Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 6. september 2013 Uge 36

Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 6. september 2013 Uge 36 Sagen er principiel Lad mig slå fast: Jeg og alle i Bæredygtigt Landbrugs bestyrelse synes, at slagteriarbejdernes tilbud er prisværdigt og aftvinger den dybeste respekt for det medansvar, der vises for dansk fødevareproduktion. Når vi alligevel melder ud, som vi gør, er det fordi, timingen er forkert og måske endda direkte skadelig. At sende et signal til regeringen med tilbud om lønnedgang uden at stille krav om en generel forbedring af rammevilkårene for vores erhverv, giver ingen mening. Jeg vil foreslå slagteriarbejderne at parkere tilbuddet, til der kommer reelle forbedringer af konkurrenceforholdene på plads. Vi risikerer, at det giver politikerne det indtryk, at lønnedgangen kan løse noget som helst for dansk svineproduktion. Selvfølgelig hjælper 600 millioner kroner på konkurrenceevnen. Men derfra til at pengene ender i producenternes lommer, er der lang vej. Og historien viser, at det sjældent eller aldrig ender sådan. Respekt for slagteriarbejderne, men de bliver desværre misbrugt Slagteriarbejdernes tilbud om at gå ned i løn kan der ikke siges nok godt om. Men jeg føler, at man misbruger den enestående chance, hvis man accepterer denne ensidige aktion. Hvad så, når nu det ingen effekt har? Så er den mulighed brugt, uden nogen chance for igen at kunne bringe den i spil. Dansk fødevareproduktion har ikke brug for små forbedringer her og der. Vi har brug for et ordentligt skrald til rammevilkårslettelser hele vejen rundt. I planteavlen, i mælkeproduktionen, i svinesektoren, kyllinge- og ægproducenter. Det gøres ikke ved lidt hist og her. Slagteriarbejdernes sparsomme penge Jeg kan få det helt dårligt over, at slagteriarbejderne, der hver dag har hårdt fysik arbejde, med risiko for fysisk nedslidning, skal redde FAKTA Rammevilkår (konkurrenceforhold): Et erhverv som landbruget har en ramme at producere inden for. Disse vilkår er defineret af politikerne i form af love, regler, skatter og afgifter. I forhold til Tyskland er landbruget ca. 8,5 milliarder kroner bagud årligt i ulige konkurrencevilkår. Hertil skal lægges produktionsbegrænsninger i form af skærpede harmonikrav og miljøkrav. Samt godt seks milliarder kroner i skatter og afgifter. en fejlslagen miljøpolitik gennem de sidste tre årtier. Jeg ved godt, at lønningerne er højere blandt danske slagteriarbejdere, end hos polske og tyske. Det er leveomkostninger også. Det danske skattesystem og den danske velfærdsmodel er belastende for lønniveauet. Det er ikke de danske lønninger, der er skyld i, at 10 millioner svin køres ned over grænsen årligt. Det er

