhold taler for det, kan sagsbehandleren sørge for, at kvinden bliver henvist til vurdering hos en specialist i psykiatri. På baggrund af sagsbehandleres oplysninger og en eventuel speciallægeerklæring fra en psykiater behandles sagen i Abortsamrådet. Abortsamrådets møder er oftest telefonmøder, der aftales ad hoc. Sekretariatet tilstræber, at en sag er færdigbehandlet i Abortsamrådet senest en uge efter, at sagsakterne er modtaget. Sekretariatet træffes alle hverdage. Efter mødet kontakter sagsbehandleren kvinden og meddeler Abortsamrådets beslutning. Hvis hun har fået tilladelse til abort, beder man hende om at kontakte det sygehus, hvor hun ønsker aborten foretaget for at aftale tid til indgrebet. Kvinden informeres desuden om, at tilladelsen gælder en uge, hvilket betyder, at retten til abort efter Abortsamrådets afgørelse bortfalder efter en uge. Abortsamrådets beslutning/tilladelse underskrevet af formanden, faxes til det pågældende sygehus. Hvis Abortsamrådets beslutning er et afslag, orienteres kvinden om afslaget og orienteres om, at hun har mulighed for at anke afgørelsen til Ankenævnet. Hvis kvinden ønsker at anke, sørger sekretariatet for det praktiske. Dette sker så vidt muligt samme dag. Ankenævnet træffer som hovedregel afgørelse i løbet af en til to dage. Ankenævnet meddeler sin afgørelse telefonisk til sagsbehandleren, der straks kontakter kvinden. Kvinden får ved såvel tilladelse som afslag udover telefonisk information et brev fra sekretariatet med Abortsamrådets beslutning og begrundelse og en eventuel beslutning fra Ankenævnet. 18-årig kvinde gravid i 18. uge ansøgte om abort. Hun bor alene og lever af kontanthjælp. Hun har de seneste tre til fire år lidt af panikangst og angstanfald. Hun har på grund af dette måttet ophøre med sin uddannelse og har ofte svært ved at være alene. Hun har kun et lille socialt netværk og har ikke længere nogen kontakt med faderen til fostret. Hun mener, at hun ikke vil være i stand til at kunne tage vare på et lille barn på en forsvarlig måde på nuværende tidspunkt. Samrådet gav tilladelse til abort jf. Sundhedslovens 94 stk. 1 nr. 6. 7
4 Samrådet i tal Sekretariatet modtager løbende sager. I 2008 modtog sekretariatet 142 ansøgere mod 150 sager i 2007. Det drejer sig om 83 sager om abort på social indikation mod 103 sager i 2007, 46 sager om abort på medicinsk indikation mod 44 sager i 2007, 9 sager om anmodning om sterilisation mod 0 sager 2007 og ingen sager om sager om ansøgning om fosterreduktion mod 3 sager i 2007. De fleste sager når frem til afgørelse i Abortsamrådet. Der er imidlertid også sager, hvor sekretariatet modtager papirer fra sygehus eller speciallæge, men hvor kvinden af forskellige årsager ikke møder op til samtale eller fortryder, før sagen når til behandling i Abortsamrådet. I 2008 var der 10 sådanne sager mod 13 i 2007. Som det fremgår af de uddrag, der er fra sagerne i boksen nedenfor, er begrundelsen for frafald forskellig. I nogle tilfælde drejer det sig om kvinder, som af omgivelserne har følt sig presset til at ansøge om abort, mens frafaldet i andre tilfælde sker, når Abortsamrådet anmoder om en speciallægeerklæring fra en psykiater. I et enkelt tilfælde drejer det sig om en kvinde under 18, der søger om abort før udgangen af 12. uge uden forældrenes samtykke, der beslutter sig for at bede forældrene om et samtykke. Sag nr. 1 16-årig kvinde søgte den 11. januar 2008 om tilladelse til abort. Blev scannet samme dag. 3 dage senere var hun til samtale hos en psykiater. Hun var her gravid i uge 19 uger +6 dage. Hun var blevet voldtaget. Det var ikke hende selv, der ønskede abort, men hun havde været udsat for stort pres fra omgivelserne. Kvinden blev af psykiateren vurderet til at være meget umoden og med en begavelse, der var under middel. Hun ønskede at gennemføre graviditeten, og sagen kom derfor ikke i Abortsamrådet. Sag nr. 2 31-årig kvinde skrev den 28. januar 2008 under på anmodning om tilladelse til abort. Hun var på det tidspunkt gravid i uge 20 + 1 dag. Hendes begrundelse for at ansøge om abort var, at hun ikke ønskede en dreng. Kvinden fik tid til samtale med psykiater den 30. januar 2008. Hun mødte imidlertid ikke op til samtalen. Sekretariatet blev kontaktet af ægtefællen, der fortalte, at hustruen selv ville bestille tid hos en psykolog. Hun blev orienteret om, at en udtalelse fra en psykolog ikke er tilstrækkeligt til forelæggelse for samrådet. Sekretariatet hører ikke mere til kvinden eller dennes ægtefælle. Sag nr. 3 En kvinde på 37 år blev scannet den 4. april 2008 og blev vurderet til at være gravid i uge 12 + 2 dage. Det blev vurderet, at der var stor risiko for fosterskade (hydrops). Hun anmodede om tilladelse til abort. Fostret døde imidlertid før møde i Abortsamrådet den 7. april. Mødet blev derfor aflyst, og sagen blev afsluttet. 8
