Naturstyrelsen Nordsjælland. Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018

Relaterede dokumenter
Biodiversitetsskov i statens skove

Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat

Vejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer.

Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene

Biodiversitet. Dagsorden for mødet er: 0. Velkommen og bordrunde

Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland

Rigsrevisionens notat om beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene

Græsningsskov -hvorfor? Resume fra forskerrapporten Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov til biodiversitetsformål

Tilskudsordninger for skov - fordele og udfordringer

Referat af dialogmøde med DOF d. 7. nov. 2016

Repræsentant. Arvid Jebens. Jens Bjerregaard Christensen (JBC) Jan Kidholm Christensen Anna Thormann Jens Ole Andersen (JOA)

Nitratudvaskning fra skove

Overordnede retningslinjer for forvaltning af skov til biodiversitetsformål

Udpegning af skov til biodiversitetsformål

Biodiversitetsskov - Hvad det specifikt er vi vil have af natur i skoven og hvordan vi kommer derhen

ny natur, friluftsliv og kvælstofreducerende tiltag.

Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov

Naturstyrelsen Høringssvar til NST s forslag til udpegning af skov til biodiversitetsformål fra DN Rudersdal

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

PROGRAM NATUR-SPORET. Dette er punkt 1. Dette er punkt 2. Dette er punkt 3. Dette er punkt 5

Thy Statsskovdistrikt

Udlægning af prøvefelter til basismonitering af biodiversitetsskov

Et stort og velgennemtænkt skridt for skovenes biodiversitet - høringssvar til forslag til udpegning af skov til biodiversitetsformål

Naturstyrelsen. Mere skov i Naturpakken

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove

Høringsnotat udpegning af skov til biodiversitetsformål

Naturnær skovdrift i statsskovene

Dato: 16. februar qweqwe

3.8 Måloversigt. Ingen som det ser ud i øjeblikket. Ingen som det ser ud i øjeblikket. Ingen som det ser ud i øjeblikket

Driftsplan for Naturstyrelsen Hovedstaden høringssvar fra DN

Konsulentmøde Konsulentmøde, Kolding d. 11. april 2018

Aftale om Naturpakke

Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

DN Sønderborg Årsmøde den 5 november 2018

NOTE Udpegning af skov til biodiversitetsformål på statens arealer: Sammenligning af Naturstyrelsens forslag med anbefalingerne fra KU og AU

Referat af brugerrådets møde d. 4. oktober 2016

Regeringens naturpakke

Bilag til referat fra Skovrådets 9. ordinære møde den 30. september 2016

Skovstrategi for de kommunale skove i Svendborg Kommune.

Kredsrepræsentantskabsmøde Nyt fra Friluftsrådets bestyrelse

Forvaltningsplan Jægersborg Hegn og Ravneholmene. Forslag, februar 2019

Plan for Grønne Områder Hvidbog opsamling, kommentarer og indstilling på baggrund af høringssvar fra medlemmer af Det Grønne Råd

19. december De 20 kommuner ansøger samlet set om udlæg af grunde og om tilbageførsel af i alt ubebyggede sommerhusgrunde.

Carsten Rahbek Professor and Centerleader

Offentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018

Opgørelse over kommunernes Naturkapital. Grønt Råds møde den 23. februar 2017

Afbud: August Kragh, Haderslev Kommune, Tine Fricke, Aabenraa Kommune, Søren Svennesen Landbosyd.

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

Driftsplan for Naturstyrelsen Himmerland høringssvar fra DN

Referat af dialogmøde med DOF Nordsjælland d. 3. okt. 2017

Natura2000. Brugerrådsmøde 8. juni 2012

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder

God praksis for skovarealer med flagermus

Lisbjerg Skov Status 2005

Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)

Beskrivelse af projektet. Berørte beskyttede naturtyper BY & MILJØ NOTAT

Vi er langtfra i mål der mangler meget mere vildere (skov)natur Ord og fotos Rune Engelbreth Larsen

Ved lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner.

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov.

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus

Afbud: Tine Fricke, Aabenraa Kommune, Søren Gülck, Sønderborg Kommune, Søren Svennesen Landbosyd Karl Erik Olesen, Haderslev Kommune.

