Evaluering 2014 Trivselscafé Udarbejdet af Helle Videbæk, maj 2014 1
Indhold 1 Indledning... 3 2 Trivselscafeen... 3 2.1 Baggrund... 3 2.2 Formål, mål og målgruppe... 4 2.3 Indsats... 5 3 Evaluering... 5 3.1 Målgruppen... 6 3.2 Borgernes perspektiver... 7 3.2.1 Selvvurderet udbytte... 7 3.2.2 Sundhed... 9 3.2.3 Fremtid... 9 3.3 Personalets perspektiver... 11 3.3.1 Personalets rolle... 11 3.3.2 Cafe-tanken... 11 3.3.3 Fremtid... 12 4 Opsamling... 12 Litteratur... 15 2
1 Indledning Projekt SundhedscenterThyholm oprettede i 2012 en Trivselscafé for socialt udsatte borgere. Trivselscafeen har således på nuværende tidspunkt fungeret i ca. 2,5 år. Projekt SundhedscenterThyholm afsluttes med udgangen af oktober 2014. Som udgangspunkt afsluttes indsatser igangsat og finansieret af projekt SundhedscenterThyholm, når projektet afsluttes. Hvis det ønskes at bibeholde nogle af projekt SundhedscenterThyholms indsatser, skal dette ske med finansiering fra Struer Kommune. Man har et ønske om, at opsamle erfaringer og resultater som Trivselscafeen hidtil har bragt, bl.a. med det formål at man således har et informeret beslutningsgrundlag for at tage stilling til Trivselscafeens fremtid. Projekt SundhedscenterThyholm har igennem hele projektperioden haft fokus på borgerinddragelse, hvilket man har ønsket at videreføre i evalueringen af Trivselscafeen. Derfor er nærværende evaluering struktureret, som en kvalitativ evaluering, hvor borgernes perspektiver på Trivselscafeen har fremtrædende fokus. Desuden vil evalueringen indeholde perspektiver fra de medarbejdere, som er tilknyttet cafeens daglige drift. 2 Trivselscafeen 2.1 Baggrund Der blev forud for oprettelse af indsatser i projekt SundhedscenterThyholm gennemført en lokalsamfundsanalyse i 2011, som skulle klarlægge oplysninger om befolkningen og dens sundhed [1]. Lokalsamfundsanalysen viste, at borgerne på Thyholm havde et relativt lavt uddannelsesniveau og mange var uden for arbejdsmarkedet eller på kanten af arbejdsmarkedet. Der var i 2011 således 148 førtidspensionister og 211 uden ordinær beskæftigelse blandt 16 64 årige. (20% var i støttet beskæftigelse, 27 % under revalidering eller på sygedagpenge, 16 % på kontanthjælp og 12 % var registreret som ledige). Samtidig var indkomstgrundlaget lavere end i resten af Struer Kommune. Samlet set havde 46 % af borgerne på Thyholm en bruttoindkomst på under 200.000 kr. om året. Thyholm var således, og er, et område med mange socialt udsatte borgere. 3
Lokalsamfundsanalysen viste desuden, at en meget stor andel af befolkningen på Thyholm følte sig ensomme og havde et højt stressniveau. Det var særligt ældre (over 80 år), unge (18-34 år) og personer, der bor alene, til leje eller er uden for arbejdsmarkedet, der følte sig ensomme. Især personer, der bor alene eller er uden for arbejdsmarkedet, følte sig stressede. Lokalsamfundsanalysen gav anledning til formodning om, at flere af de socialt udsatte borgere er ordblinde, og at der er en lav grad af Health Literacy 1. Dette tilsammen tænkes at være en medvirkende årsag til den forringede mentale sundhed. Lokalsamfundsanalysen bekræftede, at der var et stort behov for at få iværksat og forankret indsatser tæt på borgerne på Thyholm. Indsatserne skulle tage udgangspunkt i borgernes og lokalsamfundets behov, ressourcer, værdier og muligheder, hvis folkesundheden skulle øges. Skulle den sociale ulighed i sundhed mindskes, skulle der ydes en særlig indsats over for de socialt udsatte. Der fandtes på daværende tidspunkt to væresteder for socialt udsatte og psykisk sårbare borgere i Struer Kommune. Begge