rammevilkårene i primærlandbruget, hos den enkelte svineproducent, der er for dårlige. Alt for høje omkostninger og for strenge miljøkrav og harmonikrav, ødelægger økonomien i produktionen. Egoisme Det er ikke nok at lette slagteriernes omkostninger. Det kan give bedre økonomi hos slagteriet. Det kan også være tiltrængt. Med mindre lettelserne opsuges af nye interne omkostninger. Men det gavner ikke primærlandbruget. Hvis svineproducenternes økonomi ikke forbedres, er det hele ligegyldigt. Det er slagtesvinene, der mangler på slagteriet. De skal produceres. Hvis der ikke er penge i at producere grise, kommer der ikke flere grise til slagteriet. Rammevilkårslettelser for slagterierne kan medføre en midlertidig noteringsstigning. Den er velkommen og påkrævet. Men den er marginal i økonomien i forhold til hvad der mangler i primærproduktionen ude på gårdene. Bare det, at der i Tyskland må produceres 30 procent flere grise pr. hektar, at der skal købes langt mere protein ind i Danmark, på grund af de lavere kvælstofnormer, de lavere udbytter, der gør at der skal købes mere korn ind ude fra, de mange regler omkring udbringning og krav om udnyttelsesprocenter i gyllen og jeg kunne blive ved længe endnu. Svineproducenter har ofte store jordarealer for at overholde harmonikrav. For hver hektar planteavl er der et tab på mere end 2000 kroner i forhold til den tyske landmand. Det er simpelthen umuligt at skabe rammerne for en rentabel svineproduktion, hvis ikke disse faktorer bliver draget ind i debatten. Det nytter ikke at lade sig spise af en lille godbid. Vi vil have hele kagen i spil. Sunde investeringer mangler aldrig penge Finansiering af stalde og ny produktion skal nok komme, når rammevilkårene er på plads. Regeringen sidder med nøglen. Det kan ikke siges for ofte. Rammevilkårene skal bringes i spil nu, inden det er for sent. Husdyrproduktionen mangler ikke finansiering, det er rammevilkårene, der er for ringe. Når landbruget igen er en god forretning, er der ikke problemer med at få finansieret produktionen. Verdens dyrest producerede bulkvarer Vi producerer verdens bedste slagtesvin. Men hvor er merprisen? Hvorfor fortæller vi ikke den gode historie om verdens laveste medicinforbrug, dyrevelfærd, fritgående søer og de mange andre forhold, som danske svin er begunstiget af? Tiltag, som koster producenterne penge, men som ikke bliver belønnet, når svinene afsættes. De mange tiltag mod erhvervet skal betales. De højere omkostninger til svineproduktionen skal betales, ellers giver det ingen mening. DC har ikke magtet opgaven med at få ekstra for varerne. Kvalitet er solgt til bulkvarepriser. Man skal ikke sælge en stor Mercedes til en lille Mercedes pris. Det er ikke størrelsen, der er væsentlig, men evnen til at følge med tiden Store, hæderkronede firmaer som Kodak og Nokia er gode eksempler på at størrelsen ikke gør det alene, men der findes mange flere. De troede, at hvis bare de havde et godt navn og var vægtige på markedet, skulle de nok klare konkurrencen. Men deres produkter blev forældede og ikke længere konkurrencedygtige. Det er ikke nok at have et godt navn, hvis ikke navnet længere er forbundet med det, som det engang var. Det er ikke, hvem man er, men hvad man gør, der er afgørende. Man skal følge med tiden. Gør man ikke det, er man nødsaget til at sælge varerne under produktionspris. Så tryner man leverandørerne, i stedet for at kigge indad, få ryddet op i omkostninger og få tilpasset sig et højværdimarked, i stedet for at ligge og rode på bulkmarkedet, hvor man kæmper med varer, der er produceret til en langt lavere pris og med en langt lavere etik. Hvem har armene oppe over slagteriarbejdernes tilbud?

