Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.



Relaterede dokumenter
KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Udfordringer ved klimatilpasning - et af tre danske eksempler: Sluse og pumpeanlæg i Aarhus Å

Hvad motiverer kommunen og forsyningen i arbejdet med spildevandsplanen? Erfaringer fra Aarhus Kommune v/paul Chr. Erichsen

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. Region Midtjylland

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Vand i Vejle. Ulla Pia Geertsen, Klimakoordinator og projektudvikler, Teknik & Miljø, Vejle Kommune. Kortlægning Løsninger Udfordringer

Risikohåndtering af regn- og havvand i Vejle

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Tilpasning til mere vand, integreret vandforvaltning og en sluse i udløbet af Aarhus Å

Klimatilpasning i praksis med lokal interessentinddragelse KTC årsmøde 20. september 2013

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune

-Vand i byer risikovurderinger

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Planer i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

NOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen

Klimapåvirkninger. Risiko. Løsninger. Arne Bernt Hasling, COWI. Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen

Skybrudssikring i Hillerød kommune Metode - 2

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan for Lemvig Kommune.

Tillæg 5 til Spildevandsplan

Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune

Ekstremnedbør og risiko for oversvømmelser hvad stiller vi op?

Aarhus Vands oplevelser med ansøgning af medfinansieringsprojekter

Ådalshydrologi. Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC

Miljø- og Planudvalget Skanderborg Kommune. Møde tirsdag den 8. marts 2016

DANVA årsmøde 2015 Søren Peschardt 1. viceborgmester, Vejle Kommune Bestyrelsesmedlem, Vejle Spildevand A/S. Vejle som resilient city

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

Baggrundsnotat om vådområdeprojekt til udvalgsmødet d

Odense Kommunes plan for biodiversitet. Lene Holm Kontorchef Park & Natur

Kort over fokusområder i Kolding Midtby. De røde polygoner er de områder med størst risiko for oversvømmelser.

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, Forslag til indsatsområder.

Hjermind Sø - Vådområdeprojekt. Lodsejermøde 22. april - Gudenåhuset - Bjerringbro Lars Bo Christensen

Velkommen til borgermøde

Klimatilpasning i praksis. Vintermøde om jord og grundvandsforurening marts 2010 Vingstedcentret

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Klimaudfordringer som følge af ekstremregn

Klimatilpasningsplaner. Workshop Region Midtjylland. Ideer til: forudsætninger og rammer. Arne Bernt Hasling. Region Midtjylland

Baggrundsnotat om vådområdeprojektet i den tidligere Røddinge, Askeby og Lind Sø.

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,

Byerne og det stigende havvand. Pilotprojekt Vind med Vand ANSØGNING FRA KOLDING KOMMUNE

Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

Recipient og afløbssystemer. - et umage par

HVIDBOG den 23. april 2013

Indhold Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

Klimatilpasning. Natur og Miljø. Mere vand i byen. Teknik og. Miljø. Århus Kommune. Forvaltningschef for Natur og Miljø Claus Nickelsen

»Hvor truer klimaet og hvordan handler vi? ATV Vintermøde marts 2014 Chefkonsulent, Phd, Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA

TEKNISK FORUNDERSØGELSE FOSFORVÅDOMRÅDE VIGERSDAL Å DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL

Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS.

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser?

Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand

Sillebro Ådal anmarks største klimatilpasningsprojekt

CC C2C Gudenå Randers

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Helhedsorienteret vandplanlægning I Sillebro Ådal. DANSK VAND KONFERENCE Helhedsorienteret vandplanlægning i Sillebro Ådal

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

»Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte?

Klimaprojekter og natur

KLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

Vand- og Naturplaner / Vådområder

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Vandet fra landet Virkemidlernes betydning - et hurtigt overslag

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Baggrund og forudsætninger. Klimaudfordringen, Generelt. Tidshorisont og scenarie 21 MARTS 2013 REGION MIDTJYLLAND, KLIMAWORKSHOP 3

Fornuftig prioritering et incitament for at handle

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

Kommuneplantillæg om klimatilpasning - Forslag

HYDROLOGIDAG DEN 29. OKTOBER 2015 GRUNDVANDSSTIGNING OG BETYDNING FOR INFRASTRUKTUR PETER ALFRED, SWECO

Strategi for håndtering af regnvand

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den?

