Sammentolkning af data i grundvandskortlægningen i forhold til en kortlægningsstrategi Susie Mielby, Lærke Thorling og Birgitte Hansen, GEUS
Fokuspunkter i mit indlæg: 1. Baggrund: Lovgrundlag, Zoneringsvejledningen, Administrationsgrundlaget og vejledningerne 2. Valg af optimeret strategi: Problem identifikation, proces og produkter 3. Den iterative kortlægningsproces 4. Hvordan sammentolkes der i kortlægningen? 5. Sammentolkning i forhold til afhængige og uafhængige data muligheder for fejl?
1. Baggrund: Lovgrundlag og Zoneringsvejledningen Det overordnede formål med grundvandskortlægningen: At udpege følsomme indvindingsområder, specielt nitratfølsomme indvindingsområder på et fagligt og ensartet grundlag efter ensartede kriterier i hele landet At detailkortlægningen af grundvandsressourcen og dens beskyttelse sker med egnede metoder, så resultaterne kan skabe det bedst mulige grundlag for den fremtidige planlægning af grundvandsbeskyttelsen
1. Baggrund: Administrationsgrundlaget ensartethed
2. Valg af optimeret strategi for grundvandskortlægningen Identifikation af problem Valg af kortlægningsstrategi Id. af produkter
2. Problem-identifikation i grundvandskortlægningen Eksempel Hvorfor? Hvordan?
2. Produkter fra grundvandskortlægningen til kommunen (fra administationsgrundlaget, BLST, 2009)
2. Produkter fra grundvandskortlægningen til kommunen (fra administationsgrundlaget, BLST, 2009) Følgende kort skal altid vises i rapporten: Oversigtskort over kortlægningsområdet Vandværkers og kildepladsers placering, med tilhørende boringer Placering af udførte geofysiske målinger, boringer og modelområder. Udbredelse og tykkelse af magasiner Dæklags udbredelse og tykkelse Indvindingsoplande Potentialekort, så vidt muligt magasinspecifikke Temakort for hvert naturligt forekommende eller miljøfremmede stof, der udgør en forurening af et konkret grundvandsmagasin. Kort med arealanvendelse og forureningskilder, eventuelt 1 ekstra kort over nitratudvaskning Områder med Særlige Drikkevandsinteresser Nitratfølsomme indvindingsområder Indsatsområder mht. nitrat
2. Valg af optimeret kortlægningsstrategi Den samlede strategi er afhængig af eksisterende data og de hydrogeologiske rammer Valg foregår for alle problemstillinger - på alle niveauer
3. Sammentolkning foregår i en iterativ kortlægningsproces Strategien er baseret på afhængige data Eksempel:
3. Sammentolkning og den iterative kortlægningsproces
4. Hvordan sammentolkes der i grundvandskortlægningen? I forhold til fagdisciplinerne: geofysisk, geologi, hydrologi, indvindingsforhold og kemi Indenfor samme fagdisciplin På tværs af fagdisciplinerne
4. Hvilke datatyper er relevante at sammentolke? Eksempler: Geofysiske data: MEP, PACES, SKYTEM, seismik, lithologiske beskrivelser Data fra undersøgelsesboringer: lithologiske beskrivelser, geofysiske logs, farvebeskrivelser fra boringer, vandkemi, sedimentkemi Profilsnit: geologiske, geofysiske og kemiske data
4. Hvilke tolkninger er relevante at sammenligne? Eksempler: Udbredelsen af lerdæklag nitrat i grundvandet Den geologiske forståelsesmodel Den kemiske model på eksisterende data Den hydrostratigrafiske model - Den hydro-geokemiske model Den hydrologiske model Grundvandskemiske aldersbestemmelser
Sammentolkning ved vurdering af nitratsårbarhed
5. Sammentolkning i forhold til afhængige og uafhængige parametre muligheder for fejl? Det er vigtigt, at vi er opmærksomme på brugen af informationerne i vores data Der er fordele og ulemper ved at data er afhængige Fejl kan ophobes, hvis afhængige (fx boringer, geologi-potentiale, strømning-kemi,,,,)
Afslutning Kvalitetssikring af strategi og sammentolkning Hvornår er vores produkt godt nok? Hvornår er vores kortlægningsstrategi god nok ift en sikker anvendelse? Er der brug for en mere systematisk metodeudvikling mht. sammentolkning af data i grundvandskortlægningen?