Sag nr. 4 En 16-årig kvinde, der ved scanning den 29. maj 2008 blev vurderet til at være gravid i ca. 5. uge, ønskede abort uden forældrenes samtykke. Der blev aftalt møde i samrådet den 5. juni 2008. Allerede den 2. juni 2008 ringede kvinden imidlertid og oplyste, at hun ville bede sin mor om en underskrift om tilladelse til abort. Sekretariatet hørte ikke mere fra kvinden, hvorfor sagen blev henlagt. Sag nr. 5 En kvinde på 35 år blev scannet på sygehuset den 19. december 2008. Hun blev vurderet til at være gravid i uge 13 + 5 dage. Hun underskrev anmodning om tilladelse til abort. Ved samtale den 23. december gav kvinden imidlertid udtryk for, at ønsket om abort ikke kom fra hende selv, men at hun følte sig presset af omgivelserne. Samrådet holdt møde den 29. december 2008. Abortsamrådet ønsker imidlertid en yderligere belysning af sagen via en speciallægeerklæring. Samme dag meddeles dette til kvinden, der oplyser, at hun har besluttet sig for at få barnet. Abortsamrådet traf derfor afgørelse i 123 sager. Af disse 123 sager drejer de 120 sager sig om ansøgning om abort efter udgangen af 12. svangerskabsuge. På landsplan var der ifølge Sundhedsstyrelsens Årsberetning 2008 886 ansøgninger på landsplan. Region Sjællands andel af kvinder i Danmark på mellem 15 og 55 år udgør 14,3 procent. Man kan derfor forvente, at andelen af kvinder, der ansøger om abort, udgør samme antal. Andelen ligger lidt lavere i Region Sjælland end på svarende til andelen af kvinder i den fødedygtige alder, idet den udgør 13,5 procent. I det følgende vil nogle centrale områder omkring sagerne blive belyst via opgørelse over de sager, som Abortsamrådet har modtaget i 2008. Der vil i det følgende kun blive behandlet sager, der er afgjort i Abortsamrådet. 4.1 Anmodning om abort på social indikation Alder Aldersfordelingen i 2008 ligner aldersfordelingen i 2007, dog er der procentvis flere kvinder, der er under 15 år, nemlig 5,6 procent mod 1,1 procent. I antal er det fire i 2008 mod én i 2007. Når man ser på gruppen af kvinder under 18 år, er denne næsten uændret, nemlig ca. en fjerdedel af kvinderne (19 kvinder). I tre af tilfældene handler det om graviditet før udgangen af 12. uge uden forældrenes samtykke, hvilket er mindre end i 2007, hvor det drejede sig om 11 ud af 22 kvinder. Kun i ét af tilfældene i 2008 drejer det sig om en ikke etnisk dansk kvinde. De tre kvinder har alle fået tilladelse til abort. 9
Aldersfordeling i procent Alder 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Under 15 15-17 18-25 26-39 40+ 2007 1,1 23,3 31,1 37,8 6,7 2008 5,6 20,8 38,9 31,9 2,8 Procent Figur 1 Opgjort på 90 kvinder i 2007 og 72 kvinder i 2008. Graviditetslængde Andelen af kvinder, der søger om tilladelse til abort uden forældrenes samtykke før udgangen af 12. svangerskabsuge på grund af ung alder, var i 2008 tre kvinder, mens det i 2007 udgjorde 11 kvinder. Svangerskabsuge 35,0 30,0 25,0 Procent 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 <12 12-13+6 14-15+6 16-17+6 18-19+6 20-21+6 22+ 2007 12,2 22,2 32,2 13,3 11,1 5,6 3,3 2008 5,6 19,4 30,6 20,8 19,4 4,2 0,0 Graviditetslængde Figur 2 Opgjort for 90 kvinder i 2007 og 72 kvinder i 2008 10
Andelen af kvinder, der er mere end 15+6 uger henne i graviditeten er steget, nemlig fra 33,4 procent til 44,6 procent, dog er andelen, der er mere end 18 uger henne, kun steget med 3,6 procent, og der er i 2008 ikke nogen kvinder, der er mere end 22 uger henne i graviditeten, mens det i 2007 drejede sig om tre kvinder. I absolutte tal er der 17 kvinder, der er mere end 18 uger. 13 af disse får umiddelbart tilladelse til abort. I fire af sagerne gav Abortsamrådet ikke tilladelse til abort. I tre sager indbragte kvinderne afgørelsen for Ankenævnet, og i to af tilfældene ændrede Ankenævnet afgørelsen, så kvinderne fik tilladelse til abort. I tre af sagerne, hvor svangerskabslængden er 18+, er kvinden af anden etnisk afstamning end dansk. I to af disse sager gav Abortsamrådet tilladelse til abort, mens den sidste fik tilladelse til abort efter anke til Ankenævnet. I nogle af de sager, hvor svangerskabet var 18+, var der ikke forhold hos disse kvinder, der adskilte sig fra de andre kvinders forhold. I nogle af sagerne drejede det sig om, at deres parforhold var gået i stykker, og at kvinderne tidligere i svangerskabet havde følt sig mere eller mindre tvunget til at beholde barnet. I de fleste sager, hvor svangerskabet er så fremskredent er der i sagerne fra 2008 dog ikke ting, der gør, at disse sager adskiller sig fra de øvrige. Bopælskommune I figur 3 viser sager opgjort på bopælskommune i absolutte tal, mens figur 4 viser fordelingen pr. 10.000 kvinder i den fødedygtige alder. I 2007 var der i gennemsnit 3,8 sag pr. 10.000 kvinder, mens tallet i 2008 var faldet til 3,1 sag pr. 10.000 kvinder. Antallet af sager pr. kommune er forholdsvis små, hvorfor det er forventeligt, at der er store udsving år for år. Det virker dog positivt, at der i nogle af de kommuner, der havde det højeste antal pr. 10.000 kvinder i 2007, har haft et stort fald. Dette gælder således for især Odsherred, Ringsted og til dels også Holbæk, Slagelse og Vordingborg Kommuner. 11
Antal sager fordelt på kommuner Kommune Vordingborg Stevns Sorø Solrød Slagelse Roskilde Ringsted Odsherred Næstved Lolland Lejre Køge Kalundborg Holbæk Guldborgsund Greve Faxe Antal 08 Antal 07 0 2 4 6 8 10 12 14 antal Figur 3 Antal sager er 72 i 2008 og 84 i 2007 12
Antal sager pr. 10.000 kvinder i fødedygtig alder kommune Vordingborg Stevns Sorø Solrød Slagelse Roskilde Ringsted Odsherred Næstved Lolland Lejre Køge Kalundborg Holbæk Guldborgsund Greve Faxe 2008 2007 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0 8,0 9,0 antal pr. 10.000 kvinder Figur 4 Årsag til den sene henvendelse Ved udarbejdelsen af Årsrapporten for 2007 var der opstillet følgende kategorier: Ikke mistanke om graviditet Svigt fra egen læge Graviditet oprindelig ønsket Andet. Andelen af andet var på 42,7 procent. For at minimere denne andel er der indført nogle flere kategorier i 2008. Ved udarbejdelsen af rapporten i 2007 stod det endvidere klart, at der i nogle tilfælde var flere årsager til, at kvinden kom sent. I 2008 har der derfor været mulighed for at angive flere forskellige kategorier, hvilket der ikke var i 2007, hvor det kun var muligt at angive den væsentligste årsag. Tallene for 2007 og 2008 er derfor ikke sammenlignelige. 13
