Detailhandelsstrukturen i Egedal

Relaterede dokumenter
Centerstruktur og detailhandel

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm

Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

Hørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten. Februar 2019

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN pladskrævende varegrupper

Egedal Kommune Detailhandelsanalyse

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Redegørelse for udvidelse af den detailhandelsmæssige bymidteafgrænsning af Vildbjerg

Detailhandel i Brøndby

Temamøde 19. september 2012

Kommuneplantillæg nr. 4

Forslag til kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan

KOMMUNEPLAN Tillæg nr F OR S LAG

Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplanrevision Justering af detailhandelsrammer og -struktur

Erhvervsstrukturen i Egedal

gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer?

NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Vækst og Plan. Maj Kommuneplantillæg nr. 13 til

Kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan for Holbæk Kommune

Redegørelse for Detailhandel i Holbæk Kommune og opland

V i r k l u n d FORDEBAT: UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I VIRKLUND INVITATION TIL BORGERMØDE

NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO

Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning

Notat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Centerstrukturen i Esbjerg by

Udbud af Stenløse Rådhusanneks. Ejendom i byen ved indkøbsmuligheder, S-tog og kulturhus

Forslag i høring: 01. juli august Udvidelse af bydelscentret Egedal By Tillæg til Kommuneplan 2017 KOMMUNEPLANTILLÆG

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND

Udvalget for Planlægning og Detailhandel

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2

EFFEKTER AF DAGLIGVAREBUTIKSPROJEKTER I BALLERUP KOMMUNE

Orientering af Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for kommuneplantillæg om detailhandel

Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009

Bilag 3: Baggrundsnotat til Kommuneplan 2011 Udvikling i detailhandelsstrukturen. Sagsnr

Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015

BRØNDERSLEV KOMMUNE. Fordebat I offentlig høring i perioden fra den 23. november til 21. december Lokalplan 01-C-27.01

SOLRØD KOMMUNE KOMMUNEPLAN Tema om detailhandel

BRAMMING. Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vardevej 1-3. Vardevej. 8. september 2010

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder.

Tillæg 4 Kommuneplan 2005, revideret maj Forslag

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen

2.2. Tema om erhverv - Detailhandel

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR UDVALGSVAREBUTIKKER OVER M 2

Tillæg 22 til kommuneplan - Detailhandel Paderup

Hvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG

Målsætninger Byrådet vil arbejde for at styrke og sikre en god og varieret detailhandel i kommunen.

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur

Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel for hovedstadsområdet

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08.

Nyt butikscenter i Frederikssund

Forslag til Lokalplan nr og kommuneplantillæg 29

AREALBEHOVET I VINGE INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2. 3 Vurdering af forudsætninger og faktorer 3

Kommuneplantillæg nr. 3

Formålet med planen er at udvide bymidteafgrænsningen for Mørkøv, således at der kan etableres dagligvarebutik på den ønskede lokation.

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan

Odsherred Kommune Detailhandelsrapport 2008

Udvidelse af butiksområde i Viborg bymidte. Tillæg nr. 24 til Kommuneplan Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder

Taastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup

ØST MIDT VEST. Detailhandel i Blåvand TILLÆG 07 RAMMEOMRÅDE C01-C06

Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

NY DAGLIGVAREBUTIK I KOLDING

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service

2 REGELSÆTTET OMKRING DETAILHANDELSPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET. T: D: Sortemosevej 2 F:

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan Forslag

STRUER KOMMUNE MAJ 2009

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

INDMELDELSE OM AFLASTNINGSOMRÅDE I TOFTE, HELSINGE INDHOLD 1 INDLEDNING OG BAGGRUND 2 2 SAMMENFATNING 3

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5

Analyse af dagligvarehandlen i Holbæk. Bydelscenter Taastrup Møllevej LIDL

FORSLAG marts 2019 KOMMUNEPLAN TILLÆG NR. 12

Forslag. Tillæg 7. - til Kommuneplan for Herlev Bymidte. Kortbilag

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS

Baggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan Detailhandel i Lemvig Kommune

Indstilling. Offentlig fremlæggelse, LP 925, Centerområde i Viby. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.

