Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning er årsagen til sygdommen i 85-90 % af tilfældene, og sygdommen ses hyppigst hos ældre. Halvdelen af alle rygere eller eksrygere i alderen 70-80 år har KOL. KOL har både store menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser. En KOL-patients hverdag er præget af åndenød, hoste og angst for ikke at kunne få luft. Sygdommen begrænser fysisk aktivitet og dagligdagens gøremål og nedsætter livskvaliteten. Omkring en tredjedel af alle KOL-patienter får en depression. Sygdommen fører til mange indlæggelser, og ca. 3.500 dør hvert år som følge af sygdommen. Hvad er KOL? KOL er en sygdom, som nedsætter lungefunktionen betydeligt. Sygdommen ødelægger lungevævet, og der opstår en kronisk betændelsestilstand i luftvejene. Luftvejene bliver smalle, og lungerne producerer mere slim end normalt. KOL opdages ofte sent i forløbet, fordi symptomerne til at begynde med ikke er særligt udtalte. Symptomerne bliver værre med alderen, fordi der med alderen i forvejen sker et naturligt tab af lungefunktionen. Særlige kendetegn ved KOL: Slim i luftvejene Hoster meget, især om morgenen Bliver nemt forpustet og har svært ved at trække vejret Bliver hurtigt træt og udmattet Er flere måneder om at komme sig over en lungebetændelse. Det er vigtigt at opdage KOL tidligt i forløbet, da eventuelt rygeophør kan gøre en stor forskel. Desuden kan behandling begrænse symptomerne og føre til en større livskvalitet. De første symptomer på KOL er, at man bliver mere forpustet end normalt og hoster slim op. Hvordan stilles diagnosen KOL? Diagnosen KOL stilles blandt andet på baggrund af symptomer, lungefunktionsundersøgelse, rygevaner og erhverv. Erhverv indgår i vurderingen, fordi mangeårigt arbejde med støv, røg eller dampe forøger risikoen for at få KOL. Sværhedsgrader af KOL KOL opdeles i forskellige sværhedsgrader efter symptomer og lungefunktion. Opdelingen er relevant i forhold til, hvilken medicinsk behandling KOL-patienten skal have. Ved første lægehenvendelse har de fleste KOL-patienter mistet op mod 50 % af lungefunktionen og har
Side 2 af 5 derfor allerede moderat til svær KOL. Nedenfor skitseres, hvad der adskiller sværhedsgraderne. Mild KOL Over 80 % af den forventede lungefunktion er tilbage. Muligvis hoste med generende slim Forpustet ved anstrengelse Moderat KOL 50 79 % af den forventede lungefunktion tilbage Muligvis hoste med generende slim Forpustet ved anstrengelse Problemer med at udføre hårdere arbejde Er mange uger om at komme sig efter en forkølelse eller lungebetændelse Svær/meget svær KOL 30-49 % af den forventede lungefunktion tilbage ved svær KOL Under 30 % af den forventede lungefunktion tilbage ved meget svær KOL Muligvis hoste med generede slim Svært ved at få vejret ved anstrengelse Er mange uger om at komme sig efter en forkølelse eller lungebetændelse Uarbejdsdygtig også i forbindelse med almindelige opgaver i hjemmet Svært ved at gå på trapper og bevæge sig rundt i almindelighed Bliver let træt eller udmattet. Forskelle mellem KOL og astma Umiddelbart kan det være svært at skelne astma fra KOL, men følgende skema viser typiske forskelle mellem de to sygdomme. Typisk for KOL Ryger eller tidligere ryger Funktionsåndenød Ingen natlige symptomer Ingen sygdomsfri perioder Typisk for astma Høfeber hos patient eller nærmeste familie Anfald i hvile Natlig hoste eller piben/hvæsen Sygdomsfri perioder