Afbud: August Kragh, Haderslev Kommune, Jørn Vinther Sørensen, Dansk Ornitologisk Forening, Søren Svennesen, Landbosyd

Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti

Dispensation til at opføre en tilbygning til enfamiliehus indenfor skovbyggelinjen

UDKAST. 2. planperiode. Natura 2000-handleplan Tisvilde Hegn og Melby Overdrev. Natura 2000-område nr Habitatområde H119

Thy J. nr. NST Ref. KAKHO D. 22. juni Brugerrådet for Naturstyrelsen Thy

Forvaltningsplan Gentofteskovene

Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov til biodiversitetsformål

Naturstyrelsen. De truede arter i tilbagegang hvor er de og hvad har de brug for?

Naturstyrelsens mål- og resultatplan for 2017

Konstitueret kontorchef Annette Samuelsen (enheden for Naturbeskyttelse)

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg 1240 København K. J.nr. SN Den 26. februar 2004

Virkemidler til fremme af biodiversitet i skov

Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver -

Anders Højgård Petersen

Det Grønne Råd. Onsdag den 30. november Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Referat af brugerrådsmøde

Søborg Sø. Genopretning af. den 15. november 2018 Ida Dahl-Nielsen, Naturstyrelsen Nordsjælland

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening

VIRKEMIDDELKATALOG NATURNATIONALPARKER

LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter

Natura Status. Europæisk Natur. Natura 2000 områder. Natura 2000 i Danmark

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv?

Erstatningsnatur hvor fører det os hen?

Københavns Universitet

8. Metode og begreber

Fra urørt skov til vild natur

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.

Certificering af statsskovene

Deltagere: Danmarks Naturfredningsforening i Nordsjælland. Bådfarten Esrum Sø Bådfarten Esrum Sø. Naturstyrelsen Nordsjælland

Nærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.

Forslag til Natura 2000 handleplan

Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter

Afgørelse om reduktion af skovbyggelinjen samt åbeskyttelseslinjen inden for området for lokalplan nr i Silkeborg Kommune

Forslag til tilplantning efter stormfald

Natura Status og proces

19 Skove. Musefældeskoven, Rottefældeskoven og Kobberbækskoven danner sammen med Ørkild

Transkript:

Naturstyrelsen Nordsjælland Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018

Naturpakken Udsendt den 20. maj 2016 Bag Naturpakken står: Regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance Det Konservative Folkeparti

De 6 indsatsområder Biodiversitetsskov Videreførelse af naturindsatser Natur og biodiversitet Bynatur og friluftsliv Det åbne land og landmanden som naturforvalter Moderne naturforvaltning og afbureaukratisering

Biodiversitetsskov Udlægning af skov til biodiversitetsformål, så der samlet sikres mindst 25.000 ha. inkl. tidligere udlagt (6.400 ha. Statsligt urørt + 2.600 ha. Statslig biodiversitetsskov + privat urørt 2.700 ha: I alt 11.700 ha Der udlægges nu på det statslige: 10.000 ha urørt skov 3.300 ha skov med anden biodiversitets formål Herved sikres, at der er 25.000 ha biodiversitetsskov i DK Yderligere udlægges 900 ha privat urørt samt 2.400 ha privat biodiversitetsskov Så det kan ende med totalt 28.300 ha. På statens arealer svarer det til, at der er udlagt 20% af skovareal til urørt skov eller anden biodiversitetsskov, - svarende til 22300 ha. (Miljø og Fødevareministeriets og forsvarets skovareal svarer til 111.500 ha)

Biodiversitetsskov (fortsat) Indfasning over 10 år for løvskov 50 år for nåleskov De nye udlagte arealer vil omfatte hele skove eller dele af større skove inklusiv mindre åbne arealer som fx skovmoser, skovenge mv. som er en naturlig del af skoven Urørt skov ved Gurre Sø Urørt skov i Tegltrup Hegn

Biodiversitets skov Mulige nye tiltag i Nordsjælland??? Mere græsningsskov Bedre sammenhæng mellem lysåbne områder Flere gamle træer og eventuel lysstilling Flere vådområder Tisvilde Hegn Teglstrup Hegn Sydlige del af Gribskov