Klima og vandløb - hvordan kommer det til at gå i fremtiden?

Det Grønne Råd. Onsdag den 30. november Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Vandløb og klimatilpasning. Torsten Jacobsen, projektleder, DHI

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

STRATEGI FOR KLIMATILPASNING

Odsherred Kommune & Odsherred Forsyning

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

STRATEGI FOR KLIMATILPASNING

Vand & klimatilpasning Det skal ske i

Orientering om klimatilpasning

Transkript:

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk

Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger

Hvad satte os i gang med klimatilpasning? I efteråret 2006 havde vi vandstande i Aarhus Bugt i kote ca. 1,76 terræn ligger i kote 1,80! I foråret 2007 havde vi massive oversvømmelser omkring søerne og nedre del af Århus Åpga. Samtidig snesmeltning og regn. Store indfaldsveje lukket i lange perioder. Forventning om vandstandsstigninger og mere intense nedbør og storme i fremtiden. Klimatilpasningsprojekt i 2010.2011 og 2012 som del af klimaplan 2013

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Udfordringer Topografien Tid og plads Byens beliggenhed Afhjælpning Fysisk forebyggelse ved anlægsarbejder Forebyggelse ved planlægning Forebyggelse ved information

Kort over vandløb og engsøer Højdemodel af Aarhus Kommune Aarhus en typisk dansk købstad ved vandet

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Fysisk forebyggelse mod oversvømmelse (sluser og diger) Risikokort hvor får vi problemer med overfladevand, og hvor sårbare er vi for ændringer i.? Overfladevand Havvand Grundvand Fokusområder med detailplaner Vandløbsnære arealer Magasineringsmuligheder i ådalene. Konsekvens af tilbageholdelse af vand. Kystnære bebyggelser Havnearealer Byomdannelsesområder Nye byområder planlægges efter kortlægning af naturindhold og vandbalance Beredskabet og forventningsafstemning Formidling, viden og varsling!

Kortlægning og risikokort Oversvømmelse fra Ekstrem regn, Søer opstår Ekstrem regn, Strømmende vand Vandløb Hav Sandsynlighed for oversvømmelse ( 2010 2060 2110) Skadesomkostninger ved oversvømmelse Risiko (økonomisk) målt som Sandsynlighed X Omkostning

Lavningskort 20 50 100 års hændelser i 2010,2050 2110

Kortlægning - Overfladevand Nedbør kombineret med Lavningskort / skybrudskort Maksimalvandføringer Kombineret med ådalsanalyse Vandstande i søerne Indgår i 3 hydrologiske modeller- Århus Å, Egå og Giber Å oplandene

Kortlægning - Overfladevand 100 års regn mm 2010 77 2060 88 2110 112

Kortlægning Havvand Screening af hele kommunen for: Oversvømmelse fra havet Vandstand 100 cm 140 cm 160 cm 180 cm 210 cm 250 cm 280 cm 350 cm Vi planlægger efter kote 2,5 i 2110. 11

Risskov Fedet Fremtidens udfordring??? Området er truet af vandløb, havet og grundvandet

Den positive side!!

Kortlægning - Terrænnært grundvand Grundkort indgår pt. i udarbejdelse af mulighedskort for nedsivning. Kvantitivt, hydraulik Kvalitativt, vandindvinding Supplerende detailanalyser af enkelte oplande Egå oplandet Aarhus Midtby

Detailanalyse kystnære bydele Jupiterboringer Geogis Private firmaer Samles i 1 database og suppleres med undersøgelsesboringer der moniteres over flere år Mål er at undersøge havvandstandens påvirkning af terrænnært grundvand

Naturindhold ny byområder Kortlægning af naturindhold Fokus på naturpotentiale Fokus på vandbalancen og kobling med vandmodeller Hvordan ser denne natur ud i 2100?? Kerneområder, korridorer og forbindelseslinier Hvor og hvordan kan den ny by bygges??