væresteder var beliggende i Struer by. Med udgangspunkt i lokalsamfundsanalysens udredning om et behov for indsatser i nærmiljøet, fandtes der derfor et behov for at oprette et værested/mødested for socialt udsatte på Thyholm, som både kunne afhjælpe ensomheden, øge borgernes sundhedskompetencer og generelle sundhed. Dermed oprettede projekt SundhedscenterThyholm Trivselscafeen. [2] 2.2 Formål, mål og målgruppe Det overordnede formål med Trivselscafeen er at styrke trivsel og sundhed blandt socialt udsatte og mindre ressourcestærke borgere på Thyholm - og hermed give et løft til hele lokalsamfundet, med særlig fokus på mental sundhed, rygning og alkohol [3]. Målgruppen for værestedet er primært socialt udsatte såsom enlige, arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere, borgere i fleksjob, alders- og førtidspensionister m.m. Forventningen er at ca. 10 20 borgere vil benytte Trivselscafeen pr. gang. 1 Health Literacy er individers evne til at tilegne sig og anvende sundhedsrelateret information 4
2.3 Indsats Den overordnede tanke med Trivselscafeen er, at borgerne skal have et fristed, hvor de føler sig anerkendte, trygge og har lyst til at komme, men hvor der også skubbes til dem i retning af et sundere liv med øget sundhedsforståelse, mestringsevne og handlekompetence, således at de på sigt bedre kan håndtere dagligdagen med de udfordringer den giver. I Trivselscafeen er der forskellige former for aktivitet, som alle så vidt muligt tager udgangspunkt i brugernes behov og ønsker. Der tages udgangspunkt i at den enkelte aktivitet både bliver planlagt og udført med brugerinddragelse for øje og minimum af personalestyring/-inddragelse. Netop grundet det åbne tilbud, er udgangspunktet forskelligt fra gang til gang i forhold til deltagerantal og motivation. Den fælles formiddagskaffe er samlingspunktet og herfra udspringer dagens aktiviteter. Der er kun få faste aktivitetstilbud som fælles gåtur og mulighed for at læse dagens avis. Øvrige aktiviteter opstår undervejs. Nogle møder op med deres håndarbejde og bruger cafeen til gensidig inspiration. Der spilles desuden forskellige former for brætspil m.v. Ved fællesarrangementer som julefrokost og udflugter inddrages brugerne ligeledes i planlægning. Samtidig tilbydes hjælp til løsning af forskellige problemer fx læsning og forståelse af breve eller hjælp til lektier / jobsøgning og lignende. Trivselscafeen tilbyder også decideret sundhedsfremmende indsatser, fx, trivselssamtaler, rygestop, NADA (øreakupunktur) eller andet afhængigt af borgernes ønsker og behov [3]. 3 Evaluering Evaluering er baseret på 4 interviews med borgere, som enten bruger Trivselscafeen fast eller i perioder. Det har været forsøgt at få fat i borgere, som ikke længere bruger Trivselscafeen eller som har kendskab til cafeen, men ikke benytter sig af tilbuddet. Desværre er dette ikke lykkedes. Formålet med det var, at få perspektiver fra borgere, som potentielt har grunde til ikke at benytte tilbuddet i Trivselscafeen. Derfor er evalueringens borgerperspektiver udelukkende baseret på borgere, som bruger Trivselscafeen. Desuden er den indsamlede data begrænset til udsagn fra 4 borgere. Disse borgere er ikke udvalgt tilfældigt, men er udvalgt på baggrund af, at de 5
