Tange Sø Gudenåen - set fra en biologisk synsvinkel Kurt Nielsen Forskningschef Danmarks Miljøundersøgelser
Indhold Tange Sø s nuværende tilstand udgangspunkt for vurdering Løsningsforslag: Tange Sø fjernes Omløbskanal graves Omløbsstryg etableres Diskussion
Tange Sø Stor sø (5,9 km 2 ) i Gudenåens hovedløb Lavvandet 2,8 m (gns); 6 m (max) Kort opholdstid: 10 døgn Meget få biologiske undersøgelser af Tange Sø
Passage af fisk ved Gudenåcentralen Nuværende fisketrappe udgør en spærring; ¼ af laks og ørred finder trappen* Smolt er registreret opstrøms Tange sø** Stor dødelighed af smolt i Tange Sø og nedstrøms søen pga. rovfisk Krav iht. Vandrammedirektivet er uafklarede * Rasmussen mfl. 1998 ** Gudenåcentralen 2004
Tange Sø nuværende tilstand Sigtdybde, fosfor- og kvælstofkonc. er nøgleindikatorer Høj fosforkonc. og relativ lav kvælstofkonc. Ingen undersøgelser som viser, om søen er kvælstofbegrænset Konklusion: fortsat en uklar sø med lav sigtdybde 1974 1980 1981 1992 1998 2002 Fosfor mg/l 0.271 0.200 0,182-0,098 0,107 Sigtdybde m Kvælstof mg/l 1,44 1,90 1,98-1,15 1,60 0,8 0,8 0,9 1,5 1,2
Udvikling i tilførsel af næringsstoffer Fosfortilførsel er reduceret fra 100 til 50 t P/år Kvælstoftilførsel er reduceret fra 1.000-2.500 til 700-1.500 t N/år Tange Sø tilbageholder ca. 500 t N/år og 10 t P/år* Tange Sø mindsker belastning af Randers Fjord med 10-15 % N og 5-10 % P Søpåvirkning: 12-15 km af Gudenåen * Nielsen m.fl. 1998
Fjernelse af Tange Sø Alm. dansk sø forsvinder Frilagt søbund: mudder vegetation Strømfyldt vandløbsstrækning pga. stor hældning med høj biodiversitet af vandløbsplanter og -dyr; unikt vandløb for DK Laks i Gudenå-systemet indtil Silkeborg-søerne Større kvælstof- og fosfortilførsel til Randers Fjord; våde enge på tidligere søarealer kan kun delvis kompensere Forbedret passage for fisk og smådyr og ingen organisk søpåvirkning af Gudenåen
Omløbskanal etableres (1) forslag om varierende længde og vandføring Søens tilstand afhænger af vandmængden, som ledes uden om søen: Lavere fosfortilførsel betyder bedre tilstand i Tange Sø; usikkert om søens algeproduktion kan blive kvælstofbegrænset Usikkert om klarvandet sø kan opnås Iltsvind i større omfang ikke sandsynligt: lavvandet med stor overflade omrøring Søen er formentlig i balance på nuværende tidspunkt * Jo mere vand, der ledes uden om søen, jo mindre bliver kvælstof- og fosfortilbageholdelsen; 3 m 3 /s har ikke større betydning; lille tilbageholdelse, hvis hele vandmængden føres uden om søen: opholdstiden bliver meget større; tilførslen bliver mindre, men indløbskonc. afhænger af kilder i søens opland Større betydning af evt. intern P-belastning indtil ligevægt Indsivning fra kanal kendes ikke; hydrologi ukendt * Nielsen m.fl. 1998
Omløbskanal etableres (2) forslag om varierende længde og vandføring Større N og P forureningspåvirkning af Randers Fjord størrelse kendes ikke Laks i Gudenå-systemet indtil Silkeborgsøerne Bedre passage for smådyr og fisk Mindre søpåvirkning (organisk) af Gudenåen Store landskabsmæssige ændringer
Omløbsstryg etableres Tange Sø s tilstand uændret i forhold til nu Kvælstof- og fosfortilbageholdelse uændret Omgang af fisk forbedres Smolt ædes i stor udstrækning af rovfisk (sandart / gedder) ved nedtræk Uændret søpåvirkning af Gudenåen Ingen større landskabelige ændringer ved anlæggelse af stryg
Konklusion Tange Sø påvirker Gudenåsystemet både positivt og negativt fjernelse af næringsstoffer/sø-effekt Tange Sø s tilstand vil afhænge af i hvilket omfang, der via kanalen føres vand og næringsstoffer uden om søen, samt af fremtidig indsats i oplandet Diskussion om selvreproducerende ørred- og laksebestand kan etableres omstrøms Tange Sø Nedlæggelse af Tange Sø vil kunne skabe en unik vandløbsstrækning på sigt, men fjerner den nuværende udnyttelse af søen Gravning af kanal har indflydelse på landskabet