Ugeskema for 1.semester sygeplejerskestuderende

Relaterede dokumenter
Materiale til Studerende på afd. T.O Udarbejdet af Kliniske Vejleder Dianna Elisabeth Rohde Ugeskema for 1.semester sygeplejerskestuderende

1. semester. Læringsmål og læringstilbud Afdeling Z, Odense Universitetshospital. Universitetscenter for Sårheling og Sengeafsnit Z1

1. semester. Læringsmål og læringstilbud Z- operation og Ambulatorium

Sygeplejerskeuddannelsen 2016

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Sygeplejerskeuddannelsen 2016

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSERNE I UCL. 1. semester. Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge

Sygeplejerskeuddannelsen 2016

1. semester. Specialforløb for studerende med SSA-baggrund

1. semester. August Sygepleje - Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge

1. semester. Sygepleje - Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Beskrivelse af læringstilbud i 2. semester på OUH H56 grønt team

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje Kliniske Semestre, oversigt over indhold

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse

Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer. 3 uger. 5 kliniske ECTS

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 60 ECTS

Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept hvor er vi nu pr

Fælles del af studieordning for uddannelsen til professionsbachelor sygeple-

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester

Temadag om generelle infektionshygiejniske retningslinjer Undervisning

2. semester. Sygepleje - klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb. Specialforløb for studerende med SSA-baggrund

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen

2. semester. Sygepleje - klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb. Specialforløb for studerende med SSA-baggrund

Uddannelsesprogram. 2. semester på intensivafdelingen, Kolding sygehus

Forudsætningsgivende studieaktivitet 2. semester. Dialogmøde 9. november 2017 Mette Bonde Dahl

4. semester, overgangssemester efteråret 2017

2. semester. Sygepleje - klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb. Juli 2018

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

Overgangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje.

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 3. semester

2. semester. Sygepleje - klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb

Introduktion 5. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester

Ambulanceassistent elev Den generelle studieplan del 2 5.praktikperiode

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Specifik klinisk studieplan for 6. semester

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Studieordning 2016 Sygeplejerskeuddannelsen

Introduktion 3. semester. VIA Sygeplejerskeuddannelsen Britta Stenholt Mette Bønløkke

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 5. semester

Studieordning 2016 Professionsbachelor i sygepleje

Tema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 55 ECTS

Anbefalet litteratur til første semester

Uddannelses for modul 1, 2 og 4. gynækologisk obstetrisk sengeafsnit og dagkirurgisk afsnit, 2012 modul 1,2 og 4

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Sygeplejestuderende 6. semester: Selvstændig Professionsudøvelse, mono og tværprofessionelt i og på tværs af sektorer

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 60 ECTS

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 4. semester

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Modulplan for sygeplejestuderende på modul 8 i. Fælles Akut Modtagelse Svendborg

Ny uddannelse 2016 v/ Helle Stryhn og Birgit Hedegaard Møller

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Modulbeskrivelse for modul 2 og 3 Den komplekse kliniske virksomhed og selvstændige professionsudøvelse.

Læringstilbud afdeling J1 6. semester Uge 2. Tema: Læring i praksis Fokus på grundlæggende behov

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 6. semester

Studieordning 2016 Professionsbachelor i sygepleje

Professionsbachelor i Sygepleje. Studieordning. ucsyd.dk. Institut for sundhedsuddannelse

Sygeplejerskeuddannelsen har indgået aftaler med HSN Høgskolen i Sørøst og Universitet i Agder

Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept hvor er vi nu pr

Undervisningsplan for sygeplejestuderende 4. modul

Forslag til ugeplan 6. semester H56 Rødt team Uge 3 kalender uge 7/37

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

SSA elevens fokusområder i ambulatoriet ( Pkt. 1)

2. og 3. semester Meritstuderende, Odense & Svendborg

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Modul 2 Sundhed og sygdom

Sygepleje grundlæggende klinisk virksomhed

Velkommen til workshoppen Klinisk lederskab i grunduddannelsen. DSR Fagdag 26. oktober 2017 Helle Andersen

