Tidligere medlemmer af børsnoteret selskabs ledelse havde ret til aktindsigt i advokattilsynsrapport.

Kendelse af 4. juni 1996. 94-69.159. Tidligere medlemmer af børsnoteret selskabs ledelse havde ret til aktindsigt i advokattilsynsrapport. Lov om Københavns Fondsbørs 16, stk. 1. Forvaltningslovens 10 og 15. (Mads Bryde Andersen, Kåre Dullum, Kjelde Mors, Eskil Trolle og Niels Larsen) Advokat A har i skrivelse af 19. oktober 1994 på vegne K1, K2 og K3 klaget over, at Finanstilsynet i skrivelse af 21. september 1994 (j.nr. 0711-0037) har afvist at give klagerne fuld aktindsigt i alt det materiale, som er indgået i grundlaget for Københavns Fondsbørs' afgørelse af 3. juni 1994 om forhold vedrørende B Holding International A/S og B Leasing A/S. Sagens omstændigheder: Den 3. juni 1994 traf Københavns Fondsbørs afgørelse i en sag vedrørende B Holding International A/S og B Leasing A/S i relation til reglerne i fondsbørsloven m.v. Afgørelsen er optaget som bilag 1 til nævnets kendelse. Den 9. juni 1994 indbragte advokat A som advokat for K1, K3 og K2, der havde været medlem af direktion og bestyrelse i de nævnte selskaber, Fondsbørsens afgørelse for Finanstilsynet. Samme dag anmodede advokat A til brug ved klagens behandling i Finanstilsynet Københavns Fondsbørs om aktindsigt i "alt materiale, som Fondsbørsen har haft til disposition ved sagens behandling, og som er indgået i grundlaget for den af Fondsbørsen trufne afgørelse". Den 20. juni 1994 afslog Københavns Fondsbørs i det væsentlige anmodningen under henvisning til bestemmelsen i fondsbørslovens 16, stk. 1, om tavshedspligt jf. offentlighedslovens 14. Ved skrivelse af 28. juni 1994 indbragte advokat A Fondsbørsens afgørelse om aktindsigt særskilt for Finanstilsynet under henvisning til, at de pågældende havde status som part i sagen. Finanstilsynet traf herefter ved skrivelse af 9. august 1994 afgørelse om, at advokat A's klienter måtte anses for at have en væsentlig direkte retlig interesse i sagen, og at de derfor måtte anses som parter i den sag, der ligger til grund for Fondsbørsens afgørelse af 3. juni 1994. Fondsbørsen skulle derfor udlevere det ønskede materiale til de pågældende efter forvaltningslovens regler om aktindsigt, idet fondsbørslovens 16 ikke havde betydning i denne relation. Den 12. august 1994 meddelte Københavns Fondsbørs advokat A aktindsigt i en del af det materiale, som lå til grund for afgørelsen af 3. juni 1994. Også denne afgørelse, der udeholdt nogle dokumenter i medfør af forvaltningslovens 15, indbragte advokat A særskilt for Finanstilsynet. Tilsynet traf herefter ved skrivelse af 21. september 1994 den afgørelse, som er påklaget til Erhvervsankenævnet. Ifølge afgørelsen skulle samtlige dokumenter i sagen udleveres til advokat A's klienter med konkret angivne undtagelser. Finanstilsynet har endvidere under sagens behandling for ankenævnet frafaldet en af undtagelserne, nemlig skrivelse af 30. marts 1994 fra Fondsbørsen til bestyrelsesformanden for B-koncernen vedrørende udlevering af en redegørelse afgivet af advokattilsynet i B-koncernen til finanskreditorerne i den stille betalingsstandsning. Skrivelsen blev samtidig udleveret til advokat A. Herefter tilbagestår 2 undtagelser fra adgangen til aktindsigt, som advokat A over for Erhvervsankenævnet har gjort indsigelse imod. De pågældende undtagelser er: 1) Den af advokattilsynet i B-koncernen den 29. marts 1994 til finanskreditorerne i den stille betalingsstandsning afgivne rapport, som bl.a. også omtaler de mulige overtrædelser af Fondsbørsens regelsæt, samt