Side 3 af 5 Hoste med slim Vedvarende lungefunktionsnedsættelse Patienten er oftest over 40 år Forekommer aldrig hos børn Hoste, både tør og med slim Variation i lungefunktionen Forekommer i alle aldersgrupper Forekommer hos børn KOL og astma behandles med mange af de samme lægemidler. Dog er der nogle lægemidler, som virker på KOL men ikke på astma, og omvendt. Desuden er der forskel på, hvordan lægemidlerne skal doseres. KOL i stabil fase og akut forværring i sygdommen (eksacerbation) I dagligdagen lever KOL-patienten med sin KOL i en stabil fase. Der er ikke store variationer i lungefunktionen og vejrtrækningsbesværet. En infektion, som fx forkølelse, influenza eller lungebetændelse, kan få en KOL-patient til at opleve meget værre symptomer end normalt. Det kaldes en akut forværring af sygdommen eller en eksacerbation. Jo svære grad af KOL, jo større er risikoen for eksacerbationer. Det er en tilstand, som er meget kritisk og kan ende i indlæggelse og i yderste konsekvens død. En akut forværring af sygdommen kan forebygges med daglig brug af medicin, influenzavaccine og, i situationen, en mere intensiv medicinsk behandling. Sidstnævnte kunne fx være større doser af den daglige medicin, steroid i tabletform (prednisolon) og evt. antibiotika. Det er en stor fordel, hvis patienten selv og/eller plejepersonale har fornemmelse for, om der er tegn på akut forværring i sygdommen. Således kan en behandling hurtigt opstartes, og en indlæggelse måske undgås. Ikke-medicinsk behandling af KOL Ikke-medicinsk behandling af KOL er en meget vigtig del af behandlingen, fordi den i høj grad bidrager til at forbedre en KOL-patients livskvalitet. Ikke-medicinsk behandling af KOL omfatter: Rygestop, ilt, motion, fysiske øvelser og kost. Rygestop Rygestop er det allerbedste, en KOL-patient kan gøre for sig selv. Lungefunktion mistes naturligt med alderen, men ved rygning mistes den hurtigere end normalt. Den lungefunktion, man allerede har mistet, kan man ikke få igen. For at komme igennem livet med mest mulig lungefunktion - som jo er yderst vigtig for en KOL-patient - er rygestop altafgørende. Ilt De KOL-patienter, som har meget svær KOL, har også problemer med at få iltet blodet tilstrækkeligt. For dem er det en hjælp at få ilt i næsen via en slange. Man skal dog være opmærksom på, at behandling med ilt kræver, at man ikke ryger. Motion/fysiske øvelser Motion og/eller fysiske øvelser er vigtige for en KOL-patient. Det kan reducere følelsen af åndenød og øge livskvaliteten. Ved motion styrkes musklerne, og det bliver lettere at trække vejret og bevæge sig i det hele taget. Det giver mulighed for optimalt at udnytte den lungekapacitet, der er til rådighed, og at håndtere det at blive forpustet. Yderligere findes der særlige vejrtrækningsteknikker, som en KOL-patient kan have stor gavn af at lære. Kost Underernæring er et stort problem hos mange KOL-patienter. Der bruges meget energi på at trække vejret, og ofte er der ikke den store appetit. Det er vigtigt at opretholde en god ernæringstilstand for at kunne klare hverdagen og modstå eventuelle infektioner. Et godt råd er at spise flere måltider i løbet af dagen. Medicinsk behandling af KOL
Side 4 af 5 Ingen lægemidler har rigtig god effekt på KOL, men for en KOL-patient har en lille effekt stor betydning. Nogle KOL-patienter tager rigtig meget medicin. Lægemidlernes virkning kan afprøves, men hvis erfaringen viser, at de ikke virker, er der ingen grund til at fortsætte behandlingen. Effekten af medicinen kan fx evalueres efter 3-6 måneder. Behandling af KOL omfatter altid inhalationsmedicin. Inhalationsmedicin Inhalationsmedicin er velegnet til behandling af KOL, fordi det kommer direkte ned i lungerne, hvor den skal virke og har relativt få bivirkninger. Inhalationsmedicin på pulverform er lettere at bruge end spray. Dog er der nogle KOL-patienter, som ikke har luft nok til at kunne inhalere en pulverspray. Til dem kan en spacer (åndingsbeholder) være til gavn. Der findes to typer inhalationsmedicin til KOL: Luftvejsudvidende medicin og steroider. Luftvejsudvidende medicin Luftvejsudvidende medicin anvendes primært som symptomatisk behandling. En undtagelse er, Spiriva, som desuden kan forebygge eksacerbationer. Der findes to typer luftvejsudvidende medicin; Beta-2-agonister (fx Bricanyl, Airomir, Ventoline ) og antikolinergika (fx Atrovent, Spiriva ). Begge