Det har de, som har fejlet. Politikerne, organisationsfolkene, direktionen og de andre, som har sovet i timen. De jubler over slagteriarbejdernes tilbud. Deres inkompetence bliver reddet af folk, med langt mindre lønninger. Det er pinligt. Hvad har du imod Danish Crown? Det var spørgsmålet, jeg fik smidt i hovedet, da jeg blev kontaktet af en analytiker fra Danish Crown, Karl Christian Møller. I særdeles uvenlige vendinger blev jeg på arrogant vis forklaret, hvor skadelig jeg var. Jeg forklarede ham, efter at have fortalt ham, at han skal tale ordentligt, at det ikke nytter noget at sænke lønnen, så længe der ikke er rørt ved de andre rammevilkår. Han påstod, at man arbejdede med det også. Jeg spurgte, om det var Danish Crown, der forhandlede landbrugets rammevilkår, for det er jeg ærligt talt temmelig utryg ved. Desuden havde jeg på intet tidspunkt hørt DC udtale, at den er gal med primærlandbrugets rammevilkår. Jeg forklarede ham, at DC bare sætter noteringen ned, når de ikke kan få tingene til at hænge sammen. Hvilke muligheder har producenterne? Der skal mobiliseres maksimalt pres Det er nu, der skal smedes. Alle kræfter skal sættes ind på at fjerne de produktionsbegrænsende regler og afgifter. Regeringen skriger på vækst og arbejdspladser. Der er store udfordringer. Klimadebatten med binding af drivhusgasserne. Affolkningen af landet. Fastholdelsen af velfærden og lønnen. Landbruget kan løse det hele. Hvis bare vi fik lov. Alle har en opgave i at sige de rette ting og ikke bare mele sin egen kage. Slagterierne, foderstofferne, pengeinstitutterne, gødnings- og sprøjtemiddelfabrikanterne og alle de andre, der lever af landbruget, skal komme ud af busken og bakke os op. Det er nu det sner. Kom så op af hullerne og hjælp os. Vi vil ikke acceptere at Landbrug & Fødevarer alene forhandler på landbrugets vegne Vi har ved vores politiske arbejde og den faglige dokumentation skabt en platform og et politisk miljø, der skal bruges. Vi oplever forståelse og anerkendelse alle steder. Derfor vil vi ikke stiltiende se til, at Landbrug & Fødevarer går ind og forhandler på landbrugets vegne, uden vores deltagelse. Vi har skabt forståelsen. Vi vil også deltage i at få tingene ført ud i livet. Det er ikke et ønske - det er et krav. Hvorfor deltager Bæredygtigt Landbrug i rådgivningsnetværk? Det har længe været et ønske fra mange af vore medlemmer, at der var et tilbud om en rådgivning uden for Landbrug & Fødevarers regi. Vi har ikke opfundet en sådan rådgivning. Den har hele tiden været der. Det nye er, at den er blevet samlet i et netværk. Netværket vil blive udbygget efter behov. Vi ønsker kun, at de bedste rådgivere indgår i netværket. Alle skal kunne stå inde for hinanden. Derfor er der ikke hundrede firmaer med i netværket. Men det kan der komme. Det er de nuværende firmaer, der er med i netværket, der optager nye firmaer. Vi har allerede haft mange henvendelser fra private rådgivere, der ønsker at komme med i netværket. Da Bæredygtigt Landbrug ikke har noget med netværket at gøre, ud over at stille vores hjemmeside til rådighed for netværket, vil jeg anmode nye landbrugsrådgivere om at henvende sig til det ansvarlige firma, inden for hver gruppe. Lige som de mange, der ønsker at skifte til privat rådgivning også skal henvende sig til firmaerne og ikke til Bæredygtigt Landbrug.

Rådgiverne i Landbrugsrådgivningen er uvildige, uafhængige og suveræne. De er ikke forpligtet politisk og står ikke inde for Bæredygtigt Landbrugs synspunkter. Den enkelte rådgivers suverænitet og uafhængig er meget vigtig at fastholde. Rådgivningen må aldrig blive politisk styret. Derimod bør politik altid hvile på faglighed. Tid at få vedligeholdt vandløbene Efter en lang periode med tørt vejr, glemmer vi, at det bliver vådt igen. Vandløbene er helt tørlagte mange steder. Men sommerperioden er slut. Snart begynder efterårsregnen. Det vi mangler af nedbør i sommeren, kommer ofte om efteråret og vinteren. Det er tiden at få grødeskåret vandløbet. Få renset op, hvor bunden er blevet for høj. Skåret kanterne til. Få pudset bræmmerne og få kigget til om drænudløbene løber frit i vandløbet. Alt dette kan virke som en selvfølge og det var det også før i tiden. Men sådan er det ikke længere. Kommunerne