Rapport over undersøgelses- og restaureringsarbejde udført ved Jættestuen Lille Guldhøj - Frejlev Skov. Foretaget i perioden 14. september til 14. oktober 2010. Jættestuen Lille Guldhøj. Kettinge Sogn. Musse Herred. Gl. Maribo Amt. Sted nr. 07.06.08. - SB. 181. Frednings nr. 4625-8. 4cm kort 1511 III NV. UTM: X-681404 Y-6064732. Zone 32. Lodsejer: Claus Skotte Frandsen, Enghavevej 40, Frejlev. 4892 Kettinge. Arbejdssituation ved Lille Guldhøj set fra sydøst d. 13. oktober 2010. I baggrunden - med gammel egetræsbevoksning - Store Guldhøj. Kulturarvsstyrelsen. Svend Illum Hansen. H.C. Andersens Boulevard 2. Lars B. Christensen. 1553 København V. Jørgen Westphal. & Henrik Høier. 1
Indhold: 1. Indledning. Side 3. 2. Årsag til restaureringsarbejdet på lokaliteten. Side 5. 3. Tidligere undersøgelser. Side 6. 4. Deltagere. Side 7. 5. Metode. Side 7. 6. Målesystem og tegningsarbejde. Side 8. 7. Restaureringsarbejdet. Side 9. 8. Beskrivelser bæresten & og tørmure. Side 13. 9. Tegningsliste. Side 17. 10. Fundmateriale. Side 17. 11. Fotodokumentation. Side 17. Bilag: 4 stk. A-3 tegninger i størrelsesforholdet 1:20. 2
1. Indledning. På det åbne areal mellem Frejlev Skov og Enghavevej ligger de to Guldhøje med en indbyrdes afstand på ca. 150 meter! Lokaliteten er beliggende ca. 2,5 km. øst for Frejlev By og ca. 1 km. syd for Gulborgssund Bredning! Højene, hvis mere korrekte navne er henholdsvis Lille og Store Guldhøj, ligger flot og markant på åben dyrket mark, der på undersøgelsestidspunktet i eftersommeren 2010 var bevokset med sukkerroer. Guldhøjene hører til blandt de ret tidligt fredede, idet det originale Fredlysningsdokument er dateret d. 18. juli 1888. Lille Guldhøj. Jættestuen set fra sydøst i retning mod St. Guldhøj d. 29. september 2010. Lille Guldhøj. Jættestuen er lidt mere uanseelig end den nærliggende St. Guldhøj, men til gengæld har den en noget mere interessant og veldokumenteret udgravningshistorik! Kammeret er orienteret ca. øst/vest med en lille forskydning mod nordvest/sydøst. (Lidt modsat af hvad der angives på tegningsmaterialet hos M. Petersen 1879 & mere lig orienteringen på tegningen hos G. Rosenberg 1929 s. 201 (jvf. afsnit 3 nedenfor). Indvendigt er kammeret knap 3,6m langt (øst/vest) og ca. 2 til 2,3m bredt i retning nord/syd. Kammeret er bredest mod vest, hvorved det får en lidt oval eller svag spidsoval form. Af dækstenene er bevaret en enkelt i sekundært leje, der efter alt at dømme er den vestligste af de to dæksten M. Petersen indtegner på plads over kammeret i sommeren 1879. Denne ligger stadig på det sted vest for kammeret, hvor den havnede efter at den blev løftet op af kammeret i forbindelse med indledningen af undersøgelsen i 1923. Det er nok ikke helt forkert at antage, at kammeret, som også anført ved 1879 registreringen, oprindeligt har haft tre store dæksten. 3
Kammeret består nu, som i 1923, af 10 store fine bæresten, men har oprindeligt haft endnu en nu manglende sten mod øst, der er fjernet i forhistorisk tid! Gangen ligger tilnærmelsesvis vinkelret på kammerets sydside med en lille forskydning mod øst i forhold til dettes midtpunkt. Gangen, der i dag er ca. 4,3m lang udgøres af 2 sæt karmsten og 3 sæt bæresten, men har oprindeligt været helt symmetrisk med 2x2 sæt bæresten! Ved gangens nuværende afslutning mod syd kan dette forhold især ses ved gangens sydvestlige ydre ende, hvor