Ved spørgsmål kontakt: kontaktperson i amb./hjemmepleje ect. Tlf. praktiserende læge tlf. lægevagt Udarbejdet af:

Transkript

1 Dato: Navn: i Zone Grad af påvirkn ing Symptomer EKSEMPEL < Lav Enkelte problemer, hoste, åndenød ved lettere fysisk anstrengelse. Går langsommere. De fleste dage er gode. Middel Hoste, slim de fleste dage, mere åndenød, foretager huslige aktiviteter langsommere, tager pauser undervejs Forværring i forhold til, hvordan det plejer at være. Observer bevidsthedsniveau: vågen, klar, forvirret, uklar, bevidstløs > Høj Øget hoste, slim, meget mere åndenød Tydelig forværring i forhold til vanlige symptomer og formåen. Lungesymptomer forstyrrer nattesøvnen. Alle aktiviteter er fysisk meget anstrengende, angst for åndenød, oplevelse af manglende kontrol >30 Meget høj Slim ændrer farve til gulligt eller grønligt v Observer evt. temperaturforhøjelse Observer bevidsthedsniveau: vågen, klar, forvirret, uklar, bevidstløs Yderligere forværring Observer bevidstniveau. Har problemer med at tale i fulde sætninger. Bliver meget forpustet ved mindste aktivitet. Forslag til behandling EKSEMPEL Rygestop Årlig influenzavaccine Pneumokokvaccine hvert 5. år Aktiviteter og træning som anbefalet Vejrtrækningsøvelser ii, pustemund Pepfløjte 3 x 10 vejrtrækninger, støder og hoster Drikke rigeligt med væske iii Forsætte med aktiviteter og træning som anbefalet Evt. henvises til lungerehabilitering. Hvis ingen bedring i løbet af 2 døgn, kontakt ansvarlig /teamleder for borgeren, egen læge eller gå til rød zone Vejrtrækningsøvelser, pustemund/fløjtemund Pepfløjte 3 x 10 vejrtrækninger, støder og hoster Drikke rigeligt (2l). Øge protein og energiindtaget. Læg nogle pauser ind i forhold til aktiviteter. Bruge afslapningsøvelser og finde hvilestillinger. Lave udspænding/smidighedsøvelser for brystkassen. Ændre træningen til: knæstrækning, Tå-hæv øvelsen iv. Forebyg yderligere forværring - kontakt egen læge ved først kommende lejlighed Brug pustemund/fløjtemund Find en god hvilestilling Brug åndedrætsfokus vi Ring akut til egen læge el. ring 112 Medicin EKSEMPEL Tag medicinen som lægen har ordineret Øge brugen af: - hurtigvirkende/akut medicin 1 sug x max 8-12 gange. Sikre at inhalationerne tages korrekt. Vurder om medicinen hjælper på vejrtrækningen Tag inhalationsmedicin som i gul zone Start tbl. Prednisolon:37,5mg i 5 dage Evt. angstdæmpende medicin: Tbl. Phenergan 25 mg, 1 stk højst 3 x dagligt Send evt. opspyt til undersøgelse: Ja: Nej: Antibiotika tbl: mg x dagligt i dage Læge kan ordinere ekstra prednisolon mg i en dosis Ved spørgsmål kontakt: kontaktperson i amb./hjemmepleje ect. Tlf. praktiserende læge tlf. lægevagt Udarbejdet af:

2 Vejledning til selvbehandlingsplan Dette er en vejledning til at starte en selvbehandlingsplan. Vejledningen anviser punktvis hvilke overvejelser og konkret tiltag, der skal udføres, når en selvbehandlingsplan startes. Sidst i vejledningen er der konkrete øvelser, CAT-skema vii, litteratur samt øvrige relevante henvisninger. Vi vil i KOL kompetencecenter meget gerne hjælpe med at få udarbejdet og startet selvbehandlingsplanen op. Så kontakt os når i skal i gang med en selvbehandlingsplan på tlf Formål med selvbehandlingsplan At borgeren opnår viden, overblik og mestringsevne til at observere egne symptomer og at kunne reagere hensigtsmæssigt ved brug af tillærte øvelser, behandling, ændring af vaner og håndtering af angst, og at borgeren støttes i at benytte selvbehandlingsplanen, uanset, hvor i sundhedsvæsenet vedkommende befinder sig. Hvem henvender en selvbehandlingsplan sig til Selvbehandlingsplanen er den enkelte borgers individuelle plan. Selvbehandlingsplanen er et pædagogisk værktøj der som udgangspunkt kan bruges af alle borgere. Alligevel er det vigtigt nøje at overveje om selvbehandlingsplanen er det rette pædagogiske værktøj til den enkelte borger. Der ses især positiv effekt af en selvbehandlingsplan hos borgere, der har tendens til exacerbationer. Har borgeren tendens til at udvikle eksacerbationer? Hvis ja, så bør det overvejes, om denne borger kan have glæde af en selvbehandlingsplan? Kilde: Hvis det vurderes, at selvbehandlingsplanen er det rette valg, skal der tages stilling til følgende: Har borgeren de ressourcer/kompetencer der skal til for at kunne bruge og handle ud fra selvbehandlingsplanen? Vil selvbehandlingsplanen være til gavn for den enkelte borger/pårørende vil den kunne forbygge evtuelle exacerbationer? Hvilke ressourcer har borger for at kunne indlære, huske, iværksætte og bruge de handlinger, som beskrives i selvbehandlingsplanen? Hvordan vil borgeren eller pårørende være i stand til at bruge selvbehandlingsplanen selvstændigt uden personalet, hvis der er forværring? Først når der i samråd med den enkelte borger, er taget stilling til, om selvbehandlingsplanen vil være det rette værktøj for borgeren, påbegyndes udarbejdelse af selve planen. Hvem er ansvarlig for selvbehandlingsplanen Det skal fra start klarlægges hvem der har ansvaret for selvbehandlingsplanen og hvem der evaluerer den. Dette skal fremgå tydeligt at selvbehandlingsplanen samt dato for opfølgning/evaluering. Det anbefales at justere løbende. 2