repræsenterer forskellige typer af borgere, som bruger Trivselscafeen. Det betyder dog ikke, at de er repræsentative for brugerne af Trivselscafeen. Derudover er der i evalueringen indarbejdet notater og perspektiver fra det sundhedsfaglige personale, der er tilknyttet Trivselscafeen. 3.1 Målgruppen Trivselscafeen er bygget op omkring et café-koncept, hvor man deltager uforpligtende og uden formel registrering. For at kunne følge med i Trivselscafeens målgruppe og udvikling, har man dog løbende lavet en uformel registrering af, hvem der bruger cafeen udelukkende på brugernes fornavne. Registreringen har haft til formål at belyse, hvor mange der kommer i Trivselscafeen, ikke kun pr. gang, men også for at se om det er de samme brugere, der kommer eller om der er flow og udskiftning i brugergruppen. Denne registrering er brugt til en tværsnitsundersøgelse af, hvilke borgere der kommer i cafeen. Der kommer i gennemsnit omkring 10 borgere pr. gang. Registreringen viser, at der i løbet af april måned er kommet 20 forskellige borgere i cafeen. Ud af de 20 borgere vides det at 15 er enlige, 7 er førtidspensionister, 2 er i flexjob, 7 er pensionister og 2 er på kontanthjælp. Alderen spreder sig fra 30-80 år. Oplysninger om brugernes alder og beskæftigelse er ikke fremkommet på et registreret grundlag, men er oplyst på baggrund af medarbejdernes viden om brugerne. Målgruppebeskrivelsen for Trivselscafeen er formuleret således: Målgruppen for værestedet er primært socialt udsatte såsom enlige, arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere, borgere i fleksjob, alders- og førtidspensionister m.m. Forventningen er, at ca. 10 20 borgere vil benytte Trivselscaféen pr. gang Udfra målgruppebeskrivelsen, som fremgår herover, og ovenfornævnte antagelser tyder på, at de borgere, som bruger Trivselscafeen også er den målgruppe man har ønsket at tilbuddet skulle henvende sig til. 6
3.2 Borgernes perspektiver 3.2.1 Selvvurderet udbytte Stortset alle de adspurgte borgere kommer i Trivselscafeen pga. det sociale element. Flere af dem tilkendegiver, at det giver indhold i hverdagen og noget at fylde tiden ud med, således at de ikke sidder isoleret hjemme. To af de adspurgte borgere fortæller, at Trivselscafeen har haft stor betydning for, at de ikke længere sidder isoleret hjemme og at de igennem cafeen har fået et nyt netværk af venner og bekendte. De fortæller at de netværker med andre brugere af cafeen og sammen deltager i forskellige arrangementer som gåture, bankospil, koncerter, udflugter osv. Betydning af dette fælleskab bliver beskrevet som vigtig for deres trivsel og velvære. Herunder skildres nogle af borgernes udsagn: Jamen for mit vedkommende er det nok den sociale del, der har størst værdi. Det må jeg nok tilstå. Det er det der med ikke bare at sidde hjemme Jeg har fået mange nye veninder heroppe. Vi har nogle gåture og vi går til spil sammen og snakker sammen. Det betyder meget Jeg sad bare derhjemme og havde muret mig inde efter, at jeg var blevet alene, så tog hun fat i mig (en anden bruger af cafeen) og tog mig med, og det må jeg sige har været positivt. Jeg har fået mange nye venskaber her Alle de interviewede borgere angiver, at Trivselscafeen i større eller mindre omfang har påvirket deres generelle trivsel og mentale sundhed. Borgerne fortæller bl.a.: Jeg synes, at jeg er blevet mere glad. Det med bare at gå alene hjemme, det gider jeg ikke, det er ikke lige mig. Jeg får nogle nye indtryk Jeg kan mærke på mig selv, at jeg har fået det bedre efter jeg er begyndt i Trivselscafeen, og det vil jeg også ønske for andre Ja min trivsel bliver påvirket af Trivselscafeen, ja det gør den 7