der findes en rest af den originale men nu bortsprængte eller kløvede yderste bæresten. Både på denne og i den modsatte side mod øst findes nu nogle sekundært opsatte mindre sten (jvf. tegning 2 og 4). Lille Guldhøj efter den værste vegetation var blevet ryddet! Jvf. fotos næste side. Bærestenene i gangen er som vanligt lidt mindre end de tilsvarende i kammeret. I gangens gulv findes bevaret to sæt dobbelte meget fint udførte tærskelsten bestående af flade lodretstillede stenfliser, der tilsammen danner to smalle render eller dørindfatninger i gulvet (se tegning 4). N.B. Det er meget vigtigt at påpege, at der stadig på og ved den nuværende højfod findes bevarede sten tilhørende også den sekundære ydre randstenskæde, som indikeret på M. Petersens tegning fra 1879! Denne rapport omhandler det vedligeholdelses- og restaureringsarbejde, der blev udført ved Lille Guldhøj i sensommeren 2010, og det kan tilføjes, at lignende arbejde blev udført ved de nærliggende jættestuer Store Guldhøj og Store Vittingshøj i samme periode (jvf. evt. dette rapportmateriale). 4
2. Årsag til restaureringsarbejdet på lokaliteten. Lille Guldhøj fremstod i en noget forfalden tilstand med indvæltede tørmursfliser og paksten fra den bagvedliggende højfyld, og en af de sydlige bæresten hældede ret voldsomt ind mod kammerets indre, hvorved de tilstødende tørmure og bagvedliggende sten var skredet ned. Disse forhold på lokaliteten var registreret i forbindelse med tidligere foretagne besigtigelser af jættestuen. Desuden var der akkumuleret meget muldjord både inde i selve jættestuekammeret og i gangen flere steder fjernede vi et muldlag på helt op til ca. 50-70cm kraftigst i kammerets vestende! Hertil kommer at hele anlæggets overflade var kraftigt bevokset bl.a. med brombærbuske, hyldetræer og brændenælder m.m. Alt sammen forhold der gjorde det meget vanskeligt for publikum overhovedet at erkende anlægget! Jættestuen Lille Guldhøj var absolut svær tilgængelig for publikum! Lille Guldhøj er i lighed med andre nærliggende jættestuer og dysser i de senere år lejlighedsvis blevet plejet af lokale medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening. Denne gruppe personer ytrede i 2010 tillige ønsker om en regulær restaurering af højen. Dette var begrundelserne for at anlægget kom til at indgå i Kulturarvsstyrelsens arbejdsplan for restaurering af storstensgravene fra yngre stenalder i feltsæsonen 2010. 5
3. Tidligere undersøgelser. I sommeren 1923 foretog Gustav Rosenberg flere undersøgelser i Frejlevområdet for Nationalmuseet. En af undersøgelserne bestod af en gennemgribende udgravning og restaurering af jættestuen Lille Guldhøj, der på dette forholdsvis sene tidspunkt skulle vise sig at indeholde rigtig mange arkæologiske oplysninger suppleret af et ret omfattende og informativt neolitisk knogle- og genstandsmateriale! Rosenbergs undersøgelse indledes med, at en nedskreden dæksten og kløvningsfragmenter af en anden dæksten løftes op af kammeret og lægges til side på højfladen mod vest. Kløvningsfragmenterne stammer sandsynligvis fra den store dæksten, der kan ses på Magnus Petersens sirlige tegning fra 1879, hvor han i juni og juli måned arbejdede på egnen sammen med Conrad Engelhardt! (Se M. Petersen: Erindringer. 