BILAG NR. 3: NOTAT OM PLANFORHOLD OG VURDERING AF PROJEKTER

Boligområde til udstykning og salg med direkte adgang til naturskønne omgivelser

Hvidbog - intern høring om butiksstørrelser i detailhandelscentre

Dagens indhold. Afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Showrooms og pladskrævende varer Aflastningsområder redegørelseskrav

LIDL I RIBE - EFFEKTER FOR DETAILHANDLEN INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2. 2 Detailhandlen i Ribe Antal butikker Areal 6 2.

Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg for detailhandel i høring

NOTAT. Etablering af nyt bydelscenter på Nordens areal. Projektet. Bydelscenter. Befolkningsgrundlag

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden

Redegørelse for konsekvenserne af nye aflastningsområder i Hovedstadsområdet

Detailhandel - udvidelse af aflastningsområde By- og Udviklingsforvaltningen Planafdelingen

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

TEKNIK OG MILJØ Ledelsessekretariatet

Butiksstrukturen i Hovedstadsområdet

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 29

Nyt boligområde i Smørumnedre

Transkript:

Detailhandelsstrukturen i Egedal Egedal har en finmasket forsyning af dagligvarer i lokalområderne, idet der gennem årene er etableret mange discountbutikker rundt omkring i kommunen. Udvalgsvarehandelen er koncentreret i Egedal Centret, der har Egedal s største detailhandelskoncentration. Kortet viser placering af detailhandelen i Egedal Kommune (Kommuneplan 2017). I Egedal findes tre bymidter i henholdsvis Stenløse, Smørum og Ølstykke Stationsby. Herudover findes et bydelscenter ved Egedal By, fire lokalcentre i Veksø, Ganløse, Gl. Ølstykke og ved Kildedal (ikke etableret) samt en række muligheder for pladskrævende varegrupper og enkeltstående butikker til den mere lokale handel. I det følgende beskrives de tre bymidter i Stenløse, Smørum og Ølstykke Stationsby efterfulgt af et afsnit om udfordringer og udviklingspotentialer for detailhandlen i Egedal. 1

Stenløse By/Egedal Centret Egedal centret ligger i Stenløse Ølstykke, som med sine godt 14.000 indbyggere er kommunens største bysamfund. Bymidten ligger ved Stenløse Station og har kommunens største detailhandelskoncentration. Bymidten rummer også Stenløse Kulturhus, og det huser i dag bl.a. biblioteket, Egedal Musikskole, Lokalhistorisk Arkiv og UngEgedal. Kulturhuset genererer en række besøgende til centeret, som kan være med til at understøtte bylivet. Omkring Egedal Centret er der mulighed for fortætning og omdannelse med 47 nye boliger ved det tidligere Rådhusanneks samt mulighed for fortætning af parcelhusområdet syd for centeret. Egedal Centret rummer i dag et butiksareal på ca. 16.000 m 2. Der fastsættes en detailhandelsramme på 25.000 m 2, hvilket giver en udvidelsesmulighed på 9.000 m 2. Størstedelen af udvidelsesrammen for detailhandelen placeres i Egedal Centret, således at centret kan udvides og derigennem bevare sin status som kommunens primære detailhandelscenter. Herved skabes de bedste muligheder for et varieret butiksudbud, hvor butikkerne kan understøtte hinanden og skabe et levende bymiljø. Egedal Centret ligger umiddelbart op ad Stenløse Station, der udover S-tog også har busbetjening og gode stiforbindelser for både cykler og gående. Kortet viser Stenløse bymidte (Kommuneplan 2017). 2