En anden borger fortæller, at hun tidligere har haft depressioner i perioder, hvor hun har gået meget alene hjemme. Borgerens egen vurdering er, at Trivselscafeen har været medvirkende til, at borgeren i sidste arbejdsløshedsperiode har undgået en depression. Borgeren fortæller: Det har betydet rigtig meget for min psyke altså, hvis jeg har haft det skidt, så kunne jeg gå til personalet. Desværre er jeg en af dem, der ikke er god til at gå hjemme, så første gang jeg gik ned med en depression, så sagde personalet at jeg bare skulle komme til dem, så bare det at jeg har vidst, at det har været en mulighed, har holdt mig oppe En anden borger fortæller at deltagelse i Trivselscafeen og de nye netværker, som er opstået, har været med til at genvinde en hverdag med indhold. For denne borger har Trivselscafeen medbragt positive ændringer i hverdagen, da borgeren tidligere ikke havde noget netværk, og derfor brugte meget af tiden alene. Borgeren fortæller: Jamen altså den (Trivselscafeen) betyder jo det, at jeg har fået min selvtillid tilbage, og er begyndt at gå ud og være udadvendt igen og snakke med andre mennesker. Fra 2006 og til 2011 har jeg bare gået derhjemme og muret mit eget lille hul, intet netværk, fordi når du gik op i Midtpunktet, så var det sammenspist, så det var først da jeg kom her i Trivselscafeen der skete noget Borgerne angiver det som altafgørende, at de føler sig velkomne uanset hvem de er og hvad deres baggrund er. De beskriver det som værende vigtigt, at man kan komme i Trivselscafeen uanset, hvordan man har det og hvad man har lyst til. Betydningen af at borgerne kan komme og sidde passivt med i fælleskabet, uden nødvendigvis at skulle deltage aktivt i noget eller byde ind med noget, fremhæves som værende vigtig. Flere af borgerne beskriver at uanset hvad, så føler de at de er velkomne og passer ind, hvilket er noget flere borgere har oplevet vanskeligt i forbindelse med andre sociale aktiviteter, som udbydes i foreningslivet på Thyholm. En borger svarer følgende, da han spørges om hvilken betydning Trivselscafeen har for lokalsamfundet: 8
Jeg tror det er rigtig godt, fordi det jo er et social sted og de tager jo imod alle uanset, hvilke problemer man har. Det synes jeg de er enormt gode til at takle. Det betyder mere end mange tror, det er jeg slet ikke i tvivl om, det er jeg ikke. Jeg har en klar fornemmelse af at det hjælper mange 3.2.2 Sundhed Alle de adspurgte borgere angiver, at Trivselscafeen har gjort noget for deres mentale helbred og trivsel i et eller andet omfang. Nogle har haft større udfordringer, da de startede i cafeen, hvilket har givet dem et udgangspunkt for, at opleve en større forandring end dem der har mindre mentale udfordringer. 3 ud af 4 adspurgte borgere har fået lavet et sundhedstjek i projekt SundhedscenterThyholm i kraft af deres gang i Trivselscafeen. Derudover har de individuelt deltaget i andre sundhedsfremmende aktiviteter som vægtstop, gåture og sundhedstjek. En borger fortæller, at hun efter sundhedstjekket fik en tid ved egen læge, hvor der blev konstateret forhøjet kolesterol. Hun fortæller at hun efterfølgende fik fokus på problemet, og bliver nu regelmæssigt fulgt hos hendes læge. Borgeren tilkendegiver følgende udsagn: Bl.a. har jeg været til sundhedstjek, og render nede hos lægerne fordi der er noget, der lige skal på rette køl igen, og det havde jeg ikke gjort, hvis jeg bare havde gået derhjemme. Så havde jeg bare været i min egen lille verden. Det har givet mig et rigtigt puf bagpå 3.2.3 Fremtid De interviewede borgere, angiver alle en mening om, at Trivselscafeen betyder meget for lokalsamfundet på Thyholm, da den rummer alle personer med forskellige problemstillinger. Personer som ofte ikke passer ind i andre offentlige tilbud, føler sig godt tilpas i Trivselscafeen. En borger giver udtryk for, at cafeen betyder mere end mange tror, og har en klar fornemmelse af at det hjælper mange af dem, der bruger Trivselscafeen. Borgerne fortæller: Det betyder meget, her kommer jo mange og det burde vi forlænge. Jeg synes det er herligt her og jeg var inde i fælleskabet med det samme 9