svigter ofte sine forpligtelser og slipper ofte godt fra det. Der findes regulativer for hvert eneste kommunale vandløb i Danmark. Disse kan rekvireres på rådhuset eller hentes på kommunens hjemmeside. Har du regulativer for dit vandløb? I vandløbsregulativerne er nøje beskrevet, hvornår vandløbsvedligeholdelsen skal foregå og hvordan. Jeg vil kraftigt anbefale lodsejerne til at få fat på regulativerne og kontrollere, om kommunen lever op til sit ansvar. Ofte ved maskinføreren, der foretager vandløbsvedligeholdelsen, slet ikke, hvad der står i regulativet. Tag en kopi af regulativet og giv den til ham, når du ser, at han er gået i gang. Det er bedre, at få lavet vedligeholdelsen rigtigt første gang, end at skulle diskutere med kommunen efterfølgende. For øvrigt er det optimalt at få ordnet vandløbene lige nu, hvor vejret er godt, og hvor maskinernes skader på brinker og afgrøder er minimale. Så hvis ikke kommunen er i gang, skal de nok have et lille skub. Tour de Nordjylland Som opfølgning på sidste uges rejsebeskrivelse har vi nu fået regnet på optagelsen af kvælstof i forhold til tildeling af kvælstof. Resultatet vil være overraskende for mange. Det forholder sig faktisk sådan, at Asgers ligevægtsgødede hvede har optaget mere end de 37 procent ekstra, som Asger har tildelt. Faktisk har afgrøden

samlet optaget 50 procent mere kvælstof i kerne, protein og halm, end den normalt gødede mark. Hertil skal tillægges en forøget rodmasse, som vi ikke har tal på. Tyske gødningsregler, gav merudbytte på 23,96 procent og en øget kvælstofoptagelse på 50 procent Regnestykke på Asger Møller Madsens hvede Normalt gødet Ligevægt gødet Kvælstofniveau Kg/ Hektar Udbytte Pr. hektar Protein Optaget protein Kg pr. hektar Bundet kvælstof i protein / ha. (prot/5,7) Halm pr. ha Kvælstof bundet i halm (6 kg N/tons) Kg/ha Samlet binding af kvælstof Kg/ha. Forskel mellem tildelt og bundet i afgrøden Kg/ha. 160 8.000 kg 10,0 % 800 140 kilo 3 tons 18 158 2 219 9.914 kg 11,9 % 1180 207 kilo 5 tons 30 237-18* * Det vil sige, at den ligevægtgødede mark, har optaget 18 kilo kvælstof mere, end den er tildelt. Det vil sige, at ved at øge tildeling af kvælstof med 37 procent, er der i Asgers tilfælde optaget mindst 50 procent mere kvælstof. Økonomi Samlet set har Asger øget værdien af udbyttet med næsten 3.000 kroner pr. hektar. Hertil skal lægges proteinindholdet, som værdisættes til næsten 200 kroner pr. hektar og halmens værdi, som netto kan sættes til 500 kroner pr. hektar. Alt i alt er den samlede værdi med 3.700 kroner pr. hektar. Omkostningerne til den ekstra gødning er godt 400 kroner pr. hektar. Lige ned i lommen til gavn for miljø og økonomi Omkostningerne til jordbehandling, såning, såsæd, pesticider m.m. er de samme, uanset hvad vi høster. Når udbytterne øges med 25-30 procent, forbedres hele økonomien. For eksempel er anvendt pesticid, i forhold til produceret mængde, relativt lavere. Det medfører et relativt lavere behandlingsindeks. Igen en fordel for miljø og natur. Hver hektar yder mere. Vi kan øge naturarealerne, hvis det er det, politikerne ønsker og samtidig øge landbrugsproduktionen. Hvorfor er vi de eneste, der kan se det? NaturErhvervstyrelsen har meldt sin ankomst Da man ikke kan have, at folk går rundt og siger, at de har brudt loven, har NaturErhvervstyrelsen besluttet at besøge Asger Møller Madsen. Men det er tomme tønder, der buldrer. Så længe Asger ikke har afleveret sit gødningsregnskab for 2012/13, og det skal han senest 31. marts 2014, så har styrelsen ikke noget at komme efter. Jeg er sikker på, at besøget er af præventiv karakter. Man kan jo ikke have, at folk gøder, så der bliver en fornuftig økonomi i at dyrke planteavl. Asger kan stolt vise sit regnestykke frem. Han kan ikke dømmes for krydsoverensstemmelse, da ovenstående regnestykke viser, at Asgers belastning af miljøet er direkte omvendt. Det vil være en øjenåbner for styrelsens medarbejdere. NaturErhvervstyrelsen ændrer hørings-praksis Bæredygtigt Landbrug har med en vis overraskelse i den forgangne uge modtaget besked om, at NaturErhvervstyrelsen ændrer praksis i forhold til gennemførelse af sine høringer, altså udsendelse af nye lovforslag og ændringer til kommentarer, inden deres endelige vedtagelse.