1909, side 188ff.). N.B. Det er i øvrigt en interessant detalje, at man på Petersens tegning fra dette år ikke engang kan fornemme gangens forløb i det område, hvor han har indtegnet sin nordpil! Dette må skyldes, at der på dette tidspunkt har været noget mere højfyld bevaret på dette sted, og at gangens sten dermed ikke var umiddelbart erkendelige! Dernæst påbegynder Rosenberg fjernelsen af fylden i kammer og gang, der på dette tidspunkt var jordfyldt helt op til overkanten af bærestenene! Man må næsten tro, at selv Rosenberg blev lidt overrasket over at erfare, hvor meget der derefter fandtes bevaret i jættestuekammerets dybereliggende niveauer. Der fremkom en del genstande og især mange knogler i kammerets vestende, i og foran gangen, samt mod øst bag bærestenene, hvor den manglende gavlsten kan dokumenteres som værende et oldtidsindbrud! Her fortsatte knoglelaget omtrent en meter ud gennem åbningen ved den fraværende bæresten. I jættestuekammeret registrerer Rosenberg ialt 27 kranier, men langt flere individer er givetvis repræsenteret i det store humane knoglemateriale, han fremgraver ved undersøgelsen! Med hensyn til den manglende gavlsten mod øst er dette forhold muligvis ikke et reelt indbrud i berigelsesøjemed, men skyldes måske snarere en etableret adgangsvej for at lette arbejdet i forbindelse med de senneolitiske begravelser. (Denne detalje med en manglende bæresten ses i øvrigt også i vestenden ved den nærliggende St. Guldhøj og kan her udmærket skyldes samme forhold)! Efter at have udgravet og oprenset jættestuen totalt efterlader Rosenberg dækstenen på højsiden mod vest, restaurerer og udbedrer tørmurene m.v., og fjerner en større stenbunke i og omkring hullet mod øst - men lader selve åbningen i østgavlen forblive uændret. Se også Rosenbergs rapport af november 1923 samt hans artikel i Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1929, hvor han beretter om Lille Guldhøj (s. 200-205) som en del af artiklen omhandlende Nye Jættestuefund på side 189-262. Det kan iøvrigt som en detalje nævnes, at Rosenberg intetsteds selv anvender tilnavnet Lille Guldhøj i det læste publicerede materiale, mens det ses angivet i anførselstegn på Petersens tegning fra sommeren 1879! Dog har jeg i det gennemgåede sagsmateriale i arkivet fundet anvendelsen af navnet også i forbindelse med Rosenbergs sagspapirer. Heri findes iøvrigt også nøjere detaljerede beskrivelser af, hvad han foretager sig m.h.t. eksempelvis opretnings- og opmuringsarbejdet i Lille Guldhøj i 1923. 6
4. Deltagere. Ved denne seneste undersøgelse deltog arkæologerne Lars B. Christensen, Svend Illum Hansen, Jørgen Westphal og Henrik Høier - alle fra Kulturarvsstyrelsen. Desuden deltog Jacob Noe Bovin fra firmaet Morsø Skov og Naturservice, Møn - der tillige stod for den mere maskin- og entreprenørmæssige del af arbejdet. Enkelte dage havde han et par medhjælpere med fra samme firma. Vi havde i perioden besøg af en hel del lokale interesserede, hvoraf flere fulgte nøje med i resultaterne af undersøgelsesarbejdet. 