3 Hvordan udarbejdes en selvbehandlingsplan Selvbehandlingsplanen udarbejdes i samarbejde med den enkelte borger og evt. pårørende for at danne at solidt grundlag for den videre brug af planen. Det giver borgeren ejerskab samt forståelse for hvad planen kan og skal bruges til. Der må afsættes en god tidsramme eller udarbejde planen over flere omgange. Hvis der er sundhedsfagligt personale involveret i plejen eller træning, som beskrevet i selvbehandlingsplanen, skal det dokumenteres i egen handleplan. Selvbehandlingsplanen udarbejdes på baggrund af borgerens habituel tilstand. Vejledning til hvordan de enkelte felter i selvbehandlingsplanen udfyldes 1. Borgerens habituel tilstand Her anbefaler vi at anvende CAT-skemaet. CAT-skemaet udfyldes 3 dage i træk. CAT-scoren tegner sammen med øvrige klinisk observationer et billede af den enkelte borgers habituel tilstand. Kolonnen CAT-score udfyldes ud for felterne grøn, gul, rød, der er aktuelle for den enkelte borger. 2. Tilstand Her beskrives borgerens symptomer og KOL helbredsmæssige udfordringer. Vi anbefaler at der tages en samtale med borgeren om de udfordringer/symptomer der kan opstå i hverdagen relateret i KOL. Forslag til emner der kan drøftes: Åndenød Træthed Slim Hoste Mad/appetit/væske Medicin Fysisk aktivitet herunder også det at klare dagligdagens gøremål. Kolonnen tilstand udfyldes med de symptomer der er aktuelle for den enkelte borger ud for det grønne, gule, røde og mørkerøde felt. 3

4 3. Forslag til handling Kolonnen forslag til handling udfyldes med de handlingsforslag, der er aktuelle for den enkelte borger ud for det grønne, gule, røde og mørkerøde felt. Herunder er opstillet en liste med forslag til hvad den eventuelle handling kan være ved forskellige symptomer. Forslag til handling grøn Ryger pt.: hvis ja motivere til rygestop og evt. hjælp med information for rygestopkursus og lokale tilbud. Vaccine: Er pt. blevet vaccineret mod influenza? Skriv evt. dato for hvornår skal have en ny vaccine eller anbefal at blive vaccineret via egen læge. Er pt. blevet pnuemokokvaccineret? anbefal dette og skriv dato ned for næste vaccine Aktiviteter og træning som normalt. Lytte til hvad den nuværende aktivitet er og vejlede om træning, både den dagligdags hjemme og træningstilbud i lokalområdet. Hjælp borgeren med at få startet træning op eller henvis til andre der kan hjælpe. Forslag til handling gul Pustemund/fløjtemund samt vejrtrækningsøvelser: Sikre at borger kan udføre øvelserne og ved hvilke øvelser der menes. Henvis evt. til en terapeut, der kan instruere borgeren i korrekte øvelser. Pepfløjte: Sikre at borger har og kan bruge en pepfløjte. Lad gerne borgerne vise, hvordan pep-fløjten bruges. Hvis borgeren ikke har en pepfløjte, kan han/hun evt. have gavn af at få en? Henvis til fysioterapeut, der kan hjælpe med dette. Drikke rigeligt: Støtte og motivere til at få indført nogle rutiner i forhold til at få drukket nok. Øge protein og energiindtag: Vejlede omkring rutiner i forhold til at få spist, evt. suppleret med ernæringsdrikke og proteinpulver. Hjælp evt. med at få smurt lidt mad eller finde små snack frem. Der observeres om borger har tygge/synkeproblemer, og om en ergoterapeut evt. skal inddrages til samarbejdet. Forslag til behandling rød De første punkter som ved gul Sikre at den praktiserende læges telefonnummer er skrevet på planen. Saml og observer ophostet slim, og sammenlign det med et slimskema Hvileøvelser: Sikre at borger bekendt med og ved hvordan hvileøvelser udføres. Hjælp evt. med instruktion i disse eller henvis til en terapeut. Knæstræk/tå-hæv øvelsen: Sikre og vejlede så borger kender og kan anvende øvelsen. 4. Medicin Medicindelen gennemgås med borgeren. Har borgeren og/ eller pårørende helt styr på, hvornår og hvilken medicin, der skal tages og om dosis evt. skal øges? 4