2) bestyrelses- og revisionsprotokollater for tiden efter det tidspunkt hvor K1, K3 og K2 deltog i selskabernes direktion og bestyrelser, dvs. efter den 18. juni 1993 for K3 og efter den 12. august 1993 for K1 og K2. Behandlingen i ankenævnet. I den påklagede afgørelse fra Finanstilsynet af 21. september 1994 har tilsynet ad 1 vedrørende tilsynsrapporten, bemærket, at den af advokattilsynet udarbejdede rapport er undtaget fra aktindsigt i medfør af forvaltningslovens 15, stk. 1, nr. 3, samt at man finder, at de hensyn, der er nævnt i denne bestemmelse, gør sig gældende for hele dokumentet, hvorfor ekstrahering ikke er foretaget. ad 2 vedrørende bestyrelsesmøde og revisionsprotokollater, bemærket, at bestyrelses- og revisionsprotokollater indeholder fortrolige og interne oplysninger om selskabernes forhold. Tilsynet har foretaget en afvejning af klagernes interesse i at få aktindsigt i selskabernes bestyrelses- og revisionsprotokollater, efter at de er fratrådt ledelsen sammenholdt med det modhensyn, selskaberne og Fondsbørsen som tilsynsmyndighed har i, at aktindsigt ikke gives. Finanstilsynet finder, at der er nærliggende fare for, at såvel private som offentlige interesser vil lide skade af væsentlig betydning herved, hvorfor bestyrelses- og revisionsprotokoller efter den 12. august 1993 undtages fra aktindsigten i medfør af forvaltningslovens 15, stk. 1. I klageskrivelsen og i en supplerende skrivelse af 5. december 1994 har klagernes advokat gjort gældende, at hans klienter, der af Finanstilsynet anses som parter i sagen, må have et retligt krav på at blive gjort bekendt med det fuldstændige materiale, der er indgået i - og dannet grundlag for - Københavns Fondsbørs' afgørelse af 3. juni 1994. Efter klagerens advokats opfattelse må det afvises at nægte fuld aktindsigt med henvisning til, at der, som det fremgår af afgørelsen, er nærliggende fare for, at såvel private som offentlige interesser vil lide skade af væsentlig betydning herved, og som Finanstilsynet har gentaget i sin udtalelse til ankenævnet. Herudover har klagernes advokat anført: "... Finanstilsynet har ikke nærmere redegjort for, hvori sådan "skade af væsentlig betydning" skulle bestå, hvortil kommer, at det pågældende materiale har været stillet til kreditorerne i B Leasing A/S' disposition i forbindelse med den af det såkaldte "advokattilsyn" i B-koncernen udarbejdede rapport - en rapport der har været genstand for offentliggørelse over for kreditorerne i B-koncernen, og som er fremlagt i en ved Østre Landsret - blandt andet mod mine klienter - verserende sag - jfr. nedenfor. Det bestrides således, at det vil være berettiget at afskære de direkte parter fra at gøre sig bekendt med materiale, som andre end sagens parter - in casu kreditorerne m.v. i B-koncernen - har haft adgang til.

... 3) Klagerne står uforstående overfor, at en rapport, der er offentliggjort over for kreditorerne i B-koncernen, og som er blevet fremlagt i en verserende retssag, ikke skulle være omfattet af parternes ret til aktindsigt. Jeg må anmode Finanstilsynet om nærmere at redegøre for, hvorved private og/eller offentlige interesser ville lide skade ved, at sagens parter - som led i ønsket om aktindsigt - får adgang til denne rapport, når rapporten - som anført - i øvrigt er udleveret til andre end de egentlige parter i den omhandlede sag. 4) Som ovenfor anført har kreditorerne i B-koncernen haft adgang til samtlige bestyrelses- og revisionsprotokoller - også for perioden efter den 12. august 1993 - og det bestrides som følge heraf, at de direkte parter skulle nægtes adgang til at gøre sig bekendt med dette materiale. Måtte der i det pågældende materiale være oplysninger eller lign., der er nærværende sag uvedkommende, må Fondsbørsen ekstrahere pågældende materiale, således at det for nærværende sag relevante materiale stilles til parternes disposition. Generelt står klagerne uforstående overfor ikke at kunne få materiale stillet til disposition, som andre, end de i sagen direkte implicerede, har fået udleveret/haft adgang til. En fortsat nægtelse af udlevering af dette materiale vil under de således foreliggende omstændigheder være