Årsag til sen henvendelse i procent 80,0 70,0 60,0 procent 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 ikke mistanke om graviditet Svigt fra egen læge Oprindeligt ønsket Kultur/religion Socialt Andet 2007 27,8 11,1 13,3 0,0 0,0 38,9 2008 68,1 5,6 11,1 0,0 1,4 27,8 kategori Figur 5 Baseret på 69 sager i 2008 og 71 sager i 2007 efter udgangen af 12. svangerskabsuge I 2007 var der sager, hvor man ved registreringen manglede de to nye kategorier, men som det ses af figur 5, er de nye kategorier kun blevet brugt meget sparsomt i 2008, hvor de fleste kvinder nemlig ca. 68 procent henvendte sig sent, fordi de ikke havde mistanke om, at de var gravide. Kategorien andet er fortsat høj, nemlig næsten 28 procent mod tidligere næsten 39 procent. Det positive er, at der er færre, der har oplevet svigt via egen læge, idet der er sket et fald fra 11,1 procent til 5,6 procent. Svigt hos egen læger drejer sig om følgende: Hun troede, at hun havde aborteret spontant, hvilket egen læge også troede. Egen læge kontrollerede ikke, om dette var tilfældet. Egen læge opdagede ikke primært, at patienten var gravid. Nogle gange kan svigtet ligge på sygehuset, som en kombination af svigt hos egen læge og på sygehuset eller andre steder. Dette viser nedenstående nogle eksempler på: Ventetid på at få en konsultation hos især egen læge, men også ventetid på på sygehuset gjorde, at graviditeten overskred udgangen af 12. svangerskabsuge. Måtte vente i 11 dage på en scanning på sygehuset. Ventetid på sygehuset 1-2 uger. Ville dog alligevel på trods af ventetiden under alle omstændigheder være en sag, der skulle behandles i Abortsamrådet, idet hun på tidspunktet for Abortsamrådets afgørelse var gravid i 16 uger plus 6 dage. Hun modtog ikke noget brev fra sygehuset. Der gik derfor 2½ uge før, hun blev scannet. I forhold til kategorien Oprindeligt ønsket drejer det sig bl.a. om følgende: Faderen til fosteret var utro og forholdet blev ophævet. Nu alene med to børn. Hun opdagede graviditeten, da hun var over 12. uge. Ville så beholde barnet, men da kæresten ikke ville, ansøger hun om tilladelse til abort. 14
Det var primært faderen til fosteret, der ønskede barnet. Kvinden ansøger alligevel om abort efter, at hun har tænkt over tingene. Hun ønskede barnet indtil parforholdet til faderen til fosteret gik i stykker. Kategorien andet er blandet og drejer sig bl.a. om følgende: Et par af kvinderne nævner, at de ikke troede ikke, at deres graviditet var så fremskreden, som det viste sig, at den var. Faderen til fosteret ville pludseligt ikke have noget med hverken kvinden eller barnet at gøre. Kæresten har saboteret kvindens ønske om abort. Hun var meget i tvivl, om hun ønskede at få en abort. Hun er bange for, at barnet bliver fjernet af kommunen og kan heller ikke overskue at få endnu et barn. Faderen til fosteret et blevet mere og mere voldelig og truende i sin adfærd. Af den grund tør hun heller ikke bo i den lejebolig, som hun har. Hun fik tilladelse til abort i uge 13 + 6, men fik ikke taget sig sammen til at få foretaget aborten. Hun vidste ikke, at hun havde haft samleje. Hun mente, at hun var blevet bedøvet til en fest. Hun blev gravid med en anden beboer på behandlingshjem for misbrugere. Denn anden beboer og kvinden var kortvarigt kærester. Hun føler ikke, at hun magter at få barnet. Flere af kvinderne har været i tvivl, om de skulle få barnet eller ansøge om abort. Hun tænkte ikke over hvilke konsekvenser, det ville have for hende at få et barn. Forældrene er muslimer. Anvendelse af prævention Der har ved registrering af anvendelse af prævention kun været muligt at registrere én form for prævention. I fire af tilfældene har kvinden dog oplyst, at hun udover den præventionsform, som er talt med i registreringen, har anvendt fortrydelsespiller. 15
Præventionsform 60,0 50,0 procent 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Kondom P-piller Spiral Afbrudt samleje Sikre perioder minus prævention Andet 2007 20,3 23,2 0,0 1,4 1,4 49,3 4,3 2008 28,8 24,2 1,5 1,5 0,0 42,4 1,5 art Figur 6 Opgjort på 69 sager i 2007 og 66 sager i 2008. Der er lidt flere i 2008, der angiver, at de har anvendt kondom, end der var i 2007. Der er dog fortsat ca. 42 procent, der angiver, at de ikke har anvendt nogen former for prævention. Udover disse to ændringer er forskellen mellem resultaterne mellem 2007 og 2008 meget små. De 1,5 procent, der angiver andet, dækker over en enkelt patient. Denne har både anvendt kondom og p-ring. Der er 19 kvinder, der er under 18 år i tallene fra 2008. Der foreligger oplysning om prævention hos 18 af disse. Hos disse 18 kvinder er der 38,9 procent, der ikke har anvendt prævention, hvilket er lidt lavere end gruppen af kvinder som helhed og lavere end i gruppen af kvinder på 18+ år, idet der her er 44,0 procent, der oplyser, at de ikke har anvendt prævention. I 2007 adskilte gruppen af kvinder under 18 år sig ikke fra gruppen af kvinder som helhed eller fra gruppen af kvinder på 18+ år, idet det i alle grupper var ca. 49 procent, der ikke havde anvendt prævention. Samlivsforhold I opgørelsen for 2008 er medtaget kategorien samboende, der omfatter, at man bor hos f.eks. andre familiemedlemmer end forældre eller hos andre end en fast partner/kæreste. Kategorien fandtes ikke i 2007, hvorfor et 0,00 her dækker over, at kategorien ikke fandtes, mens den i 2008 dækker over, at der ikke har været nogen tilfælde i denne kategori. 16