5 Hvis praktiserende læge har ordineret medicin til hjemmestart ved af akut forværring, vil det styrke samarbejdet, hvis også lægen er orienteret om selvbehandlingsplanen og de samlede indsatser. Kontrol af korrekt inhalationsteknik. Til sidst anføres borgerens navn samt tlf. på kontaktperson, praktiserende læge, vagtlæge, og øvrige akutnumre, så borgeren ved, hvor han/hun kan henvende sig. Daglig brug af selvbehandlingsplanen Når alle relevante punkter på selvbehandlingsplanen er udfyldt, er det vigtigt at sikre, at borgeren forstår og kan anvende selvbehandlingsplanen. Den enkelte borger vejledes i hvordan han/hun bruger selvbehandlingsplanen i dagligdagen. Den gennemgås og der tales om hvordan man skal handle når han/hun har det som det plejer og når der er forværring. De forskellige teknikker/øvelser i handlingsdelen gennemgås med borgeren, så borgeren ved helt nøjagtigt, hvordan han/hun skal handle på de enkelte symptomer. Borgeren skal lære at handle på sine symptomer ved forværring og reagere efter planen i forhold til om de er i det grønne, gule eller røde felt. Nedenfor kan de forskellige referencer der er henvist til i selvbehandlingsplanen ses. ii Vejrtrækningsøvelser: se side 7 i pjecen Fysisk aktivitet og kropsbevidsthed en patientvejledning fra Danmarks lungeforening. Øvelsen er også vedlagt som bilag. iii Væskeberegning: der regnes med mellem 30-40ml væske pr/kg kropsvægt. Der tages højde for feber og adipositas. Ved feber regnes der med 40ml væske pr/kg kropsvægt og ved adipositas beregnes væskemængden ud fra et BMI på 25. Det vil sige at der tages udgangspunkt i borgerens højde og aflæses i skemaet, der findes vedlagt denne vejledning. iv Knæstrækning: se side 17 i Fysisk aktivitet og kropsbevidsthed en patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. Øvelsen er også vedlagt som bilag. v Slim: Vedlagt denne vejledning, kan du finde et slimskema. Se i øvrigt og vejlederkort fra KOL kompetencecenter. vi Åndedrætsfokus: se side 24 i Fysisk aktivitet og kropsbevidsthed en patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. Øvelsen er også vedlagt som bilag. 5

6 6

7 7

8 8

9 9

10 BMI-skema til at bestemme borgers væskebehov Beregning af borgerens daglige væskeindtag Væskeberegning: Som udgangspunkt beregnes væskebehovet med følgende formel: 30-40ml væske pr/kg kropsvægt. Der tages højde for feber og adipositas: Ved feber regnes der med 40ml væske pr/kg kropsvægt. Ved adipositas beregnes væskemængden ud fra en BMI på 25. Det vil sige at der tages udgangspunkt i borgerens højde og aflæses i følgende skema. Eks. 1.75cm høj der ses efter BMI 25 dvs. at borgers vægt ved BMI 25 er 75kg. Væskebehovet beregnes ud fra denne vægt. Der tages højde for evt. feber hvor væske behovet er større. N.B Det er vigtigt at huske at sonderenæring, ernæringsdrikke og parenteral ernæring også skal regnes med i det samlede væskeregnskab. 10

11 11

12 Slim skema Slim skema Er slimen hen mod højre side, vær opmærksom på om den bliver grøn og tiltager i større mængde. Det kunne være et tegn på en lungebetændelse 12

13 vii Cat-score: CAT-skemaet er et redskab der udfyldes af den enkelte borger og som beskriver lungesymptomer og helbredsrelateret livskvalitet. CAT-skemaet rekvireres ved at ringe til GlaxoSmithKline på tlf Skemaerne er gratis. En kopi af skemaet er vedlagt som bilag. 13