Smørum Centeret Smørum Centeret ligger i Smørumnedre, som med godt 9.000 indbyggere er kommunens næststørste bysamfund. Bymidten ligger i byens sydøstlig ende og indeholder et mindre butikscenter, bibliotek, kulturhus, skole og idrætshal. I bymidten er en fortætning og omdannelse i gang. Det tidligere rådhus er under ombygning til 87 nye etageboliger, og i Smørumparken bag kulturhuset forventes der i 2018-2019 opført cirka 20 små boliger, bl.a. til flygtninge. Et lille erhvervsområde ved Riskær er under omdannelse til boliger og ikke-generende erhverv samt 22 små nye boliger til bl.a. flygtninge. I centerområdet i Smørum findes i dag et butiksareal på ca. 2.700 m 2. Der fastsættes en detailhandelsramme på 4.000 m 2, hvilket giver en udvidelsesmulighed på 1.300 m 2. Bymidten i Smørum ligger ikke stationsnært, men er betjent af flere buslinjer, som bl.a. også kører forbi Måløv og Ballerup stationer. Der er gode stiforbindelser og god tilgængelighed i bil, og kulturhuset og idrætsfaciliteterne tæt på centret er med til at understøtte bylivet sammen med de nye boliger, der etableres i området. Kortet viser Smørum bymidte (Kommuneplan 2017). 3

Rådhus Alle i Ølstykke Stationsby Rådhus Allé ligger i Ølstykke Stationsby, som med omkring 5500 indbyggere+ er Egedal s tredje største bysamfund. Bymidten ligger omkring hovedgaden Rådhus Allé og rummer dagligvare butikker, bageri og restauranter, lige op til bymidten ligger bibliotek, skole og kirke. Byudvikling i Ølstykke Stationsby vil de kommende år primært ske i form af fortætning og omdannelse. På den tidligere rådhusgrund opføres der 87 nye etageboliger i 2018. Der er mulighed for fortætning med enkelte nye boliger langs Rådhus Allé. På Rådhus Allé er der i dag et butiksareal på ca. 2.700 m 2. Der fastsættes en detailhandelsramme på 4.400 m 2, hvilket giver en udvidelsesmulighed på 1.700 m 2. Rådhus Allé starter ved Ølstykke station, der udover S-tog også har busbetjening. Der er endvidere gode stiforbindelser for både cykler og gående. Der er ligeledes tilgængelighed i bil, og der er udlagt p-arealer i umiddelbar tilknytning til butikkerne. Biblioteket for enden af Rådhus Allé og de nye boliger, der bygges på den gamle rådhusgrund, er med til at understøtte bylivet. Kortet viser Smørum bymidte (Kommuneplan 2017). 4

Udfordringer og udviklingspotentiale Egedals borgere bruger mange af deres forbrugskroner uden for kommunens grænser, særligt på udvalgsvareområdet. Dette fremgår af handelsbalancen, der beregnes som omsætningen i kommunens detailhandelsbutikker holdt op imod kommunens borgeres samlede forbrugspotentiale. Samlet set har Egedal et negativt indeks, hvilket indikerer, at kommunens detailhandel er under pres. Hovedårsagen til den dårlige handelsbalance på udvalgsvarer skyldes dels den store udpendling, der finder sted fra kommunen og dels, at der i nabokommunerne og regionen er meget store og stærke butikscentre og handelsområder inden for rækkevidde. En stor del af forbruget er vendt imod Hillerød, Frederikssund, Ballerup og Roskilde, men også København er stærke på udvalgsvareområdet. Alle disse steder har et bredt vareudbud og gode parkeringsmuligheder. Samtidig er forbrugerne i højere grad blevet villige til at rejse længere efter udvalgsvarer, hvilket gør Københavns opland stadig større. Med etableringen af Føtex ved Egedal Station og Netto ved Frederikssundsvej i Veksø i 2012 er der samtidig skabt en situation, hvor handelen spredes imellem mange forskellige indkøbssteder i Egedal. Resultatet af denne spredning har betydet, at især den eksisterende detailhandel i Egedal Centret og Rådhus Allé i Ølstykke har mistet kunder i løbet af de seneste år. Denne udvikling forventes at fortsætte og endda accelerere godt hjulpet af udviklingen i e-handel, efterdønningerne fra finanskrisen og nye krav fra forbrugerne. Hvis den negative udvikling skal bremses, er der behov for at få koncentreret detailhandelen, herunder særligt udvalgsvarehandelen, i færre områder, samt at få styrket disse områders attraktionsværdi for kunderne. 5