Social og sundhedsassistentuddannelsen Indhold i Praktikperiode 1A og 1B. Afdeling J1, OUH

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Institutionel del af studieordning for uddannelsen til professionsbachelor

FAM OUH, Odense Universitetshospital. Indholdsfortegnelse

Velkommen til dialogmøde Fokus på 3. semester. Sygeplejerskeuddannelsen

Social og sundhedsassistentuddannelsen. Indhold i Praktikperiode 2A og 2B

Idé-katalog. Læringstemaer Praktik 1. Formål: At sikre progression i elevens læring i praktik 1

Studieordningen ny sygeplejerskeuddannelse

Du skal i alle studieperioderne møde omklædt i afdelingen. Mødetidspunkterne fremgår af programmet (se senere).

SEMESTERBESKRIVELSE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSERNE I UCL. 3. semester. Sygepleje - klinisk lederskab af patient- og borgerforløb

VELKOMSTBREV OG STUDIEBOG MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode modul 2 Fælleskirurgisk afsnit 100, Grindsted.

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 5. semester

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Afdelingens mål for oplæringsperioden:

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin

og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Modul 1 Sygepleje, fag og profession

Modul 1 Sygepleje, fag og profession

STUDIEMATERIALE MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopædkirurgiske afdelinger

Transkript:

Ugeskema for 1.semester sygeplejerskestuderende Ugeplan Nogle af de anbefalede er beskrevet nøje på uddannelsesafdelingens hjemmeside, http://info.ouh.dk/wm494335. Der skal overordnet tages udgangspunkt i sygeplejeprocessen som klinisk studiemetode samt modellen om klinisk beslutningstagen. Ugeskemaet er opbygget i 4 kolonner se beskrivelse nedenfor De beskrevne mål fra semesterbeskrivelsen for læringsudbytte er her noteret og ift. Hvilke fag de kan høre under. Her er de beskrevne indholdskomponenter fra semesterbeskrivelsen noteret, samt andet indhold/opgaver der er fundet relevant i forhold målene. Her er beskrevet hvordan de beskrevne mål kan opnås / hvordan der kan arbejdes med indholdskomponenterne. Den litteratur der anbefales det vil stadig være nødvendigt at den studerende selv er nysgerrig på at finde relevant litteratur. Samt forslag til fx mind-map, pt beskrivelse og lign. 1

Alle uger i den kliniske undervisningsperiode Gennem hele forløbet af den kliniske undervisningsperiode vil det være nødvendigt at den studerende fordyber sig eller undersøge sygdomslære og anatomi og fysiologi i relation til den udvalgte patient, således at dette bl.a. kan være med til at danne baggrund for klinisk beslutningstagen hos patienten. Jeg anbefaler at den studerende har læst op på kredsløbet inden praktik start. Sygdomslære Har viden om og kan reflektere over menneskets anatomi, fysiologi og patofysiologi samt har viden om farmakologi relateret til patienter og borgere i stabile og komplekse plejeog behandlingsforløb (v) Basal sygdomslære som begrundelse for sygepleje relateret til udvalgte patienter Prævalens og incidens Ætiologi, patogenese/patofysiologi Kliniske og parakliniske undersøgelse Symptomer, fund/observationer, behandling og prognose og profylakse Fordybelse i det lille og det store kredsløb. Alt efter hvilket speciale den studerende ender på, vil det forventes at den studerende læser på de symptomer, observationer samt behandlinger de 3 specialer har (hjerte, lunger og kar). Den anbefalede litteratur fra skolen omhandlende sygdomslære. Du kan udarbejde en mind-map ift sygdommen du fordyber dig i, og drøfte det med vejleder/sygeplejersken Peter Kildeberg Paulsen, 2011,Thorax kirurgi, 1.udg. 1.opslag.FADL s forlag Anatomi, fysiologi og biokemi Har viden om og kan reflektere over menneskets anatomi, fysiologi og patofysiologi samt har viden om farmakologi relateret til patienter og borgere i stabile og komplekse plejeog behandlingsforløb (v) Anatomi, fysiologi og biokemi som begrundelse for sygepleje relateret til udvalgte patienters sundheds- og sygdomstilstand Celler, væv og organers anatomi og fysiologi Fordybelse i hjertets og kredsløbets normale funktion og opbygning Den anbefalede litteratur fra skolen omhandlende anatomi og fysiologi. Du kan udarbejde en mind-map ift sygdommen du fordyber dig i, og drøfte det med vejleder/sygeplejersken 2