5. Metode. Vi startede med at rydde højens svært tilgængelige overflade, der var tæt bevokset med især brombærkrat, mindre hyldetræer, brændenælder og højt græs! Også i selve kammeret og gangen var der en frodig vegetation som det fremgår af billederne ovenfor i afsnit 2. Dernæst begyndte vi at oprense jættestuekammeret og gangen, hvor der fandtes megen indskreden jord og sten. Dette arbejde blev udført med håndværktøj som skovl, spade og graveske (skelske) samt buskryddere og grensakse m.v. Efter rydningsarbejdet var tilendebragt udsatte vi med vaterpas en nivellementslinie (0-linie) rundt på bærestenene i kammer og gang samt oprettede et lokalt målesystem med henblik på registreringsarbejdet. Da dette var klaret, og stenene nummererede med hvidt kridt, påbegyndtes tegnearbejdet i henholdsvis opstalt og plan således, at alt var registreret inden vi påbegyndte tørmursarbejdet. Herefter gik vi i gang med at tilkøre nye tørmursfliser, mørtel og øvrige redskaber til højen med trillebøre, for ikke at færdes unødigt i afgrøderne med køretøjer. (På undersøgelsestidspunktet var der sukkerroer på arealerne rundt om højen, dvs. på hele området mellem Frejlev Skov og Enghavevej). Vi havde placeret skurvogn, tørmursfliser og grej m.v. lidt nord for St. Guldhøj, så arbejdet var dog overkommeligt. Derefter kunne vi begynde arbejdet med at reparere indskredne, væltede eller fraværende tørmure med de tilførte nye Nexø-sandsten, således at de senere kan erkendes og skelnes fra de oprindelige originale sten i tørmurene. Kun enkelte oprindelige tørmursfliser blev genindsat, og kun hvor de ganske tydeligt lå på plads men måske blot var løse eller skredet lidt! Påtrufne oprindelige løstliggende tørmursfliser m.v. blev deponeret bag de nyopstillede eller reparerede tørmure så tæt på findestederne som muligt og altså ikke fjernet fra anlægget. De enkelte bæresten og tørmure blev kortfattet beskrevet. Beskrivelserne af sten og tørmure samt ændringerne i sidstnævnte er anført i skemaform i afsnit 8 nedenfor. Der foreligger fra undersøgelsen i alt 4 stk. A-3 tegninger i størrelsesforholdet 1:20 på vandfast tegnefolie. (Jvf. tegningslisten i afsnit 9 nedenfor). Der blev under forløbet ført en kortfattet dagbog af undertegnede - nærmest i notatformat. Af fotodokumentation foreligger et større antal digitale optagelser (se afsnit 10). Vi indmålte afslutningsvis højoverfladen og den enlige tilbageværende dæksten mod vest med totalstation i et lokalt målesystem og tilsåede som det sidste de eksponerede jordoverflader med græs før vi forlod stedet. Al originaldokumentation opbevares efterfølgende i Kulturarvsstyrelsens sagsarkiver på H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V. 7
6. Målesystem og tegningsarbejde. Vi etablerede vores lokale målesystem i jættestuen ved at afsætte en hovedlinie med et metalmålebånd ned gennem midten af kammeret med udgangspunkt ca. ud for midten af hullet mod øst ved den fjernede bæresten. Ud for 1,5 meter mærket på målebåndet etablerede vi en vinkelret linie ud gennem gangen i sydlig retning, således at vi herved havde et målesystem til brug for både opstalt- og plantegning. (Jvf. plantegningerne 3 & 4). Herefter foretog vi en fortløbende nummerering med hvidt kridt af samtlige bæresten i konstruktionen begyndende med den yderste sydvestlige bæresten i gangen. Denne stens makker mod sydøst (sten 21) er den sidst nummererede. Kammerets manglende bæresten mod øst, dvs. det i afsnit 1 & 3 omtalte hul på dette sted, blev kaldt nr. (14) på vore planer (jvf. tegning 1 & 3). Registringsarbejdet er i gang! I forgrunden (øst) ses hullet efter den manglende bæresten (14). Først tegnedes kammer og gang i opstalt i størrelsesforholdet 1:20. Dette arbejde ses på tegningerne 1 og 2. I den forbindelse skal det nævnes, at kun det som enten utvivlsomt var oprindelig tørmur eller som man evt. kunne være i tvivl om var original tørmur blev indtegnet! Alt hvad der tydeligvis ikke var originalt eller måske ligefrem recent blev ikke anført på opstalttegningerne 1 og 2. På de efterfølgende tegninger 3 og 4 forefindes sammenhængende plantegninger af jættestuens kammer og gang (også tegnet i størrelsesforholdet 1:20). Stenenes hældninger er angivet på tegningsmaterialet via anvendelse af en lodsnor. 8