Klimaudfordringer - Overfladevand 1. Kloaknettet kan ikke længere følge med til den normale, dimensionsgivende regn 2. Ekstremnedbør (skybrud) optræder hyppigere

Hvilken vandmængde skal vi bruge til PlanB?

Eksempler på anvendelse af kortgrundlag Det åbne land Århus Å oplandet Egå oplandet

MULIGE VÅDOMRÅDER I KOMMUNEPLAN 2009 Konkrete projektforslag Gudenå: 1. Udmarksgrøften Egå: 2. Hede Enge (120 ha) 3. Egå Mollerup (20 ha) 4. Kasted Mose (40 ha) Giber Å: 5. Kapelbæk (20 ha) 6. Fløjstrup/Hovedgrøften (25 ha) Aarhus Å: 7. P ådale til Brabrand Sø (150 ha) 8. P ådale til Solbjerg Sø (30 ha) I alt (435 ha) Realisering (det muliges kunst): Vandplan Ekstra vådområdeindsats Regnvandshåndtering Klimatilpasning i synergi med bl.a. Aarhus Vand A/S

Skal bønderne dyrke vand?? Har landbruget ubegrænset udledningstilladelse?? Potentielle magasinområder? Dækningsbidrag Landbrugsmæssig udnyttelse

Oversvømmelsesområde ved de bynære søer, Århus Å Stemmeværk? Stemmeværk? Stemmeværk?

Scenarie Oversvømmet areal (ha) Reservoirkapacitet (mio. m 3 ) Oversvømmet Natura 2000 areal (ha) Antal oversvømmede ejendomme/matrikler Scenarie 0 Nuværende normal situation 261 ha 3,4 Scenarie 1 + 1 m Scenarie 2 + 2 m 500 ha 7,8 262 15 562 ha 13,2 262 100 Vurdering af konsekvenser ved hævning (+ 1m og +2m) af vandspejl i Årslev Engsø og Brabrand Sø

Landets vand på landet og byens vand i byen!!! Case: Egå oplandet Våd områder Drikkevandbeskyttelse Naturområde Forsinkelse i ådal Ny by i vandbalance Magasin Natur Rekreativ anvendelse Vintermagasin til vandtilskud Forsinkelse af skybrud

Vejanlæg boldbaner HEDE ENGE Affaldsdepot Naturgrundlag Rekreative muligheder Miljøværdi (N og P fjernelse mm.) Forsinkelsesbassin Egå Renseanlæg, Aarhus Vand A/S Fremtidig status for landvindingslaget Sikring ift. bebyggelse

Brenstrupkilen opland ca. 5,8 km2

Plan B/Skybrud/ekstremregn: Udfordring og afklaring Hvilken dimensionsgivende regn skal vi planlægge efter? Er plan B vand kun i kloakoplande? Skal vi planlægge efter landets vand i byen? Skal vi magasinere/forsinke mere end landets vand på landet? Arealreservationer (vådområde/teknisk anlæg)? Ejerskab til anlæg AaK, AAV, lodsejer? Lovgivningsproblem: N/P ådale, randzoner? Naturlig hydrologi: Fint princip, men begrænser tvangsmagasinering!

Klapsluser i Amsterdam (og snart i Aarhus!)

Århus Midtby uden sikring ved mundingen af Århus Å.

Århus Midtby med sikring ved hævning af terræn ved havnen og etablering af højvandsluse

Havnearealer uden for digerne!

Varslingsmodel Oversvømmelse af arealer omkring de bynære søer og Arhus Å Tilgang fra kommunens hjemmeside Ingen vejrudsigt!!! Men varsel om oversvømmelse 3 døgn frem Varsling udbygges med drift af sluse og pumper Link: http://www.aarhus.dk/da/borger/natur-og-miljoe/natur-oglandskab/vandloeb/varslingsmodel-for-aarhus-aa.aspx

Tak for opmærksomheden