Uge 1 Læring i praksis Har viden om sygeplejefagets værdier, teorier, begreber og metoder Kan anvende forskellige i tilrettelæggelse af egen læring samt herunder indgå i forpligtende samarbejde med andre Kan forstå og identificere egne læreprocesser og udviklingsbehov Deltager aktivt i introduktion til det kliniske undervisningssted Individuel studieplan Introduktion til afsnittet og sygeplejen i dette individuel samtale, herunder aftaler ift. læringsredskaber Intro og brand, patient og arbejdssikkerhed Tavshedspligt/tavshedserklæring Introduktion til sygeplejeprocessen og dataindsamling Cosmic kursus Forslag til litteratur OUH pjece om praktiske oplysninger til sygeplejestuderende OUH pjece: Rammer for læring til sygeplejestuderende Frederiksen, K. og Glinsvad, B. (red) 2014. Fag. Grundbog i sygepleje. 1. udg., Kbh.: Munksgaard s. 259-282. Studiemetoder http://www.ouh.dk/wm241677 3

Uge 1 Mikrobiologi Mikrobiologi 1 ECTS Der er ikke et læringsudbytte for mikrobiologi Overholder afsnittets hygiejniske retningslinjer og principper i forhold til professionel adfærd og i samspil med patient og pårørende. Udfører korrekt håndhygiejne Korrekt uniformsetikette Sundhedsrelaterede infektioner Isolationsprocedurer og regimer i forbindelse med forebyggelse af infektioner Bortskaffelse af risikoaffald Introduktion til hvordan man færdes på en operationsstue med henblik på det sterile felt. Rundvisning: Urent, rent og pakkerum. Hygiejnekomiteens hjemmeside Smittekæder/smitteveje Sundhedssektorrelaterede infektioner Patientsikkerhed Central enhed for infektionshygiejne 2015. Værd at vide om håndhygiejne. [Online] KBH: Statens Serum Institut.: http://www.ssi.moch.dk/goto.php?target=pg_720 [lokaliseret 27.6. 2016] Central enhed for infektionshygiejne 2015 Værd at vide om håndhygiejne. [Online] KBH: Statens SerumInstitut. http://www.ssi.moch.dk/data/ssiprim/lm_data/lm_3349/index.html [lokaliseret 27.6 Nielsen, L.A., & Østergaard, C., 2012 Mikrobiologi Hånden på hjertet. KBH.: Munksgaard. S. 267-276 Statens Serum Institut 2011 Nationale Infektionshygiejniske retningslinjer [Online] KBH.: SSI. S. 15-27. Annette Kolding Rørvik & Susanne Sebens,2010, Operationssygepleje, kap. 14 Assistancefunktionen 1.udg. Dansk Sygeplejeråd Infonet hygiejne (vejleder hjælper med at finde dette) 4