7. Restaureringsarbejdet. Bestod primært i at rense og tømme jættestuen for jord og vegetation m.v. samt genopbygge de nedstyrtede eller helt manglende tørmure. Det oprensede jordmateriale, der flere steder som nævnt var et endog meget kraftigt lag, blev lagt tilbage på højen, dog primært i områderne bag de genopbyggede tørmure, hvor der efterfølgende manglede jord. Bemærk i øvrigt i den forbindelse de tydelige linier på bærestene, der indikerer hvor meget jord der blev oprenset af kammer og gang. Typisk ca. 30-50cm i kammeret og lidt mindre i gangen, men vestligt i kammeret dog helt op til ca.70cm! Vestlige del af kammeret set fra øst. Bemærk, via mærkerne på stenene, hvor jordfyldt kammeret var. Af sten tilførtes kun friske Nexø-sandsten, således at det tilførte materiale tydeligt efterfølgende kan erkendes i forhold til det eksisterende originale i de enkelte tørmure. Tiloversblevne enkelte oprindelige tørmursfliser påtruffet ved arbejdet blev deponeret bag de nyopstillede tørmure, ud for hvilke de respektivt var blevet fundet. Den til tørmurene anvendte mørtel er af den type som er blevet anvendt i en længere årrække af Kulturarvsstyrelsen til dette arbejde, dvs. hydraulisk kalkmørtel uden indhold af cement. En enkelt af kammerets bæresten - nr. 6 på tegningsmaterialet - hældede meget ind imod kammeret (nord) og så faktisk ud som om den meget let kunne falde yderligere i denne retning eller helt styrte ind. Dette skyldtes det forhold, at der bag stenen tydeligvis var opstået et kraftigt tryk på dens bagside, forårsaget af en del sammenstyrtning på dette sted. Efter stenen var registreret og tegnet (tegning 1, 2 & 3 og fotos næste side) besluttede vi at rette den op til en mere korrekt hældningsvinkel. I øvrigt synes den allerede at hælde noget i forhold til sin makker mod vest, der til gengæld synes at hælde noget bagud på fotografierne hos Rosenberg 1923 Planche. IV-VIII. 9
Sammenstyrtningsforholdene omkring sten nr. 6 m.v. På de to øverste billeder ses stenen med dens kraftige hældningsgrad mod nord og dernæst efter opretning. Det sidste billede viser Jacob med de givetvis oprindelige tørstensfliser fundet i sammenstyrtningen bag stenen. Eftersom vi af princip ikke genbruger originale fliser i nye eller reparerede tørmure blev fundne sådanne deponeret umiddelbart bag de nye tørmure. 10
I hullet ved den fraværende bæresten (14) i kammerets østgavl valgte vi at opføre en mur i nye Nexø sandsten således, at muren i sin opbygning ligesom indikerer den manglende sten og samtidig helt klart signalerer, at lukningen af hullet er frisk og primært udført for at holde jordmaterialet ude af kammeret. Bemærk til orientering sten nr.15 med de lyse prikker af mos i toppen på alle tre billeder! Alle tre fotos er set fra vest og taget med en måneds mellemrum henholdsvis d. 14/9 og d. 14/10 2010. Næsten færdigt arbejde ved sten 13 15 set fra vest d. 14/10 2010. 11