Samlivsforhold i procent 35,0 30,0 25,0 procent 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Gift Enlig (sep./skilt) Enlig (enke) Enlig (ugift) Hjemmeboende Samlevende Samboende 2007 29,2 11,2 16,9 12,4 1,1 29,2 0,0 2008 28,2 4,2 28,2 9,9 0,0 29,6 0,0 kategori Figur 7 Opgjort på baggrund af 89 sager i 2007 og 71 sager i 2008, hvor der er oplysning om samlivsforhold. Samlivsforholdene ligner hinanden meget i 2007 og 2008. Den eneste væsentlige forskel er, at der er færre, der er gift. Til gengæld er der flere, der er samlevende. Der er 67 kvinder, der søger om abort efter udgangen af 12. svangerskabsuge. 31,3 procent af disse er gift eller samlevende, hvilket er lidt højere end i 2007, hvor det drejede sig om 28,1 procent. Gruppen af hjemmeboende findes især blandt de unge, idet det kun er seks kvinder, svarende til 8,3 procent, der er 18 år eller derover, der stadig er hjemmeboende, og i alle de seks tilfælde drejer det sig om kvinder på 18-25 år. Uddannelsesmæssig baggrund Både i 2007 og 2008 er det over 50 procent, der kun har grundskolen, som den højeste uddannelse. For både 2007 og 2008 gælder, at uddannelsesniveauet hos kvinder, der ansøger om abort, er lavere end uddannelsesniveauet som helhed for kvinder i den fødedygtige alder, da det er forholdsvis mange kvinder, der kun har grundskolen eller en kort videre uddannelse som længste afsluttede uddannelse, mens der hverken i 2007 eller 2008 er kvinder med en lang videregående uddannelse, der har ansøgt om abort på social indikation. 17
Uddannelsesmæssig baggrund i procent 60,0 50,0 40,0 procent 30,0 20,0 10,0 0,0 Gymnasial udd. Teknisk Skole Kort Grundskole Mellemlang Lang Stadig u. udd. 2007 54,4 8,9 11,1 15,6 10,0 0,0 32,2 2008 52,8 12,5 18,1 8,3 6,9 0,0 37,5 kategori Figur 8 Opgjort for 90 kvinder for 2007 og 72 kvinder i 2008. Længste uddannelse hos abortsøgende kvinder og 15-54 årige kvinder i Region Sjælland 80,0 procent 60,0 40,0 20,0 0,0 Grundskole Gymnasial udd. Teknisk Skole Kort Mellemlang Lang 2007 58,9 12,3 5,5 15,1 8,2 0,0 2008 54,3 8,7 15,2 10,9 10,9 0,0 Reg. Sj. 33,6 8,6 33,5 4,4 16,2 3,7 kategori Figur 9 Opgjort for 73 kvinder med afsluttet uddannelse i 2007 og 46 kvinder i 2008. 18
Arbejdsmæssig situation I 2007 var der mange kvinder, hvis arbejdsmæssige situation blev registret under andet. Derfor er antallet af kategorier udvidet fra 2007 til 2008, og kategorien andet er i 2008 nul. Andelen af kvinder, der arbejder fuld tid, er i både 2007 og 2008 omkring 19 procent, mens der er mange kvinder, der modtager pension, arbejdsløshedsunderstøttelse eller Arbejdsmæssig situation i procent 45,0 40,0 35,0 30,0 procent 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Fuld tid Deltid Pension Arbejdsløs Bistandsmodtager Sygedagpenge Hjemmegående Uddannelse Intet af ovenstående Andet 2007 18,9 13,3 5,6 20,0 2,2 0,0 0,0 0,0 0,0 40 2008 19,4 9,7 5,6 25,0 1,4 4,2 2,8 34,7 1,4 0 kategori Figur 3 Baseret på oplysning om 90 kvinder i 2007 og 72 kvinder i 2008 bistandshjælp, idet andelen i 2008 udgør 32 procent, hvilket er lidt højere end i 2007, hvor andelen lå på 27,8 procent. Boligforhold I 2007 var der ca. en fjerdedel af kvinderne, hvis boligforhold blev registreret under andet. Det drejede sig bl.a. om kvinder, der boede på skolehjem, krisecenter eller hos andre end forældrene. De er derfor blevet tilføjet som nye kategorier i 2008. 19
Boligforhold i procent 50,0 45,0 40,0 35,0 procent 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Hjemmeboende Hos andre Ejerbolig Lejebolig Skolehjem m.m. Krisecenter Boligløs Andet 2007 26,1 0,0 15,9 25,0 0,0 0,0 6,8 26,1 2008 29,2 1,5 13,8 46,2 3,1 0,0 6,2 0,0 kategori Figur 11 Opgjort på basis af oplysninger på 88 kvinder i 2007 og 65 kvinder i 2008. Andelen af hjemmeboende ligger mellem 25 og 30 procent i både 2007 og 2008, hvilket er forståeligt, da mange af kvinderne stadig er under uddannelse. Ca. 46 procent af kvinderne bor i lejebolig i 2008, hvilket er en stigning på 21 procent i forhold til 2007. Andelen, der er boligløse og andelen, der bor i ejerbolig, er stort set ens i 2007 og 2008. Der har i 2008 ikke været kvinder, der bor på krisecenter. Hvor stor, andelen har været i 2007, er som sagt ikke opgjort. 24-årig kvinde gravid i 17. uge. Kvinden er netop flyttet fra sin kæreste og bor nu alene med to børn på henholdsvis otte måneder og to år. Kvinden lever af kontanthjælp og har gjort det, siden hun var 17 år. Kvinden har tidligere haft et misbrug af hash, men holdt op da hun fik det yngste barn, da kommunen truede hende med, at barnet ville blive tvangsfjernet, hvis hun fortsatte misbruget. Kvinden har ikke noget brugbart netværk. Hun har stor gæld, og hun mener ikke, at hun kan magte at tage sig af yderligere et barn på nuværende tidspunkt. Abortsamrådet gav tilladelse til abort jf. Sundhedslovens 94 stk. 1 nr. 6. Opvækst Tallene for familieforhold under opvæksten i 2007 og 2008 er ikke sammenlignelige, idet man i 2008 har taget hensyn til, at familieforholdene kan ændre sig gennem opvæksten, og alle familieforhold under opvæksten er registreret, mens der i 2007 kun var mulighed for at 20