typer anvendes ofte til samme KOL-patient. Derfor findes der også et præparat, som indeholder en kombination af begge (Berodual ). Medicinen tages typisk i faste doser og kan suppleres med doser efter behov. Præparatvalg og dosis afhænger af, hvor svær grad af KOL der er tale om, samt hvor mange timer medicinen virker. Steroider Steroider anvendes typisk til patienter, som har svær KOL med mere end 1 årlig eksacerbation. Medicinen kan, for disse patienter, forebygge eksacerbationer. Medicinen tages dagligt i faste daglige doser svarende til 1000-1600 mikrogram/døgn. Der findes et kombinationspræparat, som både indeholder steroid og luftvejsudvidende medicin (fx Symbicort ). Denne kombination er velegnet til KOL-patienter, fordi de, som har behov for steroid, også altid har brug for luftvejsudvidende medicin. Bivirkninger Typiske bivirkninger af inhalationsmedicinen er irritation i mund og svælg. Yderligere kan steroider give hæshed og svamp i munden. Bivirkningerne kan evt. afhjælpes ved at skylle munden eller børste tænder efter inhalationen. Håndtering af inhalationsmedicin Der findes mange forskellige slags inhalatorer, som skal håndteres forskelligt. Det kan være svært at have styr på. Derfor er det vigtigt at finde frem til en inhalator, man har let ved at håndtere og er fortrolig med. Håndteringen og inhalationsteknikken skal være korrekte. En forkert håndtering eller inhalationsteknik kan i værste tilfælde medføre, at man ingen medicin får. Det er ligeledes vigtigt at vide, hvordan man kan holde øje med, om inhalatoren er tom, og hvordan den rengøres. Valg af inhalationsmedicin efter sværhedsgrad af KOL Typisk behandles en KOL-patient efter sygdommens sværhedsgrad som følger: Korttidsvirkende luftvejsudvidende medicin efter behov Korttidsvirkende luftvejsudvidende medicin i faste doser 4-6 x dgl. Langtidsvirkende luftvejdsudvidende medicin i faste doser Steroid 1000-1600 mikrogram /døgn Mild KOL X Moderat KOL X X X*
Side 5 af 5 Svær/meget svær KOL X X X X** * Ved behov kan tilføjes en langtidsvirkende luftvejsudvidende medicin. Dog er der ingen yderligere effekt af at være i behandling med både en korttids- og langtidsvirkende antikolinergikum (fx Atrovent og Spiriva ). ** Ved mere end 1 årlig eksacerbation behandles med steroid. Vigtige budskaber om inhalationsmedicin til KOL Den milde KOL er sjældent synlig. Patienten bliver ofte først diagnosticeret, når der er tale om moderat eller svær KOL. Ved moderat til meget svær KOL skal den luftvejsudvidende medicin tages som faste doser (evt. suppleret med doser efter behov). Ved behandling med Spiriva er det vigtigt, at medicinen tages hver dag. Både af hensyn til effekten på symptomer og den forebyggende virkning på eksacerbationer. Ved behov for steroid er det vigtigt, at medicinen tages hver dag i rette doser (1000-1600 mikrogram/døgn). Det er den dosis, som har vist sig at kunne forebygge eksacerbationer. Medicin, som tages i faste doser tages med ligeligt fordelte tidsintervaller. Fx tages Spiriva 1 gang daglig med ca. 24 timers interval og Symbicort 2 gange dagligt med ca. 12 timers interval. Det er vigtigt at kunne håndtere og inhalere inhalationsmedicinen korrekt. Desuden skal man vide, hvornår inhalatoren er tom, og hvordan man gør den ren. Anden medicin Ud over inhalationsmedicin findes der anden medicin til KOL. Luftvejsudvidende medicin findes fx i form af tabletter (fx Theo-Dur ). Disse har dog flere bivirkninger end inhalationsmedicinen, og derfor foretrækkes inhalationsmedicinen. Mod hoste med slim, findes der slimløsende hostemidler med acetylcystein (fx Mucomyst og Mucolysin, Granon ). Effekten er dog meget sparsom. I situationer, hvor der er akut forværring i sygdommen, suppleres som nævnt med anden medicin (fx prednisolontabletter og evt. antibiotika). Kilder: 1. www.medicin.dk 2. www.irf.dk 3. www.kol.dk 4. Patientvejledning om KOL, Sundhedsstyrelsen 2006