Afslutningsvis seks fotos visende anlægget om morgenen d.14. oktober 2010 - ved sidste arbejdsdag på stedet. Stenene vaskes og rengøres for hvide kridtstreger m.v. og der sås græs på de nyrevne flader med eksponeret jord. 12
8. Beskrivelser bæresten & og tørmure. Bæresten 1: Bæresten 2: Bæresten 3: Bæresten 4: Bæresten 5: Bæresten 6: Bæresten 7: Bæresten 8: Bæresten 9: Bæresten 10: Bæresten 11: Bæresten 12: Bæresten 13: Bs. 14 : Bæresten 15: Fin større sten med glat afsprængt flade mod gangen (øst). Lodretstående karmsten. Udfor denne og tørmur 1/2 ses 2 tærskelsten. Nordligste tærskelstens sydkant flugter med kanten af 2 (sydkanten af 2 - jvf. tegning 4). Større indadhældende sten med buet konkav side ind mod gangen. Er en indadhældende større sten med nærmest flad top (svagt spidset). Sten 5 er en karmsten. Lodretstående med skarpe kanter ind mod gangen. På stenens sydside står den nordligste af de to tærskelsten lig ved karmsten 2. (Tegning 2 & 4). Er en fin kantet og ret smal sten, der nu er rettet op! Den hang meget ind imod kammeret da vi startede arbejdet på lokaliteten. Se også oplysningerne i afsnit 7 samt på tegning 2, 3 og 4. Stor flot sten der står lodret ind mod kammeret. På stenens vestside kan det ses, at vi her har udrømmet ca. 48cm ophobet jord fra kammeret. Er en fin stor oval sten, der kun hælder svagt ind mod kammeret. Den gl. afsprængning er opmuret med cementholdig mørtel sikkert G. R. 1923. (Jvf. billederne på hans planche IV, V og VII). Nu ses yderligere en lodret revne helt ned til gulvniveau! (Givetvis frostskader)! Vi har opfyldt revnen med kalkmørtel d. 13/10-2010. Stor flot næsten lodret sten med skrånende top (højest mod nord). Bag denne ligger den store tilbageværende dæksten, hvor den blev placeret i 1923. (Jvf. f.eks. G. R. 1923 Planche IV og V). Stor flot sten med en lysere skrå åre i øverste tredjedel. Hælder svagt ind i kammeret. Stor rødlig granit med kløvet flade ind mod kammeret. Står næsten lodret. Skarp overkant! Større rødlig granitsten med flad kløvet side ind mod kammeret. Næsten flad sandsynligvis afsprængt overkant! Sten 12 ligner af type fuldstændig sten 11, men ingen flade i bruddene ser umiddelbart ud til at passe sammen! Bemærk på tegning nr. 1, at sten 12 tydeligvis mangler noget af sin oprindelige højde! (Se også G.R. 1923 planche IV. nederst)! Stor oval nærmest lodretstående sten. Svagt indadbuet (konkav) side mod kammeret. Findes ikke - men er det hul mellem sten 13 og 15, hvorfra stenen er fjernet allerede i oldtiden (se afsnit 1 og 3). Ved fladeafrensningen sås rester af en stenskoning på stedet. Efterfølgende blev hullet opmuret med friske nye Nexøsandsten og kalkmørtel, der i opmuringen indikerer den manglende sten 14! Sten 15 er en stor spidsoval sten med tilspidset (afrundet) top! Hælder lidt ind i kammeret. Har oprindeligt - sammen med den fraværende Sten 14 - udgjort kammerets østgavl! Se evt. også fotos på side 11. 13