registrere familieforhold i én kategori. Det er derfor heller ikke underligt, at der i næsten alle kategorier er registreret en højere andel i 2008 end i 2007. Billedet afspejler desuden, at familieforholdene under opvæksten skifter for mange af kvinderne. Familieforhold under opvæksten 100,0 80,0 procent 60,0 40,0 20,0 0,0 Kerne-familie Enlig for-sørger Hos andre Sammen-bragt familie 2007 60,0 42,2 15,6 0,0 2008 77,8 45,8 12,5 22,2 kategori Figur 12 Opgjort for 90 kvinder i 2007 og 72 kvinder i 2008. I 2008 er indført to nye kategorier i forhold til problemer under opvæksten, nemlig alvorlig sygdom og kriminalitet hos forældrene. Problemer under opvæksten 20,0 procent 15,0 10,0 5,0 0,0 Vold Seksuelt misbrug Alvorlig sygdom Alkoholmisbrug Stofmisbrug Kriminalitet 2007 18,9 6,7 7,8 5,6 0,0 0,0 2008 11,1 2,8 13,9 2,8 11,1 2,8 kategori Figur 3 Opgjort for 90 kvinder i 2007 og 72 kvinder i 2008. Flere af kvinderne har oplevet flere former for problemer under opvæksten. Ved optælling finder man, at det drejer sig om 21 kvinder svarende til 29,2 procent af kvinderne i 2008, der har minimum et problem under opvæksten, mens det drejer sig om 9 kvinder, svarende til 12,5 procent af kvinderne, der har mere end et problem under opvæksten. 21
Nuværende livsforhold Antallet af kategorier for nuværende livsforhold er udvidet fra 2007 til 2008 fra otte til 14 kategorier. Nuværende livsforhold 1 18,0 16,0 14,0 procent 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Eget alko.- misbrug Eget stofm. Vold Voldtægt Kvinden kriminel 2007 5,6 4,4 16,7 2,2 0,0 2008 2,8 4,2 9,7 0,0 1,4 kategori Figur 4 Opgjort for 90 kvinder i 2007 og 72 kvinder i 2008. Under nuværende livsforhold 1 er kategorien kvinden kriminel ny. I alle de andre kategorier, hvor der er tal for både 2007 og 2008, ses, at andelen er lavere i 2008 end i 2007. Under nuværende livsforhold 2 er kategorien partner kriminel ny. For de andre kategorier finder man, at der lige som under livsforhold 1 er en lavere andel i 2008 end i 2007. 22
Nuværende livsforhold 2 7,0 6,0 5,0 procent 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Partners alko.m. Partners stofm. Partner kriminel 2007 2,2 6,7 0,0 2008 0,0 1,4 1,4 kategori Figur 5 Opgjort for 90 kvinder i 2007 og 72 kvinder i 2008. Under livsforhold 3 er det kun kategorierne psykisk underskud og dårlig økonomi, hvor der er en opgørelse for både 2007 og 2008. De øvrige kategorier er nye. Livsforhold 3 70,0 60,0 50,0 procent 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Psyk. Underskud Dårlig økonomi Psyk. Lidelse Fysisk sygdom Dårligt beg./umoden Ikke parat til børn 2007 63,3 24,4 0,0 0,0 0,0 0,0 2008 38,9 4,2 19,4 4,2 9,7 46,5 kategori Figur 16 Opgjort for 90 kvinder i 2007 og 72 kvinder i 2008. Som det fremgår, er der en stor del af kvinderne, der angiver, at de ikke er parate til at få børn, og mange har ikke psykisk overskud til at få et barn eller yderligere et barn. Andelen med psykisk lidelse udgør næsten 20 procent, mens det kun er ca. fire procent, der angiver 23
dårlig økonomi og fysisk sygdom som en medvirkende årsag til, at de ansøger om abort. For kategorien dårlig økonomi er der et betydeligt fald i forhold til 2007, idet andelen her var næsten 25 procent. Hos næsten ti procent af kvinderne vurderer specialister, at dårlig begavelse eller umodenhed spiller en rolle. Antal børn i forvejen Opgørelsen over antal børn i forvejen for 2008 ligner billedet i 2007, hvilket betyder, at lidt over 60 procent ikke har nogen børn i forvejen. Antal børn i forvejen i procent procent 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 0 børn 1 barn 2 børn 3 el. flere børn 2007 60,7 14,6 14,6 10,1 2008 63,2 20,6 10,3 5,9 kategori Figur 7 Opgjort for de 89 kvinder i 2007 og 68 kvinder i 2008, hvor der er oplysninger om børn i forvejen. 24
Antal børn fordelt efter kvindens alder 20 15 antal 10 5 0 under 15 15-17 18-25 26-39 40+ 0 børn 4 14 18 6 0 1 barn 0 1 9 4 0 2 børn 0 0 1 6 1 3 el. flere 0 0 0 7 1 alder Figur 8 Opgørelse for 72 kvinder. Figur 18 illustrerer, fordelingen af børn efter kvindens alder. Som forventeligt ser man, at antallet af kvinder, der ikke har nogen børn i forvejen, er højest hos kvinder under 25 år. Der findes dog også seks kvinder i aldersgruppen 26-39 år, der ikke har nogen børn i forvejen. For de kvinder der er 26+ år gælder, at 76,0 procent af dem, har børn i forvejen. Fædre til allerede fødte børn 60,0 50,0 procent 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Samme far Forskellige fædre 2008 42,9 57,1 kategori Figur 9 Opgjort for de 14 kvinder, der har mere end 1 barn i forvejen. Der er 14 kvinder, der har mere end et barn i forvejen. For ca. 57 procent af disse kvinder gælder, at de allerede fødte børn ikke har samme far. Der er ikke nogen opgørelse over dette for 2007, hvorfor man ikke kan sammenligne med tal fra tidligere. 25