Den hidtidige procedure med udsendelse af høringer i elektronisk form, direkte til alle berørte pr. e-post, ophører. I stedet vil interesserede selv skulle finde akter i høring via et såkaldt feed på en såkaldt høringsportal. Bæredygtigt Landbrug synes, at dette er en ærgerlig udvikling. Det kan virke som om styrelsen ønsker at begrænse debatten om deres forslag og begrænse det antal høringssvar, der skal behandles. For os at se er den nuværende praksis ganske effektiv og målrettet, ligesom den ikke kan være særlig ressourcekrævende. Der kan udsendes én samlet høringsmeddelelse via en opdateret postliste, og indholdet må nøje svare til det styrelsen uanset skal sende til høringsportalen. Vi er ikke bekendt med, at andre styrelser, ministerier eller myndigheder indenfor vores interesseområde har truffet lignende beslutning. Selve formålet med offentlige høringsfaser bliver vanskeligere at opfylde. Borgerinddragelsen gøres vanskeligere, og det bliver mere tilfældigt om de relevante akter i høring opdages rettidigt af de berørte interessenter. En høringsproces har netop til formål at sikre, at en sag, inden der træffes afgørelse, er bedst muligt og mest muligt belyst, så evt. nye og relevante hensyn kan inddrages. Disse muligheder forringes nu. Derfor har vi skrevet til styrelsen for at høre deres forklaring på den ændrede praksis. Det er ikke så enkelt at løse klimaudfordringen Når man løser et problem, kan man skabe et nyt. For hver gang man reducerer CO 2 ved at tage landbrugsjord ud af dyrkning, mister man samtidig den klimagasbindende effekt, som er tre gang så stor. Klimadebatten som den har kørt hidtil, har været en ensidig reduktion af produktion og pålægning af nye afgifter. Der mangler en tværministeriel tænkning. Alle faktorer skal tænkes ind i handlingsplanen. Kunsten er at øge produktion samtidig med, at vi løser klimaudfordringen. Det kan landbruget. Bæredygtigt Landbrug har stillet vores viden og arbejdskraft til rådighed ofr at løse opgaven. Politikerne har taget imod tilbuddet. Vådområde kan skade klimaet og vandmiljøet Når landbrugsjord laves til vådområder, sker der følgende: Tab af CO 2 til atmosfæren reduceres, til gengæld øges tab af lattergas og metangas. Lattergas er 210 gang kraftigere klimagas end CO 2. Metangas er 23 gange kraftigere. Når der løses en opgave, men der skabes nye problemer, er det særdeles uhensigtsmæssigt. Der mangler seriøse regnestykker, hvor alle faktorer indregnes. Forskere har det ofte med kun at se sagen fra deres egen side. Vi har behov for, at der bliver lavet seriøse forsøg, hvor det er faglighed og viden, der styrer, og ikke foruddefinerede politiske holdninger, hvor resultatet på forhånd er besluttet. Udtagning af landbrugsjord løser intet Når man tager lavbundsjord ud af drift, stoppes afbrænding af humus og derved CO 2 -frigivelsen. Til gengæld produceres der så heller ikke længere afgrøder, der binder CO 2. Da bindingen er tre gange så stor som frigivelsen, er regnestykket isoleret set rigtigt ud af jordens CO 2, men ud fra et samlet CO 2 -regnskab er regnestykket forkert. Skovrejsning binder CO 2, med erstatter ikke fossile brændstoffer Når der plantes skov på landbrugsjord, vil der, de første mange år, ske en mindre CO 2 -binding, end når der er landbrugsafgrøder. Efter en årrække, afhængig af træart, kan CO 2 -bindingen øges til mere end landbrugsproduktion. Men skovrejsning er alligevel ikke så værdifuld for klimaet, da den fortrængning af fossile brændstoffer, som landbrugsproduktionen giver, først kommer, når skoven bliver fældet.