Uge 1 Sygepleje samspil med patienten 5

Har viden om og kan reflektere over viden om individuelle forholds indflydelse på menneskers oplevelser og reaktioner ved sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge. Har viden om og kan reflektere over, hvad det vil sige at være patient. Har viden om og kan forklare den kommunikative betydning i forhold til dialog og relations skabelse. Kan beskrive elementer i vejledning af patient og borger. Kan beskrive situationsbestemt kommunikation, vejledning og rådgivning i samspil med patient og borger i professionsfaglig og tværprofessionel praksis. Kan beskrive professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi i den relevante kontekst. Indsigt i hvad det vil sige at være patient. Indsigt i hvordan sygeplejersken skaber en relation til patienten, vælger kommunikationens indhold samt kommunikere med patienten. Sygeplejerskens anvendelse af kommunikationsteknologi mhp. at sikre kontinuitet og patientsikkerhed Skaber en tryg og tillidsfuld kontakt til patienten. Deltager i samtaler med patient/- er om deres oplevelser med at være syg. Målrettet kommunikation med patienten. Aktiv lytning Anvendelse af sygeplejeprocessen med fokus på patientperspektivet herunder patientens oplevelser, ønsker og behov. Deltager i vejledning og rådgivning af patienter indenfor følgende områder: (afhængig af det enkelte afsnit) Trine Lassen (2014): Patienten før og nu, kap. 1 i Patient grundbog i sygepleje, red. D. B. Danbjørg og N. Tvistholm, Munksgaard Mari Holen (2014): Patientens identitet, kap. 11 i Patient grundbog i sygepleje, red. D. B. Danbjørg og N. Tvistholm, Munksgaard Søge kliniske retningslinjer om patientinddragelse i OUH s infonet. Danbjørg, D. og Tvistholm, N. (red) 2014. Patient. Grundbog i sygepleje. 1. udg. Kbh.: Munksgaard s. 19-33 Danbjørg, D. og Tvistholm, N. (red) 2014. Patient. Grundbog i sygepleje. 1. udg. Kbh. s. 279-315 Amtsrådsforeningen et al., 2003. Patientens møde med sundhedsvæsenet. De mellemmenneskelige relationer anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet. Århus, Århus Amt. [Online]. Tilgængelig Uge 2 Ergonomi, lejring og forflytning 6

Har viden om og kan reflektere over professionens anvendelse af teknologi i pleje Kan anvende teknologier i planlægning og udførelse af pleje og omsorg Ergonomi relateret til det kliniskeundervisningsste d Forflytningsteknik Arbejdsstillinger Hjælpemidle Introduktion til lejring, forflytningsteknik og arbejdsstillinger. Fokus på den gode lejring og forståelse af vigtigheden i at patienten er lejret korrekt. Forebyggelse af shear og decubitus under operation. Infonet OUH,arbejdsmiljøstyring, instruks Relevant lovgivning Arbejdsmiljøloven [Online]. Tilgængelig fra: https://www.retsinformation.dk/ Forms/R0710.aspx?id=133159 Annette Kolding Rørvik & Susanne Sebens,2010, Operationssygepleje, kap. 8 Forebyggelse af lejringskomplikationer 1.udg. Dansk Sygeplejeråd Uge 2 Organisation, ledelse og jura Har viden om sundhedsvæsenets organisering og ansvarsfordeling Sygeplejerskens virksomhedsområde, herunder Deltager i de sygeplejefaglige opgaver i forbindelse med Frederiksen, K. og Glinsvad, B. (red) 2014. Fag. 7

i forhold til sygeplejerskens virksomhedsområde Har viden om og kan reflektere over vidensformer til systematisk at observere, planlægge, udføre og vurdere sygeplejeinterventioner i samspil med patient Kan anvende udvalgt professionsrelevant informations- og kommunikationsteknologi samt velfærdsteknologi relateret til observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Kan beskrive kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i relation til observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge tværprofessionelt samarbejde Overholder egne ansvars og kompetenceområder i forbindelse med sygeplejefaglige og kollegiale aktiviteter. Metoder til ob patient/borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge, herunder sygeplejeprocessen At medvirke til at opretholde patientens sikkerhed i forbindelse med observation og vurdering. observation og vurdering af patientens behov for sygepleje Anvender sygeplejeprocessen med fokus på patientperspektivet samt objektive observationer Deltager i tværfaglige samarbejdsaktiviteter mhp. ansvarsfordelingen Introduceres til SikkerKirurgi Grundbog i sygepleje. 1. udg., Kbh.: Munksgaard s. 21-45 Danbjørg, D. og Tvistholm, N. (red) 2014. Patient. Grundbog i sygepleje. 1. udg. Kbh. s. 231-315 Anvendelse af kommunikationsmetode ISBAR Annette Kolding Rørvik & Susanne Sebens,2010, Operationssygepleje, kap. 3 Organisation og samarbejde 1.udg. Dansk Sygeplejeråd Infonet - sikkerkirurgi Sundhedsloven Kliniske retningslinjer og instrukser WHO s kvalitetsbegreb OUH s Strategi for patientsikkerhed 2015-2018 Uge 3 Anatomi, fysiologi og patofysiologi 8