Det er vigtigt at vi får lov at beholde Trivselscafeen, det er så vigtigt, fordi der er nogle brugere, der virkelig har brug for det, og som føler sig alene og ensomme. De ser virkelig frem til, at det bliver fredag, så de kan komme i Trivselscafeen, og jeg ved ikke hvor de ellers skulle gå hen Alle adspurgte borgere har et klart ønske om, at Trivselscafeen forsat forbliver på Thyholm, da der er nogle mennesker, inklusiv dem selv, som har brug for at komme i cafeen. Da de blev stillet et spørgsmål om potentielle forbedringer, eller ønsker til ændringer i Trivselscafeen, var der ikke umiddelbart nogle forslag. Dette kan tolkes som tilfredshed med Trivselscafeens koncept og daglige drift. Der er klar enighed fra borgerne om, at Trivselscafeen ikke kan drives uden personale, og der er som minimum brug for én fagperson. Alle borgerne er meget begejstret for de to medarbejdere, som i dag arbejder i cafeen. De fortæller om medarbejdere, som er imødekommende, lyttende og forstående. Tre af de adspurgte borgere fortæller, at de ofte bruger personalet til at vende personlige problemstillinger med, og at de har en fornemmelse af, at de altid står parat til en snak, råd og vejledning. En borger fortæller, at personen ikke har andre at drøfte problemer med, så personalet betyder derfor meget. Der fortælles om, at der findes en tryghed i at vide, at man altid kan komme til personalet med sine problemer. To af borgerne, angiver at personalet er en af grundene til, at de er så glade for at komme i Trivselscafeen og tilkendegiver følgende udsagn: Jamen jeg tror det er det, at man kan komme herop og sidde og snakke med dem. Det betyder altså meget at du kan få luft jeg har ikke haft nogen jeg kunne snakke med, fordi næsten hele min familie er faldet væk inden for de sidste 10 år, så jeg har ikke rigtig haft nogen at snakke med og det kan du heroppe De (personalet) skal blive her, ellers kommer jeg ikke Hvis du har været nedtrykt, når du kommer, kan man lige få snakket med personalet, så har du det meget bedre, når du går herfra. Fordi så har du lige nogen du kan vende det med, og der må jeg indrømme, at jeg har brugt personalet ind i mellem 10
3.3 Personalets perspektiver 3.3.1 Personalets rolle Personalet som til daglig sikrer Trivselscafeens drift, har udtalt sig om deres arbejde og roller i arbejdet med Trivselscafeen. Herunder er lavet en sammenfatning af deres udsagn. En del af cafeens brugere har udfordringer i sociale sammenhænge og har problemer med lavt selvværd, lav selvtillid og følelsen af ikke at være anerkendt eller ikke være integreret i lokalsamfundet. Personalets rolle er at være synlig som rollemodeller og ledere samt at give stabilitet. Personalet hjælper også som oversættere og konfliktløsere i forhold til både at fremme og støtte kommunikation mellem brugerne, hvor der ellers ofte sker misforståelser pga. nogle brugeres nedsatte mestringsevne og rummelighed. Der sker tydeligvis en social læring og udvikling hos mange af cafeens brugere. Der sker netværksdannelse blandt brugerne, både i og uden for cafeen, og der er stor omsorg for hinandens trivsel. Mange nye brugere kommer på opfordring fra nuværende brugere. Der er skabt rum og tillid til at være åben over for hinanden og til at tale om problemer og udfordringer i dagligdagen. Personalet bruges til