KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljøbeskyttelse HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 KBH S Att.: Jes Clauson-Kaas Sendes kun pr. e-mail: jcl@ @hofor.dk 29-02-2016 Sagsnr. 2015-0254254 Dokumentnr. 2015-0254254-22 Midlertidig tilladelse til udledning af overfladevand fra tage og overflader i Indre By til Slotsholmskanalen, Københavns Havn. I henhold til miljøbeskyttelseslovens, jf. Lovbekendtgørelse nr. 1317 af 19. november 2015, 28, stk. 1, meddeles hermed midlertidig tilladelse til udledning af overfladevand fra tage og overflader fra Ved Stranden nær Fortunstræde, med udledningspunktet (SB1), og fra Ved Stranden nær Boldhusgade med udledningspunktet (SB2) til Slotsholmskanalen, Københavns Inderhavn. Baggrund I forbindelse med et projekt med anvendelse af Sorbicell til monitering af miljøfremmede stoffer i regnvand, som HOFOR, Center for Miljøbeskyttelse og DHI har igangsat, har HOFOR den 7. januar 2016 ansøgt om tilladelse til udledning af overfladevand, der afstrømmer fra tage og mindre veje med lav trafikbelastning fra områder i Indre by. Overfladevandet, som ønskes moniteret stammer fra overflader i nedenstående område på figur 1. Se arealer og overfladedetaljer i bilag 1-2. SB 1 SB2 Vand og VVM Njalsgade 13 Postboks 380 2300 København S Mobil 2365 2955 Figur 1. Regnvandet moniteres og udledes til Slotsholmskanalen og fra områderne Ved Stranden i nærheden af Fortunstræde og ved Boldhusgade. E-mail B98A@tmf.kk.dk EAN nummer 5798009493149
Regnvandet afstrømmer fra overflader Ved Stranden nær Fortunstræde, som udledes via eksisterende udledningspunkt (SB1), og fra Ved Stranden nær Boldhusgade og udledes via eksisterende udledningspunkt (SB2) til Slotsholmskanalen. Der foreligger udledningstilladelser til skybrudsvand til begge udledningspunkter. I dette projekt kobles nogle mindre overfladearealer midlertidigt til disse udledningspunkter for at monitere på hverdagsregnvandet. Derfor meddeles der ved denne tilladelse midlertidig tilladelse til udledning af dette overfladevand. Projektet omfatter desuden monitering af regnvand fra overflader i Havnegade ved Nationalbanken, som udledes via eksisterende udledningspunkt (SB15) og fra Havnegade /Tordenskjoldsgade, der udledes via eksisterende udledningspunkt (SB13) til hhv. Børsgraven og Inderhavnen, se bilag 3 og 4. Der foreligger dog allerede udledningstilladelser til disse udledninger, som omfatter både hverdagsregnvand og skybrudsvand. Disse udledninger er derfor ikke er omfattet af denne tilladelse. Se hhv. sagsnummer 2013-0267400 og 2013-0267406. Vilkår for tilladelsen 1) Tilladelsen er gældende fra dags dato til 13. maj 2016. 2) Center for Miljøbeskyttelse (herefter CMB) skal orienteres via vand@tmf.kk.dk, når udledningen påbegyndes og løbende holdes orienteret om projektets fremdrift. CMB skal straks kontaktes, hvis projektet ændres. 3) Udledningerne skal foregå via de allerede eksisterende udløb SB1, SB2. 4) Der må kun udledes overfladevand fra de på bilag 1-2 angivne overflader. 5) Det afstrømmende regnvand skal moniteres i 2 målerunder ved brug af de passive prøvetagere af typen Sorbicell. Der analyseres for næringssalte, samt tungmetaller og PAH. Der skal anvendes én sorbicelle til hver af de 3 typer analyseparametre. 6) I hver målerunde monteres tre sorbiceller (én for hver af parametrene næringssalte, tungmetaller og PAH) i hver målebrønd. Der analyseres for PAH, de opløste fraktioner af: cadmium, kobber, kviksølv, nikkel og bly og zink, samt opløst N og P. 7) Der skal på en dag med en nedbørshændelse > 5 mm tages en stikprøve til kontrol af Sorbicellernes troværdighed. Stikprøven analyseres for samme parametre, som der måles ved hjælp af Sorbicellerne. Dog måles både den totale og den opløste fraktion af metallerne, og den totale og opløste del af N og P. Desuden måles for PAH. Side 2 af 12
