TEMADAG 23. JUNI 2010: EFTERAFGRØDER/MELLEMAFGRØDER- PÅVIRKER DET SYGDOMME OG SKADEDYR? Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret, Planteproduktion
EFTERAFGRØDER SOM OMTALES: Olieræddike Sennep Græsser Rug/havre
KORSBLOMSTREDE EFTERAFGRØDER KAN OPFORMERE: Kålbrok. Roecyste-nematoder.
Kålbrok vinterraps efterår
Kålbrok på sennep i oktober
UDVIKLING AF KÅLBROK I KORSBLOMSTREDE AFGRØDER I MARKEN 2002 100 80 Planter med kålbrok (%) 60 40 20 0 Kinakål Olieræddike Sennep Turnips (DJF, 2006)
Kålbrok-angreb i korsblomstrede arter i relation til smittetrykket 120 Planter med kålbroksvulster (%) 100 80 60 40 20 Kålbrok infesteret jord (%) 0 0 10 50 75 0 10 50 75 0 10 50 75 0 10 50 75 0 10 50 75 0 10 50 75 0 10 50 75 0 10 50 75 (DJF, 2006)
Planteart MODTAGELIGHED FORKålbrok, KÅLBROK sygdomsindex (0-100) Gul sennep (9) 85,3 (var. 76,7-93,8) Olieræddike (25) 3,1 (var. 0,1-17,9) Sarepta sennep (1) 100 Hvid sennep (2) 93,9 (var. 90,4-97,3) Vinterraps ( NB 3 resistente sorter) ( )= antal testede sorter 10,8 (var. 5,2-15,4) (Kilde: Dienstleistungszentrum Ländlicher Raum, RBZ nr. 25/2008)
KORSBLOMSTREDE EFTERAFGRØDER Opformering af kålbrok er væsentlig mindre ved korsblomstrede efterafgrøder end ved en rapsafgrøde (p.g.a kortere vækstsæson og kun opformering ved jordtemperatur over 10 C). Risikoen ved efterafgrøder afhængig af smittetrykket i marken i forvejen. Af korsblomstrede kan kun olieræddike tolereres i sædskifter med raps.
Roecystenematoder
TYSK SORTSLISTEDATA FOR MODTAGELIGHED MOD ROECYSTENEMATODER Karakter Pf/Pi-værdi Betydning 1 Under 0,1 Resistent 2 0,1-0,3 Resistent 3 0,31-0,5 Resistent 4 0,51-1,0 Ikke resistent 5 1,10-2,0 Ikke resistent 6 2,1-3,0 Ikke resistent 7 3,1-5,0 Ikke resistent 8 5,1-8,0 Ikke resistent 9 Over 8 gange Ikke resistent =Forhold mellem nematoder før og efter dyrkning
Sanering roecystenematoder med resistente sorter OR=Olieræddike SE=Sennep PF/PI=0-1, hvor 0 er 100 procent sanering. (Zuckerrübe nr. 4 1998)
Raketblad Sanerer mod kartoffelcystenematoder. Rod-exudater er årsag til klækning af nematoderne. Samme mekanisme som resistens mod roecystenematoder.
SVAMPESYGDOMME I RAPS Svampesygdom Hæmmes eller øges ved korsbl. efterafgrøder Kommentarer Rodhalsråd uændret Smitte fra høstede rapsmarker vigtig smittekilde Knoldbægersvamp uændret Ingen sammenfald mellem spirede frugtlegemer og nedfaldne kronblade Skulpesvamp uændret Vindsmitte og meget klimaafhængig Gråskimmel uændret Vindsmitte og meget klimaafhængig
SKADEDYR I RAPS Skadegører Hæmmes eller øges ved korsblomstrede efterafgrøder Kommentarer Rapsjordlopper uændret Nogle larver kan nok fuldføre udviklingen. Optræder meget i cycler, så et øget areal med korsbl. har nok mindre betydning Glimmerbøsser,skulpegalmyg/-snudebiller Kålfluer uændret øges måske lidt Agersnegle fremmes Kun et mindre problem i vårafgrøder, men til tider et problem i roer, spinat og vårsæd
Snegle
FORSKEL PÅ FORFRUGTER En 4-årig engelsk undersøgelse i et stort antal hvedemarker viste, at risikoen for betydende angreb (over 5-10 procent angrebne kerner) i hvede var 5 gange højere ved forfrugt raps end ved forfrugt korn.
GRÆS OG RUG/HAVRE SOM EFTERAFGRØDER Korn giver ingen problemer. Græs kan give lidt hyppigere angreb af nogle græsskadedyr i den efterfølgende afgrøde.
Æglægningstider for græsskadedyr
BIOFUMIGATION Ved nedbrydning af plantemateriale i jorden udskilles stoffer, som kan have en hæmmende effekt på skadegørere og frø i jorden. Først og fremmest korsblomstrede indeholder sådanne stoffer, men også andre plantearter. Processen kaldes biofumigation. Fumigation betyder ifølge ordbogen desinfektion, rygning. Kan måske kaldes bio-desinfektion på dansk.