Stor cadeau til ny fødevareminister Man kunne se og høre det fra første dag. Vi har igen fået en fødevareminister, der også er en minister for landbruget. Retorikken er ændret, provokationerne er væk og modtageren er i stillet ind på den lyttende kanal. Efter vi har været udsat for Mette Gjerskov i to år, sætter vi så utrolig meget pris på den nye imødekommenhed og den ændrede retorik fra ministeriet. Læs nyhedsartiklen Farvel til sprøjtegift og goddag til sprøjtemidler på epn.dk (http://epn.dk/landbrug/ece5915607/farvel-til-sproejtegift-og-goddag-til-sproejtemidler/) Vi har endnu ikke formået at få et møde med Karen Hækkerup, men vi ser usigeligt meget frem til det. Vi har så meget, som vi gerne vil fortælle ministeren. Vi vil fortælle om den ny regulering, og hvad vi kan gøre for det danske samfund. Hvad vi kan skabe af vækst arbejdspladser og eksport. Om meningsløse miljøtiltag og om bureaukrati og kontrol. Vi ved at ministeren har travlt og vi er tålmodige. Vi er blevet lovet et møde og vi glæder os til det. Når bonden har det godt Vi har fået tegneren Julius til at lave endnu tegning. I gamle dage sagde man at: Når bonden har det godt, har landet det godt (eller har alle det godt ). Vi havde forestillet os, at den skulle bruges i forbindelse med Kommunalvalget i alle landkommunerne. Mere herom senere. Tegningen er ekstra aktuel i øjeblikket, netop fordi bonden ikke har det godt. De danske landmænd lider under de danske særregler, som vi må og skal sætte ind mod så hurtigt som muligt, hvis alt det gode, landbruget kan gøre for samfundet skal blive til virkelighed. Det er nu, vi skal rykke så bonden igen kan få det godt. Nyt fra den politiske scene Vi havde foretræde for Klima- og Energiudvalget i går torsdag. Vi blev, som ved de andre foretræde modtaget særdeles positivt. Der bliver lyttet til vores dokumentation og som hver gang, flytter det noget i debatten. Vis mig dit regnskab Vi arbejder stadig på at få den opsættende virkning i gødningssagen. Den skal vi nok opnå, men det vil hjælpe os meget, hvis du vil sende dit regnskab til os fra 2010 og/eller 2011. Vi har behov for at vise, at de mange regnskaber med røde tal, ville være faldet ud med sorte tal, hvis ikke vi havde haft gødningsreglerne.

Jeg lover at regnskaberne bliver holdt anonyme og at ingen anden end jeg får kendskab til, hvor de kommer fra. Har du fået kreditvurderet din jord? Vi har fået henvendelse fra et medlem, der i forbindelse med et besøg fra kreditforeningen, hvor jord skulle værdisættes, fik at vide, at randzoner på jorderne har betydning for vurderingen. Hvis der er nogen, der har oplevet noget lignende i forbindelse med en vurdering og har lyst til at fortælle sin historie til en af vore journalister, hører vi meget gerne fra jer. I kan kontakte mig eller journalist Lene Skriver Bak på tlf. 59 18 58 56 eller lsb@baeredygtigtlandbrug.dk. Velkommen til de mange nye medlemmer og tak for de mange frivillige donationer Det varmer sammen med de mange rosende ord, som vi dagligt modtager. God weekend. Nu har vi fået delvist ret hjælp os til at få ret med resten. Venlig hilsen Vagn Lundsteen