8) Samme dag som der udtages en stikprøve til kontrol indsamles desuden prøver til analyse for E.coli. og Intestinale enterokokker. 9) Prøvetagning og analyse af næringsstoffer, tungmetaller og PAH skal udføres af akkrediteret laboratorium. Mikrobiologiske analyser udføres af DHI med Colilert og Enterolert 10) Der skal i et af regnvandsudløbene etableres flowmåler. Flowdata logges og sendes dagligt til Biofos. 11) Der må udledes overfladevand fra 2 måleperioder, der hver strækker sig over ca. 4 uger 12) Hvis det viser sig, at der ikke har været tilstrækkelig nedbør til at opnå tilstrækkeligt gode data, eller ved behov for yderligere dokumentation, kan perioden for tilladelsens gyldighed efter aftale med CMB evt. forlænges svarende til endnu to måleperioder på hver ca. 4 uger. 13) Når målerunderne er færdige skal hverdagsregnvandet afkobles igen fra afløbene SB1 og SB2, som efterfølgende kun skal benyttes til afledning af skybrudsvand. Udledningstilladelsen kan - i henhold til miljøbeskyttelseslovens 30 - tilbagekaldes eller ændres, hvis spildevandsanlægget ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt eller tilgodeser kravene, fastsat i denne tilladelse. Udledningstilladelsen kan også tilbagekaldes eller ændres, hvis forudsætningerne for tilladelsen ikke holder, der er opgivet ukorrekte oplysninger, eller hvis vilkårene anses for utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige. Klagevejledning Klageadgang Der kan klages over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet frem til fire uger, efter afgørelsen er meddelt eller offentliggjort, jf. miljøbeskyttelseslovens 91 og 93. Klagen skal indgives via Naturog Miljøklagenævnets digitale klageportal inden den 29. marts 2016. Hvem kan klage? Det er fastlagt i miljøbeskyttelseslovens 98-100, hvem der er klageberettiget. Det fremgår bl.a. af lovens 98, stk. 1, nr. 1 og 2, at afgørelsens adressat og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, kan klage. Derudover er bl.a. en række lokale og landsdækkende organisationer klageberettigede efter bestemmelsen. Side 3 af 12
Klageproces Klage skal indgives via klageportalen, som er at finde på forsiden af www.nmkn.dk. Herfra logges der på henholdsvis via www.borger.dk for borgere og www.virk.dk for virksomheder, foreninger, myndigheder og tilsvarende. Klagen vil umiddelbart herefter blive sendt til Center for Miljøbeskyttelse (CMB). CMB vil, hvis den fastholder afgørelsen, snarest og ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb sende klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet via den digitale selvbetjening. Videresendelsen vil være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra CMB med bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. De i klagesagen involverede, vil pr. automatik via klageportalen modtage en kopi af CMB s udtalelse. Efter lovens 94, stk. 2, gælder der som udgangspunkt herefter en frist for at afgive supplerende bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Bemærk at al kommunikation vedrørende klagesagen alene skal ske ved anvendelse af den digitale selvbetjening jf. lovens 94, stk. 1. Vejledning omkring håndtering/teknik i forhold til den digitale selvbetjening kan fås ved at rette henvendelse til Natur- og Miljøklagenævnets supportfunktion. Se mere herom på www.nmkn.dk. Bemærk at Natur- og Miljøklagenævnet som udgangspunkt skal afvise en klage, der kommer uden om klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Ved ønske om at blive fritaget for at bruge klageportalen, fremsendes en begrundet anmodning herom til CMB: miljoe@tmf.kk.dk. CMB videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Klagegebyr Det koster et gebyr at få behandlet en klage i Natur- og Miljøklagenævnet. Information om Natur- og Miljøklagenævnets klagegebyr kan findes på www.nmkn.dk under Vejledninger. Opsættende virkning Hvis afgørelsen påklages, er udgangspunktet efter miljøbeskyttelsesloven, at klagen ikke vil have opsættende virkning, jf. lovens 96, stk. 1. Efter samme bestemmelse kan Natur- og Miljøklagenævnet imidlertid beslutte at give en eventuel klage opsættende virkning. Søgsmål Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal der anlægges sag inden 6 måneder fra meddelelse eller offentliggørelse af afgørelsen, jf. miljøbeskyttelsesloven 101, stk. 1, dvs. senest den 29. august 2016. Side 4 af 12