Etnicitet hos kvinderne Som det fremgår af figur 20, er andelen af kvinder, der ansøger om abort, næsten fire gange så høj som andelen af etniske kvinder i den fødedygtige alder generelt i Region Sjælland. Dette gælder både for 2007 og 2008. De 13 kvinder, der har anden etnicitet end dansk, kommer fra mange forskellige lande, idet de kommer fra: Serbien, Kosovo, Uganda, Thailand, Iran, Kina, Filippinerne, Bosnien og Burundi. Herudover er der en sigøjner. 17-årig kvinde gravid i 7. uge. Kvinden søger abort uden forældrenes vidende. Familien er flygtninge fra Bosnien. Forældrene og den øvrige familie er troende muslimer. Kvinden frygter at blive udstødt af familien, hvis den finder ud af, at hun er gravid. Han har fået at vide af sine forældre, at hun ikke er deres barn mere, hvis de finder ud af, at hun har haft sex før ægteskabet. Det vurderes, at kvindens frygt for social udstødelse er reel. Samrådet gav tilladelse til abort uden forældrenes samtykke jf. Sundhedslovens 99 stk. 2. Anden etnisk baggrund end dansk hos abortsøgende kvinder og 12-55 årige kvinder i Region Sjælland 100,0 80,0 procent 60,0 40,0 20,0 0,0 2007 2008 Reg. Sj. Ja 21,3 18,1 4,9 Nej 78,7 81,9 95,1 kategori Figur 20 Opgjort for 89 kvinder i 2007 og 72 kvinder i 2008. Ja svarer til andelen af kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, mens nej svarer til andelen af etnisk danske kvinder. Abortsamrådets afgørelse Fordelingen mellem tilladelse og afslag er næsten identisk for 2007 og 2008. I 2008 repræsenterer de 9,7 procent, der har fået afslag, syv kvinder. Blandt disse syv kvinder har fem anket afgørelsen til Abortankenævnet. Abortankenævnet har i to af tilfældene ændret afgørelsen 26
til, at kvinden har fået tilladelse til abort, mens de har stadfæstet afgørelsen i tre tilfælde. To af de kvinder, der ikke har fået tilladelse til abort, har ikke anket Abortsamrådets afgørelse. Abortsamrådets afgørelse i procent 100,0 80,0 procent 60,0 40,0 20,0 0,0 2007 2008 Tilladelse 91,1 91,7 Afslag 8,9 9,7 kategori Figur 1 Opgjort for 90 sager i 2007 og 72 sager i 2008. 21-årig kvinde gravid i uge 17. Kvinden er ikke flyttet hjemmefra og er ikke begyndt på en uddannelse. Hun har ikke nogen indtægt. Hun har planer om at rejse udenlands inden for kortere tid. Hun har ikke nogen kontakt til faderen til fostret. Hun føler sig umoden og ikke parat til at få et barn på nuværende tidspunkt. Abortsamrådet udsætter sagen, da de ønsker en psykiatrisk vurdering af kvinden, før den endelige afgørelse træffes. Psykiateren vurderer, at kvinden i forbindelse med den uønskede graviditet har udviklet en tilpasningsreaktion med markante depressionssymptomer, hvor hun ikke kan overskue graviditeten. Hun vurderes ikke til at have tegn på psykose eller psykoselignende symptomer, og hun vurderes til at være normalt begavet. Samrådet giver afslag på tilladelse til abort. Kvinden anker afgørelsen til Abortankenævnet, der stadfæster Abortsamrådets afslag. 4.2 Anmodning om abort på medicinsk indikation Abort på medicinsk indikation handler om kvinder, der søger om abort efter udgangen af 12. svangerskabsuge på grund af misdannelser hos fostret eller livstruende sygdomme hos kvinden. Som det er fremført tidligere, har der i 2008 ikke været nogen sager, hvor der er ansøgt om fosterreduktion. Antallet af sager om abort på medicinsk indikation er stort set uændret fra 27
2007 til 2008, idet der i 2007 var 47 sager, mens der i 2008 var 46 sager, hvoraf en kommer fra Høje Taastrup Kommune. Alder Som det fremgår af figur 22, er aldersfordelingen af kvinderne uændret fra 2007 til 2008, hvilket ikke er overraskende, da risikoen for medfødte misdannelser stiger med kvindens alder. Aldersfordeling i procent procent 80 70 60 50 40 30 20 10 0 under 15 15-17 18-25 26-39 40+ 2007 0 0 27,7 66,0 6,4 2008 0 0 23,9 67,4 6,5 kategori Figur 22 Baseret på 47 kvinder i 2007 og 45 kvinder i 2008 Bopælskommune Antallet af sager pr. kommune er lille, hvorfor det heller ikke er underligt, at antallet i nogle kommuner varierer meget fra 2007 til 2008. Det store udsving mellem 2007 og 2008 er især tydeligt i Vordingborg og Solrød kommuner. 28
Antal pr. kommune antal Vordingborg Stevns Sorø Solrød Slagelse Roskilde Ringsted Odsherred Næstved Lolland Lejre Køge Kalundborg Holbæk Guldborgsund Greve Faxe 2008 2007 0 2 4 6 8 10 kommune Figur 23 Fordeling baseret på 46 sager i 2007 og 45 sager i 2008. 29
Antal pr. 10.000 kvinder i fødedygtig alder antal pr. 10.000 Vordingborg Stevns Sorø Solrød Slagelse Roskilde Ringsted Odsherred Næstved Lolland Lejre Køge Kalundborg Holbæk Guldborgsund Greve Faxe 2008 2007 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0 kommune Figur 24 Fordeling baseret på 46 sager i 2007 og 45 sager i 2008. Årsag til ansøgningen Det er en bred vifte af diagnoser, der er årsag til ansøgningen om abort. I mange tilfælde skyldes det svære misdannelser, der er uforenelige med liv. Dette gælder også for to tilfælde, hvor kvinden søger om medicinsk abort efter, at hun tidligere har fået udført en provokeret abort, der er mislykkedes. Der er to diagnoser, der går igen, nemlig trisomi 21/Downs syndrom og anencephali (manglende udvikling af hjerne), idet der er 20,0 procent, der ansøger om abort på grund af konstateret trisomi 21, hvilket svarer til andelen på 20,5 procent i 2007, og 11,1 procent, der ansøger om abort på grund af anencephali mod 11,4 procent i 2007. I et enkelt tilfælde ansøges om abort på medicinsk indikation på grund af sygdom og fare for moderens liv. Det drejer sig her om et rask foster, men moderen har fået konstateret cancer, og det er ikke muligt at behandle moderen, før graviditeten er afsluttet. 30
