Dyrkningsstrategier AARHUS mod UNIVERSITET rodfiltsvamp i kartofler Sabine Ravnskov Aarhus University Faculty of Agricultural Sciences, Department of Integrated Pest Management, Dk-4200 Slagelse, Denmark
Rodfilt i kartofler Forårsages af svampen Rhizoctonia solani Er et relativt stort problem i dansk kartoffelproduktion Forekommer i pletter i marken Kan være jord- eller knoldbåren 2
Formål med projektet at undersøge om efterafgrøder, jordbehandling og bejdsemidler enkeltvis eller i kombination kan påvirke smittetrykket af jordbåren rodfiltsvamp 3
Procent syge stængler (%) Potteforsøg: Screening for effekt af efterafgrøder mod rodfiltangreb 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 -Rodfilt +Rodfilt Havre Vinterrug Majroe Gul sennep Foderraps Olieræddike Morgenfrue Rødkløver Hvidkløver Tagetes Vinterhvede Efterafgrøde Tilsvarende potteforsøg med bejdsemidler, samt markforsøg med jordbehandling 4
Forsøgdesign Faktorer Efterafgrøde Ingen Havre Gul sennep Forårsbehandling Harvet pløjet Bejdsning Ingen Rizolex Floragro Supresivit Sort: Agata Forsøgsår: 2008+2009 5
Anlæg af forsøg I 2007 blev et stort areal inficeret med rodfiltsvamp opformeret i laboratoriet Umiddelbart efter inokulering blev der sået havre og gul sennep Efterafgrøderne blev nedmuldet i jorden umiddelbart før lægning i 2008 Forsøget blev gentaget 2008/2009 6
Analyser Fremspiring af planter Rodfiltangreb i kartofler Udbytte Størrelsessortering Rodfiltangreb på knolde Nematoder i udvalgte parceller Rodfiltsvamp i jord 7
2008; lavt smittetryk Rodfiltangreb sygdomsindeks planter 0,27, sygdomsindeks knolde 0,45 2009; højt smittetryk sygdomsindeks planter 2,40, sygdomsindeks knolde 4,41 Smittepotentialet samme begge år, men vejrforhold meget forskelligt 8
Signifikante effekter af enkelt behandlinger ved lavt smittetryk (2008) Harvning 12 % større udbytte og 47% mindre rodfilt på knolde. Der var dog generelt kun meget begrænset angreb Efterafgrøder og bejdsemidler havde ingen effekt som enkeltbehandling 9
Effekt af kombinerede dyrkningsstrategier mod rodfilt ved lavt smittetryk (2008) Sygdomsangreb på planter Harvet Pløjet 10 Størst forskel 85%
Effekt af kombinerede dyrkningsstrategier mod rodfilt ved lavt smittetryk (2008) Udbytte Harvet Pløjet 11
Effekt af kombinerede dyrkningsstrategier mod rodfilt ved lavt smittetryk (2008) Sygdomsangreb knolde Harvet Pløjet 12
Enkelt behandlinger effekt ved højt smittetryk 2009 Sygdomsangreb på planter Havre reducerede sygdomsangreb på planter 13 %, pløjning 16 % og Rizolex 11 % 13
Effekt af kombinerede dyrkningsstrategier mod rodfilt ved højt smittetryk (2009) Sygdomsangreb på planter Harvet Pløjet 14 Størst forskel 39%
Enkelt behandlinger effekt ved højt smittetryk 2009 Udbytte Pløjning øgede udbyttet 15 % Rizolex øgede udbyttet 14 % 15
Effekt af kombinerede dyrkningsstrategier ved højt smittetryk (2009) Udbytte Harvet Pløjet Størst forskel 28% 16
Effekt af kombinerede dyrkningsstrategier ved højt smittetryk (2009) Sygdomsangreb knolde Harvet Pløjet 17
Konklusioner Efterafgrøder og bejdsemidler kan reducere rodfilt og øge udbyttet, når de indgår i den rigtigt kombinerede dyrkningsstrategi Havre resulterede i større udbytte og mindre rodfilt på knolde ved højt smittetryk Jordbearbejdning havde stor betydning for sygdomsbekæmpelsen, men effekten var afhængig af smittetrykket Effekten af et enkelt dyrkningsstrategisk tiltag overfor rodfilt afhænger af den overordnede dyrkningsstrategi den indgår i Den vigtigste faktor for udvikling af rodfilt i kartoffelplanter var klimaet Da smittetrykket var meget forskelligt de to forsøgsår, bør forsøget gentages før resultaterne anvendes i rådgivningen 18
Øvrige medvirkende DJF Bent J.Nielsen Søren B. Bruun Jette Them Lilholt Anne-Kathrine Leibrandt Anne-Pia Larsen Hans H. Hansen Marianne Erhald Landscentret Lars Bødker AKV-Langholt Henrik Pedersen 19