Grundlag for afgørelsen Til vurdering af ansøgningen er indgået følgende materiale Lov- og plangrundlag 1) Miljøbeskyttelsesloven, Lovbekendtgørelse nr. 1317 af 19. november 2015, 28 stk. 1. 2) Spildevandsbekendtgørelsen, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 46 af 12. januar 2016 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. 3) Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, jf. bek. 1070 af 9. september 2015. 4) Vandplan 2010-2015, Øresund, Hovedvandopland 2.3, Vanddistrikt Sjælland og/el. Vandplan 2010-2015. 5) Den Blå By Københavns Kommunes Vandhandleplan 2015 6) Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Ansøgningsmateriale 1) Ansøgning af den 7. januar 2016 2) Supplerende oplysninger af den 18. januar 2016 3) Karakterisering af regnvand ved Stranden og Havnegade. Tilbud og projektbeskrivelse af 27. oktober, DHI Miljøteknisk redegørelse I forbindelse med at København skal klimatilpasses og skybrudssikres, er der brug for viden om regnvandets kvalitet samt behovet for rensning, inden vandet udledes til recipienterne, således at det sikres, at miljømålene for recipienterne kan opnås. Dette projekt som er et samarbejdede mellem HOFOR, Københavns Kommune,(Center for Miljøbeskyttelse), DHI og Sorbisense A/S om karakterisering af regnvand, har derfor til formål at etablere viden om regnvandets indhold af tungmetaller, PAH er og næringsstoffer samt indhold E. coli og Intestinale enterokker. Måleprogrammet omfatter karakterisering af vandet via 4 udløb, som via skybrudsriste ledes ud fra områderne Ved Stranden og Havnegade til Slotsholmskanalen og Københavns Inderhavn. Nedenstående 4 regnvandsudløb bliver karakteriseret: 1. Ved Stranden Udløb SB1 (nær Fortunstræde) til Slotsholmskanalen (bilag 1) Side 5 af 12
2. Ved Stranden Udløb SB2 (nær Boldhusgade) til Slotsholmskanalen (bilag 2) 3. Havnegade Udløb SB15 (ved Nationalbanken) til Børsgraven (bilag 3) 4. Havnegade Udløb SB13 (ved Tordenskjoldsgade) Nationalbanken til Københavns Inderhavn (bilag 4) Udløbene SB1 og SB2 anvendes i forvejen i forbindelse med skybrud og der foreligger udledningstilladelser til dette hhv. sagsnummer 2012-320933 og 2012-320978. For at kunne måle på hverdagsregnvand i udløbene SB1 og SB2, er der åbnet op for udledning af hverdagsregn fra sidegaderne omkring Slotsholmskanalen, som således ledes i skybrudsledningen i stedet for i kloakken. Når projektet er færdigt lukkes der af igen således at SB1 og SB2 kun anvendes i forbindelse med skybrud. Udløbene SB13 og SB15 fører både hverdagsregn og skybrudsvand til havnen. Prøvetagningen foretages ved hjælp af passive prøvetagere (Sorbicells), som er baseret på, at de forurenende stoffer, som ønskes bestemt i en vandstrøm passerer en beholder, som indeholder en sorbent. De forurenende stoffer adsorberes til sorbenten og akkumuleres. Når den passive prøvetager efter 2-3 uger tages op, er den mængde stof, som findes i sorbenten, udtryk for den akkumulerede mængde stof. Med disse passive prøvetagere er det muligt at detektere miljøfremmede stoffer i lave koncentrationer. De passive prøvetagere moniterer på den opløste fraktion, hvilket svarer til at miljøkvalitetskravene i bek. 1070 netop er angivet som opløste fraktioner. Samtidig med en målerunde etableres en flowmåler i mindst det ene udløb med henblik på at måle, hvor stort et vandvolumen, der afstrømmer. Dette kan anvendes til at beregne det afstrømmende vandvolumen fra arealerne, som er af en kendt størrelse. Der etableres 3 Sorbiceller i hver af de 4 målebrønde, som moniterer for hhv. PAH, tungmetaller (cadmium, kobber, krom, kviksølv, nikkel, bly og zink) og næringsstofferne N og P. Der måles på den filtrerede fraktion af tungmetaller og næringsstoffer og som kontrol i en stikprøve også på den totale fraktion af samme parametre. Desuden måles i en stikprøve på antallet af E. coli og Intestinale enterokokkker. Projektet er afhængigt af tilstrækkelig nedbør. Der er planlagt 2 målerunder, som efterfølgende afrapporteres. Beskrivelse af vandområdet Københavns Havn strækker sig fra Kalveboder i syd til Svanemøllebugten i nord samt til områderne omkring Margretheholm Side 6 af 12
og Prøvestenen på den østlige side af Amager. Hovedløbet gennem byen kan opdeles i Sydhavnen, Inderhavnen og Yderhavnen. Slotsholmskanalen, Frederiksholms Kanal og Børsgraven udgør tilsammen kanalsystemet omkring Slotsholmen beliggende i Indre By. Kanalerne er en del af Inderhavnen, som strækker sig fra Nordre Toldbod i nord til Langebro i syd. Inderhavnen har en god vandudskiftning, og er derfor robust overfor hydraulisk belastning samt stofbelastning. Kanalerne omkring Slotsholmen er robust overfor hydraulisk belastning, men er mere sårbar overfor stofbelastning, da kanalerne ikke har samme vandudskiftning og fortynding som hovedløbet. Statslige planer Kanalerne ved Slotsholmen er beliggende i vandområde 2.3 Øresund. I