sparring og vejledning i mange forskellige situationer. Der er fokus på at støtte brugeren i at mestre eget liv og øge handlekompetencerne til dette. Sundhed og trivsel er også et fokusområde, hvor brugere vejledes og henvises til forskellige sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Personalet oplever at mange borgere ser Trivselscafeen som en tryghedsbase, og brugere som fravælger cafeen i perioder, vender ofte tilbage og fortæller sidste nyt. 3.3.2 Café-tanken Personalet udtrykker mening om, at det er vigtigt at bibeholde café-tankegangen og dermed fastholde, at det ikke bliver til et aktivitetstilbud. Desuden fremhæves det som værende vigtigt, at Trivselscafeen ikke er et tilbud, som borgerne skal visiteres til, men et tilbud som de kan møde op til, hvis de har lyst. Der er blandt personalet en formodning om, at nogle borgere ikke var kommet, hvis det var et visiteret tilbud. Det opfattes fra et fagligt synspunkt, som værende vigtigt at borgerne kan komme i Trivselscafeen uden forpligtelser og bare være der uden, at skulle forholde sig til nogen former for aktiviteter, hvis det er det den enkelte borger har lyst til, hvilket er i 11
overensstemmelse med det borgerne giver udtryk for. Med café-konceptet er der ingen forventninger og forpligtelser for den enkelte borger, hvilket opleves som værende en vigtig faktor i forhold til Trivselscafeens succes. Frirummet til at gøre, hvad man har overskud og ressourcer til bør fortsat prioriteres. Det er vigtigt at borgerne kan komme uden noget specielt formål, andet end at møde op. Det nævnes også som værende vigtigt, at borgerne ikke registreres med adresse og CPR-nummer. Det giver et andet signal omkring en offentlig institution, end mange af borgerne tidligere har været vant til igennem anden kontakt til kommunen. Personalet giver udtryk for, at brugerne beskriver Trivselscafeen som et fristed, hvor de nyder at der ikke findes forpligtelse eller forventningspres. 3.3.3 Fremtid Medarbejdernes perspektiver på cafeens fremtid vedrører bl.a. det faktum, at man har synliggjort et behov ved oprettelsen af Trivselscafeen. De borgere der kommer i Trivselscafeen er en målgruppe, som man ikke tidligere har formået at nå med andre tilbud og som har behov for den støtte som Trivselscafeen kan tilbyde. En del af brugerne føler sig fortsat som tilflyttere til trods for at har boet på Thyholm i en længere årrække. Mange af dem føler, at de har svært ved at føle sig hjemme i byens andre tilbud. Det er en gruppe af borgere, som har brug for et tilbud i nærmiljøet og som ikke benytter sig af de tilbud der findes i Struer, hvilket også er målrettet mere til psykiatri, misbrug eller ældre. En specialeafhandling lavet omkring borgerinddragelse i projekt SundhedscenterThyholm omfatter en undersøgelse af Trivselscafeen. Denne undersøgelse bekræfter at borgere, der bruger Trivselscafeen på Thyholm af forskellige årsager ikke tilsvarende kan/vil bruge lignende tilbud i Struer [4]. Medarbejdernes udtalelse omkring den videre drift af Trivselscafeen, understøtter brugernes perspektiver på, at der er brug for fagligt personale i Trivselscafeen og at den ikke vil kunne drives videre uden tilstedeværelse af en overordnet faglig styring. 4 Opsamling Opsamlingsvis kan det sammenfattes, at borgerne primært kommer i Trivselscafeen pga. af det sociale element i tilbuddet. Borgerne bruger cafeen til at give hverdagen indhold og til at danne nye netværker, bekendtskaber og venskaber. Ifølge borgerne så er Trivselscafeen vigtig for deres 12