Har viden om og kan reflektere over menneskets anatomi, fysiologi og patofysiologi (mål for anatomi og fysiologi er flyttet hertil) Kan søge og vurdere praksis-, udviklings- og forskningsviden relateret til at vurdere patienter/borgeres sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Arbejde målrettet med at tilegne sig anatomi, fysiologi, sygdomslære og biokemi relateret til det kliniske undervisningssted Sygdomslære relateret til det kliniske undervisningssted med fokus på: - Symptomer - Kliniske undersøgelser - Behandling og forebyggelse Deltager aktivt i observation og vurdering af patienter i forhold til sygdomme og patienternes reaktioner på disse: - Relevante screeningsmetoder - Relevante observationsmetoder etc. - Patientidentifikation Anvender sygeplejeprocessen med fokus på patientperspektivet samt objektive observationer og vurdering Deltager i brugen af Cosmic - Dokumentation af observationer og vurderinger - Deltage i indsamling af data fra Cosmic Øve sig i at anvende de kliniske retningslinjer fra center for kliniske retningslinjer Nielsen, Oluf F. Bojsen-Møller, Mette J., 2012. Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet. 1. udg., Kbh.: Munksgaard. Kbh. Peter Kildeberg Paulsen, 2011,Thorax kirurgi, 1.udg. 1.opslag.FADL s forlag Sytter Christiansen (2014): Sygeplejeprocessen, kap. 9 i Fag grundbog i sygepleje, red. K. Frederiksen og B. Glinsvad, Munksgaard Uge 3 Sygepleje Sygeplejeprocessen Fag og mål for læringsudbytte Kan anvende klinisk beslutningstagen ud fra forske udvalgte patientsituationer til systematisk at observere, vurdere, evaluere og justere sygepleje på individniveau Kan anvende udvalgte sygeplejefaglige interventioner i stabile pleje- og Indholdskomponenter Udførelsen af sygepleje relateret til det hele menneske. Krop og velvære Hud, slimhinder, sanser Respiration Kredsløb og temperatur Aktivitet og immobilitet Søvn og hvile Udskillelse af affaldsstoffer Ernæring Forslag til aktiviteter og kliniske metoder der muliggør den Hendersons behovsområder Anvender sygeplejeprocessen som studiemetode med fokus på dataindsamling, vurdering samt handlinger herunder deltager i brugen af Cosmic Deltage i indsamling af data fra Cosmic Dokumentation af observationer, vurderinger og handlinger Reflekterer sammen med klinisk vejleder, over udvalgte sygeplejefaglige Henderson, Virginia (2012), Sygeplejens grundlæggende principper 7.udg. Nordisk Forlag Anorld Busck Dansk Sygeplejeråd Sygeplejeprocessen som studiemetode http://www.ouh.dk/wm241677 Klinisk beslutningstagen som refleksionsmodel http://www.ouh.dk/wm241677 9

behandlingsforløb Kan beskrive medicinhåndtering interventioner/handlinger under anvendelse af klinisk beslutningstagen som refleksionsmodel Introduceres til tværgående retningslinje Medicingivning i sygeplejerskeuddannelsen på OUH http://infonet.regionsyddanmark.dk/d4doc/b ook/bookframes.asp?bookid=179 www.cfkr.dk 10