Skov til biodiversitetsformål på statens 25000 20000 15000 10000 5000 0 arealer: 20 % = 22.300 ha. Biodiversitetsskov - naturpakken; 3300 Urørt nåleskov - naturpakken; 3300 Urørt løvskov - naturpakken; 6700 Biodiversitetsskov -nuværende; 2600 Urørt løv/ nåleskov - nuværende; 6400 Skov til biodiversitetsformål - statens arealer Biodiversitetsskov - Fortrinsvis løvskov nedsat træproduktion (Indfasning 5 år) Urørt nåleskov Ingen træproduktion på lang sigt (Indfasning 50 år) pleje mulig herunder græsning Urørt løvskov Ingen træproduktion (Indfasning 10 år) pleje mulig herunder græsning Fortrinsvis græsningsskov og stævningsskov Urørt skov ingen træproduktion eller pleje 10

Urørt 2.072 ha. A.biod. 778 ha. I alt 2.850 ha.

Urørt 1.201 ha. A.biod. 433 ha. I alt 1.633 ha.

Urørt A.biod. I alt 293 ha. 159 ha. 452 ha.

Urørt A.biod. I alt 53 ha. 25 ha. 78 ha.

Urørt A.biod. I alt 110 ha. ha. 110 ha.

Urørt A.biod. I alt 59 ha. ha. 59 ha.

Urørt A.biod. I alt 43 ha. 8 ha. 51 ha

Hvad sker nu? Høring Driftsplantillæg Midlertidige hugstforanstaltninger

Udpegede løvtræsbevoksninger over 80 år (alder fra frø) Der efterlades minimum 20 gamle træer pr. ha. Indtil der er udarbejdet en forvaltningsplan, må der i den enkelte bevoksning fældes maksimalt 25 % af den, på udpegningstidspunktet, stående vedmasse. I forbindelse med hugstplanlægningen vurderes det, hvorvidt der i konkrete bevoksninger med et særligt højt naturindhold helt bør undlades hugst, indtil der er udarbejdet en forvaltningsplan. Ved skovningen efterlades de biologisk mest værdifulde træer i den konkrete bevoksning, det vil sige træer med mange mikrohabitater (levesteder), og de økonomisk mest værdifulde træer skoves. Det tilstræbes at skabe struktur i bevoksningerne ved at skabe større huller i kronedækket. Størrelsen af hullerne tilpasses bevoksningen men maksimalt op til 0,2 ha. I hver bevoksning efterlades minimum hver fjerde trætop af de fældede træer til henfald. En trætop defineres her som den del af træet, der normalt sælges som flis eller brænde. Placeringen af trætoppene kan tilpasses indenfor bevoksningen. Barken ødelægges på minimum 5 træer pr ha med det formål at skade træet, så det indenfor for en periode dør af skaderne og kan blive levested for bl.a. biller, svampe m.v. Dette kan f.eks. ske ved at skade træet med motorsav, skovmaskine eller ved afbrænding. Skaderne påføres på træer, der er placeret væk fra vej- og stinet, friluftsfaciliteter, beboelse, offentlig infrastruktur og lignende.

Udpegede løvtræsbevoksninger under 80 år Ved skovningen efterlades de træer med det største biodiversitetspotentiale f.eks. skæve og tvegede træer, træer med sprækker, afknækkede grene m.fl. Det tilstræbes at skabe struktur i bevoksningerne ved at skabe større huller i kronedækket. Størrelsen af hullerne tilpasses bevoksningen men maksimalt op til 0,2 ha.

Nåletræsbevoksninger Der foretages ingen renafdrifter af rødgran, skovfyr eller ædelgran, men der kan skabes mindre huller i en bevoksning. Størrelsen af hullerne tilpasses bevoksningen men maksimalt op til 0,2 ha.

Derudover tages de samme hensyn som når der foretages hugst på øvrige skovarealer. Det tilpassede hugststop ophæves på arealer, der ikke indgår i udpegningen.

Hjemmesiden http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/nat urprojekter/naturpakken/ Rapporten http://naturstyrelsen.dk/media/230273/udpe gning-af-skov-til-biodiversitetsformaal.pdf