i strid med Forvaltningslovens regler. " I en udtalelse af 4. januar 1995 har tilsynet bl.a. udtalt: "Advokattilsynets rapport er udarbejdet på foranledning af den nuværende bestyrelse og udleveret som værende fortrolig til Københavns Fondsbørs. Rapporten er omfattet af forvaltningslovens 15, stk. 1, nr. 3. Der er tale om et enkelt dokument, hvor de konkrete beskyttelseshensyn er af en sådan karakter, at tilsynet finder, at forudsætningen for at meddele begrænsning på aktindsigt efter forvaltningslovens 15, stk. 1, nr. 3 er opfyldt. Uanset om rapporten eller dele heraf er videregivet til andre har Københavns Fondsbørs pligt til at hemmeligholde dokumenter og oplysninger, der er undtaget fra aktindsigt i medfør af forvaltningsloven. For så vidt angår bestyrelses- og revisionsprotokollater for perioden efter de tre klageres udtræden af bestyrelse og direktion bemærkes, at Københavns Fondsbørs

efter forvaltningslovens 15, stk. 1 er underlagt en pligt til ikke at videregive oplysninger, såfremt afgørende hensyn til offentlige eller private interesser taler herimod. Tilsynet finder, at sådanne hensyn foreligger for så vidt angår tidsrummet, efter at klagerne er fratrådt selskabernes ledelse. Det enkelte selskab har selv fuld rådighed over sine bestyrelses- og revisionsprotokollater og kan frit videregive dem til hvem, det ønsker. Under forudsætning af, at der ikke er sket en egentlig offentliggørelse, er det derimod principielt uden betydning for fondsbørsens forpligtelser efter forvaltningsloven, om og til hvem selskaberne har videregivet oplysninger. Efter en revurdering er det Finanstilsynets opfattelse at fondsbørsens skrivelse af 30. marts 1994 bør undergives aktindsigt. Skrivelsen indeholder ikke oplysninger der, isoleret set, kan medføre undtagelse fra aktindsigt i medfør af forvaltningslovens 15, stk. 1, nr. 3. Fondsbørsens skrivelse af 30. marts 1994 med bilag vedlægges." Udtalelsen blev af ankenævnet den 19. januar 1995 tilsendt klagernes advokat. Skrivelsen af 30. marts 1994, som var vedlagt udtalelsen, er en skrivelse fra Fondsbørsens markedsovervågningsafdeling til bestyrelsesformanden, direktør C, X-by, i B-koncernen, hvori Fondsbørsen anmoder om at få tilsendt et eksemplar af advokatrapporten. At denne rapport var afsluttet blev Fondsbørsen gjort opmærksom på i skrivelse af 29. marts 1994 fra advokaterne til Fondsbørsens administrerende direktør, direktør Bent Mebus - hvilken skrivelse var bilaget til skrivelsen af 30. marts. Udover at gøre opmærksom herpå skrev advokaterne, at rapporten er afgivet til finanskreditorerne i den stille betalingsstandsning og at de - advokaterne - ikke har beføjelser til at udlevere den til Fondsbørsen. Advokaterne foreslog, såfremt rapporten måtte interessere Fondsbørsen, at direktøren rettede henvendelse til formanden for bestyrelsen, hvilket Fondsbørsen som nævnt gjorde i skrivelsen af 30. marts. Fondsbørsen har som sin opfattelse bl.a. i skrivelse af 22. august 1994 givet udtryk for følgende: "Det vil derfor... være til skade for selskaberne, hvis sådanne oplysninger udleveres af Københavns Fondsbørs, ligesom det vil være til skade for Fondsbørsens tilsynsvirksomhed. Københavns Fondsbørs har i henhold til børslovgivningen en generel adgang til at indhente oplysninger fra de børsnoterede selskaber, og herunder også oplysninger, som er af fortrolig karakter. Det vil skade det tillidsforhold, der er mellem Fondsbørsen og de noterede selskaber, hvis sådanne oplysninger videregives af Fondsbørsen. Afgørende private og offentlige interesser er derfor efter Fondsbørsens opfattelse til hinder for en udlevering af de nævnte protokoller, jf. forvaltningslovens 15." I et supplerende indlæg af 26. januar 1995 har klagerens advokat, med henvisning til tilsynets udtalelse af 4. januar 1995, opfordret tilsynet til at fremsende dokumentation for, at den omhandlede rapport af Københavns Fondsbørs er modtaget som fortrolig. Endvidere har klagernes