velvære og trivsel, og flere har også oplevet en forbedring af deres mentale sundhed. Det er samtidig medarbejdernes opfattelse, at ikke bare den mentale sundhed forbedres, men også at der foregår en social læring og udvikling for mange af cafeens brugere. Derudover er der fokus på den fysiske sundhed, hvor borgerne vejledes og henvises til forskellige sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. F.eks. har flere af borgerne fået lavet et sundhedstjek i projekt SundhedscenterThyholm, som i vekslende grad har medført yderligere sundhedsfremmende indsatser. Fra et borgerperspektiv er det vigtigt, at Trivselscafeen fortsat er et sted, hvor man kan komme uanset hvem man er og hvilken baggrund man har. Desuden er det et succeskriterie, at borgerne kan komme i cafeen uden nogen former for forpligtelser eller forventninger. Det er af borgerne fremhævet som positivt, at man i Trivselscafeen kan møde op og sidde passivt med i fælleskabet, uden at det bemærkes som atypisk. Samme oplevelser og erfaringer har personalet i Trivselscafeen. De understreger også, at man må fastholde café-tanken, hvor borgerne har et frirum til at gøre, hvad man har overskud og ressourcer til. Der er enighed om, både blandt personale og brugere, at cafeen bør videreføres, da der er synliggjort et behov og det behov forsvinder ikke blot fordi projekt SundhedscenterThyholm afsluttes. Der er også enighed omkring at Trivselscafeen ikke kan videreføres udelukkende på frivillig basis, da der er brug for personale med faglighed og som kan være tovholder på cafeen. Som det fremgår af afsnit 3.2 lader det til at den målgruppe man ønskede at lave et tilbud til, også er den målgruppe som bruger Trivselscafeen. Det overordnede formål med Trivselscafeen er beskrevet således: Det overordnede formål med værestedet er at styrke trivsel og sundhed blandt socialt udsatte og mindre ressourcestærke borgere på Thyholm - og hermed give et løft til hele lokalsamfundet, med særlig fokus på mental sundhed, rygning og alkohol. Tanken med Trivselscafeen er, at borgerne skal have et fristed, hvor de føler sig anerkendte, trygge og har lyst til at komme, men hvor der også skubbes til dem i retning af et sundere liv med øget sundhedsforståelse, mestringsevne og 13
handlekompetence, således at de på sigt bedre kan håndtere dagligdagen med de udfordringer, den giver. Hvis man kigger på det overordnede formål med Trivselscafeen, så er resultater fra denne kvalitative evaluering i tråd med det overordnede formål. Man har ønsket at styrke trivsel og sundhed bland socialt udsatte og mindre ressourcestærke borgere. Udfra evalueringen er der noget der tyder på at dette lykkedes. Borgerne fremhæver særligt ændringer i mental sundhed, som værende baggrunden for at de kommer i Trivselscafeen, samtidig med at der sideløbende har været fokus på det fysiske helbred, hvor rygning og alkohol hører under. Borgere der bruger cafeen er netop socialt udsatte og mindre ressourcestærke borgere, jf. afsnit 3.2, hvilket er formålet med Trivselscafeen. Trivselscafeen til Ladywalk i Agger 2014. Ruth Vestergaard, Lyngs 14
Litteratur 1. Fischer HH, Olsen LM, Skytte Å: Lokalsamfundsanalyse. Projekt SundhedscenterThyholm. Struer Kommune 2011. 2. Skytte Å, Fischer HH, Olsen LM: Projektbeskrivelse SundhedscenterThyholm. Struer Kommune 2011. 3. Trivselscafé. Projekt SundhedscenterThyholm. Struer Kommune 2011. 4. Videbæk H: Borgerinddragelse i sundhedsfremmende og forebyggende indsatser. Master s Thesis 2013. Syddansk Universitet, Esbjerg 2013. Litteraturen kan rekvireres hos projekt SundhedscenterThyholm eller ved Struer Kommune i Udvikling og Administration. 15