Bæresten 16: Bæresten 17: Bæresten 18: Bæresten 19: Sten 16 er (lig nr. 6) hjørnesten ind mod gangen. 16 har en tilspidset top og mod øst ses stenen at have en kedelig sprængning i øverste trediedel. Stykket (det afsprængte) sidder dog, i modsætning til nr. 8, stadig helt på plads! (Begge skader på henholdsvis 16 & 8 er givetvis frostskader). 16 har dog nok også været udsat for lidt anden hårdhændet behandling! Er en fin kantet ( ] )karmsten - meget lig sin makker nr. 5. Den nordligste af de to tærskelsten her flugter smukt sten 17 s sydlige kant! (Se tegn. 4). Skrå afsprængt top der er højest mod øst. Herover en rund sten med flad underside, der er muret til 17 med cementholdig mørtel form. af G. R. 1923. (Vist på tegning 2). Er en svagt indadskrånende større sten, hvis side mod gangen buer indad primært i stenens øvre halvdel. Rundet top. Sten 19 er en fin større sten med tilspidset top. Overfladen mod gangen er meget ru og ujævn! Bæresten 20: Er en fin kantet sten, der har et fint spidst trekantet hjørne ind i gangen (tegning 4). (Jvf. noget ganske tilsvarende ved den nærliggende St. Vittingshøj). Sten 20 er en karmsten og makker til sten 2. Den nordligste af de to tærskelsten på dette sten går ind bag 20 på dennes nordre side i et meget fint smig. Den sydlige af de to tærskelsten står lidt syd for 20 i nichen op til sten 21. Bæresten 21: Sten 21 er den sidste/yderste regulære bæresten i gangens østlige side. Flad side ind mod gangen og spids top. N.B. efter både sten 21 og 1 ses flere sten der danner gangens nuværende afslutning mod syd. Afstanden frem til den randstenskæde der ses stikke frem enkelte steder mod højens sydside er således sikkert ganske korrekt, men kun ved stenen syd for sten 1 ses i bunden rester af den oprindelige yderste bæresten! Ved det modstående parti syd for sten 21 findes nu nogle sandsynligvis sekundært placerede recente sten. (Jvf. oplysninger i indledningen afsnit 1). H.H. 14
Tørmure og ændringer i disse: (jvf. tegning 1-2). På tegningerne er kun indtegnet de sten der ser originale ud! Mur Før Efter Alle opg. mål er højden af de indsatte skifter! 1/2 De fem nederste skifter (de synlige) ser gl. ud. Herover 11 skifter, der formentligt stammer fra G.R. 1923. Ikke ændret ved. 2/3 Som1/2. Nederst 6 gamle skifter og herover 9 nyere form. fra 1923. 3/4 Nederst 6 gamle (oprindelige) skifter og øverst 7 nyere fra form. 1923. Vi har intet gjort her heller! I midterpartiet har vi indsat 10 skifter, der hver består af 4-8cm brede sten. (På det sted/parti hvor 3 og 4 står tættest). De nye sten måler 32cm i højden. 4/5 Har nederst 11 oprindelige skifter. Herover har vi indsat 10 nye skifter. De to øverste sten ligger ind under den løse sten, der findes herover. De 10 nye skifter måler 50cm i højden. 5/6 Fraværende dvs. sammenstyrtet. En smal ny mur er opstillet efter at sten 6 blev rettet op (mod syd). 21 smalle skifter er indsat. Ca. 80cm i højden. 6/7 7 oprindelige skifter i bunden. Er ny bortset fra de nederste 7 skifter. Herover er indsat 18 nye skifter, der måler 79cm i højden. 7/8 Består af to runde marksten nederst. Herefter 4 Ikke ændret. tørmursfliser der godt kan være oprindelige samt herover en ny flise. Øverst ses 5 flade mosbegroede sten ej fliser fra G.R. Der ses cementholdig mørtel mellem disse 5 øvre sten. 8/9 Bortset fra de øverste 4-5 skifter ser denne tørmur Har vi ikke rørt ved. faktisk helt oprindelig ud. 9/10 De nederste 14 skifter er oprindelige. Vi har øverst indsat 13 nye skifter 10/11 Er sandsynligvis helt oprindelig. De 12 nederste skifter er helt fine mens de øverste 14 er lidt mere jordfri men ser faktisk ud til at være de rigtige sten! 11/12 Nederst ses 7 opr. skifter og herover 13 skifter, der sikkert skyldes G.R. 1923. 12/13 Nederst ses 10 gl. skifter herover har vi indsat 10 små skifter (nærmest stumper). Over disse ses igen 10 gl. skifter. 13/14/15 Mellemrummet mellem sten 13 og 15 er nu opbygget med nye tørmursfliser, der i sin opbygning indikerer den manglende sten 14. måler 52cm. Ikke berørt. Vi har indsat lidt mindre nye stykker i øverste parti blot for at udfylde de lidt store mellemrum. Det nye parti måler 29cm. 15