advokat fastholdt kravet om fuld aktindsigt og bl.a. henvist til, at alene det, at referaterne m.v. er tilsendt Københavns Fondsbørs, berettiger hans klienter - som parter - til aktindsigt heri. Finanstilsynet har i skrivelse af 1. februar 1995 meddelt ankenævnet, at tilsynet ikke finder anledning til at fremkomme med yderligere kommentarer. Den 8. marts 1996 skrev ankenævnets formand til Finanstilsynet: "Under henvisning til Finanstilsynets skrivelse senest af 19. september 1995 i sagen... vedrørende aktindsigt, hvor ankenævnet bl.a. modtog tilsynsrapporten af 29. marts 1994, skal jeg endvidere anmode om at få tilsendt bestyrelsesmødereferater samt revisionsprotokollater for tiden efter den 12. august 1993, for så vidt de har været udleveret til Københavns Fondsbørs forud for afgørelsen af 3. juni 1994. Det bedes samtidig oplyst, om og eventuelt markeret i hvilket omfang dette materiale har indgået i grundlaget for afgørelsen. Jeg skal endvidere under henvisning til forvaltningslovens 15 anmode om, at der indhentes en udtalelse fra henholdsvis Københavns Fondsbørs henholdsvis likvidatorerne i B-koncernen om afgørende hensyn til (offentlige) private interesser, eventuelt hvilke sådanne konkrete hensyn man antager, der vil stille sig hindrende i vejen for, at tilsynsrapporten og de oven for nævnte bestyrelsesmødereferater eller revisionsprotokollater for tiden efter den 12. august 1993 udleveres til klagerne eventuelt for så vidt angår sidstnævnte under forudsætning af, at punkter, som ikke vedrører Fondsbørsens afgørelse, forinden ekstraheres ud." Finanstilsynet svarede den 30. april 1996 således: "Under henvisning til Erhvervsankenævnets skrivelser af 8. og 26. marts 1995 vedrørende ankenævnssagen K1, K2 og K3 mod Finanstilsynet, - ankenævnets journalnummer 94-69.159 - fremsendes hermed de ønskede udtalelser." Den fremsendte udtalelse fra Københavns Fondsbørs lyder således: "Under henvisning til Finanstilsynets skrivelse af 13. marts 1996, med hvilken fulgte kopi af Erhvervsministeriets Erhvervsankenævns skrivelse af 8. marts 1996, kan Københavns Fondsbørs oplyse følgende. Københavns Fondsbørs har ikke fået udleveret og er ikke i besiddelse af bestyrelsesmødereferater samt revisionsprotokoller i den nævnte sag for tiden efter den 12. august 1993. På denne baggrund har Fondsbørsen ingen kommentarer til spørgsmålet om udlevering af det nævnte materiale. Hvad angår den omhandlede tilsynsrapport forstår Københavns Fondsbørs henvendelsen fra ankenævnet således, at der i henseende til denne anmodes om en udtalelse fra likvidatorerne i B-koncernen. Fondsbørsen finder dog anledning til at henvise til, at den pågældende rapport af Finanstilsynet blev anset som undtaget fra

aktindsigt i medfør af forvaltningslovens 15, stk. 1, nr. 3, for så vidt angår hele dokumentet." Den fremsendte udtalelse fra likvidatorerne i B-selskaberne lyder således: "I besvarelse af Tilsynets skrivelse af 13. d.s. skal undertegnede på vegne begge likvidatorer i B Holding International A/S og i B Leasing A/S fremkomme med følgende udtalelse: Likvidatorerne er ikke bekendt med hvilken sag, der verserer for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn. Likvidatorerne har af skrivelse af 8. d.s. fra Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn til Finanstilsynet erfaret, at tilsynsrapport af 29. marts 1994 er udleveret til Ankenævnet. Likvidatorerne bemærker herom, at der er tale om én af de rapporter, der blev udarbejdet af advokaterne D og E. De pågældende var af en række kreditorer i B- koncernen engageret til at foretage en gennemgang af koncernens forhold. De pågældende advokater har således ikke virket som et af nogen ret udmeldt tilsyn, men som privatengagerede advokater. De omhandlede tilsynsrapporter