vandplanerne er Inderhavnen og kanalerne ved Slotsholmen klassificeret som stærkt modificeret kystvand. Inderhavnen og Slotsholmskanalerne er målsat til at opnå godt økologisk potentiale samt god kemisk tilstand. Den nuværende tilstand er ikke klassificerbar. Det nærmeste Natura 2000-område er Vestamager og havet syd for, som ligger syd for Sjællandsbroen ca. 3,8 km fra kanalerne ved Slotsholmen. Kommunale planer Området ned til kanalen udgøres af institutioner (bl.a. Christiansborg) samt bygninger til service- og boligformål. Området omkring kanalen er fælleskloakeret, hvilket betyder, at der kan forekomme overløb ved regnskyl og dermed udledning af både regnvand og spildevand til recipienten. Det nærmeste område, der er målsat til badevandskvalitet er Havnebadet ved Islands Brygge. Udtalelser i sagen By & Havn har haft udkastet til tilladelsen til udtalelse. De havde ingen bemærkninger. Miljøteknisk vurdering Der foreligger allerede udledningstilladelser til SB1 og SB2. Ændringer i forbindelse med dette projekt i forhold til disse tilladelser Side 7 af 12
er, at der ledes hverdagsregn ud af SB1 og SB2, som almindeligvis kun anvendes til skybrudsudledninger. Arealerne, der udledes fra til SB13 og SB15 er reducerede i forhold til de arealer, der indgår i de tilladelser, der allerede foreligger. Udledningerne af hverdagsregnvand forventes at foregå i 2 perioder af op til 4 ugers varighed, med mulighed for forlængelse med yderligere 2 målerunder af 4 uger. Regnvandet der moniteres på, stammer fra vejflader med lav trafikbelastning og fra tegltage, og foregår over relativ kort tid. Det er derfor samlet set Center for Miljøbeskyttelses vurdering, at udledningerne er forenelige med de eksisterende målsætninger for vandkvaliteten samt med de hydrauliske forhold i Slotsholmskanalen og Inderhavnen. Forhold til Naturbeskyttelse Før der træffes afgørelse i medfør af miljøbeskyttelseslovens 28, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Det skal ligeledes vurderes om en tilladelse kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de arter der er angivet på Habitatdirektivets bilag IV. Center for Miljøbeskyttelse har vurderet ansøgningen i henhold til habitatbekendtgørelsen nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Internationale naturbeskyttelsesområder Det ansøgte område ligger uden for internationale naturbeskyttelsesområder, hvoraf det nærmeste er Natura 2000- område nr. 143 Vestamager og havet syd for. En eventuel påvirkning af udpegningsgrundlagets arter og naturtyper vurderes at være af underordnet betydning, dels på grund af afgørelsens vilkår og dels på grund af afstanden fra lokaliteten til nærmeste naturbeskyttelsesområde. Beskyttelse af visse arter (Habitatdirektivets bilag IV) Ifølge habitatdirektivets artikel 12 om strengt beskyttede arter, må kommunen ikke give tilladelse til noget, der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for de arter, der er omfattet af direktivets bilag IV. Det vurderes, at projektet ikke vil have negativ betydning for bilag IV arter. Ligeledes vurderes tilladelsen ikke at have negativ påvirkning på andre beskyttelseskrævende arter. Side 8 af 12
Henvendelse til Center for Miljøbeskyttelse I er velkomne til at kontakte Jette Skov på tlf. 23 65 29 55 eller vand@tmf.kk.dk, hvis der er spørgsmål eller bemærkninger til sagen. Ved skriftlig eller elektronisk henvendelse bedes der henvist til sagsnr. 2015-0254254 Med venlig hilsen Jette Skov Biolog Mette Dalgaard Agersted Biolog Kopi af tilladelsen er sendt til følgende parter By og Havn, info@byoghavn.dk DHI, Agern Alle 5, 2970 Hørsholm, att. Bodil Mose bop@dhigroup.com Naturstyrelsen, nst@nst.dk Sundhedsstyrelsen, seost@sst.dk Danmarks Fiskeriforening, mail@dkfisk.dk Friluftsrådet, koebenhavn@friluftsraadet.dk Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk DOF-København, koebenhavn@dof.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, post@sportsfiskerforbundet.dk Greenpeace, hoering.dk@greenpeace.org Tilladelsen annonceres desuden på Annonceringsportalen for Københavns Kommune: http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_annoncering/index_ny.php Side 9 af 12
BILAG Bilag 1-4 Oversigt over afstrømningsoverflader i forhold til de i alt 4 udledningspunkter i Slotsholmskanalen og Inderhavnen. Bilag 1 Side 10 af 12
Bilag 2 Side 11 af 12
Bilag 3 Bilag 4 Side 12 af 12