15/16 Består nederst af små lodretstillede nye Nexø sten i den nederste halvdel. Øverst er indsat 4 nye skifter, der måler 26cm. 16/17 Mgl. Er ny. Vi har indsat 19 nye skifter, der måler 73cm fra gulvniveau til top. 17/18 Er lidt blandet! Nederst ses 4 opr. skifter. Herover 2 nye sten. I midterpartiet sidder 10 skifter, der udmærket kan være oprindelige. Og herover er indsat 5 nye skifter. De to nederste nye sten/skifter måler 11cm, mens de øverste fem nye skifter måler 17cm i højden. 18/19 Ser faktisk ud til at kunne være ganske oprindelig. Har vi ikke rørt ved. 19/20 Er som 18/19. Ser ganske ud som denne. Muren kan sagtens være oprindelig. De øverste 3 skifter er dog ikke regulære flade fliser, men 3 flade marksten. 20/21 Er en meget smuk smal tørmur. Der består af 20 (synlige) skifter. Den ser ud til at være fuldstændig oprindelig! (Idet sten 20 og 21 tilsyneladende står nærmest fuldstændig oprindeligt)! Har vi ikke rørt ved. Ikke berørt. 16
9. Tegningsliste. Tegning 1: Opstalttegning i 1:20 af samtlige bæresten i kammeret. Bærestenene nr. 6 til og med nr. 16. Tegning 2: Opstalttegning i 1:20. Gangens bæresten. Stenene nr. 1 til 6 (gangens vestlige side) og stenene 16 til 21 (gangens østlige side). Tegning 3: Plantegning i 1:20. Kammer og den store dæksten umiddelbart vest for selve kammeret. Tegning 4: Plantegning i 1:20. Gangen med overgangen fra kammeret, tærskelsten samt en enkelt randsten fra den primære randstenskæde. Bemærk at der på tegningsmaterialet er anført flere vigtige iagttagelser. Blandt andet vedrørende observerede konstruktionsdetaljer, stenhældninger samt oplysninger omkring f.eks. afstand til de første sten i randstenskæden etc. Tegningerne vil efterfølgende blive indscannet og vedlagt det elektroniske rapportmateriale. Samtlige tegninger er udført af H. H. i dagene 27 til 29. september 2010. 10. Fundmateriale. Vi har fra undersøgelsen ved Lille Guldhøj ikke hjemtaget noget arkæologisk genstandsmateriale. Ej heller jordprøver eller andet materiale med henblik på naturvidenskabelige undersøgelser er udtaget. Faktisk må jættestuens kammer og gang betegnes som næsten ualmindeligt fundtomme i forhold til, hvor meget der blev påtruffet så sent som i 1923. Man må derfor anse Rosenbergs undersøgelse fra dette år som særdeles grundig! 11. Fotodokumentation. Vi har under arbejdet på lokaliteten fotodokumenteret restaureringsarbejdet både før, under og efter forløbet. Der foreligger således et større antal digitale dokumentations- og arbejdsfotos fra Lille Guldhøj taget med flere forskellige kameraer. De enkelte fotos er ikke navngivne, men foreligger indtil videre i den optagne rækkefølge (fra 3 kameraer), der understøtter de oplysninger og beskrivelser der kan iagttages på de respektive arbejdstegninger. Hvis man eksempelvis sammenholder de nummererede sten, der også kan ses på de foreliggende optagelser, er det ikke vanskeligt at orientere sig på de enkelte billeder! Samtlige digitale optagelser fra lokaliteten findes i fotodatabasen i Kulturarvsstyrelsen og er tillige vedlagt sagen på en CD. Henrik Høier. 17