Ved biofumigation af korsblomstrede planter omdannes glucosinolater til isothiocyanater R N C S Isothiocyanat Glucose S C R NOSO 3 - GLUCOSINOLAT SH C + Glucose R NOSO 3 - USTABILE MELLEMPRODUKTER R C N Nitrile R S C S Thiocyanat Andre hydrolyse produkter
LUFT Fordampning Glucosinolatholdig plantemateriale 10 Mineralisering Mikrobiologisk nedbrydning JORD 4 Glucosinolat 5 2 3 1 Myrosinase Udvaskning Isothiocyanat 6 9 8 7 Mineralisering Mikrobiologisk nedbrydning Optagelse i organisk stof Reaktion med andre kemiske grupper
HVORFOR MEGET VARIABEL EFFEKT AF BIOFUMIGATION? Forskel på potteforsøg og markforsøg. Biomasse varierer. Indhold af glucosinolater varierer. Grad af findeling og indarbejdning af plantemateriale i jorden samt timing varierer. Jordbundsforhold varierer (fordampning, nedbrydning etc. af isothiocyanat). Klimaforhold varierer - fugt og høj temperatur øger effekten.
BIOFUMIGATION EFFEKT MOD: Ærterodråd. Goldfodsyge. Gråskimmel. Flere Fusarium-arter. Rodfiltsvamp. Kartoffel- og pulverskurv. Nematoder.
Ærterodråd (Aphanomyces euteiches) I markforsøg er der opnået 32 procent bekæmpelse ved nedmuldning af gul sennep.
GOLDFODSYGE OG BIOFUMIGATION I potteforsøg i drivhus ca. 40 procent effekt af sareptasennep. I markforsøg ingen eller meget lille effekt.
OVERSIGT OVER NEMATODER PRIORITERET EFTER BETYDNING I DK Nematoder Latinske navne Betydning i Danmark 1. Cystenematoder Roecystenematoder (Heterodera schachtii)- Havrecystenematoder (H.avenae), Kartoffelcystenematoder (Globodera rostochiensis) 2. Fritlevende nematoder Trichodorus og Paratrichodorus ( stubby root nematoder), Pratylenchus (rodsårsnematoder), Longidorus, Xiphinema, Tylenchorynchus Et problem i roer, korn hhv. kartofler. Er polyfage. Især på let jord. Nedbør fremmer. Især i kartofler (kan overføre rattlevirus) og også i vårbyg og andre afgrøder. Behov for monitering af udbredelse i DK. 3. Stængelnematoder Ditylenchus dipsaci Er specialiserede. Ses sporadisk i korn, lucerne og roer. 4. Rodgallenematoder Meloidogyne-arter Er polyfage. Ses nu og da i grønsager bl.a gulerødder, men meget sjældent i landbrugsafgrøder.
NEMATODER Der tilbydes mange sorter af olieræddike og sennep. Vær ikke tilfreds med at få at vide, at sorten er resistent mod nematoder. Der findes over 100 planteskadelige nematoder i verden. Spørg derfor, om det er resistens mod en nematod-art, som forekommer i Danmark og har økonomisk betydning i de afgrøder, som du dyrker.
Fritlevende nematoder i kartofler
Fritlevende nematoder Foto: Lars Møller
Efterafgrøde Tricho. + Paratrichodorus. Pratylenchus Index nematod -er (0-100) Index rodfiltsvamp (0-100) Rust, pct. knolde Udbytte og merudb. Hkg knolde Udbytte og merudb. Hkg stivelse Sort jord 223 130 10 3,7 18,3 557 118 Olieræddike Gul sennep 244 71 7 4,1 15,3 15 0 230 112 9 5,8 29,3 4 3 LSD ns 46 ns ns 9 landsforsøg 2008-2009 i kartofler
Olieræddike Lupin Vinterraps Brak Gul sennep Olieræddike Gul sennep Pct. rattle 30 25 20 15 10 5 0 Rattlevirus i kartofler Gns. 3 sorter, 2 lok. 1974 Gns. 3 sorter, 4 lok. 1975 (Heinicke, Der Kartoffelbau 34 (9) 1983)
Efterafgrøder 2007, kvalitet Behandling % deforme knolde % Knolde 0 skl. Spildkorn Gul Sennep % Knolde lidt skl. %Kn. mange skl 7,8 (100) 27,5 (100) 42,5 (100) 27,5 (100) 11,4 (146) 22,5 (82) 42,5 (100) 35,0 (127) (BJAgro) Olieræddike Siletta Nova Olie ræddike Defender 7,7 (99) 27,5 (100) 52,5 (124) 20,0 (73) 4,5 (58) 45,0 (164) 45,0 (106) 10,0 (36)
KONKLUSION SENNEP/OLIERÆDDIKE OG KARTOFLER Olieræddike har i flere forsøg hæmmet fritlevende nematoder, rattle og rodfiltsvamp, men effekten svinger. Sennep har ikke vist samme gode effekt og har i nogle forsøg øget angrebet af rodfiltsvamp. I sædskifter med kartofler er det derfor en god ide at vælge olieræddike. Sennep anbefales indtil videre ikke.
OVERORDNET KONKLUSION Gul sennep anbefales ikke i sædskifter med raps hhv. sædskifter med kartofler, da kålbrok hhv. rodfiltsvamp/fritlev. nematoder opformeres. Olierædikke opformerer kålbrok så lidt, at afgrøden kan dyrkes i sædskifter med raps. Olieræddike har i nogle forsøg reduceret fritlevende nematoder i kartofler. På ejendomme med problemer med fritlevende nematoder i andre afgrøder kan vælges olieræddike. I sædskifter med roer vælges nematodresistente efterafgrøder og gerne olieræddike for at sanere mod roecystenematoder. På lerjord kan mellemafgrøder/efterafgrøder fremme snegle. Ved efterafgrøde af græs lidt flere tilfælde af græsskadedyr.