er således redegørelser fra advokaterne til de pågældende advokaters klienter. Likvidatorerne har således ingen beføjelser til at træffe bestemmelse om, hvorvidt en eller flere af disse rapporter kan eller skal videregives til Erhvervsankenævnet. Efter vor opfattelse må det kræve samtykke fra de omhandlede kreditorer, der har bestilt og modtaget revisionsrapporterne, at udlevering heraf sker til d'herrer K1 m.fl. Det er likvidatorerne bekendt, at de pågældende kreditorer ikke ønsker, at d'herrer bliver gjort bekendt med rapporterne. Såvidt det er os bekendt, er bestyrelsesmødereferater og revisionsprotokollater for tiden efter den 12. august 1993 ikke udleveret til Københavns Fondsbørs, og allerede af den grund finder vi ikke at kunne udtale os om en udlevering af sådanne dokumenter til Erhvervsankenævnet." Ankenævnet udtaler: Nævnet finder anledning til at bemærke, at afgørelsen i sagen skal træffes efter lovbekendtgørelse nr. 713 af 8. september 1993 om Københavns Fondsbørs. Herefter gælder det almindelige partsbegreb i forhold til Fondsbørsens tilsynsafgørelse. Dette regelsæt er nu ændret. Efter lov nr. 1072 af 20. december 1995 om værdipapirhandel m.v. er partsbegrebet for Fondsrådets tilsynsafgørelser indsnævret i lighed med, hvad der gælder efter 50 b i lov om banker og sparekasser.

Særlig under hensyn til at Københavns Fondsbørs i skrivelse af 3. juni 1994 fastslår alvorlige krænkelser af de for Fondsbørsen gældende regelsæt og vedrørende et af punkterne direkte peger på klagerne personligt som antagelige bærere af et ansvar, tiltrædes det, at klagerne er anset som parter i forhold til de nævnte afgørelser. Det må endvidere lægges til grund, at klagerne herefter som parter har en væsentlig konkret interesse i at kunne udnytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af deres tarv med henblik bl.a. på overvejelser i forbindelse med indbringelsen af sagen for Finanstilsynet, som overordnet administrativ myndighed i forhold til Fondsbørsens afgørelse i den nævnte skrivelse. I overensstemmelse med forvaltningslovens 10 har klagerne herefter som udgangspunkt ret til aktindsigt også i de omstridte dokumenter, med mindre retten til aktindsigt begrænses af undtagelsesbestemmelsen i 15. For så vidt angår tilsynsrapporten af 29. marts 1994 bemærkes, at der ikke er oplyst konkrete hensyn til private eller offentlige interesser, heller ikke som omfattet af forvaltningslovens 15, stk. 1, nr. 3, der kan begrunde, at der nægtes klagerne som parter adgang til aktindsigt i dokumentet. Det tilføjes, at et generelt hensyn til finanskreditorerne mfl. eller et generelt hensyn, der grunder sig på Fondsbørsens interesse i at kunne modtage fortrolige oplysninger uden risiko for udlevering til eventuelle parter i Fondsbørsens sager og eventuelt offentliggørelse som følge heraf, ikke i sig selv medfører, at bestemmelsen i 15 i forvaltningsloven kan påberåbes. Det påhviler herefter Finanstilsynet at påse, at der gives klagerne adgang til aktindsigt i nævnte dokument. For så vidt angår bestyrelsesmødereferater og revisionsprotokollater for tiden efter den 12. august 1993 henvises til Københavns Fondsbørs' udtalelse af 26. april 1996 og udtalelsen af 22. marts 1996 fra likvidatorerne, hvorefter dette materiale ikke har været i Fondsbørsens besiddelse og derfor heller ikke er indgået i grundlaget for afgørelsen af 3. juni 1994. Materialet er derfor ikke omfattet af klagernes ret til aktindsigt. Det tilføjes, at pligten til at give klagerne adgang til aktindsigt i tilsynsrapporten ikke har sammenhæng med, at dokumentet er udleveret til Finanstilsynet eller Erhvervsankenævnet i forbindelse med nærværende sag, således som det tilsyneladende antages af likvidatorerne. Pligten følger af, at rapporten blev udleveret til Fondsbørsen og er indgået i grundlaget for Fondsbørsens afgørelse af 3. juni 1994.