I 27 af de 45 sager, svarende til 60,0 procent har kvinden været til undersøgelse andre steder end på Region Sjællands egne sygehuse. Det drejer sig typisk om specialscanning på landslandsdelssygehuse eller til gentestning på Kennedy Instituttet. Graviditetslængde Der er forholdsvis flere kvinder, der søger om abort på medicinsk indikation sent i graviditeten i 2008 i forhold til 2007. Der er således 42,2 procent, der ansøger om abort efter 20. uge i 2008 mod 30,5 procent i 2007 (dvs. en stigning på 38,4 procent). I alle tilfælde drejer det sig om svære misdannelser hos fostret. De to hyppigste diagnoser (trisomi 21 og anencephali) fører i alle tilfælde i 2008 til ansøgning om abort før 18. uge. Svangerskabsuge 35 30 25 procent 20 15 10 5 0 < 12 12-13+6 14-15+6 16-17+6 18-19+6 20-21+6 22+ 2007 0 28,3 32,6 0,0 8,7 19,6 10,9 2008 0 22,2 13,3 17,8 4,4 24,4 17,8 kategori Figur 25 Baseret på 46 sager i 2007 og 45 sager i 2008. Etnicitet hos kvinderne Det er ikke i alle sager, at der er oplysninger om kvindens etnicitet. Af figur 26 fremgår, at fordelingen mellem etnisk danskere og kvinder med anden etnicitet end dansk er stort set uforandret fra 2007 til 2008. 31
Anden etnicitet end dansk procent 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 2007 2008 Ja 14,9 17,1 Nej 85,1 82,9 kategori Figur 26 Baseret på 46 sager i 2007 og 41 sager i 2008. Ja svarer til kvinder med anden etnisk herkomst end dansk, mens nej er etnisk danske kvinder. Samrådets beslutning I et enkelt tilfælde fik kvinden ikke tilladelse til abort. Det drejer sig om en kvinde, hvor man ikke havde konstateret sygdom eller misdannelser hos fostret, men hvor moderen var nervøs for, om barnet var påvirket af en virusinfektion. Kvinden ankede sagen til Abortankenævnet, der stadfæstede beslutningen, og kvinden fik således ikke tilladelse til abort. 5 Perspektivering I 2008 var det første gang, der blev udarbejdet en årsrapport. Via årsrapporten blev der i kommuner, almen praksis og på sygehusene sat fokus på området. Om det er en medvirkende årsag til, at antallet af ansøgninger om aborter efter udgangen af 12. svangerskabsuge er faldet i Region Sjælland i modsætning til resten af landet, kan man ikke udtale sig om. Ved udarbejdelse af en årsrapport også i årene fremover, kan man følge op tendensen fortsætter. Opgørelsen for 2008 peger på, at der er færre kvinder, der oplever svigt via egen læge, idet der er sket en næsten halvering fra 2007 til 2008. Der er dog fortsat behov for fokus på området, idet der stadig er kvinder, der må vente på tid til undersøgelse hos egen læge eller til scanning på sygehuset. Der er også fortsat brug for fokus på området i kommunerne, da det er over 40 procent, der angiver, at de ikke har anvendt prævention, og over en fjerdedel er under 18 år. 32
1. Bilag 1 Lovgrundlaget Sundhedsloven Afsnit VII Svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion Kapitel 25 Betingelser for svangerskabsafbrydelse 92. En kvinde kan uden tilladelse få sit svangerskab afbrudt, hvis indgrebet kan foretages inden udløbet af 12. svangerskabsuge og kvinden, efter at reglerne i 100 er iagttaget, fastholder sit ønske om svangerskabsafbrydelse. 93. Selv om 12. svangerskabsuge er udløbet, kan en kvinde uden særlig tilladelse få sit svangerskab afbrudt, hvis indgrebet er nødvendigt for at afværge fare for hendes liv eller for en alvorlig forringelse af hendes legemlige eller sjælelige helbred og denne fare er udelukkende eller ganske overvejende lægeligt begrundet. 94. Er 12. svangerskabsuge udløbet, kan kvinden få tilladelse til svangerskabsafbrydelse, hvis 1) svangerskabet eller fødslen eller omsorgen for barnet medfører fare for forringelse af barnets helbred på grund af foreliggende eller truende legemlig eller sjælelig sygdom eller svækkelsestilstand eller som følge af hendes øvrige livsforhold, 2) graviditeten skyldes omstændigheder som nævnt i straffelovens 210 eller 216-224, 3) der er fare for, at barnet på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse 4) kvinden på grund af legemlig eller sjælelig lidelse eller svag begavelse ikke formår at drage omsorg for barnet på forsvarlig måde eller 5) kvinden på grund af ung alder eller umodenhed ikke for tiden formår at drage omsorg for barnet på forsvarlig måde eller 6) svangerskabet, fødslen eller omsorgen for barnet antages at ville medføre en alvorlig belastning af kvinden, som ikke kan afværges på anden måde, således at det af hensyn til kvinden, til opretholdelsen af hjemmet eller omsorgen for familiens øvrige børn må anses for påkrævet, at svangerskabet afbrydes. Ved afgørelsen tages hensyn til kvindens alder, arbejdsbyrde og personlige forhold ti øvrigt samt til familiens boligmæssige, økonomiske og helbredsmæssige forhold. Stk. 2. Tilladelse til svangerskabsafbrydelse må kun gives, hvis de forhold, der begrunder ansøgningen herom, har en sådan vægt, at det findes berettiget at udsætte kvinden for den forøgede helbredsmæssige risiko, som indgrebet nu indebærer. Stk. 3. Må fosteret antages at være levedygtigt, kan tilladelse til svangerskabsafbrydelsen kun gives, såfremt de i stk. 1, nr. 3, nævnte omstændigheder med afgørende vægt tager for det. 33
Kapitel 26 Betingelser for fosterreduktion 95. En kvinde, der er gravid med flere fostre, kan uden særlig tilladelse få reduceret antallet af fostre, hvis indgrebet foretager inden udløbet af 12. svangerskabsuge og væsentligt formindsker en risiko for, at kvinden spontant vil abortere alle fostre, eller et eller flere fostre som følge af for tidlig fødsel ikke vil være levedygtige eller få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, at der vil opstå fare for kvindens liv, eller at kvindens legemlige eller sjælelige helbred bil blive væsentligt forringet. Stk. 2. Er 12. svangerskabsuge udløbet, kan en kvinde i de i stk. 1 nævnte tilfælde få tilladelse til fosterreduktion, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Stk. 3. Uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde kan en kvinde få tilladelse til at få reduceret antallet af fostre, hvis der er risiko for at fosteret på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse. Stk. 4. Må fosteret i de i stk. 2 og 3 nævnte tilfælde antages af være levedygtigt, kan tilladelse til fosterreduktion kun gives, hvis de i stk. 3 nævnte omstændigheder med afgørende vægt taler for det. 96. Selv om 12. svangerskabsuge er udløbet, kan en kvinde uden tilladelse få reduceret antallet af fostre, hvis indgrebet er nødvendigt for at afværge fare for hendes liv eller for en alvorlig forringelse af hendes legemlige eller sjælelige helbred og denne fare udelukkende eller ganske overvejende er lægeligt begrundet. Kapitel 27 Samråd og ankenævn for svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion 97. Indenrigs- og sundhedsministeren opretter for hver region et eller flere samråd, der afgør sager efter 94, 95, stk. 2 og 3, 98, stk. 2 og 99, stk. 2 og 3. Et samråd består af en medarbejder ved regionen med juridisk eller social uddannelse og to læger. Den ene læge skal være speciallæge i gynækologi og så vidt muligt ansat ved stedligt sygehus, mens den anden skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig socialmedicinsk indsigt. Stk. 2. Et samråds afgørelse kan indbringes for et ankenævn, der tillige fører tilsyn med samrådenes virksomhed. Ankenævnet, der oprettes af indenrigs- og sundhedsministeren, består af en formand og et antal medlemmer, herunder formanden eller et medlem, der opfylder betingelserne for at kunne være formand for nævnet. Af de 2 andre medlemmer skal den ene være speciallæge i gynækologi, mens den anden skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig socialmedicinsk indsigt. Stk. 3. Tilladelse kan kun gives, hvis der er enighed herom i samrådet eller ankenævnet. Stk. 4. Samrådenes og ankenævnets medlemmer samt stedfortræder beskikkes af indenrigs- og sundhedsministeren for indtil 4 år ad gangen. Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter forretningsordenen for samrådene og ankenævnet. 34
Kapitel 28 Fremgangsmåden 98. Anmodning om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion skal fremsættes af kvinden selv. Stk. 2. Er kvinden på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, alvorlig svækket helbred eller af anden grund ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet, kan samrådet, når omstændighederne taler derfor, tillade svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion efter anmodning fra en særlig beskikket værge. For beskikkelsen af denne værge finder bestemmelsen i værgelovens 50 tilsvarende anvendelse. Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af kvinden eller værgen. 99. Er kvinden under 18 år, og har hun ikke indgået ægteskab, skal forældremyndighedens indehaver samtykke i anmodningen. Stk. 2. Samrådet kan, når omstændighederne taler derfor, at samtykke efter stk. 1 ikke indhentes. Samrådets afgørelse kan af kvinden indbringes for ankenævnet. Stk. 3. Samrådet kan, når omstændighederne taler derfor, tillade svangerskabsafbrydelse eller forsterreduktion, selv om samtykke efter stk. 1 nægtes. Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af kvinden eller forældremyndighedens indehaver. 100. Anmodning om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion fremsættes over for en læge eller over for et regionsråd. Stk. 2. Fremsættes anmodningen over for en læge, skal denne gøre kvinden opmærksom på, at hun ved henvendelsen til regionsrådet kan få vejledning om de foreliggende muligheder for støtte til gennemførelse af svangerskabet og for støtte efter barnets fødsel. Fremsættes anmodningen over for et regionsråd, skal kvinden, hvis hun ønsker det, vejledes som nævnt i 1. pkt. Stk. 3. Kvinden skal af en læge vejledes om indgrebets beskaffenhed og direkte følger samt om den risiko, der må antages at være forbundet med indgrebet. Det samme gælder den, der skal fremsætte anmodning efter 98, stk. 2, eller samtykke efter 99, stk. 1. Stk. 4. Skønner læge, at betingelserne for svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion i 92, 93, 95 stk. 1, eller 96 ikke er opfyldt, skal lægen straks tilbydes en støttesamtale. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter de nærmere regler herom. Stk. 6. Fremsættes der anmodning om svangerskabsafbrydelse begrundet i omstændigheder som nævnt i 94, stk. 1, nr. 3, eller fosterreduktion begrundet i omstændigheder som nævnt i 95, stk. 3, skal kvindens tilbydes oplysning om muligheden for supplerende oplysning og rådgivning hos relevante handicaporganisationer mv. 101. Svangerskabsafbrydelse efter udløbet af 12. svangerskabsuge og fosterreduktion må kan foretages af læger på regionale sygehuse. 102. Læger, sygeplejersker, jordemødre, sygehjælpere og social- og sundhedsassistenter, for hvem det strider mod etiske eller religiøse opfattelse at foretage eller medvirke til svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion, skal efter anmodning fritages herfor. Tilsvarende gælder for personer, der er under uddannelse til et af de nævnte erhverv. 35